Læsetid: 6 min.

Vil LA og K gå med til en kraftig øgning af overvågningen i ny regering?

Dagen før LA og K blev inviteret med i en ny regering, fremlagde justitsminister Søren Pind nye planer, der kraftigt vil øge overvågningen af den enkelte borger. Begge partier har tidligere hårdt kritiseret et lignende forslag for at være for indgribende
»Systematisk overvågning af alle danskere, fordi enkelte ikke kan opføre sig ordentligt, er ganske enkelt ude af proportioner,« sagde Søren Pape Poulsen i februar, og krævede, at man i stedet gik »målrettet« efter dem, der udgør en trussel

»Systematisk overvågning af alle danskere, fordi enkelte ikke kan opføre sig ordentligt, er ganske enkelt ude af proportioner,« sagde Søren Pape Poulsen i februar, og krævede, at man i stedet gik »målrettet« efter dem, der udgør en trussel

Jonas Olufson

26. november 2016

I aktivistkredse blev det fejret som en stor sejr, da Søren Pind før sommerferien blev nødt til at droppe en planlagt udvidelse af logningsbekendtgørelsen.

Justitsministeren havde forregnet sig og havde lagt op til et for dyrt og teknisk uigennemtænkt forslag, der blev mødt af hård kritik fra både aktivister og telebranche.

Det blev taget af bordet, inden det overhovedet kom i høring.

Sidste fredag tog ministeren så revanche og varslede et nyt lovforslag i foråret 2017, der igen kraftigt vil øge overvågningen af alle danskere – og denne gang til en lavere pris.

Dette forslag er heller ikke sendt i høring endnu, men skal man tro Justitsministeriet selv – og de forlydender, der kommer ud fra dialogmøder i ministeriet – er det denne gang lidt mere teknisk klart, men stadig en markant øgning i forhold til den nuværende lov.

»Der er mennesker, som vil os det rigtig, rigtig ondt og begår grov, hærdet kriminalitet. I den sammenhæng må man afveje grænsen mellem sikkerhed og frihed,« sagde Søren Pind, da han fremlagde sine planer i Berlingske.

»Jeg tror, at de fleste danskere baserer deres stillingtagen på sund fornuft og kan se, at blot fordi man skifter teknologi, skal man ikke have udvidet mulighed for kriminalitet.«

Sessionslogningen fejlede

Udviklingen i statens overvågning af borgerne sker hele tiden i spændingsfeltet mellem tekniske muligheder og juridiske principper. Når ny teknologi træder til, kan ældre vedtaget overvågning vise sig pludseligt at være mindre effektiv.

Myndighederne forsøger hele tiden at følge med tiden, men ser man på de seneste ti års slagsmål om masseindsamling af tele- og internetoplysninger, er det ikke altid gået særligt godt.

Logningsbekendtgørelsen blev indført i Danmark i 2007 på baggrund af et EU-direktiv, som efter terrorangrebene i London og Madrid pålagde de enkelte medlemsstater at registrere en række informationer om deres telekunder.

Mest relevant: Hvem der ringer og SMS’er til hvem, og hvilken telefonmast den pågældende telefon forbinder til på det tidspunkt – hvad der giver mulighed for at se, hvor den pågældende telefon har befundet sig geografisk.

Men EU-kravet var af en eller anden grund ikke nok for Danmark, som valgte at gå langt videre og også indføre den såkaldte sessionslogning i et forsøg på ikke bare at øge overvågningen af befolkningens telefonbrug, men også internettet.

Sessionslogning handler b.la. om at registrere hvilken IP-adresse den enkelte borger forbinder til ved internetaktivitet – og var et forsøg på at registrere f.eks., hvilke sider den enkelte kunde besøger. Et ambitiøst mål med noget så kaotisk som internettet, og da det kom til stykket, var det helt elendigt gennemført både juridisk og teknisk.

Selv om forskellige regeringer i årevis afviste at svare på det, så endte Justitsministeriet med at erkende, at politiet i meget ringe grad havde gjort brug af de milliarder og atter milliarder af registrerede oplysninger. Så da EU’s logningsdirektiv i 2014 efter en opsigtsvækkende dom blev erklæret ugyldigt, valgte regeringen hurtigt at stoppe sin egen overregistrering – sessionslogningen.

Kraftig øgning af overvågning

Ifølge Justitsministeriets udlægning af de nye planer, er der blot tale om en simpel teknisk opjustering til en ny tid.

»De nuværende logningsregler tager ikke højde for, at vi i dag har skrottet den gamle telefon og bruger smartphones og computere til at kommunikere med over internettet. Det gælder også for de kriminelle,« forklarer ministeriet i en pressemeddelelse.

Mere og mere trafik på smartphones bliver internetbaseret via f.eks. besked-apps som iMessage, Whatsapp eller Facebooks Messenger, og da man hverken har sessionslogning eller registrerer telemaster ved den form for trafik, mister politiet relevante spor, som de ville have haft med den gamle måde at kommunikere på, er ministeriets ræssonement.

Men gennemfører man det, er det ikke bare en teknisk opjustering, man får, men en potentielt eksplosiv øgning af antallet af registreringer på grund af den langt højere grad af internetaktivitet på en smartphone sammenlignet med de gammeldags mobiltelefoners sms og opkald.

Internetaktivisten Christian Panton har via registerindsigt i sine egne data vist, at en registrering af hans position under de nye regler kan risikere at ske mellem 50 og 100 gange om dagen. Staten vil altså kræve indsamling af selv de mindste bevægelser hos alle smartphone-bærende borgere.

Christian Pantons data tyder også på et mere principielt brud med de nuværende principper, da det ikke kun er, når man aktivt bruger sin telefon, at der bliver registreret position, men også potentielt når en telefon hopper på og af netværket i forbindelse med f.eks. dårlig dækning eller opdateringer, og brugeren derfor får tildelt en ny ip-adresse.

At det overhovedet kan lade sig gøre at få indsigt i, hvilke konsekvenser et endnu ikke-gennemført lovforslag vil få, skyldes, at TDC efter alt at dømme i årevis har logget på den måde. Ifølge eksperter er det ulovligt, men TDC forsvarer sig med henvisning til, at det kommer som konsekvens af et krav om at registrere positioner ved MMS beskeder, som så har vist sig også at føre til massevis af andre registreringer.

Christian Panton har klaget over den potentielt ulovlige overregistrering til Erhvervsstyrelsen – men det kan vise sig at være nytteløst, hvis Søren Pinds planer ender med at blive vedtaget og dermed legaliserer praksissen.

Udover lokationer på mobiltelefoner er Justitsministeriet også interesseret i det, ministeriet kalder ’abonnementsoplysninger’, som skal kræve af udbyderne, at de altid kan finde ud af, hvem der på smartphones får tildelt hvilken IP-adresse på et givent tidspunkt.

Lidt forsimplet forklaret er der flere udbydere, der som konsekvens af manglen på IPv4-adresser har valgt at indrette deres systemer, så mange samtidige internetbrugere udadtil ser ud til at have den samme IP-adresse.

Det vil Justitsministeriet angiveligt nu have ændret, men med en teknisk implementering, som ifølge blandt andet Version2 vil svare til at genindføre den kontroversielle sessionslogning for alle mobilkunder.

IT-Politisk Forening har allerede nu sendt et meget teknisk notat til ministeriet, der forsøger at foreslå alternative registreringsformer, som er mindre indgribende, men det er umiddelbart tvivlsomt, om ministeriet vil lytte, da det mindre indgribende forslag er sværere at gennemføre.

Den politiske proces

Timingsmæssigt var det interessant, at Søren Pind valgte at gå i pressen med sit forslag, lige præcis dagen før Løkke Rasmussen meddelte, at regeringen skulle udvides til også at omfatte Liberal Alliance og De Konservative.

Selve loven skal efter planen først vedtages efter årsskiftet. Et flertal med de overvågningsbegejstrede partier Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er sandsynligvis hjemme, men spørgsmålet er, om K og LA vil acceptere det, når de nu kommer i regering.

Både Søren Pape Poulsen og Anders Samuelsen nåede at udtale sig kritisk, da den øgede logning uden succes blev forsøgt lanceret før sommeren.

»Systematisk overvågning af alle danskere, fordi enkelte ikke kan opføre sig ordentligt, er ganske enkelt ude af proportioner,« sagde Søren Pape Poulsen i februar, og krævede, at man i stedet gik »målrettet« efter dem, der udgør en trussel.

»Alle os andre skal have lov til at være i fred – også på internettet. Kampen mod enkelte menneskers dumhed retfærdiggør ikke, at vi alle skal registreres,« sagde han.

Også formand for Liberal Alliance Anders Samuelsen markerede sig i Folketingssalen i februar på logningsspørgsmålet, hvor han anklagede statsministeren for »at forgribe sig på borgernes retssikkerhed« ved et forslag som var »usympatisk«:

»Det svarer til, at hver eneste dansker fra nu af har en agent gående bag ved sig, som tager notater, og som lover ikke at offentliggøre de her notater, medmindre der kommer en grund til det. Det vil sige, at vi alle sammen pr. definition er under mistanke reelt set. Det er det, der er problemet«.

I begge tilfælde er der tale om stærkt principielle holdninger, der er mindst lige så relevante i forhold til det forslag, som Søren Pind nu har lagt op til. Hvis LA og K holder fast i principperne kan ministeriets planer altså risikere at få en meget kort levetid. Og så kan privatlivsaktivisterne juble endnu engang.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Kurt Nielsen
  • Dorte Sørensen
  • Anne-Marie Krogsbøll
Klaus Lundahl Engelholt, Kurt Nielsen, Dorte Sørensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Ville det ikke være nemmere at udstyre alle danskere med en gps, så har den siddende regering og Folketing osv. da altid styr på landets borgere?

Liliane Murray, Torben Bruhn Andersen, Torben Skov, Bjarne Andersen, Arne Lund og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Bare rolig, både Pape og Samuelsen vil sælge deres gamle bedstemor som råvare til sæbefremstilling, gerne flere gange, hvis de kan få ministerposter. Pind skal nok få vedtaget sit Stasi-forslag.

Jacob Jensen, Tue Romanow, Liliane Murray, Helene Kristensen, Torben Skov, Bjarne Andersen, Arne Lund, Torben K L Jensen, Anne-Marie Krogsbøll og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Mogens Ritsholm

Glimrende artikel, som nogenlunde retvisende beskriver sagen på en forståelig måde for dem, der ikke er dybt inde i sagen

Bjarne Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Pinden er jo historieløs,.
Ældre mennesker ved jo, husker, hvad den slags får af konsekvenser.
Det står i historiebøgerne.

Ole Frank, Liliane Murray, Flemming Berger, Pórto Qisuk, Ib Christensen, Bjarne Andersen, Anne-Marie Krogsbøll og Martin Madsen anbefalede denne kommentar
Mogens Ritsholm

Noget af det, der ikke er helt rigtigt, er, at Pantons log viser, at vi bliver logget 100 gange i døgnet med TDCs metode.

Panton brugte nemlig VPN fra sin mobiltelefon. Det gør de færreste. Uden VPN og med samme aktivitetsniveau vil der blive trigget 10-100 gange flere logninger.

Ole Frank, Liliane Murray, Bjarne Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Forsikrings selskaber forlanger at man låser sin dør når man går hjemmefra, hvis man vil være dækket af indbrudsforsikringen. Det er ikke dem der kommer med, at det kun er dem der har noget at skjule der sikrer sit hjem.
De data sæt de ønsker at samle kan i de forkerte hænder nemt benyttes til alt fra bagvaskelse til at arrangerer "hændelige" uheld med døden til følge. Muligheder den nye teknologi bringer.
Er mediernes Thrump ikke et godt eksempel på "at blot fordi man skifter teknologi, skal man ikke have udvidet mulighed for" magtmisbrug?

Disse data vil blive håndteret, bearbejdet og administreret af mennesker. Med NETS skandalen har vi faktuelt set, hvordan penge har brudt den fantasi om at data var låst inde. Der er andre ting der påvirker mennesker til handling udover penge. Ideolog/tvang/nød som et par eksempler.

Jeg bliver ikke imponeret af politikere der vil intimiderer mig med, at hvis jeg vil låse min dør, så må det være fordi jeg har noget at skjule.
Enten er den politiker meget naiv, eller han fornærmer mig med at jeg er det!

Carsten Munk, Thomas Petersen, Kim Houmøller, Tue Romanow, Liliane Murray, Flemming Berger, Torben Bruhn Andersen, Bjarne Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Jeg afgiver gerne en del sikkerhed, for frihed.
Pind er ren Stasi!

Jacob Jensen, Egon Stich, Finn Thøgersen, Liliane Murray, Torben Skov og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Sebastian Gjerding

@Mogens Ritsholm: Det jeg henviser til er lokationslogning ud fra hans netforbindelse på telefonen. Hvordan skulle det ændre sig med VPN?

Der er ingen der vil mig noget ondt, så det dumme pinden er nødt til at forstå er at det er typer som ham selv, der er nogen der vil gøre ondt.

Det kan man jo godt forstå, det jo selvforsvar.

Mogens Ritsholm

@Sebastian Gjerding

Fordi TDCs logning egentlig er lavet for at registrere dine identiteter via CGNAT. Og så følger oplysninger om mast med.

Så triggeren for en logning er ny tildeling af IP og portnummer på det åbne internet, og det sker typisk hver gang en TCP-forbindelse åbnes. Altså meget tæt på sessionslogning i omfang.

Når du kører VPN sker al din kommunikation inden i en TCP-fobindelse til VPN-serveren. Og den forbindelse kan stå meget længe. Den trigger derfor ikke så mange registreringer. Til tider falder TCP forbindelsen for VPN ud, og den må genetableres. Så sker der en logning og det var netop mange af disse logninger som Panton undrede sig over. Men det er helt naturligt.

Man kan så sige, at det er ligegyldigt om master registreres 100, 1000 eller 10.000 gange pr. dag. Det giver jo ikke bedre oplysninger om din færden med mange registreringer.

Til gengæld vil den tætte registrering også - ifølge det oplyste - indeholde oplysning om de IP-adresser du har besøgt. Det får man jo heller ikke med VPN.

Mads Kjærgård

Læste i går på tekst tv, at en ung pige på 17 år har fået 4 mdr's betinget fængsel og 100 timers samfundstjeneste for at dele et opslag på Facebook. Statsistaten er en realitet og hvor er den højtbesungne ytringsfrihed? Og hvorfor reagerer folk ikke! Må jeg skrive, at jeg synes Castro var en helt? Eller kommer jeg også i spjældet? 1984 er realitet og det er Venstre Danmarks "liberale" parti, der vil stramme op på reglerne. Hvorfor accepterer folk KGB's "har du intet gjort, har du intet at frygte?".

Jacob Jensen, Egon Stich, Pórto Qisuk, Torben Skov, Ib Christensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Måske skulle jeg hellere skrive, at 1933 er en realitet, og som dengang er der kun få, der reagerer!

Egon Stich, Kim Houmøller, Flemming Berger, Helene Kristensen, Torben Skov, Ib Christensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

»Der er mennesker, som vil os det rigtig, rigtig ondt og begår grov, hærdet kriminalitet<< Lidt om formulering ”De er systemer indenfor Staten, som os rigtig, rigtig ondt og begår grov, hærdet kriminalitet.”
Danmark er på vej mod en ubehagelig samfundsstruktur. Kontrol og sanktioner mod borgere tager til. Det er på tide at stoppe op og sige ”nu er det nok.”
Politiet og efterretningstjenester er bemandet med almindelige dødelige personer. Vedvarende og ukritiske beføjelser til almindelige politi myndigheder er farligt. Jeg har efterlyst kontinuerligt nærmere granskning af politi metoder uden større held.
Efter min opfattelse sker der alarmerende og fordærvet kultur indenfor efterretningsvæsnet og diverse politienheder. Hvis Søren Pind har kendskab til diverse politienheders værktøjer som jeg betragter som menneskefjendske og antidemokratiske efter min opfattelse, ja, så bør Søren Pind anholdes og dømmes hårde fængselsstraf.

Peter Bækgaard

Jeg er sikker på at alle tinder profiler og alt det sorte arbejde i laver nok skal vise sig at være guf for Big brother. Måske er det bare det sædvanlige hysteri

Torben - Nielsen

@Mads Kjærgård, - 26/11-14,07.

Jeg er ikke helt sikker på, at du forstår det med ytringsfrihed.

Pigen har ytret sig, det var der igen der forhindrede hende i, - men ordene hun kom frem med, skulle hun stå til ansvar over for domstolene, for. Helt efter grundlovens § 77.

§ 77 sikrer, at hun kan komme ud med sit budskab, og først derefter træder andre paragraffer i kraft, for at sikre, at ordvalget er efter lovens bogstav.

Finn Thøgersen

Hm, nu ser det ud til at vi slipper for Søren Pind

Så vil det vise sig om den nye justitsminister er ligs så forhippet på stasificeringen eller der kommer andre prioriteter i spil...

Mogens Ritsholm

@Sebastian Gjerding

Det er en udbredt misforståelse, at mobilnettet holder øje med hvor en tændt telefon er, og at nettet dermed registrerer hver gang din telefon hopper på en ny mast.

For hvordan kan nettet ellers finde dig, når du skal ringes op eller modtage data?

Men sådan er det ikke. Og det er der en rigtig god grund til. Forestil dig et gennemgående S-tog eller flere rækker af biler på vej hjem ad motorvejen. Passagerernes telefoner vil hoppe og danse rundt mellem master på vejen. Også frem og tilbage til den samme mast. Og telefonernes batterier ville hurtigt blive flade, da de ustandseligt skulle rapportere nye master.

Hvis nettet skulle holde styr på dette, ville det dø af signalering om telefoner, der skifter mast. Og telefonernes batterier ville hurtigt blive flade, da de ustandseligt skulle rapportere nye master.

Derfor er systemet baseret på større områder - f.eks. hele Storkøbenhavn. Kun når mobilen forlader dette område vil den blive aktiv radiomæssigt og fortælle nettet, at den nu er indtrådt i et nyt område.

Ellers sker kommunikationen ved at mobilen først "kaldes" i hele trafikområdet, hvorefter den melder sig på en mast. Og så tager vi den videre derfra inkl. skift af celle under kommunikation.

Derfor kan skift af celle i sig selv ikke være en logning. Logning må knyttes til kommunikation, hvor man så også kan gemme den mast, der er involveret.

I 2005 havde jeg lange diskussioner med jurister, der ikke kunne kan forstå det. De kunne ikke forstå, at nettet ikke præcist vidste hvilken mast, de var på. De kunne jo se masten i displayet. Så måtte nettet også vide det. Men hvordan skulle nettet vide det, med mindre telefonen brugte energi på at meddele sig ved hvert celle skift.

Der var dog en Jurist, der forstod det med det samme. Det var den aldrende Isi Foighel, der døde få år efter.

Hvor vi dog savner sådanne klarhjernede jurister i offentlighedens tjeneste..