Læsetid: 5 min.

SU-reform kan give 20 procent højere uddannelsesfrafald

Den nye regering vil videreføre Venstres forslag til en SU-reform. Men den lavere SU kan ifølge en ny undersøgelse betyde 20 procents højere årligt frafald på uddannelserne. De ekstra udgifter til afbrudte uddannelser vil koste 300 millioner kroner årligt, vurderer FTF
Forskere forventer på baggrund af ny undersøgelse, at specielt børn og unge fra ressourcesvage hjem i højere grad vil afbryde deres uddannelse som følge af en SU-reform.

Forskere forventer på baggrund af ny undersøgelse, at specielt børn og unge fra ressourcesvage hjem i højere grad vil afbryde deres uddannelse som følge af en SU-reform.

Nanna Navntoft

29. november 2016

Langt flere studerende vil droppe ud af uddannelserne, hvis den nye VLAK-regerings forslag til en omlægning af SU’en bliver gennemført.

Det er konklusionen i nye beregninger fra FTF, der estimerer 20 til 27 procent større årligt frafald på uddannelserne som resultat af den foreslåede lavere SU og større andel finansiering via studielån.

Og dropper 20 procent flere ud, vil det koste 300 millioner kroner om året i ekstra udgifter til de afbrudte uddannelser, vurderer FTF.

»Det har været en udfordring at komme op med tal i debatten om SU-reformen, så nu har vi fået en forsker til at gå videre med de tal og den viden, vi rent faktisk har på området. Og resultaterne ser ud til at være en katastrofe, hvis vi gerne vil have så mange som muligt, der gennemfører en uddannelse,« siger formand for FTF Bente Sorgenfrey.

I det nye regeringsgrundlag skriver de tre regeringspartier, at man vil foreslå en omlægning af SU’en med udgangspunkt i Venstres udspil fra august, der blandt andet indebærer, at studerende får 20 procent mindre i SU om måneden.

Social slagside

Forbrugerrådet har tidligere advaret mod, at SU-reformen kan betyde en større andel forgældede unge.

Et uafhængigt forskerpanel konkluderede i september i en rapport fra DAMVAD Analytics, at der mangler viden om, hvor mange ældre uddannelsesstudier, der kan overføres til nutidige forhold, men at den tilgængelige data peger på, at lavere SU og højere lån påvirker unges adfærd, når det kommer til optag, uddannelsesvalg, gennemførselstid og frafald, og at effekterne sandsynligvis kommer til at ramme socialt skævt.

FTF’s nye undersøgelse tager udgangspunkt i en tre år gammel analyse af SU-reformen fra 1988, der fandt, at den daværende stigning i SU’en betød et formindsket frafald på 45 procent. Med forslaget til den nye reform ruller regeringen netop nogle af tiltagene fra 1988 tilbage, og der er ikke nogen grund til at tro, at unge i dag skulle reagere grundlæggende anderledes på en ændring af deres økonomiske situation end i 1988, mener FTF.

Analysen af 1988-reformen er nærmest den eneste data, der eksisterer om sammenhængen mellem SU og studiefrafald herhjemme, og forskeren bag er programleder for Arbejdsmarked og Uddannelse ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, professor Jacob Nielsen Arendt.

Læs også: SU-nedskæringer rammer sygeplejersker ekstra hårdt

Han mener selv, at FTF’s metode for en videre analyse er fornuftig, men at der er en vis usikkerhed forbundet med at angive eksakte tal, som FTF har gjort. Det skyldes ikke mindst, at det er svært at vurdere, hvordan regeringens forslag til øgede studielånsmuligheder vil påvirke frafaldet.

Han hæfter sig dog ved, at FTF’s skøn er forholdsvis forsigtigt, samt at flere studier peger på, at den større satsning på studielån vil påvirke studerende fra mindrebemidlede familier, som i mindre grad vil benytte sig af lånemuligheden.

»Det gør, at jeg samlet set mener, regnestykket ser fornuftigt ud, selvom jeg synes, det er svært at lægge sig helt fast på et bestemt tal. Men det er nyttigt som illustration af den risiko, som reformen indebærer, og som regeringen efter min mening ikke har været meget inde på i deres belysning af sagen,« siger Jacob Nielsen Arendt.

FTF angiver selv, at der er lavet et konservativt skøn på mellem halvdelen og to tredjedele af den beregnede konsekvens for frafaldet, for blandt andet at tage højde for en eventuel modsatrettet effekt fra de øgede studielånsmuligheder og skatterabatter, der er foreslået i 2025-planen.

Misvisende fremlægning

Både før og efter at det uafhængige forskerpanel sammen med DAMVAD Analytics i september fremlagde deres konklusioner på området, har den nu tidligere uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) udtrykt, at det er svært at konkludere noget om SU’ens effekter, og at forskningen ikke peger på entydige resultater.

Det fik i sidste måned en række forskere til i Jyllands-Posten at anklage hende for en misvisende udlægning af studierne på området.

Læs også: SU – en ikonisk kastebold

»Der er en sandsynlig risiko for, at det vil få en social slagside, da flere studier viser, at det har haft en positiv effekt på den sociale mobilitet og frafaldet at hæve SU’en,« udtalte for eksempel professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Martin D. Munk.

Han blev bakket op af områdechef ved Danmarks Evalueringsinstitut Jakob Rathlev samt Jacob Nielsen Arendt, der understregede, at skønt enkelte studier viser, at SU ikke har effekt på uddannelsesoptagelse og -frafald, så er der »en overvægt af studier, der viser, at SU-støtten har en effekt på optagelsen og frafaldet på studierne – især for unge med lavtuddannede forældre«.

Ikke Ulla Tørnæs’ opfattelse

Men hverken forskernes kritik eller FTF’s nye beregninger fik Ulla Tørnæs til at revurdere forslaget til en reform, da Information talte med hende kort inden den nye regeringsdannelse.

Den nu forhenværende uddannelses- og forskningsminister »forventer ikke, at omlægningen af SU’en vil påvirke frafaldet nævneværdigt«, og hun mener ikke, at 1988-reformen er sammenlignelig med de ændringer, som regeringen lægger op til. Hun understreger, at man med reformen via låneordninger vil give de studerende mulighed for at have de samme penge til rådighed, som de har i dag.

»Jeg har i øvrigt bidt mærke i, at professor Helena Skyt Nielsen (fra Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, red.) lægger vægt på, at studerende kan opretholde samme levegrundlag med den omlægning, vi lægger op til,« siger hun med henvisning til økonomiprofessoren, som blandt andet hævder, at der ikke er evidens for, at mindre ændringer i SU’en skulle påvirke den sociale mobilitet.

Læs også: Regeringen vil have studerende til både at arbejde og studere mere

– Men hun virker jo til at være en smule alene om det i den forstand, at der ifølge en del forskere findes en overvægt af studier, der viser, at en omlægning vil have en effekt på blandt andet frafaldet. Er det så ikke svært at afvise, at udspillet skulle have en sådan effekt?

»Det er min vurdering, at udspillet ikke kommer til påvirke unges søgemønstre som sådan.«

– Men også selvom så mange forskere siger, at der er en sandsynlig risiko for, at det vil få en effekt?

»Det, der er afgørende for mig, er, at de studerende kan fastholde det samme levegrundlag, som de har i dag. Det vil sige, at de har mulighed for at have de samme huslejeudgifter og leveomkostninger, som de har i dag. Og det er det, der gør, at jeg vurderer, at det ikke vil have nogen nævneværdig påvirkning af frafaldet,« siger hun.

Ulla Tørnæs forklarer, at man i beregningerne for 2025-planen ikke har indregnet en øget frafaldsudgift som følge af reformen.

DF er åbne

Også hos Dansk Folkeparti forholder man sig skeptisk til, at FTF’s studie skulle kunne vise, hvilke konkrete konsekvenser reformen vil få. Uddannelses- og forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl siger, at partiet er tilfreds med det nuværende SU-system, men at DF er åben for at reformere det, hvis man i så fald kan sikre længere SU til for eksempel handicappede studerende.

Men det er problematisk, hvis de besparede penge ryger ud af uddannelsessystemet, mener han.

– Så I vil ikke gå med til en reform, hvis der samlet set trækkes penge ud af uddannelsessystemet?

»Det er mit udgangspunkt. Men vi er jo ikke særligt ultimative, som du jo nok ved. Så derfor går vi altid til forhandlinger med et åbent sind og ser på, hvad der kan ske derfra.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er jo ikke til at vide hvordan det vil gå før i tiden var man ikke så bange for SU lån, da det var nødvendigt.
Problematikken kommer jo senere, når lån skal betales tilbage. Det store problem bliver for de ,som ikke har forældre, som kan hjælpe. Hvis de ikke kan få ordentlige boliger til et rimeligt beløb og samtidig ikke kan få studiejob er de på den. Frafaldet kan så komme og kontanthjælpen truer for dagpenge er jo en umulighed da man skal arbejde et år for at være berettiget.

Det er jo latterligt. Børn fra Dansk Folkepartis vælgerskare har brug for at SU'en forbliver intakt. Ellers ender de med enorm gæld, som de bedrestillede ikke har. Jo svagere baggrund man kommer fra, jo mere tid skal man bruge på studiet og jo mindre tid har man til at arbejde. Thulesens kattelem om længere tid til handicappede er sgu er en latterlig undskyldning for at stemme for.

Mit indtryk var nu også at det US-liberale Danmark havde fokus på drømmen om, at arbejdsmarkedet konstant blev påført desperate nyuddannede erfaringsløse gældsslaver, mere end der var fokus på veluddannede/dannede robust arbejdskraft.

Niels Duus Nielsen

Viggo Okholm: "...kontanthjælpen truer for dagpenge er jo en umulighed..."

Truer og truer - man har faktisk alt andet lige et større rådighedsbeløb på kontanthjælp end man har på SU. Det er jo derfor, at det er forbudt at studere, hvis man er på kontanthjælp, for hvis det var tilladt, ville de fleste studerende da vælge kontanthjælpen.

Faktum er, at SU er dimensioneret, så meget unge mennesker, der endnu ikke har stiftet familie eller har pådraget sig større økonomiske forpligtelser, lige akkurat og med nød og næppe kan overleve, hvis de nøjes med at spise pasta med ketchup - bøger og andet nødvendigt studiemateriale kan de så tage studielån til.

Voksne mennesker med forpligtelser kan ikke leve af en SU, og må derfor nødvendigvis arbejde ved siden af studierne. Been there, done that.

Indtil jeg blev fyret og ikke kunne finde et nyt job, og derfor fik valget mellem at færdiggøre studierne som hjemløs eller underlægge mig skiftende regeringers stadig strammere krav til kontanthjælpsmodtagerne, men dog med tag over hovedet. Måske skulle jeg have valgt hjemløsheden?

Jørgen M. Mollerup

Man skulle nok ikke skære i SU, men stramme kravene så man tidligt fik frasorteret de 20 procent, der ikke er studieegnede.