Nyhed
Læsetid: 7 min.

Mail fra Udenrigsministeriet modsiger Lars Løkkes forklaring om Ban Ki-moon-brev

Det var en fejl og slet ikke hensigten, at kritik af smykkeloven fra FN-generalsekretær Ban Ki-moon blev fortroligstemplet, siger statsministeren. Men et nyt dokument rejser tvivl om, hvorvidt det bare var en fejl
Statsminister Lars Løkke Rasmussens forklaring om, at kritisk brev fra Ban Ki-moon blev stemplet fortroligt ved en fejl, stemmer ikke overens med dokumenter fra Kristian Jensens Udenrigsministerium, som Information har fået aktindsigt i.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens forklaring om, at kritisk brev fra Ban Ki-moon blev stemplet fortroligt ved en fejl, stemmer ikke overens med dokumenter fra Kristian Jensens Udenrigsministerium, som Information har fået aktindsigt i.

Jens Dresling

Indland
11. november 2016

Et dokument, som Information har fået aktindsigt i, øger tvivlen om Lars Løkke Rasmussens hidtidige forklaring i sagen om generalsekretær Ban Ki-moons kritiske brev til den danske statsminister om den såkaldte smykkelov.

Mens Lars Løkke Rasmussen har forklaret, at brevet blev hemmeligholdt ved en fejl, peger en e-mail fra Udenrigsministeriet på, at Statsministeriet udmærket kendte til hemmeligholdelsen.

Ban Ki-moon henvendte sig til den danske statsminister midt i januar, kort før vedtagelsen af de udlændingestramninger, der blev kendt som smykkeloven. Det skete, mens den internationale kritik af de danske stramninger var på sit højeste.

Læs også: Ban Ki-moon advarede Lars Løkke mod udlændingestramninger

Efter at Lars Løkke Rasmussen havde svaret generalsekretæren, undlod Statsministeriet at sende korrespondancen til Folketingets Udlændingeudvalg, der behandlede smykkeloven. I stedet sendte ministeriet den 25. januar korrespondancen til Udenrigsministeriet med henblik på at få den oversendt til Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget.

Men i Udenrigsministeriet blev de to breve – som normalt er praksis med materiale til lige netop Udenrigspolitisk Nævn – fortroligstemplet, før de samme dag blev sendt over i Folketinget.

Derfor kunne nævnsmedlemmerne ikke orientere de udlændingepolitiske ordførere om Ban Ki-moons kritik, da Folketinget den 26. januar skulle stemme om smykkeloven.

Intet fortroligt

Først langt senere, den 14. oktober, blev brevvekslingens fortrolighed ophævet som følge af Informations afdækning af sagen. Lars Løkke Rasmussen erkendte, at der ikke havde været belæg for hemmeligholdelsen, og forklarede, at pålægget om fortrolighed var en beklagelig fejl.

»Der er ikke noget fortroligt i brevenes indhold. Det har heller ikke været Statsministeriets hensigt at holde dem fortrolige,« lød det i en skriftlig udtalelse fra Lars Løkke Rasmussen til Information. Men det er denne forklaring, som de nye oplysninger i sagen nu rejser tvivl om.

Nu viser det sig nemlig, at Statsministeriet fra allerførste færd har været orienteret om, at de to breve blev fortroligstemplet – uden at ophæve hemmeligholdelsen. Og det falder flere politikere for brystet.

»Statsministerens forklaring om, at det var en fejltagelse, og at det aldrig var tanken, at det skulle være fortroligt, bliver stadig sværere at tro på,« siger Morten Østergaard, leder af Radikale Venstre og medlem af Udenrigspolitisk Nævn.

»Det efterlader en med den smag i munden, at det ikke var holdbart at fortroligstemple dem, og så har regeringen opfundet den her forklaring om en fejl til lejligheden. Det er helt uholdbart.«

Også Enhedslistens medlem af Udenrigspolitisk Nævn, Nikolaj Villumsen, er stærkt kritisk. 

»Nu står statsministeren fuldstændig afklædt i forhold til sine forklaringer. Alting tyder nu på, at det var bevidst, at man fra Statsministeriets side har hemmeligholdt oplysninger for Folketinget. Det er fuldstændig uacceptabelt,« siger han.

Et andet medlem af nævnet, Alternativets Rasmus Nordqvist, efterlyser en forklaring fra statsministeren:

»Det gør det endnu mere nødvendigt at få klarhed over den her sag, og det gør det endnu mere nødvendigt at få statsministeren til at redegøre for forløbet.« 

Fortrolig underretning

Det var en specialkonsulent i Udenrigsministeriets direktionssekretariat, der i en kort mail til Folketinget den 25. januar kl. 16.35 bad om, at brevvekslingen mellem Lars Løkke Rasmussen og Ban Ki-moon blev fordelt til medlemmerne af Udenrigspolitisk Nævn og deres stedfortrædere »til fortrolig underretning«. 

Det særligt bemærkelsesværdige ved denne mail er, at også Statsministeriet sammen med Forsvarsministeriet var modtagere af den. Med andre ord kendte de i Statsministeriet til fortroligstemplingen af brevvekslingen i det sekund, den blev oversendt til Folketinget.

Men selv om det altså ifølge Lars Løkke Rasmussen slet ikke var hensigten, at brevene skulle hemmeligholdes for Folketingets ordførere og offentligheden, protesterede Statsministeriet ikke, da Udenrigsministeriet gjorde klart, at korrespondancen blev fortroligstemplet. 

»Nu er det tydeligt, at Statsministeriet og Lars Løkke Rasmussen har vidst, at man i Udenrigsministeriet fortroligstemplede de her oplysninger over for Folketinget. Dermed falder hans hidtidige forklaring om, at det var en fejl, fuldstændig fra hinanden,« siger Nikolaj Villumsen.

Rasmus Nordqvist er forbavset over, at Statsministeriet hele tiden har kendt til, at Ban Ki-moons kritik var pålagt fortrolighed.

»Det er nyt for mig. Hvis man allerede i januar har været klar over, at de to breve blev pålagt fortrolighed. Så må man spørge, hvorfor de ikke allerede agerede på det tidspunkt,« siger han.

Intet beredskab

Oplysningen om Statsministeriets kendskab til fortroligstemplingen af brevvekslingen kommer, efter at Information tidligere på ugen kunne afsløre, at ministeriet først udarbejdede et såkaldt presseberedskab til Lars Løkke Rasmussen med svar på spørgsmål om sagen, da Statsministeriet som følge af Informations afdækning midt i oktober ophævede hemmeligholdelsen.

Da brevvekslingen knap ni måneder tidligere blev oversendt til Folketinget i fortrolig form, havde ministeriet ikke udarbejdet et sådant presseberedskab. Og som flere ordførere sagde til Information, kunne det manglende presseberedskab tyde på, at det slet ikke var en fejl, når brevene blev fortroligstemplet og dermed ikke indgik i den offentlige debat om den kontroversielle lov. 

Generalsekretær Ban Ki-moon skrev i sit brev til Lars Løkke Rasmussen, at han var »nedslået over at erfare, at det lovforslag, som vil indføre restriktive foranstaltninger, ser ud til snart at skulle blive drøftet og vedtaget af det danske parlament«.

Brevet kom på et tidspunkt, hvor flere internationale medier havde skrevet kritiske historier om den danske udlændingestramning, der – ud over at give myndighederne mulighed for at konfiskere flygtninges smykker – blandt andet også udsatte en stor gruppe syriske flygtninges ret til familiesammenføring.

Og dagen før generalsekretæren afsendte brevet, var smykkeloven på forsiden af The New York Times illustreret med et billede af Lars Løkke Rasmussen.

»Det er åbenlyst, at det var belejligt for regeringen, at det brev ikke kom frem midt i den debat om smykkeloven, der rasede,« siger Morten Østergaard. 

»Når man fortroligstempler det, sørger man for, at det brev er ude af debatten. Det bliver pinagtigt, at regeringen forsøger at få det til at ligne en fejl, når de ikke havde forventet en offentlig debat. Enhver kan sige sig selv, at hvis det brev var kommet frem den 25. januar, havde det vakt overordentlig stor offentlig opmærksomhed. Derfor synes jeg, at vi er i en situation, hvor vi må bede regeringen om åbent at erkende, hvad der er sket, og ikke holde os hen med snak om, at det var en administrativ fejl.«

Opdagede ingenting

Først da Information i september, otte måneder efter vedtagelsen af smykkeloven, kunne afsløre eksistensen af Ban Ki-moons brev til Lars Løkke Rasmussen, fik offentligheden og Folketingets udlændingeordførere besked om, at generalsekretæren havde havde taget det højst usædvanlige skridt at henvende sig til den danske statsminister med kritik af stramningerne.

Afsløringen førte til en række folketingsspørgsmål til Lars Løkke Rasmussen om sagen. Men angiveligt gik det heller ikke op for statsministeren eller hans embedsmænd, at brevvekslingen grundløst var blevet fortroligstemplet, da de skulle formulere svar på disse spørgsmål. Da Lars Løkke Rasmussen den 10. oktober svarede på nogle af spørgsmålene, kom han således ikke ind på, at de to breve var blevet hemmeligholdt.

Først da flere medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn som følge af henvendelser fra Information efterfølgende begyndte at spørge til, hvad de egentlig måtte fortælle om sagen, forklarede Lars Løkke Rasmussen ved et møde i Udenrigspolitisk Nævn den 14. oktober, at de to breve ved en beklagelig fejl var blevet omfattet af fortrolighed.

Uden at det blev sagt direkte, blev det antydet, at fejlen var sket i Udenrigsministeriet.

Læs også: Løkke hemmeligholdt FN-advarsel mod udlændingestramninger

»Statsministeriet anmoder i den forbindelse ikke om, at brevene oversendes til UP i fortrolighed,« fremgår det af et af dokumenterne i Informations aktindsigt i sagen.

Men da fortrolighed er det normale udgangspunkt for dokumenter, der sendes til Udenrigspolitisk Nævn, handlede Udenrigsministeriet såmænd blot efter sædvanlig praksis, da de to breve blev fortroligstemplet. Skulle Udenrigsministeriet have undladt hemmeligholdelsen, skulle Statsministeriet havde bedt eksplicit om det.

Trods flere henvendelser har det ikke været muligt at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen.

Smykkeloven og advarslen fra FN

 

13. november 2015:
Regeringen fremlægger en pakke med 12 asylstramninger, der bliver kendt som ’smykkeloven’.

Midtdecember:
Udenlandske medier begynder at skrive kritisk om det danske lovforslag, bl.a. Washington Post.

12.-14. januar 2016:
Den internationale kritik af lovforslaget tager til. Wall Street Journal, Le Figaro, Süddeutsche Zeitung, BBC og The Telegraph skriver om sagen, og den 14. januar er ’smykkeloven’ på forsiden af The New York Times.

15. januar 2016:
Ban Ki-moon sender et personligt brev til Lars Løkke Rasmussen og advarer imod loven.

25. januar 2016:
Lars Løkke svarer Ban Ki-Moon. Både kritikken og Løkkes svar sendes til Udenrigsministeriet, der samme dag sender brevene til Folketinget til fortrolig underretning af Udenrigspolitisk Nævn. Denne mail sendes også samme dag til Statsministeriet.

26. januar 2016:
»Det mest misforståede lovforslag i Danmarkshistorien,« som Lars Løkke kalder smykkeloven (L87) med henvisning til den internationale kritik, vedtages med stemmer fra Socialdemokratiet og hele blå blok.

12. februar 2016:
Første møde i Udenrigspolitisk Nævn efter generalsekretærens brev.

17. september 2016:
Information afslører, at Ban Ki-moon advarede Lars Løkke imod loven. Det fører til flere folketingsspørgsmål.

10. oktober 2016:
Lars Løkke svarer på spørgsmål om Ban Ki-moon-brevet, men uden at gøre opmærksom på, at brevet var pålagt fortrolighed.

14. oktober 2016:
Efter henvendelser fra flere nævnsmedlemmer, som Information har kontaktet, tager Lars Løkke initiativ til på et møde i Udenrigspolitisk Nævn at forklare, at fortrolighedspålægget ikke var tilsigtet, men derimod en beklagelig fejltagelse. For første gang i løbet af sagen udarbejder Statsministeriets embedsmænd et presseberedskab til statsministeren. Siden har det dog ikke været muligt at få statsministeren til at kommentere sagen.

18.-19. oktober 2016:
De to forhenværende udenrigsministre Kjeld Olesen (S) og Holger K. Nielsen (SF) afviser over for Information, at det kan have været en fejl, at Ban Ki-moons brev blev pålagt fortrolighed.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg forstår ikke hvor dem der blev pålagt fortrolighed ikke protesterede? Og hvis FN mener noget med te brev - hvorfor sender de det så ikke videre til folketinget?

Kurt Nielsen, Robert Kroll og John Christensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Crooked Lars Løkke Rasmussen.
Lock the crooked elites up!
og
Nej eller muligvis nej, men der er muligvis nogen der vil!

Pointen er, at det er på tide, at politikere tage politik og borgerne alvorligt, handle på handlingskrævende opgave, oppustet selvhøjtidelig symbolpolitik er et svaghedstegn, der ikke passer sig længere.

Få nu arbejdet gjort og lad f.eks. ikke bankerne skabe grobund for ny splittelse i Danmark, der må handles på vanskelige handlingskrævende udfordringer, lad dem ikke vokse fra besværlig økonomi til afsked med demokrati og retsstat.

Danske politikere må blive deres opgave voksne.

Mao Zedong, der i sin tid fik forklaret lidt om Danmark, sagde om det danske sprog, "et sprog talt af fem millioner mennesker, så er i bevaringsværdige."

Uanset om brevet blev stemplet hemmeligt ved en fejl eller med vilje, så er det vel relevant at spørge, om samme fejl/vildledning er sket før eller siden?

Nuvel - en enkelt svale er ingen sommer, men er det nu også en enkelt svale? Og giver det ikke i det mindste anledning til at lede efter sommerens komme?

I USA har de lige valg en svindler Big Time. Herhjemme trækkes vi ved 'en lille svindler'

Mads Berg, Torben Kronholm og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Jeg undrer mig over hvorfor at det udelukkende er Information som dækker sagen.
Den er vigtig - samt viser med al tydelighed at statsministeren omgås sandheden meget lemfældigt.

EU har vel ligeledes krav på at blive bekendt med dette.....Der var mig bekendt et par ministre der stod skoleret i Januar.

Mads Berg, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Tue Romanow og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Spørgsmålet er, hvad har han ellers hemmeligholdt af ting og sager, måske synes dette ikke så vigtigt i manges øjne, men det fortæller noget om hvad for en slags person vi har med at gøre. En løgner og bedrager, der er villig til at manipulere med virkeligheden for at få det igennem han vil have igennem.
"Der er ikke blevet fejet noget ind under gulvtæppet" ! ! !

Mads Berg, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Hvornår skammer manden sig nok, til at trække sig fra sit embede, men så megen forstand har han trods alt nok ikke.

Jens Erik Starup

Skam er manden skam uforskammet nok til ikke at udvise.

...og hvad er det så lige jeg plejer at kalde ham... vores nuværende statsminister... åh-jo... Lars Lusk og Snusk... en sandhed kan ikke siges for ofte... tak for kaffe... og god weekend...

john andy houbo Pedersen

Det er vist strafbart at foreholde folketinget oplysninger, eller tager jeg fejl ?

Man kan og bør også kritisere Udenrigspolitisk nævns medlemmer.

De burde med deres parlamentariske erfaring og viden have set, at et sådant brev burde komme hele Folketinget til kendskab.

Når man sidder i et nævn eller i et udvalg eller i en bestyrelse o l , så har man et ansvar at leve op til og bør hæve stemmen og sige fra, hvis noget synes forkert/urimeligt - og MF'ere er ikke naive bedsteborgere, men velbegavede lovgivere , der bør vide bedre end andre.

Hvis medlemmerne i Udenrigspolitisk Nævn "bare" er med i nævnet for at være til "pynt" og sige ja og ammen til alt - så bør nævnet nedlægges.

Liliane Murray, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Kronholm

En dygtig (politisk) håndværker efterlader ikke rod på arbejdspladsen.