Læsetid: 8 min.

Ny regering tilgodeser venner og fjender

Det nye ministerhold byder på flere overraskelser. Finansminister Kristian Jensen ser ud til at cementere sin position som Lars Løkke Rasmussens arvtager, mens Anders Samuelsen skal forsøge ikke at flyve ud i glemslen som udenrigsminister
Det nye ministerhold byder på flere overraskelser. Finansminister Kristian Jensen ser ud til at cementere sin position som Lars Løkke Rasmussens arvtager, mens Anders Samuelsen skal forsøge ikke at flyve ud i glemslen som udenrigsminister

Rune Aarestrup Pedersen

29. november 2016

Endelig stod de der på Amalienborg Slotsplads, de 22 ministre i den nye regering Lars Løkke Rasmussen III. Mændene i jakkesæt i nuancer af mørkeblåt. Kvinderne i kjoler og nederdele (bortset fra ældreminister Tyra Frank).

Efter mange år med endeløse møder i partiforeninger, falske smil og alliancedannelser var de klar til at komme i gang med det, som førte dem ind i politik: At udøve magt som minister.

Selv statsminister Lars Løkke Rasmussen, som for blot få uger siden kunne læse sine politiske nekrologer i aviserne, havde svært ved ikke at smile.

»For en uge siden, da jeg stod på landsmødet, i mit eget parti, var det politiske landskab frosset til. I bogstaveligste forstand regnede det også. Nu står vi her, solen skinner, og vi har fået en ny trekløverregering. Det er en stærk regering og et stærkt hold. 9 kvinder, 13 mænd. Unge, lidt ældre. Alle sammen dedikerede, rutinerede, klar til at løfte den opgave, vi skal tage fat på: Som er – med afsæt i optimisme og tro på fremtiden – at skabe et rigere, friere og mere trygt Danmark,« sagde han.

Regeringsdannelser er dog, som altid, en kabale, der skal gå op. Forskellige interesser skal tilgodeses. Og ikke blot er mænd og kvinder og unge og lidt ældre blevet det, som statsministeren siger. Først og fremmest er venner og fjender blevet tilgodeset.

Kristian Jensen

Miriam Dalsgaard

Nogle bliver udpeget som minister, uanset om de er en ven eller fjende, fordi de ikke er til at komme uden om. Partiledere og deres løjtnanter er selvskrevne, hvilket i dette tilfælde er Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen, og gruppeformanden Brian Mikkelsen, samt Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, og gruppeformand Simon Emil Ammitzbøll.

I Venstre har næstformanden, Kristian Jensen, også vist sig at være en sådan politiker. Sammen med Anders Samuelsens udnævnelse som udenrigsminister er det mest overraskende, at Kristian Jensen forlader Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads til fordel for ’Den Røde Bygning’, som Finansministeriet også kaldes.

Her afløser Kristian Jensen partifællen Claus Hjort Frederiksen som til gengæld afløser Peter Christensen (V) på posten som forsvarsminister (sidstnævnte som ikke blev genvalgt ved det seneste folketingvalg stopper nu helt, for anden gang!, i politik).

Dermed cementeres ikke blot den aftale om at dele magten i Venstre, som Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen indgik i 2014. Det arvefølgeopgør i Venstre, som blussede op tidligere på efteråret, da det så ud til, at Lars Løkke Rasmussen var kørt fast, og et folketingsvalg(nederlag) sandsynligt, ser ud til at være faldet ud til Kristian Jensens fordel.

Kristian Jensens allierede fra formandsopgøret, skatteminister Karsten Lauritzen (der fortsætter på posten), træder ind i regeringens vigtige økonomiudvalg i stedet for Lars Løkke Rasmussens allierede fra dette opgør, erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, der nu bliver beskæftigelsesminister.

Med andre ord sidder statsministerens modstandere i formandsopgøret på begge Venstres pladser i økonomiudvalget. De to andre medlemmer er økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll samt erhvervsminister Brian Mikkelsen.

Det betyder dog ikke, at Claus Hjort Frederiksen ryger helt ud i kulden. Den nu tidligere finansminister, som altid har haft et godt forhold til Dansk Folkeparti, med hvem han han talt om at have et »værdifællesskab«, bliver medlem af koordinationsudvalget.

Regeringsudvalget med statsministeren for bordenden tæller udenrigs-, justits-, finans-, erhvervs- samt økonomi- og indenrigsministeren.

Anders Samuelsen

Thomas Emil Sørensen

Den mest overraskende udnævnelse er Anders Samuelsen som udenrigsminister. Udenrigsministerposten blev engang regnet som den sikre genvej til succes i dansk politik, efter at Uffe Ellemann-Jensen (V), Niels Helveg Petersen (R), Mogens Lykketoft (S) og Per Stig Møller (K) i et kvart århundrede formåede at gøre deres fravær fra dansk indenrigspolitik omvendt proportional med deres popularitet i meningsmålingerne.

Eller det var i hvert fald det, som den daværende konservative partiformand, økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen, gik ud fra, da hun i 2010 overtog Udenrigsministeriet fra Per Stig Møller. Men sådan gik det som bekendt ikke.

Og det gik heller ikke for Villy Søvndal, da han efter folketingsvalget i 2011 også valgte posten som udenrigsminister. Villy Søvndal blev kritiseret for at sætte sine egne personlige interesser over SF’s, men i dag ved vi selvfølgelig, at han allerede da havde besluttet sig for at stoppe som formand.

Det er, så vidt vides, ikke tilfældet med Anders Samuelsen, men det bliver nu Simon Emil Ammitzbøll, der som den tilbageværende skal sikre Liberal Alliances interesser i økonomiudvalget.

Søren Pape Poulsen

Linda Johansen

At Søren Pape Poulsen sætter sig på posten som justitsminister er til gengæld mere logisk og dermed forudsigeligt. Det var netop som justitsminister, at Lene Espersen i 00’erne grundlagde sin oprindelige popularitet og sejr i konkurrence med daværende miljøminister Connie Hedegaard (K) om at blive De Konservatives kronprinsesse.

Da det kom til stykket var – og er – det ikke til diskussion i Det Konservative Folkeparti, hvad der er vigtigst: Rets- eller miljø- og klimapolitikken. Sådan er det også i dag, hvor partiet trods al snakken om det grønne fingeraftryk på det nye regeringsgrundlag ikke er lykkedes at få opsplittet Miljø- og fødevareministeriet.

Øvrige ministre i den nye regering:
 

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen

Miriam Dalsgaard

Venstreklenodiet med den lange fortid i partiet har netop forhandlet finansloven for 2016 på plads og kan nu overlade Finansministeriet til Kristian Jensen. I stedet bliver Peter Christensen, som ikke var valgt ind i Folketinget, ofret og mister sin ministerpost i Forsvarsministeriet til fordel for den 69-årige Claus Hjort Frederiksen.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen

Har været et fast indslag i De Konservatives regeringssamarbejde i 00’erne, hvor han blandt andet bestred poster som kultur- og justitsminister. Brian Mikkelsen bliver nu genforenet med Erhvervsministeriet, som han også tidligere har været minister for under Lars Løkke Rasmussen.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll

Stiftede fiaskopartiet Borgerligt Centrum for derefter at melde sig ind i Liberal Alliance, da partiet var på sit laveste. Nu har partiets politiske ordfører og Anders Samuelsens højre hånd fulgt det liberale projekt fra spærregrænsen til ministerierne og fået genoprettet Økonomiministeriet i samspil med Karen Ellemanns tidligere Indenrigsministerium. Hun er nu minister for ligestilling og minister for nordisk samarbejde.

Børne- og socialminister Mai Mercado

Tor Birk Trads

Er gået fra at være formand for Konservativ Ungdom, byrådsmedlem i Odense Byråd til nu at være den ene af De Konservatives tre nye ministre. Hendes mærkesag er at »sætte mennesker først«, og det får hun nu mulighed for i det kombinerede ministerium, hvor socialministeren før var Karen Ellemann, og børneministeren var Ellen Trane Nørby. Begge får en ny ministerpost.

Undervisningsminister Merete Riisager

Hun skal nu fortsætte gennemførslen af den folkeskolereform, hun selv så heftigt har kritiseret. Hun er cand.mag. i pædagogik og har blandt andet været undervisningsordfører for Liberal Alliance. Tidligere har hun været folketingskandidat for Radikale Venstre, og nu har hun skubbet den forhenværende minister, Ulla Tørnæs, over til ministeriet for udviklingsssamarbejde.

Kultur- og kirkeminister Mette Bock

Joachim Adrian

Den tidligere programdirektør i Danmarks Radio har en fortid i mediebranchen, hvor hun blandt andet også har været chefredaktør for JydskeVestkysten. Nu skal hun stå i spidsen for regeringens bebudede »fokusering« af DR og en beskæring af licensen. Anders Samuelsens søster overtager fra ministerveteranen Bertel Haarder, der ikke fortsætter som minister.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen

Jakob Dall

Den tidligere journalist er kendt som en af de mere liberale politikere i Liberal Alliance og har før kritiseret Venstres politiske kurs for at være for socialdemokratisk. Ole Birk Olesen skal som minister blandt andet undersøge potentialet i en ny midtjysk motorvej og udbygge den østjyske motorvej E45. Han afløser Hans Christian Schmidt, som ikke får tildelt et nyt ministerium.

Ældreminister Thyra Frank

Thomas Borberg

Den tidligere plejehjemsleder og Ridder af Dannebrog er ikke valgt ind i Folketinget, men bliver nu alligevel hentet tilbage til Christiansborg for at varetage sin ubestridte mærkesag: ældre. Hun er kendt fra sit arbejde på plejehjemmet Lotte, hvor hun blev rost for at nedbryde barrieren mellem ansatte og beboere, og nu skal hun overtage halvdelen af Sophie Løhdes tidligere ministerium. Løhde skal i stedet være minister for offentlig innovation.

Minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs

Lene Esthave

Vender tilbage til sit tidligere ministerium fra 00'erne, hvor det dengang hed Ministeriet for Udviklingsbistand. Har netop stået i spidsen for regeringens SU-udspil og har gentagne gange været udsat for demonstrerende studerendes vrede, da hun både i 00'erne som Undervisningsminister og i 2016 som Uddannelses- og Forskningsminister pillede ved uddannelsessystemet. Overlader nu sit ministerium til Søren Pind, som forlader Justitsministeriet.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen

Jens Henrik Daugaard

Det bliver den 40-årige venstrepolitikers femte ministertitel under Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen. Han har igangsat regeringens historiske plan om udflytningen af statslige arbejdspladser som Erhvervs- og Vækstminister og skal nu overtage Jørgen Neergaard Larsens Beskæftigelsesministerium. Sidstnævnte ryger derfor ud af regeringen.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg

Peter Hove Olesen

Har været udråbt til en af regeringens mest populære ministre, og Inger Støjberg får også lov til at beholde hoveddelen af sit ministerium. Boligministeriet overdrages dog til Liberal Alliances Ole Birk Olesen. Inger Støjberg har primært markeret sig på udlændingepolitikken, hvor hun har ført an i regeringens stramninger på området.

Minister for ligestilling og minister for nordisk samarbejde Karen Ellemann

Stine Tidsvilde

Må overlade sit Social- og Indenrigsministerium til henholdsvis De Konservatives Mai Mercado og Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll, men får til gengæld lov til at bestride posten som minister for ligestilling og minister for nordisk samarbejde. Har før sin politiske karriere arbejdet for radiokanalen The Voice, Scandinavian Models og Dagmar Teatret.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind

Ida Munch

Det er slut med at være sherif for Søren Pind, som må efterlade Justitsministeriet til fordel for Søren Pape Poulsen. Har som justitsminister blandt andet stået for processen op til etableringen af en ny politiskole og har fokuseret på, at flere syriens-krigere skal retsforfølges. Han overtager Uddannelses- og Forskningsministeriet fra Ulla Tørnes.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt

Joachim Adrian

Beholder sit ministerium og får lov til at følge sin forsyningsstrategi til dørs, hvor han søger at effektivisere forsyningssektoren med milliarder.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby

Peter Hove Olesen

Skal overtage ministeriet fra sin Venstre-kollega Sophie Løhde, som i stedet bliver Minister for Offentlig Innovation. Ellen Trane Nørby var før minister for børn, undervisning og ligestilling, hvor hun blandt andet iværksatte tiltag til at bekæmpe mobning.

Minister for offentlig innovation Sophie Løhde

Ida Munch

Hun beholder sin ministertitel, men i ændret form, for Ellen Trane Nørby skal være sundhedsminister. I stedet oprettes et nyt ministerium for offentlig innovation, hvor hun skal sidde i Finansministeriet med Kristian Jensen. Hendes opgaver vil blandt andet handle om modernisering, fornyelse og effektivisering af den offentlige sektor.

Skatteminister Karsten Lauritzen

Hustad Katinka

Beholder sit job i Skatteministeriet, hvor han har lanceret en genopretningsplan for Skat med det formål at sikre tilliden efter flere omfattende skandaler, hvor milliarder er forsvundet ud af Skats hænder.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen

Davali Philip

Rykker sig ikke ud af flækken fra sit ministerium, hvor han i øjeblikket har ansvaret for en omdiskuteret landbrugspakke. Har tidligere været uddannelses- og Forskningsminister, men overtog Miljø- og Fødevareministeriet, efter at Eva Kjer Hansen trak sig i foråret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ølse for, ølse bag ...regeringen er stadig i mindretal.

Kan Dansk Folkeparti leve med et hastigt krakkelerende image, som dem med de rene hænder, eller er de nød til at vise sig, som et parti med en politik?

Flemming Berger, Per Torbensen, Mona Blenstrup og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Det er positivt at Søren Pind endelig forlader Justitsministeriet, men skuffende at Esben Lund Larsen ikke blev sat på porten. Ham kunne vi godt have undværet. Om Pind rummer indsigt til at forrette noget fornuftigt i Uddannelses- og Forskningsministeriet, må tiden vise. For håbentligt føler han mindre trang til at opføre sig som et kvaj i det selskab.

Jesper Graugaard

Hvis nogen i fremtiden vil undre sig over, at der ved et kommende valg kommer en "Trump bølge" væltende indover Danmark, så er svaret til at samle op lige inde på Borgen. Og udenfor Borgen blandt det voksende antal mennesker der siden Fogh bølgen i mindre og mindre grad vil acceptere den måde, politikerne kommunikere på, handler og forvalter landet på. Just sayin......

Søren Pind ønskede at lancere en ny logningsbekendtgørelse, så den totale overvågning af folks smartphones for alvor systematiseres. At han nu flytter over i Forskningsministeriet, er ikke spor betryggende, fordi han kan fortsætte arbejdet dér - også evt. kalde det for teknologiudvikling med et stort eksportpotentiale.
DK er, målt i forhold til vores størrelse, langt fremme mht. udvikling af "spion- og krigsteknologi". Fx foregår der en intens udvikling af droneteknologien i Odense, som et tæt samarbejde med en lokal våbenproducent, Beldringe lufthavn (hvor der ikke længere er alm. passagertrafik), Syddansk Universitet samt Odense Kommune. Det drejer sig bl.a. om lokale højteknologiske arbejdspladser, så derfor hører ingen ét eneste protesterende kvæk fra den lokale fagbevægelse, eller de røde partier i Odense byråd.
Inf. har tidl. skrevet om dansk eksport af overvågningsudstyr. MEd Pind i Forskningsministeriet vil der antagelig blive sat turbo på området.
Men ellers er jeg helt enig med Bill Atkins: regeringen er stadig en mindretalsregering, der er helt afhængig af DF og SD - og begge skal nok tage sig dyrt betalt for at hjælpe Løkke med at få sine forslag igennem.
At det bliver noget misk-mask er der ingen tvivl. En regering, der består af tre partier med stabil vigende tilslutning blandt vælgerne, vil næppe være i stand til at bevare hovedet koldt.

Henrik Petersen

Fantastisk billede til denne artikel: To glade drenge - Pape og Samuelsen og så er der Lykke, som ser træt ud - griner højt.