Læsetid: 5 min.

Nydanskere støtter demokratiet lige så meget som etniske danskere

’Det er meget positivt, hvis der blandt indvandrere i Danmark generelt er en bred opbakning til det repræsentative demokrati,’ lyder det fra integrationsminister Inger Støjberg (V), efter at den såkaldte medborgerskabsundersøgelse afslører, at nydanskerne også bakker op bag de såkaldte frihedsrettigheder.
92 procent af etniske danskere mener, at det er meget godt eller godt at have et repræsentativt demokrati, mens andelen blandt ikkevestlige indvandrere og efterkommere kun er henholdsvis 82 og 78 procent. Her stemmer borgere ved et byrådsvalg i Aarhus i Globus1 i Gellerup.

92 procent af etniske danskere mener, at det er meget godt eller godt at have et repræsentativt demokrati, mens andelen blandt ikkevestlige indvandrere og efterkommere kun er henholdsvis 82 og 78 procent. Her stemmer borgere ved et byrådsvalg i Aarhus i Globus1 i Gellerup.

Casper Dalhoff

16. november 2016

Der er ikke nogen »betydelig forskel« mellem nydanskeres og etniske danskeres støtte til demokratiet.

Det konkluderer den såkaldte medborgerskabsundersøgelse for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, der – for første gang – netop har undersøgt ikkevestlige indvandrere og efterkommeres holdning til det repræsentative demokrati samt ytrings-, forsamlings- og religionsfrihed.

Integrationsminister Inger Støjberg (V), som havde bedt om at få udvidet medborgerskabsundersøgelsen, har tidligere advaret om, at der i »nogle miljøer foregår ting, som er direkte antidemokratiske« og forklaret, at undersøgelsen skal bidrage til, at regeringen kan sætte ind over for ekstremistiske holdninger.

Sidste år viste en undersøgelse i Jyllands-Posten, at næsten fire ud af ti muslimer i Danmark ønsker, at koranen skal indgå som fundament for dansk lovgivning.

Kun lidt over halvdelen støttede Grundloven som fundament for al lovgivning, og Inger Støjberg glæder sig derfor over konklusionen af den nye undersøgelse.

»Det er meget positivt, hvis der blandt indvandrere i Danmark generelt er en bred opbakning til det repræsentative demokrati. Det glæder jeg mig over,« skriver Inger Støjberg i en kommentar.

Medborgerskabsundersøgelsen

Danmarks Statistik har i 2012, 2013, 2014 og 2016 gennemført en såkaldt medborgerskabsundersøgelse for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Medborgerskabsundersøgelsen er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse i alderen 18 år og derover.

De medvirkende nydanskere i undersøgelsen er indvandrere, der har været bosiddende i Danmark i minimum tre år, samt efterkommere med ikkevestlig oprindelse.

I Medborgerskabsundersøgelsen er fokus på indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse, idet tidligere analyser har vist, at denne målgruppe står over for de største udfordringer, når det gælder integration. Gruppen bliver betegnet som nydanskere.

Undersøgelsen afdækker områder inden for medborgerskab, ligebehandling, selvbestemmelse samt tilslutning til demokrati og demokratiske frihedsrettigheder. Resultaterne anvendes til at belyse nydanskeres samt etniske danskeres holdninger til og oplevelse af medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse, samt om der sker en udvikling inden for disse områder over tid.

En af samfundets grundsten

Ifølge medborgerskabsundersøgelsen er det repræsentative demokrati samt Grundlovens bestemmelser om borgernes frihed da også »grundstene« i det danske samfund.

»Det er derfor afgørende for en vellykket integration, at nydanskere såvel som etniske danskere tilslutter sig repræsentativt demokrati og de demokratiske frihedsrettigheder. Støtten til frihedsrettighederne indebærer, at man eksempelvis finder det vigtigt at respektere sine medborgeres ret til at dyrke deres religion og deres ret til at fremlægge deres synspunkter og danne foreninger inden for lovgivningens rammer,« hedder det i undersøgelsen Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016.

Selv om der, med undersøgelsens ord, ikke er nogen betydelig forskel mellem nydanskerne og etniske danskeres støtte til demokratiet, er der dog alligevel en forskel.

Mens 92 procent af etniske danskere mener, at det er meget godt eller godt at have et repræsentativt demokrati i landet, er andelen blandt ikkevestlige indvandrere og efterkommere kun henholdsvis 82 og 78 procent.

Undersøgelsen viser også, at der ikke er den store forskel i nydanskernes tilslutning til det repræsentative demokrati, når de inddeles efter deres religiøse overbevisninger. 84 procent af de kristne nydanskere foretrækker en demokratisk styreform, hvorimod andelen af muslimske nydanskere er 80 procent.

Inden for gruppen af nydanskere er det i særlig grad dem med gode danskkundskaber og et arbejde, som støtter demokratiet. Ikke alene har det en positiv indvirkning på holdningen til demokratiet. Det øger også opbakningen til de demokratiske frihedsrettigheder. 

Føler sig alligevel ikke som danskere

»Det er jo voldsomt positivt, at opbakningen til det repræsentative demokrati er så massiv – også blandt indvandrere og deres efterkommere,« siger Enhedslistens integrationsordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

»Ofte tegnes der jo et billede af, at indvandrere og efterkommere – over en bred kam – er antidemokrater. Undersøgelsen viser, at det bestemt ikke er tilfældet, og det passer meget godt med andre undersøgelser, som viser, at mange kommer til Danmark på grund af vores demokrati og respekten for menneskerettighederne.

Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, henviser imidlertid til, at medborgerskabsundersøgelsen også afslører, at kun 22 procent af nydanskerne føler sig som danskere, hvorimod 47 procent af dem føler sig som danskere med indvandrerbaggrund. 16 procent føler sig som indvandrere, mens to procent føler tilhørsforhold til en bestemt religiøs gruppe.

»Det er da udmærket, at der er en opbakning til demokratiet, som næsten er på niveau med danskernes, og det skal vi da glæde os over,« siger Martin Henriksen.

»Men man bliver ikke dansker af at være demokrat. Der skal meget mere til. Man skal – og det er det vigtigste – tage kulturen og traditionerne til sig, og det er stadig det, som mangler, hvilket illustreres ved, at så få føler sig som danskere. Det skyldes jo, at de ikke har taget det danske til sig. Demokratiet er noget af det vigtigste, vi har, men de andre ting er faktiske vigtigere, for de er forudsætningen for, at demokratiet kan fungere på længere sigt. Forudsætningen er nemlig, at vi har noget tilfælles med hinanden og føler en forpligtelse over for hinanden og det land, som vi nu engang er en del af.«

Religionsfrihed

Undersøgelsen har samtidig set på, om støtten til demokratiet er mere end en støtte til et abstrakt ideal, men også omfatter støtte til ytrings-, forsamlings- og religionsfrihed.

Mens der er »større« opbakning blandt etniske danskere til, at alle grupper – også grupper med yderligtgående holdninger – bør have ret til at holde møde og tale deres sag, støtter en »betydelig« større andel af nydanskerne end etniske danskere til gengæld alle borgeres ret til at udøve deres religiøse ritualer og bære religiøse symboler.

Henholdsvis 87 og 77 procent af efterkommere og indvandrere mener, at dette er en ret, hvorimod kun 63 procent af etniske danskere er enige i dette. Tilslutningen er specielt stor blandt muslimske nydanskere, hvor hele 88 anser dette for en rettighed.

Sidstnævnte tal er integrationsministeren mindre glad for.

»I forhold til religionsfrihed så tolker jeg undersøgelsen lidt mere afmålt. På den ene side er det naturligvis godt, hvis der generelt er en opbakning til religionsfriheden. Men på den anden side kan svarene også dække over en opbakning til meget strikse tolkninger af for eksempel islam herunder sharialov, og det er naturligvis ikke positivt, hvis det er tilfældet,« skriver Inger Støjberg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Erik Christensen
Pia Qu og Erik Christensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Henriksen er en erklæret racist, og vil aldrig blive tilfreds!

Karsten Aaen, Per Klüver, Mads Berg, Hans Larsen, Ali El-Tanany, Marie Jensen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Hvor er det godt vi har "de andre" at gå op i - tænk hvis man var nødt til at se på sig selv - og yderligere: Tænk hvis vi slet ikke var så gode?

Vibeke Hansen, Ole Frank, Christel Gruner-Olesen, Per Klüver, Ali El-Tanany og Marie Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Integrationsministeren er ikke så glad for tilslutningen til religionsfriheden. Kun friheder hun kan lide er altså reelle demokratiske værdier.

Vibeke Hansen, Ole Frank, Karsten Aaen, Per Klüver, Hans Larsen, Ali El-Tanany og Marie Jensen anbefalede denne kommentar

At folk som er født udenfor Danmark ikke føler sig som helt danske, kan vel ikke overraske.
Jeg er dansk statsborger og bode de første 30 år I Danmark. Siden har jeg boet og arbejdet 34 år I Norge. Jeg føler mig stadig mere dansk end norsk. Mine to børn er også danske statsborgere, og snakker flydende dansk. Men de har boet I Norge hele livet og snakker også flydende norsk. De to føler sig helt klart mere som norske end danske.

Peter Andersen, Vibeke Hansen, Christian Mondrup, Karsten Aaen, Christel Gruner-Olesen og Ali El-Tanany anbefalede denne kommentar

"Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, henviser imidlertid til, at medborgerskabsundersøgelsen også afslører, at........."

Hvis man bliver ekskluderet af det omkringliggende samfundet, er det heller ikke det, man først og fremmest føler sig som en del af!

Niels Duus Nielsen, Ole Frank, Christian Mondrup, Karsten Aaen, Christel Gruner-Olesen, Per Klüver og Mads Berg anbefalede denne kommentar

Jeg bliver desværre nødt til at rette journalisten her:

Cirka 10-12 % af de adspurgte selv-udnævnte muslimer (af alle 977 personer sådan cirka!) i JP/Wilkes undersøgelse fra oktober 2015 viste, at disse 10-12 gik ind for, at Koranen skulle være fundamentet for dansk lovgivning; 28% sådan cirka af de 977 adspurgte selv-udnævnte muslimer gik ind for, at det skulle være en blanding af Koranen og Grundloven. Omkring 54% mente, at det kun skulle være Grundloven, der var fundamentet for lovene i Danmark; det blev der ikke talt særligt højt om. Heller ikke blev der talt om, hvad der egentlig lå - og ligger bag - de her tal. Om hvad det f.eks. betyder, at
man vil have både Koranen og Grundloven som fundament for lovene i DK mm.

Anne Eriksen, Søren Ferling, Vibeke Hansen, Kristian Rikard, Ole Frank og Johanna Haas anbefalede denne kommentar

"landsdækkende spørgeskemaundersøgelse "
Kan ikke bruges til så meget. Idet besvarelsesgraden ikke nævnes er den sikkert ret lav.
Desuden er overskriften ikke dækkende for artiklens indhold, det er en præmis der tvinges igennem her.
Kære journalist, vi vil bare have ufiltreret info.

Fortsæt du med at hælde vand ud ad ørerne, Martin Henriksen, og mæsk dig i svinefars og øl, så vil jeg til gengæld glæde mig til en pizza til aftensmad i morgen aften og en film fra det store udland.