FN’s Flygtningekonvention fra 1951 er forældet i forhold til nutidens flygtninge- og migrantstrømme og bør derfor moderniseres, fordi den forhindrer Danmark i at føre den rigtige flygtningepolitik.
Sådan har det lydt fra regeringspartiet Venstre både før og efter det seneste folketingsvalg.
Men nu fastslår integrationsminister Inger Støjberg (V), at ikke alene har regeringen ingen planer om at modernisere – endsige opsige – Flygtningekonventionen. Konventionen skaber ikke problemer for Danmark.
»Det er regeringens holdning, at arbejdet med at sikre en bedre balance mellem beskyttelse af menneskerettigheder og vores mulighed for selv at bestemme, hvordan vi indretter vores samfund, skal centrere sig om EMRK (Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, red.) og ikke Flygtningekonventionen,« skriver Inger Støjberg i et svar til Folketingets integrationsudvalg. »Regeringen mener ikke, at der i forhold til Flygtningekonventionen er tale om en fortolkning, der er kommet ud af trit med de oprindelige intentioner.«
Integrationsministerens svar kommer, efter Danmark netop har skrevet under på en FN-resolution om flygtninge og migranter, hvoraf det fremgår, at Flygtningekonventionen er »fundamentet for den internationale beskyttelse af flygtninge«.
En genbekræftelse, Inger Støjberg beskriver som »uproblematisk« med henvisning til, at Flygtningekonventionen kun drejer sig om flygtninges egne rettigheder og pligter i et tilflugtsland, men ikke om disses ret til familie- og privatliv i udvisningssager. Sidstnævnte spørgsmål er reguleret af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og Flygtningekonventionen begrænser derfor ikke domstolenes mulighed for at udvise kriminelle udlændinge eller myndighedernes praksis i familiesammenføringssager.
Netop Inger Støjberg gjorde sig ellers tidligere på året – under en folketingsdebat om en eventuel genforhandling af FN’s Flygtningekonvention – til talsmand for, at denne skal »udforskes og om nødvendigt også udfordres«, og de tre andre borgerlige partier anklager regeringen for at løbe fra et løfte.
Dansk Folkeparti har gjort op med konventionerne – som ud over FN’s Flygtningekonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention også tæller FN’s Statsløsekonvention – til en del af de nu udskudte forhandlinger om Helheds- eller 2025-planen.
»Det er virkelig kritisabelt, at Venstre gang på gang tordner løs om, hvor forfærdelig konventionerne – herunder FN’s Flygtningekonvention – er, og når det så virkelig gælder, og man skal gøre noget, så falder man ned igen,« siger Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen. »Men det er desværre ikke første gang. Tværtimod. Det er ved at blive en rituel stammedans.«
Liberal Alliances integrationsordfører, Christina Egelund, kritiserer også regeringens beslutning om at droppe et opgør med FN’s Flygtningekonvention. Liberal Alliance har foreslået, at Danmark suspenderer sin deltagelse i Flygtningekonventionen i to år samt i den periode gør det umuligt at søge asyl her i landet.
»Det her er en overraskende udmelding fra Inger Støjberg og ikke en, som Liberal Alliance er enig i,« siger Christina Egelund.
»Vi mener, at FN’s Flygtningekonvention i den grad strider mod den oprindelige intention, nemlig bedst muligt at yde mennesker på flugt beskyttelse. Siden dengang man skrev Flygtningekonventionen, har flygtninges adfærd ændret sig markant, så konventionen i dag forhindrer Danmark i at føre den mest humane og rationelle flygtningepolitik, som ville være at stoppe for, at man kan møde op ved den danske grænse og bede om asyl. Vi ville kunne hjælpe mange flere i nærområder, hvis vi ikke var nødt til at behandle og give beskyttelse på dansk jord.«
De Konservatives integrationsordfører, Naser Khader, er enig med eksperter, som ofte har fremført, at det vil være mere end vanskeligt at genåbne FN’s Flygtningekonvention. Men det bør ikke forhindre regeringen i at presse på for at forsøget gøres.
»Jeg mener, at Flygtningekonventionen på flere områder kan – og bør – opdateres og udfordres. Det har også hidtil været Venstres holdning, men de pressede jo netop ikke på, da FN senest diskuterede flygtningesituationen. Så det hænger ikke sammen: Man har sagt noget indadtil og udadtil gjort noget andet,« siger Naser Khader.
Inger Støjberg afviser i en skriftlig kommentar til Information kritikken fra de andre borgerlige partier:
»Hverken regeringen eller jeg har haft noget forslag om at træde ud af Flygtningekonventionen. Derfor er der intet nyt i det svar, jeg har sendt over til Folketinget.«
Det har Venstre sagt om Flygtningekonventionen
Venstres daværende rets- og udlændingeordfører, skatteminister Karsten Lauritzen, den 11. maj 2015 til Altinget:
»FN’s Flygtningekonvention er helt tilbage fra 1951, og det er den, der er mest under pres. Der må vi have en bred europæisk diskussion om, hvordan den gøres tidssvarende.«
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), den 27. december 2015, til TV 2 News:
»Hvis det her fortsætter eller tager til, så sidder vi ikke kun med en dansk udfordring. Så sidder vi med en endnu tungere europæisk udfordring. Så kommer der et tidspunkt, hvor man bliver nødt til at diskutere – og det kan Danmark ikke gøre alene – om man skal justere spillereglerne.«
Integrationsminister Inger Støjberg (V), den 20. januar 2016, i Folketinget:
»Internationale konventioner er ikke og skal ikke være uforanderlige. Spillerummet inden for de forskellige internationale konventioner skal udforskes og om nødvendigt også udfordres. Men flygtningekonventionen er et fælles internationalt instrument, og det er derfor ikke en debat, Danmark kan tage alene – det kræver, at andre lande også er med.«
August, 2016, »Helhedsplan – for et stærkere Danmark« (den såkaldte 2025-plan):
»Regeringen ønsker at indgå i et aktivt internationalt samarbejde og overholde de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Men der er behov for at se kritisk på den praktiske fortolkning af konventionerne. Regeringen vil arbejde for, at konventionerne bliver ført tilbage til kernen af de oprindelige beskyttelseshensyn.«
