Satspuljeaftale vedtaget
En styrket forebyggende indsats mod vold i nære relationer og psykiske lidelser blandt børn og unge er sammen med blandt andet højere kapacitet på landets krisecentre resultatet af fredagens aftale om satspuljemidlerne på social- og indenrigsområdet.
Rådgivningscenteret Headspace, der yder støtte til psykisk sårbare unge, er blandt andet sikret overlevelse, ligesom den før lukningstruede retshjælp Gadejuristen sikres midler de næste år frem.
Imidlertid mister Københavns Kommune 58 millioner kroner i årligt tilskud til socialt udsatte, hvilket hovedstadens socialborgmester Jesper Christensen (S) er stærkt utilfreds med.
Enhedslisten, der som det eneste af Folketingets partier står uden for aftalen, kalder nu Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) i samråd om nedskæringen. I alt er der med Satspuljen afsat 943,3 millioner kroner i perioden 2017-2020.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »