Læsetid: 5 min.

Regeringens finanslovaftale kan vise sig at være en pyrrhussejr

Det lykkedes i sidste øjeblik regeringen at få en finanslovaftale. Men forude venter 2025- og skatteforhandlingerne, som kan resultere i, at det denne weekend bliver sidste gang, Lars Løkke Rasmussen adresserer Venstres landsmøde som statsminister og partiformand. Medmindre statsministeren har en plan B, eller C …
Plan A, plan B eller plan C? Trods finanslovsaftalen er Lars Løkke Rasmussens regering alt andet end sikret lang levetid.

Plan A, plan B eller plan C? Trods finanslovsaftalen er Lars Løkke Rasmussens regering alt andet end sikret lang levetid.

Casper Holmenlund Christensen

19. november 2016

Når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i dag taler på Venstres landsmøde i Herning Kongrescenter, vil det for en gangs skyld ske på baggrund af en en succesoplevelse: I sidste øjeblik er det lykkedes regeringen at få en finanslovaftale i hus samt en aftale om PSO-afgiften og en køreplan for en boligskatteaftale.

Alligevel kan det meget vel blive sidste gang Lars Løkke Rasmussen adresserer de delegerede som statsminister og partiformand.

Intet er nemlig ændret i forhold til de udskudte forhandlinger om den økonomiske helhedsplan, 2025-planen, og selvfølgelig først og fremmest skattedelen.

Nok har de seneste forhandlinger genetableret noget af tilliden og forståelsen mellem regeringen og de tre borgerlige støttepartier, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative. Men prisen har været, at de tre støttepartier – ikke mindst Dansk Folkeparti og Liberal Alliance – allerede har fået forskud på de indrømmelser, som oprindeligt var påtænkt at skulle gives for at få dem til at acceptere 2025-planen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tvivler på, at k vil gå med i en V+LA-regering. Erfaringen viser, at det er det mindste parti en trekløver-regering, der slides først op, og i det her tilfælde, hvor K er meget tæt på spærregrænsen, kan regeringsdeltagelse være det endelig skub ud over kanten. Desuden har K ikke nok mandater til at kunne sætte ministre ind i regeringen. Og i givet fald: hvem skulle det være? Den eneste, der har ministererfaring er Brian Mikkelsen, Naser Khader egner sig ikke, og Jarlov, Pape og Abildgård har kun siddet i Folketinget siden sidste sommer.
Vel heller ikke troligt, at Løkke vil tage K ind i regeringen efter, at de væltede Eva Kjær Hansen pga. landbrugspakken, og ikke er med i forliget om køb af nye jagerfly.
Hvad angår Team Saxo Bank, da vil det være ret syret om Løkke tog det parti ind i en regering, der i det sidste års tid konstant har truet med at vælte ham, hvis det lille barn ikke fik alle sine ønsker opfyldt. Løkke er for meget Christianborg-rotte til at han vil danne regering med et parti, der helt afviser at spille efter de gældende parlamentariske regler.
Desuden vil der blive en konstant kamp mellem de to trængte partier om hvem der er mest liberal, og et evigt skænderi om hvordan den anden part svigter de liberale idealer.
Løkke er ikke mere dum, end han godt ved, at Anders Samuelsen er ustyrlig - og Løkke har det svært nok i forvejen.
Så hvis ikke det var for DF's forhold til EU, så ville DF være Løkkes foretrukne regeringspartner.
Men da de ikke har flertal, er det nødvendigt, at få Mette Frederiksen med i kanen.
Hun skulle vist ikke være særlig svær at overtale.
Så uanset hvad han gør,