Læsetid: 5 min.

Merete Riisager kan blive en stærk partner for folkeskolelærerne

Den nye undervisningsminister, Merete Riisager, er stor tilhænger af at hæve tilskuddet til privatskoler og indædt modstander af folkeskolereformen. Med hende sender regeringen et tydeligt signal om, at de vil fortsætte trenden med at liberalisere skoleområdet, siger skolehistoriker
»Jeg har ingen ambitioner om flere privatskoler. Men jeg har en ambition om, at forældrene i højere grad føler sig inddraget, og at de har et frit skolevalg,« siger LA’s nye undervisningsminister Merete Riisager.

»Jeg har ingen ambitioner om flere privatskoler. Men jeg har en ambition om, at forældrene i højere grad føler sig inddraget, og at de har et frit skolevalg,« siger LA’s nye undervisningsminister Merete Riisager.

Sigrid Nygaard

30. november 2016

Mandag gjorde en værdikriger i debatten om folkeskolen sit indtog i undervisningsministeriet.

Den nye minister hedder Merete Riisager (LA), og hun har ved flere lejligheder sagt, at der ikke er noget godt at sige om den folkeskolereform, som forligskredsen bestående af et bredt flertal i Folketinget gennemførte tilbage i 2013 mod lærernes vilje og uden Liberal Alliance.

Samtidig er det ingen hemmelighed, at skolernes frihed er central i Merete Riisagers værdikamp, og at hun er stor tilhænger af at hæve tilskuddet til friskolerne, herunder privatskoler.

Ved ministeroverdragelsen mandag sagde Merete Riisager, at hun »ikke kommer med en revolution i baglommen«.

Alligevel mener Ning de Coninck-Smith, der er professor ved Aarhus Universitet og som har redigeret det store værk Dansk Skolehistorie, at valget af Merete Riisager sender et stærkt signal.

Læs også: ’Hvorfor er lærerne blevet bange for at tænke selvstændigt efter reformen?’

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hørte Merete Riisager udtale sig til P1, at det er vigtig med en lige konkurrence og derfor SKAL de privatskolerne have flere penge. Ja så- men skal privatskolerne så ikke også fratages deres mulighed for at nægte at optage visse grupper af elever - bare for at nævne en stor forskel mellem Folkeskolen og privatskolerne.
Derudover høres ellers altid, at det er ikke et spørgsmål om penge - flere penge - der gør forskellen - men det mener Merete Riisager åbenbart ikke gælder når det gælder privatskolerne????? Kan hun så ikke få de borgerlige politikere til at holde op med deres remse om at de "røde" altid siger flere penge flere penge.

Merete Riisager kan fx. bare udnytte Mette Frederiksens "kattelem" der gav mulighed for lokale aftaler med de lokalelærerforeninger så lærerne fx. kan få længere og friere forberedelsestid osv. Muligheden ligger lige for Merete Riisager, men det var måske ikke det du havde mest i tankerne?

Viggo Okholm, Finn Hansen, Karsten Aaen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Lad dog cand.mag.pæd. Merete Riisager give privatskolerne ret til at hæve beløbet for forældrebetaling. For det kan da ikke være en sag for andre end skolerne, forældrene og så Merete Riisager.

Men det må stå helt klart, at dette er en privat sag mellem parterne, der ikke skal ske for skattebetalermidler. - Altså selvfølgelig hverken øget offentligt tilskud til privatskoler eller skattefradrag for forældrebetaling.

Vibeke Hansen, Karsten Aaen, Bernd Åke Henriksen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Når staten betaler 3/4 af budgettet til privatskoler, så er privatskolerne 3/4 offentlige, altså mere offentlige end private.

Det som vel er rimeligt at anfægte er den grad af selvbestemmelse eget tilskud giver privatskolerne i forhold til andre skoler.

Hvis man har en ide om at stille skolerne lige, skulle man overveje at give folkeskolerne samme frihedsgrad som privatskolerne.

En rigtig privatskole bør vel være 100% støttet af det private erhverv, også på pasningsdelen, fradrags mulighederne for at oprette en sådan skole er sikkert rigtig gode, ellers må dem som vælger en privatskole jo bare til lommerne.

Så hvad er det hende den nye vil, lave "privatskoler som er stats/kommune betalt og som har mere selvbestemmelse end de "offentlige" skoler.

Så det fascisterne i vikeligheden vil have er skoler hvor de kan selektere eleverne helt "lovligt".

Vibeke Hansen, Kim Houmøller og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Folketinget/staten blander sig kraftigt i folkekirken, folkeskolen og i folkets privatliv.
Det væsentlige er ikke hvordan livet skal leves, men hvem der bestemmer.

Har alle skolerne ligestilling økonomisk og alle selv bestemmer, har folketinget ikke mere at gøre.
Ministeren kan slappe af og droppe den vanlige statsstyring.
Det vil betyde, at skoler ikke kan modtage forældrebetaling samtidig med skattekroner. Vil de være private, må de være det 100%.
Dette selvstyre betyder ikke isolation. Der vil være samarbejde på de forskellige niveauer - ledere, lærere, lærerforeninger, kommuner - og mere betydning for skolebestyrelserne.

Parret med frit skolevalg, er Riisagers liberale holdning ført ud i livet.
Og NPM-styret er afskaffet i den sektor - til efterligning i folkekirken og andre steder.
Men sådan går det ikke, for lysten til at styre andres liv er meget svært at afgive.
Politikerne kan kun lappestyre - ikke afskaffe.

Nike Forsander Lorentsen

Det snakkes peng, penge og penge i dette liberal økonomiske samfund over hele linjen, hvad med om tiden for barnen og de unge i skolen skal indeholde af lærdom om civilisation, kultur, videnskab, sang og teater og andre spændandes og udfordrende ting som er bærende før en rig kultur og et tilfredstællende liv for håbefulde unge.

Bernd Åke Henriksen

Ikke helt tosset med en systemkritiker i ministeriet, men i virkelighedens verden er øget tilskud til privat- og friskoler på bekostning af folkeskolen begyndelsen til enden for "folkets skole".

Torben Kjeldsen

Hvad vil vi med skolen? Fokus på fag, fokus på personlige kompetencer? Løfte de udsatte børn, skabe grundlag for et oplyst og kritisk samfund, med et reelt demokrati? Forskningmæssig viden har siden 60 erne fuldstændigt utvetydigt sagt følgende om læring. Den største gruppe børn klare sig mere eller mindre, godt fagligt, rammer ca. midten og opnår erhvervsmæssigt succes, uafhængigt af pædagogik og struktur. Den vigtigste faktor er læren, jeg gentager læren. Vi har ikke undersøgt om de bliver dygtige til samfundsviden, politisk forståelse, omsorg, børneopdragelse, dannelse ...at være menneske. Vi ved at de sidste 30 års forskning viser, at ønsket om at løfte udsatte børn ikke slår særligt hårdt igennem. Vi taler om få procenter. Måske vil ikke løfte nogen? Og det på trods af vi har en meget dyr skole. Det er så ærlig snak. Så er det nemt at være politiker, også LA. Lad ideologi, som fx læringsdillen eller evolutionteori, konkurrence imellem privat og offentlig styre...tror ikke det ændre noget, midten klare sig, de rige klare sig og de udsatte bliver hvor de er. Mærkelig nok ved vi 100%. at de vigtigste 'kompetencer' for opnå et succesfuldt uddannelsesforløb blot er: Evne til selvkontrol. personlige og sociale kompetencer og flid. Kan det læres ja? Sætter vi pædagogik, læs socialpædagogik ind i klassen 'så lærer' de udsatte børn at følge med på midten og alle i klassen får mere ro og tid ro til læring og dannelse. I princippet behøver ikke en minister for området. Sæt en pædagog i klassen op til 4 klasse så får vi alle med. Lille teori med stor virkning. Og støt så folkeskolen den skulle gerne være den største, men fint med friskoler og private.