Læsetid: 3 min.

Skattestop på Nordsøolie står til at ophøre efter Mærsk

Danmark kan igen hæve skatten på Nordsøolien, hvis A.P. Møller - Mærsk sælger sin danske olievirksomhed, fastslår energiministeren
Hvis Mærsk sælger sin portefølje i Nordsøen, vil en ny ejer ikke ’uden videre’ indtræde i den del af Nordsøaftalen, der kompenserer for skattestigninger, siger energiminister Lars Christian Lilleholt (V).

Hvis Mærsk sælger sin portefølje i Nordsøen, vil en ny ejer ikke ’uden videre’ indtræde i den del af Nordsøaftalen, der kompenserer for skattestigninger, siger energiminister Lars Christian Lilleholt (V).

Magnus Holm

7. november 2016

Den har været omdiskuteret, siden den blev indgået i 2003: aftalen mellem Danmark og selskaberne i Dansk Undergrunds Consortium (DUC). Frem til 2042 giver den ikke alene de tre DUC-selskaber – Shell, Chevron og A.P. Møller - Mærsk – eneret til at udvinde olie og gas fra Nordsøen. Den indeholder også en særlig klausul, ifølge hvilken selskaberne skal have kompensation, hvis staten øger beskatningen.

Energiminister Lars Christian Lilleholt (V) oplyser til Folketingets energiudvalg, at hvis A.P. Møller - Mærsk måtte sælge sin portefølje i Nordsøen, kan de »fleste elementer« af Nordsøaftalen nok fortsætte med en ny ejer, fordi disse følger af den oprindelige eneretsbevilling fra 1962. Men Lars Christian Lilleholt mener ikke, at en ejer »uden videre kan indtræde i den del af Nordsøaftalen, som vedrører kompensationsaftalen«.

»Dette skyldes bl.a., at kompensationsaftalen er meddelt i form af en aftale mellem staten og bevillingshaverne og er ikke forudsat i undergrundslovens bestemmelser,« skriver energiministeren i et svar til Folketingets energiudvalg.

»Energistyrelsen vurderer desuden som følge af ovenstående, at vilkåret i Nordsøaftalens afsnit V, som forholder sig til en række aftaler om overvæltning af afgifter på naturgas mellem DUC-parterne og DONG, ligeledes ikke er indgået med hjemmel i undergrundsloven og derfor heller ikke umiddelbart vil fortsætte i tilfælde af en overførsel af eneretsbevillingen til en tredjepart«.

’Et nyt kapitel’

Spørgsmålet om et salg er blevet aktuelt, efter at A.P. Møller - Mærsk i september offentliggjorde en ny, omfattende strategiplan, hvor selskabet blandt andet har givet sig selv to år til at finde ud af, hvad der skal ske med Maersk Oil, som gennem DUC har stået for hovedparten af olieudvindingen i Nordsøen. En af mulighederne er blandt andet et salg af den danske olievirksomhed, hed det fra selskabet.

Det var den daværende VK-regering, som i 2003 – med støtte fra Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre – lavede den omstridte kompensationsaftale, der skulle forhindre fremtidige generationer i at hæve skatten til gengæld for, at Danmark fik en bedre aftale end den hidtidige. De fleste var enige om, at Danmarks største selskab og dets to amerikanske partnere i årevis havde fået olien for billigt. Og i 2013 tiltrådte Socialdemokraterne og SF så Nordsøaftalen, efter at SRSF-regeringen havde skrinlagt et bebudet forsøg på at genforhandle aftalen. Til gengæld frasagde A.P. Møller - Mærsk sig frivilligt retten til at få del i de nye lettelser af selskabsskatten det år.

I dag er Radikale Venstres finansordfører, tidligere energiminister Martin Lidegaard, enig med efterfølgeren i Energiministeriet i, at det »ikke giver mening at fortsætte den særlige kompensationsaftale under en eventuelt ny bevillingshaver«.

»Kompensationsaftalen blev jo lavet, fordi staten ønskede at ændre i en eksisterende aftale. Hvis vi får en ny bevillingshaver, starter et nyt kapitel,« siger Martin Lidegaard.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, skriver i en kommentar, at det vil være et »klart plus«, hvis kompensationsaftalen ophører:

»SF har altid været imod kompensationsklausulen i Nordsøaftalerne; den har gennem årene kostet den danske stat milliarder af kroner. Da SF var i regering lykkedes det at undgå, at selskabsskatten blev sænket for nordsøaktiviteterne – det var godt, men besværligt, og uden kompensationsklausulen ville det have været langt lettere. Hvis Mærsk sælger deres andel i Nordsøudvindingen – og det aner jeg ikke, om de gør – er det klart et plus, at kompensationsklausulen med ministerens svar ser ud til at bortfalde.«

I strid med EU-regler?

Enhedslisten mener, at energiministerens svar bekræfter, at kompensationsaftalen – som partiet hele tiden har sagt – var og er unik. Og ikke på den gode måde. Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, er dog tilfreds med, at et eventuelt frasalg af A.P. Møller - Mærsks portefølje i Nordsøen i givet fald åbner op for at hæve beskatningen af Nordsøolien.

»Når regeringen er nået frem til, at skattefordelen ikke kan videresælges, understreger det, at der er tale om en skatteregel, der kun er designet til én skatteborger, nemlig A.P. Møller. Det er endnu et eksempel på denne koncerns enorme politiske magt, når den kunne få en skatteregel indført, der ellers kun kendes fra bananrepublikker,« siger Rune Lund.

Enhedslisten har nu spurgt Lars Christian Lilleholt, om ikke kompensationsaftalen reelt er statsstøtte – og dermed i strid med EU’s regler – hvis aftalen ikke kan videresælges til andre købere.

A.P. Møller - Mærsk har ikke ønsket at kommentere energiministerens svar til Folketinget med henvisning til, at der er tale om spekulation.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Schou
Poul Schou anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu