Læsetid 3 min.

Regionsformand: Forkert styring af psykiatrien fører til genindlæggelser

Et stigende antal genindlæggelser behøver ikke være udtryk for dårligere behandling, mener leder i børne- og ungepsykiatrien. Men tallet skal ned, lyder det fra Danske Regioner, der ser det stigende antal genindlæggelser som et tegn på, at styringen af psykiatrien ikke er begavet nok
Ifølge de nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen, der bygger på indberetninger fra hospitalerne,er det især fra 2014 til 2015, at andelen af genindlæggelser i børne- og ungepsykiatrien er steget.

Ifølge de nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen, der bygger på indberetninger fra hospitalerne,er det især fra 2014 til 2015, at andelen af genindlæggelser i børne- og ungepsykiatrien er steget.

Joachim Adrian
17. november 2016
Delt 165 gange

I 2009 var 12 procent af indlæggelserne i børne- og ungepsykiatrien genindlæggelser. I 2015 var antallet oppe på godt 24 procent, og det tyder ifølge både patientforeninger og Danske Regioner på, at behandlingsgaranti og styring på aktivitet er kørt af sporet i psykiatrien.

Ifølge de nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen, der bygger på indberetninger fra hospitalerne, er det især fra 2014 til 2015, at andelen af genindlæggelser i børne- og ungepsykiatrien er steget. Her fik psykiatrien til opgave at diagnosticere og tilbyde behandling inden for en måned. Især i Region Midtjylland er andelen af genindlagte i børne- og ungepsykiatrien steget: fra 9 procent i 2009 til 30 procent i 2015.

Jens Buchhave, ledende centeroverlæge for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Midtjylland, mener ikke, at behandlingsgaranti eller aktivitetsstyring spiller ind på det stigende antal genindlæggelser. Han forklarer stigningen med, at især ungdomspsykiatrien er belastet af flere selvskadende og udadreagerende piger, som kommer fra sociale døgninstitutioner.

»De piger har typisk mange genindlæggelser, fordi institutionerne får dem indlagt på ’røde papirer’ (tvangsindlæggelser, red.), hvis de er til fare for sig selv. Men deres symptomer klinger hurtigt af, og hvis de selv ønsker at blive udskrevet, så kan vi ikke tvangstilbageholde dem,« forklarer Jens Buchhave og tilføjer:

»Det er ikke nødvendigvis udtryk for dårlig behandling, at der er flere genindlæggelser. Mange af de psykiatriske patienter bliver jo ikke raske af den behandling, de har modtaget, da der er tale om langvarige – måske – kroniske sygdomme.«

Den udlægning er Birgit Elgaard, der er formand i Bedre Psykiatri, uenig i. Hun mener, at genindlæggelser kan være med til at forringe psykisk syge børn og unge chance for at få et godt liv:

»Hvis man bare accepterer genindlæggelser som et vilkår i psykiatrien, så skaber det ulighed i forhold til somatiske sygdomme. Stigningen i genindlæggelser er et udtryk for ligegyldighed i forhold til psykiske lidelser, og det er et alvorligt problem, hvis de mange børn, som bliver ramt af psykisk sygdom, i deres opvækst, ikke bliver mødt med information om, at de kan blive raske, men derimod bliver mødt af et ligegyldigt system, der siger, at det ikke kan lade sig gøre at helbrede dig under første indlæggelse.«

Der er ifølge Birgit Elgaard masser af eksempler på børn og unge, der er blevet raske, fordi der var tid til at udrede, behandle og støtte barnet ordentligt.

Garanti er synderen

Formand for Landsforeningen for Psykisk Sundhed (SIND), Knud Kristensen, mener, at der er eksempler på, at genindlæggelser kan være gavnlige, hvis det sker, inden patienter er blevet for syge igen.

»Det er bare oftest ikke det, der sker. Psykiatrien udskriver folk, som ikke er raske nok, og det er noget skidt, fordi tilbagefald altid betyder, at den syge mister endnu flere færdigheder,« siger Knud Kristensen og tilføjer, at det i værste fald fører til egentlig kronisk psykisk sygdom hos børn og unge.

Han mener, at udredningsgarantien, der skulle få bugt med årelang ventetid, er den direkte årsag til det stigende antal genindlæggelser. I voksenpsykiatrien, hvor ventelisterne var knap så lange, er andelen af genindlæggelser kun steget med få procent de sidste seks år. Andelen af genindlæggelser i børne- ungepsykiatrien har fra 2014 til 2015 overhalet voksenpsykiatrien. Birgit Elgaard er enig i, at behandlingsgarantien er en del af problemet.

»Når vi ser på de her tal for genindlæggelser, så er det fagligt nødvendigt, at læger og psykologer bruger længere tid på udredning og færdigbehandling,« siger hun og påpeger, at det ikke kun er regionernes problem, men også kommunernes, fordi de står med ansvaret for at hjælpe børnene og deres familie efterfølgende.

Ubegavet styring

Charlotte Fischer, der er formand Psykiatriudvalget i Danske Regioner, er enig i, at den kraftige stigning i genindlæggelser er så bekymrende, at det kalder på handling.

»De her tal handler om, at børne- og ungepsykiatrien er under pres, fordi der har været fokus på at få bragt ventetiderne ned samtidig med, at antallet af psykisk syge børn og unge er øget voldsomt,« siger Charlotte Fischer. Hun mener dog, det er for simpelt kun at fokusere på indlæggelser. Stigningen i antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien omfatter nemlig især den ambulante behandling, derfor er der behov for også at se på kvaliteten her, samt i de kommunale tilbud.

Charlotte Fischer ser dog også stigningen i genindlæggelser som et resultat af den måde, psykiatrien er styret i dag, som blandt andet har fået kritik i et opråb fra 50 yngre læger og psykologer i Information i september.

»Det er kammet over med ydelsesstyring og udredningsgaranti i børne- og ungepsykiatrien, så vores personale ikke har plads til gøre deres arbejde godt nok, bl.a. fordi der er indført for skrappe krav til, hvor hurtigt man skal udrede. Samtidig har der været for lidt politisk fokus på kvaliteten – og i dag mangler vi data om kvaliteten. Det er ikke begavet styring. Vi er nødt til at tænke anderledes – og regionerne er gået i gang,« siger Charlotte Fischer.

Folketingets sundhedsudvalg holder i dag samråd om genindlæggelser i psykiatrien.

Presset i børnepsykiatrien

I et fælles opråb har 50 yngre læger og psykologer advaret om, at børne- og ungdomspsykiatrien er blevet samlebåndsarbejde. Kravet om hurtige udredninger går ud over kvaliteten, og det risikerer at skade børnene.

Forældrene føler sig ikke hørt af fagpersonalet, som i stigende grad giver børnene medicin, fordi der ikke er råd til terapi. Ingen undersøger, om det virker.

I denne serie sætter Information fokus på vilkårene i børne- og ungdomspsykiatrien.

Seneste artikler

  • Slået tilbage til start

    18. november 2016
    Psykisk sygdom er besværligt, langvarigt og i nogle tilfælde kronisk. Derfor vil der altid være genindlæggelser i psykiatrien, men når andelen af genindlæggelser stiger så meget, som det er sket i børne- og ungdomspsykiatrien, er der noget galt
  • Flere børn og unge bliver genindlagt i psykiatrien

    17. november 2016
    Siden 2009 er andelen af genindlæggelser i børne- og ungepsykiatrien fordoblet. Udviklingen risikerer at gøre børnene mere syge, mener både SIND og Bedre Psykiatri. Danske Regioner ser med alvor på det stigende antal genindlæggelser
  • Ingen børn bør have det, som jeg havde, uden at få hjælp

    12. november 2016
    Mine spæde teenageår gik med kontrolhandlinger. Jeg vaskede hænder til det blødte, og familiens sko og snørebånd blev lagt i snorlige rækker. Men effektiv behandling i børnepsykiatrien gjorde mig fuldstændig rask. Spørgsmålet er, om slutningen også ville have været lykkelig, hvis jeg var blevet syg i dag
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese

NU MÅ DET KRAFEDEME HOLDE OP!!! Ledelse er en lillebitte funktion i det at løse vitale opgaver, og det er blevet et religiøst mantra, at man kan løse alverdens problemer med ledelse. Det kan man ikke, man kan løse alverdens problemer ved med fornuft at øve en professionel indsats.