Merete Riisager kan blive en stærk partner for folkeskolelærerne

Mandag gjorde en værdikriger i debatten om folkeskolen sit indtog i undervisningsministeriet.

Den nye minister hedder Merete Riisager (LA), og hun har ved flere lejligheder sagt, at der ikke er noget godt at sige om den folkeskolereform, som forligskredsen bestående af et bredt flertal i Folketinget gennemførte tilbage i 2013 mod lærernes vilje og uden Liberal Alliance.

Samtidig er det ingen hemmelighed, at skolernes frihed er central i Merete Riisagers værdikamp, og at hun er stor tilhænger af at hæve tilskuddet til friskolerne, herunder privatskoler.

Ved ministeroverdragelsen mandag sagde Merete Riisager, at hun »ikke kommer med en revolution i baglommen«.

Alligevel mener Ning de Coninck-Smith, der er professor ved Aarhus Universitet og som har redigeret det store værk Dansk Skolehistorie, at valget af Merete Riisager sender et stærkt signal.

Læs også: ’Hvorfor er lærerne blevet bange for at tænke selvstændigt efter reformen?’

»Hun er fuldstændig i tråd med en udvikling, der allerede er i gang, som handler om at liberalisere og decentralisere vores skolesystem,« siger Ning de Coninck-Smith og henviser til, at kommunerne i stigende grad laver lokalaftaler med lærerne om arbejdstid, og at nogle kommuner har søgt dispensation fra regler i folkeskolereformen.

»Man kan forestille sig, at der i højere grad fremover vil være en større rummelighed i forhold til at give kommunerne dispensation,« siger historikeren.

I det nye regeringsgrundlag står der, at regeringen agter at hæve tilskuddet til friskoler, herunder privatskoler, yderligere i fremtiden.

Alt tyder derved på, at privatskolerne skal prioriteres, og hvis det sker, lægger den nye regerings politik på skoleområdet sig i samme spor som store dele af resten af regeringsgrundlaget: nemlig et ønske om øget privatisering af alt fra medier til dele af diverse traditionelle velfærdsopgaver.

»Udviklingen i verden er, at der bliver oprettet flere og flere privatskoler,« siger Ning de Coninck-Smith, der sagtens kan forestille sig en yderligere udvikling på området i Danmark med den nye minister, men der dog ikke vil gå så langt som at sige, at folkeskolen bliver et biområde for Riisager.

Dansk privatskoletradition

Lige meget om Merete Riisager bringer værdikampen om folkeskolen ind i Undervisningsministeriet eller ej, har området »i Danmark, og for den sags skyld i hele verden, altid været et af de største kampfelter overhovedet«, forklarer Ning de Coninck-Smith.

Selvom denne værdikamp dækker over mange forskellige fronter, er en af de mest tydelige skyttegravskrigen mellem 60’er-pædagogik på den ene side og på den anden side konkurrencestaten, der måler, effektiviserer og kan virke frihedsbegrænsende for blandt andre lærerne.

Stefan Hermann, der er rektor på professionshøjskolen Metropol, har for nylig beskrevet de to fronter og er i bogen Hvor står kampen om dannelsen kommet med et bud på, hvordan de kan nå til enighed. Ifølge ham er Merete Riisager værdimæssigt orienteret mod »det, man kan kalde dansk privatskoletradition, som har orienteret sig stærkt mod faglighed og kundskaber«.

Læs også: Et fastere greb om lærerne

»Denne tradition er meget kritisk over for den reformpædagogiske strømning, der har været stærk i folkeskolen, og som man har set i for eksempel Radikale Venstre, der orienterer sig mod de nye komponenter i skolereformen: Understøttende undervisning, pædagog-lærer-samarbejde, 45 minutters bevægelse, lektiehjælp og faglig fordybelse,« siger Stefan Hermann.

På den anden side, forklarer rektoren, har Merete Riisager vist sig som »relativt konservativ«, i det hun mener, at der skal være plads til det civile samfund, og at folkeskolen ikke må udgrænse forældreansvar og svække de lokale traditioner og bånd. Derfor synes hun, at den lange skoledag er et problem.

»Strukturelt set lægger hun sig i en stærkt relativt markedsorienteret kurs, som man for eksempel ser i forbindelse med hendes støtte til de frie skoler og i hendes modstand mod statslig styring,« siger Stefan Hermann.

Populær hos lærerne

Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på VIA University College, og som har været faglig sparringspartner på dele af reformen og er med til at undersøge dens udvikling, mener, at Merete Riisager kan være vanskelig at placere på nogen klassisk fløj i værdikampen om den danske skole.

»Hun taler ikke konsekvent imod konkurrencestatsfløjens ideal om, at eleverne skal testes. Men hun reagerer imod, hvis det bliver for ufrit og for detailstyret. Samtidig siger hun også, at der er et formål, en vision og nogle normative værdier i folkeskolen, der er vigtige, og at vi skal støtte op om lærernes professionalisme og autoritet,« siger Andreas Rasch-Christensen, der kalder dette en »sympatisk« tilgang.

Derfor, mener han, kan den nye minister potentielt få skabt et stærkt partnerskab med lærerne, og det er ifølge ham afgørende.

»Derudover står hun for det liberale med fokus på stort råderum og bestemmelseskraft for skolerne,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Ifølge Ning de Coninck-Smith forsøger de fleste aktører på skoleområdet i Danmark efterhånden at lægge sig i »midtersporet« i værdikampen mellem det, nogle ville kalde DJØF’erne og 60’er-pædagogikken om det hele menneske.

»Vi kan alle se, at det ikke gavner noget, at de to fløje står og råber og skriger ad hinanden, som de har gjort de sidste mange år. Men spørgsmålet er bare, når hun bliver presset af de mange forskellige organisationer, hvad hun så gør,« siger Ning de Coninck-Smith.

Kompromis

Den nye trekløverregerings grundlag afslører også, at »regeringen vil understøtte den fortsatte gennemførelse af folkeskolereformen«, og at der »fortsat skal sikres ro om folkeskolen«. Det kommer folkeskolereformmodstanderen Merete Riisager til at stå i spidsen for.

Dog vil regeringen løbende vurdere, om der er behov for enkelte justeringer som opfølgning på erfaringerne med reformen, står der også. Og her kan Merete Riisager sætte et LA-aftryk, siger Andreas Rasch-Christensen.

»Justeringer kan med Merete Riisager for bordenden for eksempel komme til at handle om at gøre skoledagen kortere og at ændre lærer-pædagog-samarbejdet eller håndteringen af lektiecafeerne,« siger han. Merete Riisager har tidligere været stor modstander af pædagoger i folkeskolen, af lange skoledage og af lektiecafeerne.

Stefan Hermann er helt sikker på, at Merete Riisager vil bringe »tydeligheden af de store værdimæssige forskelle og principielle kampe med sig ind i ministeriet«.

»Men det er ikke sikkert, at hun bringer kampen og krigen med sig. For man skal huske på, at ministeren på folkeskoleområdet skal samarbejde rigtig meget med KL, lærerne, de øvrige forligspartier og alle mulige andre aktører,« siger Stefan Hermann.

Ingen kamp her

Merete Riisager selv svarer prompte på spørgsmålet om, hvorvidt den stærke værdipolitik rykker ind i Undervisningsministeriet sammen med hende.

»Ja, det gør den. Det er en værdikamp, der handler om, hvis folkeskole det er. Mit syn på det er jo, at den ikke er systemets eller politikernes skole – det er folkets skole. Så det er alle de mennesker, der befolker folkeskolen, der skal fylde mere, og systemet der skal fylde mindre,« siger Merete Riisager og tilføjer, at hun ikke har nogen frygt for at måle på ting. Pointen er bare, at systemet ikke skal styre menneskers opførsel ned i detaljen.

Men for hende handler det ikke om en kamp mellem folkeskoler og privatskoler, siger hun.

»Jeg har ingen ambitioner om flere privatskoler. Men jeg har en ambition om, at forældrene i højere grad føler sig inddraget, og at de har et frit skolevalg,« siger Merete Riisager, der frem for alt ser systemstyringen som »en kæmpe trend«, som hun er ked af.