Læsetid: 3 min.

Skandalen om den langelandske asylindustri er ikke kun Langelands ansvar

Fyringen af Langelands Kommunes asyldirektør ændrer ikke ved, at kommunens øverste ledelse bærer et tungt ansvar for at have påtaget sig for stor en opgave med driften af centre landet over. Men også Udlændingestyrelsen har svigtet
5. november 2016

Langeland Kommune gjorde sig selv til en stor spiller i den danske asylindustri. Der var penge at tjene for den trængte udkantskommune, da flygtningekrisen skabte et stort marked. Men noget gik helt galt. Og den triste sandhed er, at kommunens ambitioner har haft alvorlige konsekvenser for asylansøgere, som den har ansvaret for.

Med den seneste tids skandaler står det klart, at borgmester Bjarne Nielsen (V) og hans folk ikke har haft de nødvendige kompetencer til at drive hele 11 asylcentre landet over – et tal som tidligere var helt oppe på 20 centre.

På Tullebølle-centret for uledsagede flygtningebørn var der tidligere i år voldsomme slagsmål mellem de store grupper af unge drenge, og fem af dem blev anklaget for seksuelle overgreb under Langelandsfestivalen.

Siden kom det frem, at i hvert fald én kvindelig ansat og måske to havde forgrebet sig på flere af drengene på centret. Og senest kunne Radio24syv afsløre omfattende seksuelle overgreb begået af ældre børn mod yngre børn på Præstegaard asylcenter ved Faaborg, der ligeledes drives af Langeland Kommune.

Noget, der ifølge en redegørelse fra Langeland Kommune skete på et tidspunkt, hvor der var »alt for lidt personale på centeret«.

Historierne kommer efter, at Information i maj kunne afdække, hvordan den daværende leder at teltlejren i Næstved, som tidligere havde fået en voldsdom, ifølge en lang række kilder benyttede trusler og kollektiv afstraffelse over for beboerne. Også her var der tale om et asylcenter drevet af Langeland Kommune.

Lederen blev fyret, og lejren senere lukket.

En økonomisk succeshistorie

Økonomisk betragtet har driften af asylcentre været en ubetinget succes for Langeland Kommune. Som beskrevet i Berlingske udgjorde asylområdet i 2012 omkring fire procent af kommunens samlede driftsøkonomi. I 2014 var andelen vokset til 11 procent, og i 2016 forventes den at løbe op i hele 25 procent, hvilket overstiger de midler, der går til skole- og ældre-/handicapområdet til sammen.

Et overskud på omkring seks millioner kr. indkasserede kommunen sidste år på driften af asylcentrene, og som Berlingske anfører, kommer dertil den øgede beskæftigelse i form af medarbejdere på centrene og i administrationen, ligesom lokale håndværksvirksomheder og butikker afsætter tjenesteydelser og varer til centrene.

Det er en nærliggende antagelse, at hensynet til kommunens egen økonomi blev prioriteret højere end hensynet til asylansøgernes velfærd. Foreløbig er skandalen blevet tørret af på den kommunale asyldirektør, der mandag blev fritaget fra tjeneste med øjeblikkelig virkning.

Det er imidlertid indlysende, at borgmesteren og hans kommunaldirektør bærer et tungt ansvar for, at kommunen påtog sig for stor en opgave. Selv efter at sagen fra Næstved teltlejr illustrerede, at kommunen ikke havde tjek på, hvad der foregik på dens centre, forsømte de at stramme op på kontrollen.

Men ikke kun Langeland Kommune er ansvarlig for skandalen. Det er Udlændingestyrelsen, der har overladt driften af så mange asylcentre til kommunen, selv om det forekommer besynderligt, at en lille kommune skulle have kompetencerne til at løfte så stor en opgave på linje med Røde Kors, der igennem årtier har oparbejdet erfaring på området. Og det er Udlændingestyrelsen, der har forsømt at sikre det behørige tilsyn.

Ringe tilsyn

Efter Informations afdækning af forholdene i Næstved teltlejr efterlyste eksperter bedre tilsyn med de centre, som Udlændingestyrelsen udliciterer driften af.

Langeland Kommune fører ikke tilsyn med de almindelige asylcentre. Det er kommunen ikke forpligtet til af kontrakten med Udlændingestyrelsen.

Selv foretager styrelsen til gengæld tilsyn ude på centrene, men disse tilsyn drejer sig alene om økonomi, ydelser og bygninger og ikke om behandlingen af asylansøgerne eller deres velfærd.

Hvad børnecentrene angår, skal kommunen kontrollere sig selv, hvilket ikke altid er et fornuftigt princip. For mens kommunen selv fører tilsyn med børnenes velfærd, fører Udlændingestyrelsen alene tilsyn med »driften af asylcentrene, og om kommunerne overholder den kontrakt, man har indgået med Udlændingestyrelsen«, oplyser TV 2.

Efter sagen om Næstved teltlejr krævede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, at ansatte på asylcentrene fremover skal indberette magtanvendelser, og at der skal indhentes straffeattester på medarbejderne. Tilsynene med centrene, som eksperter altså havde kritiseret, sørgede hun til gengæld ikke for at forbedre.

Men måske er forbedringer på vej nu. Som bekendt vejer Dansk Folkepartis synspunkter tungt på udlændingeområdet, og derfor er det værd at bemærke, at udlændingeordfører Martin Henriksen har udtalt til TV 2, at der er »noget, der taler for, at vi skal have kigget på, om vi skal have et styrket tilsyn«.

En anden mulighed er, at selve kommunernes mulighed for at tjene penge på asylcentre begrænses eller helt fjernes. For som samme Martin Henriksen også har sagt til TV 2: »Jeg ser meget gerne, at vi kommer væk fra den model.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Staten fralægger sig mere og mere institutionelt ansvar på alle fronter, det er helt uholdbart - deres opgave er at være malkeko for fællesskabets aktiviteter og at facilitere opbygningen af rammer. Styring med økonomisk incitament er svag og virkningsløs, skaber ingen stærk relation, der kan bære noget som helst igennem, og vi ser det på alle felter. Økonomi er en infrastruktur, der fragter købekraft rundt i samfundet, og ikke andet end det.

Den nuværende og de tidligere regeringer er blevet til på seriøs og demokratisk vis, og derfor er det ikke alene Langelands Kommunes ansvar, selv om det især hviler tungt på dem. Dette er simpelt hen hele det danske samfunds ansvar, for det er de danske vælgere, der har muliggjort det.

@ Steffen Gliese,

I Sverige gjorde den konservativt ledede borgerlige regering det muligt, at private kunne etablere eller købe skoler, alderdomshjem, ældrepleje i eget hjem, sygehuse og lægeklinikker.

Det har betydet, at der er spekuleret i uuddannet personale, reduceret personale, personalenedskæringer, dørlige og kolde lokaler, ringe mad, ringe undervisning med ringe karakterresultat og så videre. Og samtidig er disse virksomheder gået på børsen og tjent utrolig mange penge på kursgevinster.

Med den kommercielle side har også betydet, at private malker penge ud af skatteborgernes offentlige kasser, for derefter at gå konkurs. Og ved konkurs har kommuner pludseligt stået med tusinder elever, eller tusinder af ældre, og andre har pludselig måttet gøre plads til 2.000-4.000 patienter med ultrakort varsel.

Samtidig har denne useriøse industri alene i år hentet 14 mia. kroner ud af skatteborgernes lommer. Så nu har den svenske regering fået nok, og bedt en uafhængig undersøger om at fremkomme med, hvad man skal gøre. Og medens han er kommet frem til, at en avance svarende til 7% af den investerede kapital bør være maksimum, raser hele denne "industri", der ofte ikke har investeret noget, men er vant til at hente mere end 40% af selve omsætningen.

Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Tue Romanow og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Når det går skidt, fralægger alle sig ansvaret. Det gælder også de såkaldte ansvarlige politikere og embedsmænd.

Jens Erik Starup, de seneste 25 år har været én lang kamp fra politikere og centraladministration om at bemægtige sig magten, men fralægge sig ansvaret.

Flemming S. Andersen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar