Læsetid: 4 min.

Ministeren er i tidsnød med næste års finanslov

Claus Hjort Frederiksen skal efter planen helst have en aftale på plads om næste års finanslov allerede inden torsdag i næste uge. Men hvorfor har finansministeren så travlt? For at forstå dette kræves en finanslovens hvem, hvad, hvor – og hvornår
Førstebehandling af finansloven i folketingssalen på Christiansborg tilbage i september. Finansminister Claus Hjort Frederiksen og statsminister Lars Løkke Rasmussen ser frem mod andenbehandlingen allerede på torsdag, så regeringspartiet begynder at have travlt med at få en aftale på plads.

Førstebehandling af finansloven i folketingssalen på Christiansborg tilbage i september. Finansminister Claus Hjort Frederiksen og statsminister Lars Løkke Rasmussen ser frem mod andenbehandlingen allerede på torsdag, så regeringspartiet begynder at have travlt med at få en aftale på plads.

Jens Dresling

12. november 2016

De årlige forhandlinger om finanslovforslaget har altid været blandt de regelmæssige og trygt tilbagevendende indslag i dansk scenekunst op mod juletid ligesom Nøddebo Præstegård.

Finansministeren og partiernes forhandlere går ud ad og ind ad den berømte glasdør til ministersekretariatet for enden af stengangen, på 1. sal, i Finansministeriet, og der opstår talrige forviklinger som efterlader tvivl om, hvorvidt det nu også i tide vil lykkes at få vedtaget statens ’husholdningsbudget’, så dette kan træde i kraft den 1. januar.

I år er finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) dog under et ekstra tidspres. Ikke blot har de udskudte forhandlinger om Helheds- eller 2025-planen forsinket forhandlingerne om næste års finanslov. For hver dag der går, uden at der kommer en finanslovaftale, er der én dag mindre til at få en aftale om 2025-planen, når – hvis – disse forhandlinger efterfølgende genoptages.

For ligesom finansloven skal være klar den 1. januar truer Liberal Alliance med den dag at vælte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), hvis han ikke inden da har sænket topskatten med fem procent

Læs også: Uenigheden om topskatten kan Løkkes manøvre ikke ændre på

Foreløbig leverer hovedrolleindehaverne deres replikker: Liberal Alliance kræver billigere biler, De Konservative billigere boliger og Dansk Folkeparti stramninger af udlændingepolitikken.

Sidstnævnte er regeringen dog ikke meget for, da det hele tiden har stået i manuskriptet, at Dansk Folkeparti skal »få« disse stramninger i forbindelse med de kommende, genoptagede forhandlinger om Helheds- eller 2025-planen til gengæld for at acceptere de foreslåede skattelettelser for de rigeste.

På samme måde har regeringen, under hånden, tidligere forsøgt at lokke Liberal Alliance med en lavere registreringsafgift til gengæld for at acceptere at topskatten ikke bliver lettet for millionærerne. Så det er også lige en omgang for tidligt.

Men for forstå forhandlingerne kræves faktisk en finanslovens hvem, hvad, hvor – og hvornår. Den kommer her:

Hvem?

Efter at regeringen udskød forhandlingerne om 2025-planen for – i første gang – at få aftaler om bolig, PSO og finanslovforslaget, er det nu Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative, som forhandler om sidstnævnte med finansministeren.

Det forhindrer ikke, at Claus Hjort Frederiksen i sidste øjeblik kan vælge at invitere oppositionspartierne (læs: Socialdemokratiet og Radikale Venstre) til forhandlinger med henblik på at lave en aftale om finanslovforslaget, hvis det viser sig umuligt at få en finanslovaftale med et eller flere af de tre støttepartier.

En sådan manøvre udførte daværende finansminister Bjarne Corydon (S) i 2013, hvor han pludselig, og hurtigt, satte støttepartiet Enhedslisten uden for døren og indgik en aftale med Venstre og De Konservative om finansloven for 2014.

Men i 2016 giver en lignende manøvre ikke megen mening alene af den grund, at finanslovaftalen skal bane vejen for en efterfølgende aftale med de selvsamme tre borgerlige støttepartier om 2025-planen og ikke mindst skattereformen.

Hvad?

Finansloven er på én gang en lov som alle andre, og så alligevel ikke. Ifølge Grundloven må staten nemlig ikke opkræve skatter, før Folketinget har vedtaget finansloven (eller en midlertidig bevillingslov). Og ingen udgift må afholdes uden hjemmel i finansloven, en tillægsbevillingslov eller en midlertidig bevillingslov.

Selv om forhandlingerne om finansloven ofte er dramatiske drejer disse sig dog ofte om små beløb, fordi langt de fleste udgifter – og indtægter – stammer fra allerede vedtagne love.

Af samme årsag har det altid været omstridt, om såkaldte ansvarlige partier eller i hvert fald gamle af slagsen (Venstre, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og De Konservative) i sidste ende ikke burde stemme for finanslovforslaget, fordi de selv har været med til at bruge – og skaffe – de fleste af pengene.

Alligevel er finansloven kun et budget, og i løbet af året kommer der altid uforudsete udgifter eller indtægter – oftest i forbindelse med nye love. Når det sker, sender finansministeren et såkaldt aktstykke til Folketingets finansudvalg, som siger god for dem.

Hvor?

Finanslovforhandlingerne består faktisk af to dele. Der er de egentlige finanslovforhandlinger, hvor der forhandles i Finansministeriet med henblik på at lave en aftale om selve finansloven, og så er der forhandlingerne om delaftaler på enkelte områder der oftest forhandles på plads i de relevante fagministerier (delaftaler kan dog også være en del af de egentlige finanslovforhandlinger i Finansministeriet).

Sidstnævnte delaftaler kan involvere flere partier end de, der indgår en aftale om finansloven.

Således er, hvad som kaldes de fattiges finanslov, uddelingen af pengene i den såkaldte satspulje, allerede aftalt blandt næsten alle Folketingets partier (undtagen Enhedslisten, som står uden for satspuljeforliget), ligesom uddannelse- og forskningsministeren Ulla Tørnæs (V) har lavet en aftale med alle Folketingets partier om fordelingen af pengene i den såkaldte forskningsreserve.

Men til slut er det nu finansministeren som efter at have gennemført en række møder om forskellige temaer i finanslovforslaget og hørt, hvad de tre støttepartier foreslår, samler det hele i en aftaleskitse. Og så forhandles der om, hvad der skal ind og ud af denne aftaleskitse.

Hvornår?

Finansministeren har kalendersat andenbehandlingen af finanslovforslaget til torsdag i næste uge, altså den 17. november, hvilket betyder, at han – og regeringen – i hvert fald oprindelig forventede at fået en finanslovaftale på plads inden da (tredjebehandlingen forventes at blive den 14. december).

Men hvis det ikke lykkes at få en aftale om finansloven, og/eller Lars Løkke Rasmussen udskriver et folketingsvalg inden tredjebehandlingen, betyder det dog ikke, at Danmark går i sort ved årsskiftet.

Daværende statsminister Poul Schlüter (K) udskrev valg den 22. november 1990, uden at der var vedtaget en finanslov. Folketinget blev indkaldt og vedtog en midlertidig bevillingslov, så staten kunne opkræve skatter og afgifter samt udbetale løn, pension og sociale ydelser efter nytårsaften.

Behandlingen fandt sted i fire korte møder i folketingssalen (fremsættelse, første-, anden-, og tredjebehandling) på samme dag og uden nogen debat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Yes - så er der mening med tingene og - Liberal Alliance.
Udskriv valg - stop for misbrug af satspuljen - stop for ødelæggelsen af naturen og mærkværdige skole (mobning) og sundhedsvæsen (pakkediagnoser) - nedskæringer en masse (forskning) - forsæt selv...

June Pedersen, Finn Lindberg, Niels Duus Nielsen og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar

Jamen lad os bare fortsætte, Anne Eriksen. Stop med at sparke til, mistænkeliggøre og kriminaliserer alle borgere, fra lavtlønnede over underbetalte, pensionister og ledige, helt ud til den indtægtsløse ledige. Stop med at gøre disse menneskers liv så udsigtsløst, at højrefløjsnationalister - også i Danmark - får så let ved at få folk til at drømme sig tilbage til barndommens ferier, hvor en del af spændingen var at skulle forbi uniformsbeklædte folk, der skulle tjekke pas, eller hvor produktionen fløj derudaf ligesom inflationen. Det er jo den tids retorik der bruges i de kredse, og hvad er lettere, end at fortælle dem, at de lever i en grim verden, ved af romantiserer fortiden. Folk med en overskuelig tilværelse er ikke så tilbøjelige til at lade sig lokke af "dem eller os" retorikken. For sagen er vel, at hvis man har den indstilling til flygtninge og en hel verdensreligion, så har man den overfor alle, der kommer en i vejen. Så ja, lad os få et valg, men et hvor det bliver klart, hvad vi får, og ikke endnu et overbudsvalg med diverse studehandler.

June Pedersen, Finn Lindberg, Niels Duus Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Det bliver nok svært, det med at vide hvad man får - både her og i særdeleshed det lige overståede mareridt i USA.

Er realisme overtaget af følelser fra medier og meningsmylder fra alt og alle? Kan man igen finde objektive holdepunkter eller skal alt handle om de sidste "upser" i medierne. Der er vigtige og pålidelige kilder, men de vægtes ikke i dagens samfund.

June Pedersen, Finn Lindberg og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar

Torsk i havsnød. Ministeren er meget klog og overbevist om egne fortræffeligheder . Det bliver befriende at slippe af med ham men desværre venter der nok en ny og endnu værre torsk om det næste politiske hjørne i denne Grab the Pussy tid. Nye Borgerlige. ?

Niels Duus Nielsen

Finn Hansen "... en ny og værre..." - jeg har ikke fantasi til at forestille mig en værre finansminister end den arrogante og kriminelle Claus Hjorth Frederiksen. Men selvfølgelig, jeg havde heller ikke i sin tid fantasi til at forestille mig en Don Corydone i finansministeriet, så det er nok mig, der er noget galt med.

Det er blevet mere problematisk at tro på det gode i mennesket. Måske har de højreorienterede ret - tillid er gammeldags, og vejen frem er at nære mistænksomhed over for næsten?

Godt, jeg snart skal dø.