Læsetid: 6 min.

Mønsterbrydere klarer sig altid på trods af og aldrig på grund af systemet

Hvis ikke samfundets udsatte skildres som stagneret på offentlige ydelser, optræder de gerne i individfortællinger om karakterstærke mønsterbrydere, der har kæmpet sig op. Men dermed fortrænges fortællingen om velfærdssamfundets brede sociale indsats, mener kritikere
Hvis ikke samfundets udsatte skildres som stagneret på offentlige ydelser, optræder de gerne i individfortællinger om karakterstærke mønsterbrydere, der har kæmpet sig op. Men dermed fortrænges fortællingen om velfærdssamfundets brede sociale indsats, mener kritikere

Line Høstrup/iBureauet

30. november 2016

Fortællinger fra ’Underdanmark’ er ofte skildringer af en gruppe af borgere, som klientgjorte sidder fast på offentlig forsørgelse.

’Systemet’ er nærmere en forhindring end en hjælp for de socialt udsatte, og når fortællingen skal udfordres med en positiv historie, er det gerne beretningen om individets personlige kamp.

»Selvom det brede velfærdssamfund på mange måder er en succes for underklassens børn, så fokuserer politikere og medier mere og mere på det enkelte individ, der har kæmpet sig ud og videre,« fortæller formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau.

Hun bakkes op af Klaus Petersen, der er professor og leder af Center for Velfærdsforskning ved Syddansk Universitet.

Læs også: Vi elsker ildsjælen og hader kommunen

»Skal man fortælle noget positivt, er det jo rigtig populært at fortælle historierne om de her ’mælkebøttebørn’, der på trods af alle mulige sociale udfordringer klarer det godt,« siger han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Roselille Pedersen
  • June Beltoft
  • Viggo Okholm
  • Kristian Rikard
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Ruth Gjesing
  • Ejvind Larsen
  • Lars Bo Jensen
  • Heidi Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Bill Atkins
Torben K L Jensen, Roselille Pedersen, June Beltoft, Viggo Okholm, Kristian Rikard, Anne-Marie Krogsbøll, Ruth Gjesing, Ejvind Larsen, Lars Bo Jensen, Heidi Larsen, Dorte Sørensen og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

PS: tiden op gennem omk. 1970ér var mønsterbryder mere reglen end undtagelsen. Det skyldes at samfundet havde givet mulighed for at også "underklassens" børn fik muligheden. Dengang var der ikke fokus på mønsterbryderne - Derfor kan jeg ikke lade være at smile overbærende, når fx. Løkke Rasmussen i sin Åbningstale kan fortælle, at han var den første i hans familie, der læste videre.

Randi Christiansen, Vibeke Hansen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Mønsterbryderne hives frem som en slags moderne helte.
Der findes ikke ret mange andre slags forebilleder i vores samfund.
Måske er det derfor, mønsterbryderne trækkes frem og hyldes.

Man skal tænke en lille smule for at gennemskue, at der bag heltene ligger en gevaldig stor bunke opkomlinge, som det ikke lykkedes for.

Men hvad er det i grunden, der skal lykkes? Er det penge, prestige, strandvejsvilla, brud med fortiden, kynisme, afstand til de gamle kammerater og familien... hvad er det, der skal lykkes for at de kan blive udråbt til mønsterbrydere?
Og er mønsterbryderne så virkelig helt rigtig lykkelige i til deres dages ende?

June Beltoft, Viggo Okholm og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Mønsterbryder er et buzzword, som kan dække over alt muligt. Fra landsretssagførerens datter, der bliver popmusiker eller fotomodel på modehusenes internationale catwalk, og tjener kassen på det, til proprierærsønnen, der bliver familiens første akademiker, og ender sine dage som højesteretsadvokat, justitsminister eller forlagsdirektør på Gyldendal.

For ikke at tale om akademikerfamiliens 'sorte får'. Forfatteren som bliver bekranset med boghandlernes gyldne laurbær og ryger og drikker sig i hegnet, til han falder om med en blodprop i hjertet på toppen af sin kunstneriske karriere.

Burde overskriften ikke være: 'Mønsterbrydere skygger for fortællingen om velfærdsstatens fiasko.'
Det er mere det jeg læser i artiklen, at fordi det stadig lykkedes for nogle få, al respekt til dem det lykkedes for, bliver mønsterbrydere brugt til at negligere det faktum, at vi stadig har store problemer med lige muligheder for alle.

Mønsterbryder-diskursens politiske ærinde er, som det (måske lidt ufrivilligt) fremgår af artiklen, blandt andet at individualisere sociale problemer, dekonstruere strukturelle klassebarrierer samt at gøre det muligt at lovgive på grundlag af undtagelsen. Dermed er der såvel magtterræn vundet (del og hersk) som omkostninger sparet (= potentiel kapital til marked og investor).

Så længe jeg kan huske, har venstrefløjen talt om at bryde den sociale arv i forbindelse med skole og højere uddannelse. Mon ikke det er en succes.

Men ift. borgere, der lever af sociale ydelser, er det vel ikke sket. Tværtimod producerer arbejdslivet tabere i stadigt større tal.
Her er det ikke en personlig ambition, der er drivkraften, men samfundets pisk og gulerod fyldt af betingelser og detailregler - med et væld af forskellige kategorier til glæde for de ansatte sagsbehandleres levevej.
Vejen til selvværd og frihed går ikke gennem statsformynderi, men gennem reduktion af bureaukratiet og indførelse af UBI - Basisindkomst. Gennem skattevæsenet udbetales denne negative skat ude betingelser og kontornusseri.
Væk er 20 forskellige ordninger for borgerne fra fødsel til død - og er man i helbredsmæssig nød, er det sundhedsvæsenet der træder til, og ikke arbejdsmarkedet.

@ Dorte Sørensen,

Grunden til at mange mønsterbrydere lykkedes omkring 1970 var flere:
- Samfundet udviklede sig så de primære erhverv blev mindre og de sekundære erhverv blev størst.
- Denne enorme omstilling af samfundet gav positive dynamiske effekter.
- Eneste tidpunkt hvor Danmark har haft nærligt fuld beskæftigelse, var i 1971-72.
- Og det indvirkede, at man havde brug for mange arbejdstagere med højere uddannelser.
- Samfundets omstilling kostede mange penge, men trods dette var der simpelt hen bedre råd til at hjælpe.

Jeg er selv et produkt af denne tid, men nu er samfundet stivnet, og alle de positive muligheder mangler, og det jeg gjorde, ville ikke være muligt i nutidens Danmark.

Poul Solrart Sørensen

Uanset om man kommer til at tjene en masse penge eller ej, så ender vi alle på et plejehjem, hvor vi må ligge timevis i vores egen afføring...

Poul Solrart Sørensen

... længe leve det motiverende samfund. Vi har haft politikere i over hunderede år og alligevel skal det hele ende på den sølleste måde når man er blevet for gamel til at tjene penge...

- Politikerne påstår de står på skuldrene af giganter, men det hjælper intet når de ikke kan gøre det bedre. (Jeg tror de fleste af politikerne står på skuldrene af en egoistisk nisse)
- Jeg går ind for samfundet og ville aldrig, som flertallet af Jesus proselytter 60 % af hvide katolikker eller 58% af evangilisterne, stemme på en populist som Trump, men jeg må indrømme at man kan godt blive træt af politikerne og troen på at de gør deres bedste, den har jeg ikke mere... sad

Henrik Brøndum

@Poul Solrart Sørensen

Ikke hvis man vælger at blive sørøver - så er der større chance for at dø i en pøl af sit eget blod end i en pøl af sit eget snavs.

Randi Christiansen

Retfærdigvis må det nævnes, at der forleden her på sitet var en fortælling fra en ung kvinde, som takkede psykiatrien for en hjælp uden hvilken, hun ikke havde klaret sig.

Men det burde da være indlysende, at miljø-og socioøkonomisk omsorg giver trivsel - mangel giver mistrivsel.

Roselille Pedersen, Anne Eriksen, June Beltoft og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar

Tja hvem er mønsterbryder og i forhold til hvad? Rigtig mange forældre som har knoklet det bedste de har lært og måske tilhørende arbejderklassen, må måske få en dårlig smag i munden eller et sår i sindet, når deres ene søn eller datter opnår at blive rig og beundret tilhørende en anden og "bedre" klasse. Gad vide hvor mange som anser en akademiker eller direktørsøn vælge at arbejde som mekaniker, renovationsarbejder eller bonde som en mønsterbryder? Vi er snobber hele bundtet groft sagt.

jørgen djørup, Roselille Pedersen, Anne Eriksen, Flemming S. Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Er det ikke lidt skuffende at en DJØF snob som jeg er den eneste der gør opmærksom på, at Danmark er et land hvor man kan klare sig ganske godt som ufaglært? Stilladsarbejdere, chauffører, sømænd etc. kan have gode indkomster, gode arbejdsforhold og en frihed i jobbet som mangen en arbejdsløs expert i interkulturel kommunikation nok kunne misunde.

Randi Christiansen

Ja, hvad skulle chefen gøre uden sin rengøringshjælp? Selv gøre rent i stedet for at crossfitte nede i fitnesscentret - meget god ide eller hvad - og så samtidig få noget respekt for håndens arbejdere.

Nu handler artiklen jo ikke så meget om at blive akademiker i stedet for at bruge hænderne. Der menes vel mønsterbrydere i forhold til social elendighed i form af langvarig arbejdsløshed, fattigdom og misbrug.

Det er da ikke snobberi at ønske at børn ikke automatisk havner i samme suppedas som deres forældre. Jeg håber i hvert fald ikke at superliberalisterne får smadret vores velfærdssamfund totalt så det bliver umuligt at slippe ud af fattigdom hvis man er født i den.

Marie Jensen: Du har da ret i dine form for modsvar til min lidt grove udtryk om snobberi. Min pointe i indlægget var at det at være mønsterbryder ikke nødvendigvis handler om såkaldt socialklasse succes. Det må vel dreje sig om at få et værdigt liv, hvor både det at hvile i sig selv og turde udfordre sine omgivelser samtidig med at livet trods alt får glimt af lykke.

Torben K L Jensen

Når antallet af mønsterbrydere (jeg foretrækker plejer-brydere) er uinteressante for pressen er det fordi den sociale moblitet virker,modsat er når når det bliver fremhævet bliver det et tegn (undskyldning) for at det halter med mobiliteten. Det bedste er når Plejer er død.