Nyhed
Læsetid: 3 min.

Løkke afviser samråd om Ban Ki-moon-brev

Sagen om håndteringen af det kritiske brev om smykkeloven fra FN’s generalsekretær er ’fuldt belyst’, mener statsministeren, der ikke vil møde op i et samråd og redegøre for, hvorfor Ban Ki-moons kritik ikke nåede frem til de politikere, der behandlede loven
Sagen om håndteringen af det kritiske brev om smykkeloven fra FN’s generalsekretær er ’fuldt belyst’, mener statsministeren, der ikke vil møde op i et samråd og redegøre for, hvorfor Ban Ki-moons kritik ikke nåede frem til de politikere, der behandlede loven

Benjamin Nørskov

Indland
24. november 2016

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nægter at mødes med Folketingets Udlændingeudvalg og redegøre for, hvordan han og hans embedsmænd i Statsministeriet i januar håndterede det brev, som FN’s generalsekretær den 15. januar sendte direkte til statsministeren.

Udover Lars Løkke Rasmussen havde udvalget også bedt udenrigsminister Kristian Jensen (V) og udlændingeminister Inger Støjberg (V) om at møde frem, men ingen af dem agter at komme.

Forklaringen på de tre ministres afvisning er ifølge et brev fra Lars Løkke Rasmussen til udvalget, at »sagen efter vores opfattelse er fuldt belyst« gennem tidligere svar, samt at sagen »alene« handler om »en misforståelse mellem Statsministeriet og Udenrigsministeriet« omkring oversendelsen.

Læs også: Aktindsigt rejser ny tvivl om Løkkes forklaring i sagen om Ban Ki-moon-brev

Martin Henriksen, DF’s udlændingeordfører, er utilfreds med statsministerens afvisning. Selv om han som DF’er ikke »er specielt interesseret i Ban Ki-moons mening«, som han siger, så lægger han som formand for Udlændingeudvalget vægt på, at når en minister vil bliver bedt om at møde op, så kommer man.

»Det er en god parlamentarisk skik, og jeg kan godt forstå, hvis nogen synes, at en afvisning er for dårlig,« siger Martin Henriksen, der er klar til at diskutere, om udvalget på sit næste møde skal tage et initiativ.

»Det er helt uacceptabelt og lugter da af, at statsministeren har en dårlig sag, når han ikke vil tale om håndteringen af brevet,« mener Johanne Schmidt-Nielsen (EL), der har indkaldt til samrådet.

Hun peger på, at når statsministeren før har sagt nej til samråd, har han bedt en af ressortministrene om at møde frem i stedet.

»Men ingen af de tre ministre vil åbenbart møde op. Vi vil nu overveje, hvad vi kan gøre parlamentarisk for at få en eller anden minister til at stille op. For vi stopper ikke med at forfølge den her sag,« siger hun.

Ministre har ikke pligt til at svare på samrådsspørgsmål, men det fremgår af Håndbog i folketingsarbejde, »at de i praksis gør det.«

Og som håndbogen, der kan findes på ft.dk, fortsætter, så »kan et flertal i Folketinget beslutte at drage politiske konsekvenser«, selv om »en minister ikke kan drages retligt til ansvar for at lade være med at besvare spørgsmål«.

Løkke har nægtet før

Som Information har afdækket, sørgede Statsministeriet ikke for, at generalsekretærens brev med kritik af regeringens lovforslag om udlændingeloven, der over store dele af verden blev kendt som smykkeloven, kom frem til de udlændingeordførere, der netop var i gang med at behandle forslaget.

I stedet blev Ban Ki-moons brev som et fortroligt dokument delt rundt til medlemmerne og stedfortræderne af Udenrigspolitisk Nævn. Da der er tavshedspligt omkring nævnets arbejde, havde nævnsmedlemmerne ingen oplagte muligheder for at drøfte indholdet af generalsekretærens brev med andre.

Folketinget fører ikke statistik over, hvor mange gange en minister afviser at svare på samrådsspørgsmål. Men det er sket før.

I foråret nægtede Lars Løkke Rasmussen således at svare på fem samrådsspørgsmål om udregningen af kvælstofregnskabet i landbrugspakken. To af spørgsmålene blev henvist til ressortministre, mens de tre øvrige ifølge statsministeren blev afvist, fordi de var »regeringsinterne«.

Læs også: Ny uklarhed i Løkkes forklaringer om Ban Ki-moon-brev

Samme begrundelse gav Lars Løkke Rasmussen i øvrigt også, da han for knap to måneder siden afviste at svare på et samrådsspørgsmål om Finansministeriets beregninger.

Efter en klage skrev formanden for Folketingets præsidium, Pia Kjærsgaard, den 13. oktober i et brev til bl.a. statsministeren, at »præsidiet lægger stor vægt på, at ministrene strækker sig så langt som muligt for at besvare de spørgsmål, som Folketingets medlemmer ønsker at høre en ministers holdning til.«

Helle Thorning-Schmidt nægtede i januar 2015 at svare på et spørgsmål om Thulebasen, men henviste i stedet til udenrigsministeren.

I 2009 afviste Lars Løkke Rasmussen at svare på to samrådsspørgsmål om FN’s klimakonference COP15 i København.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Løkke og Trump har noget til fælles!
De svæver rundt i varm luft og enten skifter mening eller nægter at have en mening. Cop 15 kan man forstå - banging the table.
Men spørgsmålet er om man bare kan nægte som et andet børnehavebarn (som at tage trøjen på) når man nu er udstyret med enten en statsministertrøje eller vordende landsfader??

Søren Fosberg, Anne Thomsen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Vibeke Hansen, John Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Arne Lund, Dagny Olsen, Dorte Sørensen, Nette Skov, Gert Romme, Ella Guru og Chat Atkins anbefalede denne kommentar

Løkke er det bedste eksempel på at vores system er pilråddent.

Siden krigsforbryderen Fogh kom til magten har systemet lukket mere sammen om sig selv og kun udøvet magt, istedet for at være vores allesammens pålidelige tjener.

Det må være tydeligt for enhver at despoten (Løkke) anser sig selv som en person som ikke behøver stå til ansvar for nogen eller noget.

Vi har at gøre med mennesker som med alle midler deler samfundet op i flere lag som ikke er hierarkiske på nogen måde, men som har skabt en klasse af meget rige mennesker som dikterer vilkårene for alle os andre (slaver)på alle områder.

Hvis der skal være en fremtid for vores børn og deres børn skal vi stoppe Lars Løkke og dem han tror han repræsenterer.

Søren Fosberg, Anne Thomsen, Karsten Aaen, Vibeke Hansen, Egon Stich, john andy houbo Pedersen, Mads Berg, John Andersen, Ken Sass, Thomas Jakobsen, Allan Stampe Kristiansen, lars søgaard-jensen, Dagny Olsen, Hans Larsen, John Christensen, Nette Skov, Gert Romme, Bjarne Andersen, Ella Guru og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Poul Anker Sørensen

Ja, Lars "Lykke" siger jo nej til alle samråd, de kunne jo ende "U- Lykkeligt"

Søren Fosberg, Dagny Olsen og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Tja...hvad sker der for tiden?
Højreekstremistisk radikalisering af et flertal i Folketinget.

Fra link:
"Kære Ismahan Ismail Hersi der er intet galt med dig, du er udsat for forfølgelse, resultatet af menneskers frygt opstået i kølvandet på politikere, der ikke handler ansvarligt på handlingskrævende problematikker, der truer os alle, hvor mindretal gøres til prygle offer for deres manglen evner."

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen
Link: https://www.information.dk/debat/2016/11/ung-muslim-hoejrefloejen-radika...

PS. Skal vi ikke lige mindes, hvad det er vi taler om, at statsministeren ikke vil tale om.

Fra link.
"It's offensive to compare us to the nazis!"
Link: http://www.theguardian.com/commentisfree/picture/2016/jan/26/steve-bell-...

Nej det er det ikke, det ses tydeligt nu.

Philip B. Johnsen

Et link til the guardian der virker og med Folketingets håndtering af den livsfarlige og mellem mennesker smittende svine-MRSA CC398 højaktuelle tegning.

Link: https://www.theguardian.com/commentisfree/picture/2016/jan/26/steve-bell...

Ole Chemnitz Larsen

"Fuldt belyst" eller "intet nyt i sagen"

Er standardsvaret, når der er

alt for meget at komme efter.

Dette viser fakta på fakta.

Folkets tjenere misbruger igen og igen deres embeder.

Også til at dækker over hinanden.

Et udbredt speciale blandt djøfjurister.

Dette viser fakta også.

Søren Fosberg, Anne Thomsen, Flemming Berger, Mads Berg, John Andersen, Anne Eriksen, Thomas Jakobsen, Allan Stampe Kristiansen, lars søgaard-jensen, Arne Lund, Dagny Olsen og Nette Skov anbefalede denne kommentar

"Snedronningen" er et af H. C. Andersens smukke og kendte eventyr. Det er en kærlighedshistorie om drengen Kaj og pigen Gerda, hvor Kaj får en splint af troldspejlet i øjet og i hjertet, så han kun ser det, der er ondt og forkert - det kunstige bliver smukt.

Jeg kan ikke se andet end at Lars Løkke Rasmussen er ramt af magtens troldsplint og lever i en verden, som på et tidspunkt, uundgåeligt vil ramme ham som en boomerang og han vil vågne op, vikle sig ud af det klistrende spin, som er en del af hans liv og den stab han omgiver sig med.

LLR er logisk set IKKE en " historisk dygtig politisk håndværker", mere en "historisk dygtig manipulator", som lever i og med spin. Det er totalt uansvarligt i forhold til det Danmark LLR i en uendelighed ser sig i stand til at lede.

Søren Fosberg, Anne Thomsen, Karsten Aaen, ingemaje lange, Egon Stich, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, lars søgaard-jensen, Dagny Olsen og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS: Det er lidt "sjovt" at statsministeren mener, at en tegnekonkurrence til hans julekort - (som det kort fortaltes for et par uger siden) er vigtigere end et fremmøde i Folketinget om et brev fra FN’s generalsekretær.

Søren Fosberg, Nette Skov, Vibeke Hansen, Per Klüver og Dagny Olsen anbefalede denne kommentar

Kald ham Lars, kald ham Leif, kald ham Lasse, Lauge, Lukas, Leo, Laurits eller Loke. Efter ham vil nye komme, fra nærmest samme lomme.

Det her er så Løkkes bidrag til den alm. politikerlede.

Søren Fosberg, ingemaje lange, Flemming Berger, john andy houbo Pedersen, Niels Duus Nielsen og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Thomas Frisendal

På en måde er ringen jo sluttet. Venstre (med flere) vil jo meget gerne fortælle, hvad der er udansk. Det, Lars Løkke gør her, er da et fremragende eksempel på hvad mange ville mene er bestemt udansk og snarere bananrepublik.

Søren Fosberg, Nette Skov og Anne Thomsen anbefalede denne kommentar

Dagbladet Information - Godt at i bider jer fast i statsministerens "knæhaser"

Wake up call !!

Jeg håber inderligt at Dagbladet information eller en juridisk ekspert i EU ret vil skrive meget mere om emnet herunder - da man åbenlyst ikke satte sig ind i hvilke alvorlige konsekvenser et Nej - har fået for os selv samt naturligvis flygtningene !!

Følgende er indlysende:
Særaftaler samt rets forbehold og fuld suverænitet gavner IKKE borgernes retssikkerhed - tværtimod.
Det øger korruption - samt mørklægning og svækker demokratiet.

Det hele er skræddersyet således at politikere i vort land kan bedrage samt skalte og valte med retssikkerheden ,samt undlade at overholde lovene samt bryde konventionerne på et ocean af retspolitiske områder!

Hvorfor må EU samt FN ikke blande sig - samt sikre retssikkerhed når betændte sager konstant vælter ud af knappehullerne?
Særaftaler og Rets forbehold og vor suverænitet forhindrer netop dette!

Jeg har ved flere lejligheder pint pointet - samt forsøgt at oplyse om baggrunden for at det igen og igen lykkedes Venstre og andre at svække demokratiet mere og mere i samråd med vor statsminister - således kan man behændigt mørklægge hvorledes alting foregår på Borgen - samt feje sager ind under gulvtæppet uden at nogen har en jordisk chance for at blande sig !!!

Allerede i Januar 2016 indkaldte EU Inger Støjberg samt Kristian Jensen til en redegørelse i henhold til vor smykkelov.

Europaparlamentet bør i samråd med FN afkræve vor statsminister aktindsigt samt indkalde Lars Løkke personligt - således at vor statsminister ikke kan nægte fremmøde.

Folketingets ombudsmand regner man vel ikke med.....
Ellers havde han naturligvis agerede....

En stor del af befolkningen fremfører ønsker om at ændre og nedlægge vore konventioner - hvilket skader vort land samt vor egen retssikkerhed.

Retten til at besigtige vore rets politiske områder må styrkes samt kontrolleres udefra !!
Således at vor statsminister ikke kan fortsætte sin diktatoriske form med alvorlige lovbrud der rammer menneskerettighederne!

Der er vel ingen som vitterligt troede på at hr. løkke ønskede at afgive spor suverænitet der omhandler menneskerettighederne??

Vi er som et såkaldt "demokratisk" land - nu på vej til Australske tilstande - hvilket vi er på vej til hvis der ikke gribes ind! Vor presse bliver mere og mere censurerede.
Det er rystende at man behandler mennesker så grusomt samt nedværdigende.
Australien brokker sig over at FN har dømt dem for at udøve tortur....
Løkke mørklægger og brokker...Jeg syntes at vi borgere er forpligtiget til at melde Løkke vi en underskriftsindsamling!

Trusselen kommer IKKE fra de stakkels flygtninge - eller Brussel / Strasbourg og FN.
Den trussel kommer indefra .
Ethvert lands regeringer der acceptere sådanne grusomheder mod mennesker er medskyldige!

https://www.dr.dk/.../ingen-adgang-australiens-hemmelige...

Søren Fosberg, Anne Eriksen og Nette Skov anbefalede denne kommentar

Den mest dumstædige vikar nogensinde.