Læsetid: 5 min.

Merete Riisager kan blive en stærk partner for folkeskolelærerne

Den nye undervisningsminister, Merete Riisager, er stor tilhænger af at hæve tilskuddet til privatskoler og indædt modstander af folkeskolereformen. Med hende sender regeringen et tydeligt signal om, at de vil fortsætte trenden med at liberalisere skoleområdet, siger skolehistoriker
»Jeg har ingen ambitioner om flere privatskoler. Men jeg har en ambition om, at forældrene i højere grad føler sig inddraget, og at de har et frit skolevalg,« siger LA’s nye undervisningsminister Merete Riisager.

»Jeg har ingen ambitioner om flere privatskoler. Men jeg har en ambition om, at forældrene i højere grad føler sig inddraget, og at de har et frit skolevalg,« siger LA’s nye undervisningsminister Merete Riisager.

Sigrid Nygaard

30. november 2016

Mandag gjorde en værdikriger i debatten om folkeskolen sit indtog i undervisningsministeriet.

Den nye minister hedder Merete Riisager (LA), og hun har ved flere lejligheder sagt, at der ikke er noget godt at sige om den folkeskolereform, som forligskredsen bestående af et bredt flertal i Folketinget gennemførte tilbage i 2013 mod lærernes vilje og uden Liberal Alliance.

Samtidig er det ingen hemmelighed, at skolernes frihed er central i Merete Riisagers værdikamp, og at hun er stor tilhænger af at hæve tilskuddet til friskolerne, herunder privatskoler.

Ved ministeroverdragelsen mandag sagde Merete Riisager, at hun »ikke kommer med en revolution i baglommen«.

Alligevel mener Ning de Coninck-Smith, der er professor ved Aarhus Universitet og som har redigeret det store værk Dansk Skolehistorie, at valget af Merete Riisager sender et stærkt signal.

Læs også: ’Hvorfor er lærerne blevet bange for at tænke selvstændigt efter reformen?’

»Hun er fuldstændig i tråd med en udvikling, der allerede er i gang, som handler om at liberalisere og decentralisere vores skolesystem,« siger Ning de Coninck-Smith og henviser til, at kommunerne i stigende grad laver lokalaftaler med lærerne om arbejdstid, og at nogle kommuner har søgt dispensation fra regler i folkeskolereformen.

»Man kan forestille sig, at der i højere grad fremover vil være en større rummelighed i forhold til at give kommunerne dispensation,« siger historikeren.

I det nye regeringsgrundlag står der, at regeringen agter at hæve tilskuddet til friskoler, herunder privatskoler, yderligere i fremtiden.

Alt tyder derved på, at privatskolerne skal prioriteres, og hvis det sker, lægger den nye regerings politik på skoleområdet sig i samme spor som store dele af resten af regeringsgrundlaget: nemlig et ønske om øget privatisering af alt fra medier til dele af diverse traditionelle velfærdsopgaver.

»Udviklingen i verden er, at der bliver oprettet flere og flere privatskoler,« siger Ning de Coninck-Smith, der sagtens kan forestille sig en yderligere udvikling på området i Danmark med den nye minister, men der dog ikke vil gå så langt som at sige, at folkeskolen bliver et biområde for Riisager.

Dansk privatskoletradition

Lige meget om Merete Riisager bringer værdikampen om folkeskolen ind i Undervisningsministeriet eller ej, har området »i Danmark, og for den sags skyld i hele verden, altid været et af de største kampfelter overhovedet«, forklarer Ning de Coninck-Smith.

Selvom denne værdikamp dækker over mange forskellige fronter, er en af de mest tydelige skyttegravskrigen mellem 60’er-pædagogik på den ene side og på den anden side konkurrencestaten, der måler, effektiviserer og kan virke frihedsbegrænsende for blandt andre lærerne.

Stefan Hermann, der er rektor på professionshøjskolen Metropol, har for nylig beskrevet de to fronter og er i bogen Hvor står kampen om dannelsen kommet med et bud på, hvordan de kan nå til enighed. Ifølge ham er Merete Riisager værdimæssigt orienteret mod »det, man kan kalde dansk privatskoletradition, som har orienteret sig stærkt mod faglighed og kundskaber«.

Læs også: Et fastere greb om lærerne

»Denne tradition er meget kritisk over for den reformpædagogiske strømning, der har været stærk i folkeskolen, og som man har set i for eksempel Radikale Venstre, der orienterer sig mod de nye komponenter i skolereformen: Understøttende undervisning, pædagog-lærer-samarbejde, 45 minutters bevægelse, lektiehjælp og faglig fordybelse,« siger Stefan Hermann.

På den anden side, forklarer rektoren, har Merete Riisager vist sig som »relativt konservativ«, i det hun mener, at der skal være plads til det civile samfund, og at folkeskolen ikke må udgrænse forældreansvar og svække de lokale traditioner og bånd. Derfor synes hun, at den lange skoledag er et problem.

»Strukturelt set lægger hun sig i en stærkt relativt markedsorienteret kurs, som man for eksempel ser i forbindelse med hendes støtte til de frie skoler og i hendes modstand mod statslig styring,« siger Stefan Hermann.

Populær hos lærerne

Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på VIA University College, og som har været faglig sparringspartner på dele af reformen og er med til at undersøge dens udvikling, mener, at Merete Riisager kan være vanskelig at placere på nogen klassisk fløj i værdikampen om den danske skole.

»Hun taler ikke konsekvent imod konkurrencestatsfløjens ideal om, at eleverne skal testes. Men hun reagerer imod, hvis det bliver for ufrit og for detailstyret. Samtidig siger hun også, at der er et formål, en vision og nogle normative værdier i folkeskolen, der er vigtige, og at vi skal støtte op om lærernes professionalisme og autoritet,« siger Andreas Rasch-Christensen, der kalder dette en »sympatisk« tilgang.

Derfor, mener han, kan den nye minister potentielt få skabt et stærkt partnerskab med lærerne, og det er ifølge ham afgørende.

»Derudover står hun for det liberale med fokus på stort råderum og bestemmelseskraft for skolerne,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Ifølge Ning de Coninck-Smith forsøger de fleste aktører på skoleområdet i Danmark efterhånden at lægge sig i »midtersporet« i værdikampen mellem det, nogle ville kalde DJØF’erne og 60’er-pædagogikken om det hele menneske.

»Vi kan alle se, at det ikke gavner noget, at de to fløje står og råber og skriger ad hinanden, som de har gjort de sidste mange år. Men spørgsmålet er bare, når hun bliver presset af de mange forskellige organisationer, hvad hun så gør,« siger Ning de Coninck-Smith.

Kompromis

Den nye trekløverregerings grundlag afslører også, at »regeringen vil understøtte den fortsatte gennemførelse af folkeskolereformen«, og at der »fortsat skal sikres ro om folkeskolen«. Det kommer folkeskolereformmodstanderen Merete Riisager til at stå i spidsen for.

Dog vil regeringen løbende vurdere, om der er behov for enkelte justeringer som opfølgning på erfaringerne med reformen, står der også. Og her kan Merete Riisager sætte et LA-aftryk, siger Andreas Rasch-Christensen.

»Justeringer kan med Merete Riisager for bordenden for eksempel komme til at handle om at gøre skoledagen kortere og at ændre lærer-pædagog-samarbejdet eller håndteringen af lektiecafeerne,« siger han. Merete Riisager har tidligere været stor modstander af pædagoger i folkeskolen, af lange skoledage og af lektiecafeerne.

Stefan Hermann er helt sikker på, at Merete Riisager vil bringe »tydeligheden af de store værdimæssige forskelle og principielle kampe med sig ind i ministeriet«.

»Men det er ikke sikkert, at hun bringer kampen og krigen med sig. For man skal huske på, at ministeren på folkeskoleområdet skal samarbejde rigtig meget med KL, lærerne, de øvrige forligspartier og alle mulige andre aktører,« siger Stefan Hermann.

Ingen kamp her

Merete Riisager selv svarer prompte på spørgsmålet om, hvorvidt den stærke værdipolitik rykker ind i Undervisningsministeriet sammen med hende.

»Ja, det gør den. Det er en værdikamp, der handler om, hvis folkeskole det er. Mit syn på det er jo, at den ikke er systemets eller politikernes skole – det er folkets skole. Så det er alle de mennesker, der befolker folkeskolen, der skal fylde mere, og systemet der skal fylde mindre,« siger Merete Riisager og tilføjer, at hun ikke har nogen frygt for at måle på ting. Pointen er bare, at systemet ikke skal styre menneskers opførsel ned i detaljen.

Men for hende handler det ikke om en kamp mellem folkeskoler og privatskoler, siger hun.

»Jeg har ingen ambitioner om flere privatskoler. Men jeg har en ambition om, at forældrene i højere grad føler sig inddraget, og at de har et frit skolevalg,« siger Merete Riisager, der frem for alt ser systemstyringen som »en kæmpe trend«, som hun er ked af.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hørte Merete Riisager udtale sig til P1, at det er vigtig med en lige konkurrence og derfor SKAL de privatskolerne have flere penge. Ja så- men skal privatskolerne så ikke også fratages deres mulighed for at nægte at optage visse grupper af elever - bare for at nævne en stor forskel mellem Folkeskolen og privatskolerne.
Derudover høres ellers altid, at det er ikke et spørgsmål om penge - flere penge - der gør forskellen - men det mener Merete Riisager åbenbart ikke gælder når det gælder privatskolerne????? Kan hun så ikke få de borgerlige politikere til at holde op med deres remse om at de "røde" altid siger flere penge flere penge.

Merete Riisager kan fx. bare udnytte Mette Frederiksens "kattelem" der gav mulighed for lokale aftaler med de lokalelærerforeninger så lærerne fx. kan få længere og friere forberedelsestid osv. Muligheden ligger lige for Merete Riisager, men det var måske ikke det du havde mest i tankerne?

Viggo Okholm, Finn Hansen, Karsten Aaen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Lad dog cand.mag.pæd. Merete Riisager give privatskolerne ret til at hæve beløbet for forældrebetaling. For det kan da ikke være en sag for andre end skolerne, forældrene og så Merete Riisager.

Men det må stå helt klart, at dette er en privat sag mellem parterne, der ikke skal ske for skattebetalermidler. - Altså selvfølgelig hverken øget offentligt tilskud til privatskoler eller skattefradrag for forældrebetaling.

Vibeke Hansen, Karsten Aaen, Bernd Åke Henriksen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Når staten betaler 3/4 af budgettet til privatskoler, så er privatskolerne 3/4 offentlige, altså mere offentlige end private.

Det som vel er rimeligt at anfægte er den grad af selvbestemmelse eget tilskud giver privatskolerne i forhold til andre skoler.

Hvis man har en ide om at stille skolerne lige, skulle man overveje at give folkeskolerne samme frihedsgrad som privatskolerne.

En rigtig privatskole bør vel være 100% støttet af det private erhverv, også på pasningsdelen, fradrags mulighederne for at oprette en sådan skole er sikkert rigtig gode, ellers må dem som vælger en privatskole jo bare til lommerne.

Så hvad er det hende den nye vil, lave "privatskoler som er stats/kommune betalt og som har mere selvbestemmelse end de "offentlige" skoler.

Så det fascisterne i vikeligheden vil have er skoler hvor de kan selektere eleverne helt "lovligt".

Vibeke Hansen, Kim Houmøller og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Folketinget/staten blander sig kraftigt i folkekirken, folkeskolen og i folkets privatliv.
Det væsentlige er ikke hvordan livet skal leves, men hvem der bestemmer.

Har alle skolerne ligestilling økonomisk og alle selv bestemmer, har folketinget ikke mere at gøre.
Ministeren kan slappe af og droppe den vanlige statsstyring.
Det vil betyde, at skoler ikke kan modtage forældrebetaling samtidig med skattekroner. Vil de være private, må de være det 100%.
Dette selvstyre betyder ikke isolation. Der vil være samarbejde på de forskellige niveauer - ledere, lærere, lærerforeninger, kommuner - og mere betydning for skolebestyrelserne.

Parret med frit skolevalg, er Riisagers liberale holdning ført ud i livet.
Og NPM-styret er afskaffet i den sektor - til efterligning i folkekirken og andre steder.
Men sådan går det ikke, for lysten til at styre andres liv er meget svært at afgive.
Politikerne kan kun lappestyre - ikke afskaffe.

Nike Forsander Lorentsen

Det snakkes peng, penge og penge i dette liberal økonomiske samfund over hele linjen, hvad med om tiden for barnen og de unge i skolen skal indeholde af lærdom om civilisation, kultur, videnskab, sang og teater og andre spændandes og udfordrende ting som er bærende før en rig kultur og et tilfredstællende liv for håbefulde unge.

Bernd Åke Henriksen

Ikke helt tosset med en systemkritiker i ministeriet, men i virkelighedens verden er øget tilskud til privat- og friskoler på bekostning af folkeskolen begyndelsen til enden for "folkets skole".

Torben Kjeldsen

Hvad vil vi med skolen? Fokus på fag, fokus på personlige kompetencer? Løfte de udsatte børn, skabe grundlag for et oplyst og kritisk samfund, med et reelt demokrati? Forskningmæssig viden har siden 60 erne fuldstændigt utvetydigt sagt følgende om læring. Den største gruppe børn klare sig mere eller mindre, godt fagligt, rammer ca. midten og opnår erhvervsmæssigt succes, uafhængigt af pædagogik og struktur. Den vigtigste faktor er læren, jeg gentager læren. Vi har ikke undersøgt om de bliver dygtige til samfundsviden, politisk forståelse, omsorg, børneopdragelse, dannelse ...at være menneske. Vi ved at de sidste 30 års forskning viser, at ønsket om at løfte udsatte børn ikke slår særligt hårdt igennem. Vi taler om få procenter. Måske vil ikke løfte nogen? Og det på trods af vi har en meget dyr skole. Det er så ærlig snak. Så er det nemt at være politiker, også LA. Lad ideologi, som fx læringsdillen eller evolutionteori, konkurrence imellem privat og offentlig styre...tror ikke det ændre noget, midten klare sig, de rige klare sig og de udsatte bliver hvor de er. Mærkelig nok ved vi 100%. at de vigtigste 'kompetencer' for opnå et succesfuldt uddannelsesforløb blot er: Evne til selvkontrol. personlige og sociale kompetencer og flid. Kan det læres ja? Sætter vi pædagogik, læs socialpædagogik ind i klassen 'så lærer' de udsatte børn at følge med på midten og alle i klassen får mere ro og tid ro til læring og dannelse. I princippet behøver ikke en minister for området. Sæt en pædagog i klassen op til 4 klasse så får vi alle med. Lille teori med stor virkning. Og støt så folkeskolen den skulle gerne være den største, men fint med friskoler og private.