Læsetid: 7 min.

Regeringen varsler hård kurs over for medier efter Se og Hør-sagen

Efter dommen i Se og Hør-sagen gentager regeringen sit varsel om en »markant hårdere kurs« over for mediers æreskrænkelser og krænkelser af privatlivets fred. Men dommen er relativt hård allerede, siger ekspert
Den tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup blev i går i retten i Glostrup idømt et år og tre måneders fængsel for sin rolle i Se og Hør-sagen. Tre af månederne skal afsones, mens den resterende tid gøres betinget mod vilkår om samfundstjeneste

Den tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup blev i går i retten i Glostrup idømt et år og tre måneders fængsel for sin rolle i Se og Hør-sagen. Tre af månederne skal afsones, mens den resterende tid gøres betinget mod vilkår om samfundstjeneste

Finn Frandsen

25. november 2016

»Vil nu – måske for sidste gang i mit liv – sove de uskyldiges søvn …«

Sådan skrev tidligere chefredaktør, Kim Henningsen, på Facebook, aftenen før han fik sin dom i Se og Hør-sagen.

En dom, som Dansk Journalistforbund i en pressemeddelelse kalder »en alvorlig og enestående sag i dansk pressehistorie«, efter at seks pressefolk nu er dømt i sagen, og Se og Hørs ejer, Aller, har fået en bøde på 10 millioner kroner.

To har allerede aflagt tilståelser, fire blev dømt i går ved byretten i Glostrup.

Uskyldig kan Kim Henningsen således ikke gå til ro i aften:

Chefredaktøren, som har været igennem en nedtur med psykiatrisk indlæggelse og konkurs, fik et års fængsel for sin medvirken i uberettiget fremskaffelse og udnyttelse af kendtes kreditkortoplysninger hos Nets styret og betalt af Se og Hør. På grund af Kim Henningsens personlige forhold blev straffen undtagelsesvis gjort betinget.

Henningsen havde været aktiv i historierne, løbende involveret i de ulovlige betalinger, og selv efter samarbejdet med den såkaldte tys-tys-kilde officielt blev afblæst, fortsatte han dette samarbejde i det skjulte.

Retten fandt, at han i lighed med de andre tiltalte måtte have anset det for overvejende sandsynligt, at kilden ikke havde lovlig adgang til de oplysninger, han solgte til Se & Hør.

Hård linje

Helt så billigt slap tidligere chefredaktør og højt profilerede politisk journalist og kommentator på TV 2, Henrik Qvortrup, ikke – han fik en dom på et års fængsel og dertil tre måneders ubetinget fængsel.

Dommer Mette Lyster Knudsen lagde vægt på, at Qvortrup stod for en hård linje som chefredaktør, samt at han i et interview om lignende metoder hos Aller i Norge længe før den danske sag havde givet udtryk for, at han håbede, at de danske kolleger ville tage ved lære af de norske kolleger.

Samtidig betonede dommeren, at det var Henrik Qvortrup, som på et møde med tys-tys-kilden og en journalist i sommeren 2008 »anstiftede« den aftale, som lå til grund for den ulovlige indhentning og udnyttelse af de kendtes kreditoplysninger. Ifølge byretten blev det til 20-25 artikler i Se og Hør. Ikke under ti af dem blev omtalt på forsiden.

Læs leder: Pressen har problemer. Men det er ikke med hemmelige kilder

Det er dog yderst tvivlsomt, om Henrik Qvortrup faktisk bliver sat i fængsel. Domme op til seks måneder kan, hvis Kriminalforsorgen giver sin tilladelse, normalt afsones med fodlænke, hvilket hans forsvarer, Anders Nemeth, ikke var sen til at nævne over for pressen efter sagen.

Efter domsafsigelsen væltede alle ud af retten for at få en kommentar fra manden, som hele vejen igennem sagen har bedyret sin uskyld.

»Jeg er selvfølgelig skuffet over resultatet. Jeg gik efter en frifindelse. Det fik jeg ikke,« sagde Henrik Qvortrup.

Derpå roste han sin advokat for at være »fortræffelig« og sagde, at han ville tænke sig grundigt om, før han eventuelt måtte anke. Han tilføjede, helt animeret, at den nyhed ville han selvfølgelig bryde på Twitter først.

Ankede på stedet

Kun tys-tys-kilden Peter Bo Henriksens forsvarer ankede på stedet, mens de øvrige domfældte udbad sig 14 dages betænkningstid.

Peter Bo Henriksen fik den hårdeste straf på et år og seks måneders ubetinget fængsel. I alt fik han konfiskeret 365.503 kroner, som han har tjent hos Se og Hør. Mod fast månedlig betaling solgte han de krænkende oplysninger om de kendte. Han hackede sig til dem på sit job ved at nulstille kollegers adgangskoder.

Retten lagde vægt på, at han misbrugte oplysningerne gennem tre et halvt år, og at det skete til brug for »ren underholdning« og ud fra et »rent pengemotiv«. En enig domsmandsret talte om »en betydelig krænkelse af de kendte«.

To menige journalister Ken Bjørnskov Rasmussen og Kasper Kopping var direkte involveret i at få oplysningerne fra Peter Bo Henriksen og anvende dem til sladderhistorier. De slap med fire måneders betinget fængsel.

»Som menige medarbejdere har de ikke haft et ledelsesmæssigt ansvar, men fik opgaven tildelt,« sagde dommer Mette Lyster Knudsen.

Der var på forhånd stor spænding om Aller-toppen – herunder konstitueret chefredaktør Per Ingdals – eventuelle medviden eller medvirken.

Men retten frifandt Per Ingdal pure, idet retten lagde vægt på, at han ikke havde skrevet under på bilag, at han kun var konstitueret som chefredaktør og blot deltog på et enkelt ugentligt møde på redaktionen. Han havde derfor hverken kendskab til aftalen med kilden Peter Bo Henriksen eller de ulovlige metoder.

»Jeg har hele tiden vidst, at sandheden ville komme for en dag,« sagde Per Ingdal efter dommen.

Efter mere end to et halvt år er sagen, som startede i april 2014, foreløbig slut.

Skærpet kurs over for medier

Og så alligevel slet ikke. Ikke bare anker i hvert fald tys-tys-kilden sagen – regeringen og Justitsministeriet lægger op til en markant skærpelse af kursen over for mediers æreskrænkelser samt misbrug af private oplysninger.

I oktober fremlagde regeringen sit lovprogram for det kommende folketingsår og bebudede allerede da en opstramning over for de danske medier med ændringer af blandt andet retsplejeloven og straffeloven.

Information bad i går efter dommen om et interview med justitsminister Søren Pind (V). I en skriftlig udtalelse siger han:

»Se og Hør-sagen er principiel og alvorlig. Jeg afventer anklagemyndighedens stillingtagen til ankespørgsmålet. Men uagtet sagens udfald har jeg allerede varslet en markant hårdere kurs over for medier, der krænker privatlivets fred eller bringer ærekrænkende beskyldninger. Samtidig arbejder vi på en samlet strategi for en stærkere beskyttelse af danskernes data, ligesom vi er ved at indføre nye europæiske regler, som også skal styrke beskyttelsen af borgernes oplysninger.«

Som en direkte konsekvens af sagen nedsatte ministeriet en arbejdsgruppe om medieetik og medieansvar i juni 2014, mens en anden arbejdsgruppe kiggede på datasikkerhed. Arbejdsgruppen for medieetik og medieansvar skrev i deres beretning fra december 2014:

»Arbejdsgruppen bemærker derfor, at det danske samfund i højere grad bør tage ansvar i sager, hvor borgernes privatliv krænkes, eller hvor borgerne udsættes for bagvaskelse eller uretmæssigt hænges ud i medierne.«

I maj 2015 bad regeringen Straffelovrådet se på lovgivningen, og rådet ventes at fremlægge sine anbefalinger i begyndelsen af 2017.

Danske Medier er kritiske over for opstramningen.

»Danske Medier advarer imod, at tage Se og Hør-sagen som udtryk for den generelle etik i danske medier og mod, at politikerne bruger denne heldigvis enestående sag til at stramme medielovgivningen. Se og Hør-sagen er heldigvis en enestående sag i dansk journalistik, og det er derfor også nogle af de alvorligste straffe, der er idømt danske chefredaktører og journalister,« siger journalistisk direktør Christian Kierkegaard i en pressemeddelelse.

Svært ved at se problemet

Mediejurist og områdechef på Danmarks Journalisthøjskole, Vibeke Borberg, har endnu ikke haft lejlighed til at nærstudere dommen, men siger:

»Retten har fundet det bevist, at de aktiviteter, som er foregået mellem Se og Hør og tys tys-kilden, er ulovlige aktiviteter, omfattet af straffelovens privatlivsbeskyttelse, altså den her bestemmelse, som går under navnet hacker-paragraffen, men i virkeligheden handler om, at man ikke bare kan gå ind og hente personlige oplysninger af følsom karakter i de her informationssystemer. Retten har også fundet, at dette samarbejde har haft en karakter, som har været systematisk, og derfor foreligger skærpende omstændigheder. I og med at retten er nået til det resultat, så mangler vi i hvert fald ikke bestemmelser til at adressere den slags aktiviteter. Så bestemmelsen passer her på det, og den omfatter de her ting, som de fleste synes, er for galt. Derfor kan man med rette stille det spørgsmål, om der overhovedet er brug for ny lovgivning på det her område?«

Hun har svært ved at se problemet med de eksisterende regler.

»Umiddelbart ville man sige, at der ikke er noget hul i lovgivningen. Jeg synes også, at strafudmålingen i sagen viser, at domstolene sådan set går til biddet, når det skal være. Det er ret hårde straffe, de fleste af dem er gjort betingede, men det er stadig fængselsstraffe, som de har hængende over hovedet, indtil prøvetiden er overstået, og en chefredaktør er endda idømt ubetinget fængsel. Det er forholdsvis hårde domme.«

Lektor ved Københavns Universitets juridiske fakultet Trine Baumbach er enig i, at der ikke mangler ny lovgivning, for så vidt angår forholdene i sagen.

»Men jeg synes godt, at man lidt bredere kunne se på den lovgivning, der dækker medier og journalister, og vurdere om den trænger til en ændring. Straffelovens kapitel 27 blev revideret i 1972. Det er godt nok mange år siden,« siger hun.

Domstolene har et forældet syn på, hvad privatlivets fred dækker over.

»De støtter sig til love og betænkninger fra 1972, hvor man var privat, når man var derhjemme, og offentlig, når man var ude. Men vi har haft nogle sager, hvor kendte kvinder har badet topløse på øde strande og er blevet fotograferet af paparazzi-fotografer, der lå i klitterne, og der har Højesteret sagt, at hvis man er uden for sit eget hjem, så er man prisgivet. Det synes jeg, måske ikke er rigtigt.«

Samtidig stiller Trine Baumbach spørgsmål ved domstolenes opfattelse af begrebet ’samfundsmæssig interesse’, der er væsentlig i vurderingen af, hvad medierne må og ikke må.

»Der er forskel på, når medierne dækker sager af samfundsmæssig interesse, og når de dækker sager, som ikke har samfundsmæssig interesse. Det kan vi godt blive enige om. Men hvad mener vi med samfundsmæssig interesse? Det mangler vi at forholde os til. Hvis man læser dommene, vil man se, at ligeså snart det handler om noget, som ikke er ren privat snagen, så har det samfundsmæssig interesse. Spørgsmålet er, om det er rigtigt?«

Serie

Se og Hør-sagen

En tidligere ansat hos IBM er tiltalt for at have overtrådt den såkaldte hackerparagraf ved uberettiget at have skaffet sig adgang til oplysninger om kendte danskeres kreditkorttransaktioner.

Fem tidligere ansatte på Se og Hør er tiltalt for at have medvirket.

Strafferammen er seks år fængsel.

De første fire af i alt 20 retsmøder af afholdt og blandt andre Henrik Qvortrup afhørt.

Retten forventes af afsige sin dom 24. november.

Seneste artikler

  • Pressen har problemer. Men det er ikke med hemmelige kilder

    25. november 2016
    Hvis politikerne går ind til forhandlinger i den tro, at kreditkortkilder er et problem i hele branchen, eller hvis danskerne tænder for fjernsynet i den tro, at Se og Hørs problem er hele branchens, så har vi hverken forstået Se og Hørs problemer eller resten af branchens
  • Der er forskel på Panama Papers og Se og Hør-historier uden ’samfundsmæssig relevans’

    10. oktober 2016
    Det er ikke ualmindeligt for journalister at bruge hemmelige kilder som i Se og Hør-sagen. Det skete også under Watergate og Panama Papers. Men det er en ualmindelig metode til at lave historier uden nogen ’som helst samfundsmæssig relevans’, siger ekspert
  • Subkulturen Se og Hør

    21. september 2016
    Retssagen mod tidligere ansatte på ugebladet Se og Hør giver uge for uge et indblik i, hvad der skete på Se og Hør. Men der mangler stadig svar på et af de centrale spørgsmål: Hvad fik en gruppe af velbetalte og veluddannede journalister og redaktører til at bryde deres egen etik og måske straffeloven?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi mange der kan garantere regeringen en hårdere kurs og kraftigere ordvalg i fremtiden.

Det er nærmest umuligt at se forskel på den tyrkiske regering og så den danske, alt foregår i det skjulte.

Bjarne Andersen, Anne Eriksen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Banditter i hvide skjorter får altid mildere straffe.
En skændsel.

Troels Brøgger, Arne Lund, Jørgen M. Mollerup og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

At stjæle folks kreditkort er vel en form for voldtægt, men det skal åbenbart ikke straffes, for 3 md. i sofaen kan vel næppe kaldes en straf.

Troels Brøgger, Jørgen M. Mollerup og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

Med lov skal land bygges - og tilpasses moderne tider og teknik. Herudover skal der ikke gå politik i sagen.
Sladder er kommet for at blive. Personer der bruger medierne til egen fordel, må finde sig i ulemperne.
Jeg ser for mig givtige sagsanlæg i situationer, man selv har konstrueret - for nu at vende det hele på hovedet.

Regeringen konstruerer jo også ret tit - og nu kan man falde over denne pressesag (der efterhånden har været længe undervejs) og harmes over pressen. Nu skal der nye regler, slås hårdt ned...

At selvsamme regering skjuler en masse sager af samfundsmæssig interesse samt har vanskeligheder med relevante breve tilgået regeringen, men som bortforklares - er en anden sag?

Jørgen M. Mollerup

Det er på tide, at der sættes meget snævre grænser for, hvad man kan tillade sig som journalist. Straffene er alt for milde i forhold til de skader, som de har forvoldt.

Mollerup er du ironisk?

Ellers kom med nogle eksempler hvor journalister helt af sig selv har overskredet hvad der er rimeligt!

Se og Hør sagen var jo tydeligt ulovlig, selv om de fleste det er gået ud over er det som kaldes linselus, og selv er leverandører af selfie rapporter, så et sladderblad med nogle anløbne profithungrende ledere skal vel ikke begrænse almindelig journalistik.

Michael Nielsen

Det mest afgørende i denne sag, er den demokratiske dimension.

Af samme årsag er vi tvunget til at forholde os til den dominans som sladderbalde har fået i vores pause tid. Eksempelvis i ventesalene på hospitalerne og hos lægerne.

Har nogle af jer nogensinde tænkt over, hvorfra accepten af unges deling af private videoer, sex-videoer inklusiv, kommer fra?

Accepten kommer naturligvis fra sladderbladende. De unge har fra barnsben været vant til at disse blade og deres - for at sige det lige ud - anti-demokratiske indhold, har været fuldt accepteret. Indhold bestående af sladder og grænseoverskridende adfærd, med personer, der fordi de er kendte, er blevet overvåget og filmet i både private og ubehagelige situationer. Alt sammen sat i system og udgivet i bladform.

Sladderblads-spiralen skal stoppes. For den animerer åbenlyst og eksplicit, til at hænge folk ud, mobbe folk, overskride menneskers private sfære, forfølge og monitere folk, spionere og indsamle data om folk, via agenter, i denne sag kaldet Tys-Tys kilden, selvom vedkommende i teknisk forstand har ageret agent for sladderbladet Se og Hør.

Hele Se og Hør sagen er blot en ekstrem af denne anti demokratiske accept.

Der må være andre tilgange til at skabe underholdning end den intetsigende chok-effekt, når en ny person skal hænges ud på forsiden.

Et samfund der ønsker at bevæge sig i retning af demokrati, både som ideologi og som styreform, ikke bare udfordres af denne type "journalistik", men bekæmpes af den. Derfor er sagens mest afgørende forhold, dens anti demokratiske dimension.

Anti demokrati for pengenes skyld?
Er det virkelig det vi vil?
Var det højden af vores formåen?
Kan man underholde uden at overskride privat livets grænser?

Sladder har stadigvæk en vigtig funktion, men den er gået for vidt, alt for vidt. Bare spørg de unge mennesker, hvis ellers private nøgenbilleder, nu florerer overalt på nettet. Videoer hvor de masturberer, eller dyrker sex med partneren, overalt på nettet.

Igen, som jeg beskrev i tråden fra i går: Henrik Qvortrup skal i fængsel, så er sagen faktuelt så alvorlig at jeg for en sjælden gangs skyld lod min vrede løbe af med mig. Her er linket til tråden:
https://www.information.dk/telegram/2016/11/henrik-qvortrup-faengsel

Jeg er ikke kun vred fordi de skyldige forbrydere er blevet idømt meget milde domme, både deres anti demokratiske og kriminelle handlinger taget i betragtning. Jeg er også vred fordi ingen ser ud til at se sammenhængen mellem sladder-"journalistik" og den unge generations sub-kultur med chok-materiale af private personer, herunder ydmygende og seksuelt materiale.

Hverken retssystemet, politimyndighederne, medierne eller politikerne har påtalt denne sammenhæng. Og det kan kun betyde to ting:

1. De forstår ikke sammenhængen, hvilket både er skræmmende og uacceptabelt.
2. De er selv en aktiv del af sammenhængen, hvilket gør dem til implicerede.

Denne her Se og Hør sag er kun toppen af en kulturel set, korrupitoneret kultur, hvis højde og fokuspunkt er at hænge andre ud.

Perfekt til konkurrencestaten, men ikke til et demokrati.

Lovgivningen er vist generelt OK

- men måske burde man lige justere lidt, så fotografer, der f eks jager kendte damer for at få topløse billeder og billeder af "romantiske situationer" får en tur i spjældet sammen med dem, der publicerer billederne ?

Desværre er det nok ikke et fænomen, som forsvinder eller bliver mindre - hvis man ser på andre lande - og især den sidste amerikanske valgkamp.
Medierne og specielt de sociale, som nu bruges - eller misbruges af alle - konkurrerer jo på livet løs om at komme med sensationer.

Der er så mange der kan hyle op om, at de gider f****** ikke betale til arbejdsløse og syge, eller bare andre mennesker i det hele taget.
Nu tror jeg jeg vil være med i hyle koret.
Der foregår så megen overvågning og dataindsamling på vores regning, og i vores såkaldte sikkerheds navn.
Det gider jeg S** ikke mere at betale til. Hverken over skat eller gebyrer!

Når det står klart, at denne dataindsamling åbner for nye muligheder for usikkerhed, misbrug og udnyttelse, så er det ynkeligt at se politikernes ansvarsflugt.
Et forsikringsselvskab nægter også at dække tyveri, hvis egeren ikke selv gider at låse sin dør. Det er ikke pressens ansvar, at alt den påtvungne indsamlede data er i sikkerhed!

Kan ikke lade være med at tænke på hvad en avis som JP, kan fabrikerer af artikler i en valgkamp.
På nuværende tidspunkt kan der allerede ske udveksling af informationer. Det er jo ikke forbudt, at en tilsvarende medarbejder hos NETS, går til partimøder og snakker med partimedlemmer ansat hos JP. De går jo meget op i ytringsfrihed hos venstre. Informationsdeling er hvis også et af deres buzzwords.

Var sagen med NETS mon nogensinde blevet opdaget hvis ikke sagen indeholdte "betalte for" informationer?

Jeg gætter på, at når Qvortrup kommer ud efter de tre måneder, så skal nok finde et velbetalt arbejde, og inden længe vil div. TV-stationer sagtens kunne bruge hans politiske "talenter"
Forinden vil han bruge tiden i spjældet til at skrive en tårevædet beretning, om "mig som ond dreng".