Baggrund
Læsetid: 4 min.

Tibetsagen: Da ’Kinamanden’ skulle undgå at tabe ansigt

Første dags afhøringer i Tibetkommissionen blev brugt på at høre tre tidligere vice-politikommissærer. Alle havde været indsatsledere under den kinesiske præsident Hu Jintaos danmarksbesøg i 2012, men det var ikke meget nyt, de kunne bidrage med
Indland
4. november 2016
Betjente fjernede en demonstrant i rød trøje med et tibetansk flag fra Kongens Have nær Rosenborg, som den kinesiske præsident skulle besøge. Den episode vakte senere stor opsigt, fordi politiet i lang tid angiveligt ikke kunne identificere betjentene på det billede, som andre demonstranter havde taget af begivenheden

Betjente fjernede en demonstrant i rød trøje med et tibetansk flag fra Kongens Have nær Rosenborg, som den kinesiske præsident skulle besøge. Den episode vakte senere stor opsigt, fordi politiet i lang tid angiveligt ikke kunne identificere betjentene på det billede, som andre demonstranter havde taget af begivenheden

Polfoto

TIBETKOMMISSIONEN DAG 1 – Én udspørger, to sekretærer, tre kommissionsmedlemmer, 17 afhøringer, 42 bisiddere med en timeløn på 1.700 kroner, 58 personer til afhøring, en bilagsekstrakt på 2.600 sider og en Tibet-sag på flere end 50.000 sider ….

Velkommen til alle, som kommissionsformand, landsdommer Tut Bagger sagde, da Tibetkommissionen, som blev nedsat af Justitsminister Søren Pind i oktober 2015, torsdag indledte den første afhøringsrunde.

De 58 personer, heriblandt en lang række ledende politifolk, departementschefer samt fem forhenværende ministre, vil ikke have pligt til at udtale sig, fordi kommissionen også skal vurdere, om der er grundlag for at drage nogen til ansvar enten strafferetligt eller disciplinært.

Læs også: Et spørgsmål om tilliden til retsstaten – forstå Tibetsagen her

Første mand til afhøring var Mikkel Brogaard, der i 2012 var vicepolitikommissær, i dag er han avanceret til politikommissær.

Først viste udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen, Brogaard et udsnit af den Operationsbefaling, som den øverste ledelse i politiet havde udarbejdet op til Hu Jintaos besøg den 14.-16. juni 2012.

Det var den, som politiledelsen i mere end tre år afviste at kende til eksistensen af. Men kommissionen er i besiddelse af fire versioner af Operationsbefalingen, fortalte Poulsen.

En del af befalingen er en trusselsvurdering fra PET, der ikke så meget fokuserer på sikkerhedsspørgsmål, men mere på at kineserne var meget bekymrede for eventuelle demonstrationer og ikke mindst for at »tabe ansigt« ved konfrontationer med »demonstrationer eller lignende«.

Derfor skulle dansk politi iværksætte »en afpasset offensiv og fleksibel indsats«, som ud over sikkerhedsspørgsmål også skulle rette sig mod »demonstrationer«.

Det havde Brogaard ikke rigtig nogen bemærkninger til. Tilbage i 2012 havde han »overhovedet ikke« bidt mærke i det, forklarede han.

I Operationsplanens »manøvre ideer« blev det fremhævet, at demonstrationer ikke skulle kunne ses fra den kinesiske eskorte, lige som demonstranter ikke skulle have mulighed for »at bringe sig i en position, som er synlig fra eskorteruten«.

»Gjorde du dig tanker om, hvad formålet kunne være med, at demonstranterne ikke måtte være synlige,« spurgte Poulsen.

Nej, det havde Brogaard ikke gjort.

Derefter viste Poulsen den »taktiske befaling«, som Mikkel Brogaard selv havde udarbejdet på baggrund af Operationsplanen og de briefinger med politiledelsen, han havde været med til.

Den eneste kommentar, hans overordnede havde haft til den taktiske befaling var, at Brogaard havde skrevet »Kinamanden« i stedet for Hu Jintao. »Jeg havde lidt problemer med de navne,« forklarede Brogaard.

Læs også: Bestilt lovbrud

Den taktiske befaling var det grundlag, som de 16 betjente, Brogaard havde ansvaret for, skulle bruge. De skulle være »øjne og ører« for kommandocentralen KSN på politigården og straks melde ind, hvis de observerede demonstrationer eller Free Tibet-happenings, »således at man kan finde alternative ruter, fjerne folk, skærme af mm«.

»Havde du overvejelser om hjemmelsgrundlaget for at fjerne folk,« ville Poulsen gerne vide.

»Overhovedet ikke. Hvis de står midt på gaden foran et optog, så skal de fjernes,« svarede Brogaard.

»Hvad hvis de står på fortovet eller på en plads,« fortsatte udspørgeren.

»Det kommer an på situationen. Det var bare en masse ting, der blev remset op,« lød svaret fra Brogaard.

På et tidspunkt havde nogle af Brogaards betjente fjernet en demonstrant i rød trøje med et tibetansk flag fra Kongens Have nær Rosenborg, som den kinesiske præsident skulle besøge. Den episode vakte senere stor opsigt, fordi politiet i lang tid angiveligt ikke kunne identificere betjentene på det billede, som andre demonstranter havde taget af begivenheden.

Brogaard havde godt selv set, at der på det tidspunkt cirkulerede en mail med et foto af begivenheden rundt på Politigården. Men han havde svaret, at han ikke troede, at det var nogle af hans folk. Men det var det, fandt Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) senere ud af.

En opgave som alle andre

Næste mand var Lars Ole Karlsen, der den gang var vicepolitikommissær men i dag er leder af Task Force Pusher Street og politikommissær. Han havde afløst Brogaard kl. 18 på præsidentbesøgets anden dag, da Hu Jintao var til gallamiddag på Christiansborg.

I dag »i den her kontekst« kunne Karlsen godt se, at mange af formuleringerne i befalingerne om at fjerne demonstranter, så de ikke var synlige for den kinesiske eskorte, eller afskærme personer, der stod med det tibetanske flag, »ser mærkeligt ud«.

Men det var ikke noget, han dengang havde hæftet sig ved. »Det var en opgave som så mange andre,« som han udtrykte det.

Poulsen viste ham en mail fra vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, der var den øverste operative leder af indsatsen. I mailen skrev Olsen bl.a. at han stolede på Brogaard og Karlsen, og at det kinesiske præsidentbesøg skulle »redde lidt bedre økonomiske vilkår til nationen og måske deraf et dryp til politiet«. Derfor skulle de to indsatsledere »peppe« deres mandskab op, så de kunne »spotte og hindre utilsigtede demonstrationer«.

Læs også: Kan der placeres et politisk ansvar i Tibet-sagen?

»Haha, det var typisk Claus-retorik,« forklarede Karlsen.

Og selv om han godt nu kunne se, at det med at fjerne folk »ser helt skævt ud«, så var det angiveligt ikke noget, han havde tænkt på dengang.

Dagens sidste mand til afhøring var politikommissær og fungerende vicepolitiinspektør Bjarke Alberts, der blev stillet de samme spørgsmål som de to foregående.

Heller ikke Alberts havde gjort sig særlig mange overvejelser om, hvad det mon kunne betyde, at kineserne ikke måtte »tabe ansigt«.

Tre politiassistenter har ellers over for DUP forklaret, at Alberts havde instrueret dem om, at deres opgave bl.a. var at kortegen ikke kunne se tibetanske flag. En havde derefter efterlyst en hjemmel, en anden havde fået det svar fra Alberts, at det var besluttet »højere oppe«.

Hvad »højere oppe« kan betyde, vil de kommende kommissionsafhøringer forhåbentlig kaste lys over.

Serie

Tibetsagen

Under et kinesisk statsbesøg i 2012 blev fredelige demonstranter gemt væk af politiet og fik konfiskeret deres tibetflag – i strid med Grundloven.

Hvorfor skete det? Hvem gav ordren? Og hvordan kunne det ske igen under et nyt besøg i 2013?

Det og meget mere skulle Tibetkommissionen give svar på gennem nærlæsning af 50.000 dokumenter og afhøring af flere end 60 politifolk, embedsmænd og tidligere ministre. Kommissionens rapport blev publiceret i december 2017.

I juni 2018 blev regeringen og oppositionen enige om at genåbne kommissionen for at undersøge mails, som ikke er blevet udleveret til Tibetkommissionen i første omgang.

Seneste artikler

  • Gamle magnetbånd viste sig at gemme på opsigtsvækkende mails i Tibetsagen

    24. april 2021
    I et retslokale på Frederiksberg fortsætter Tibetkommission II sine bestræbelser på at finde forklaringen på politiets lovstridige håndtering af demonstranter under ministerbesøg fra Kina. For nylig har kommissionen fået adgang til hidtil ukendte mails gendannet fra magnetbånd fundet i en affaldscontainer i Udenrigsministeriet
  • Pensioneret politimand retter pilen mod sin gamle chef i Tibetsagen

    5. december 2018
    Tidligere chefpolitiinspektør Kai Vittrup har benægtet, at han har sørget for at gemme demonstranter af vejen under kinesiske besøg. Men tirsdag blev han modsagt af en pensioneret vicepolitiinspektør, der vidnede for Tibetkommissionen. Ifølge hans forklaring var det netop Kai Vittrup, der videreformidlede kinesernes ønsker
  • Politiet slår tilbage – den nye Tibetkommission kommer flyvende fra start

    29. november 2018
    Allerede på første afhøringsdag i den gennedsatte Tibetkommission kom flere opsigtsvækkende oplysninger frem. Flere politifolk trækker nu PET og Udenrigsministeriet dybere ind i sagen
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

3 politikommissærer til afhøring - og ingen et klap klogere.

De ved selvfølgelig nøjagtigt, hvordan den skal skæres, så løgnen kan fortsætte.

Marie Holm, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Dette er en ualmindelig vigtig sag for demokratiet og retssamfundet. For det drejer sig bl.a. om, at Danmark har ansvarlige myndigheder, som borgerne kan have tillid til.

Men det er altså ikke første gang, den slags sager har været til "afklaring", tænkt blot på f.eks. "Ungdomshus-sagen", "Det sociale Topmøde", "FN's klimakonference 2009", og så videre.

Og med den aktuelle politiske sammensætning i Det Danske Folketing kan man i høj grad tvivle på, om sagen egentlig når frem til sandheden og ikke "sandheden".

- Og uanset hvilken "sandhed" man når frem til, er det tvivlsomt om de ansvarlige embedsmænd og politikere får deres straf for deres reelt strafbare handlinger.

Marie Holm, Anne Eriksen, Christian Harder, Tue Romanow, Janus Agerbo og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Gert Romme

"- Og uanset hvilken "sandhed" man når frem til, er det tvivlsomt om de ansvarlige embedsmænd og politikere får deres straf for deres reelt strafbare handlinger."

Det er mere end tvivlsomt.......

Søren Kristensen

2012. Det er snart fem år siden. Hold da op hvor tiden går. Jeg husker tydeligt optrinet fordi jeg kørte forbi Slotspladsen på cykel og om aftenen så jeg det hele i tv igen. I første omgang tænkte jeg det var lige strengt nok, at man ikke engang må demonstrere mere! Men tænkte osse, at der måske var kommet en lov mod demonstrationer, som jeg bare ikke havde hørt om. Det kunne jo have noget med sikkerheden på slotspladsen at gøre osv. Men da journalisterne på tv tog sagen op i et kritisk lys, gik det op for mig at politiet havde kvajet sig, muligvis med vilje, ud fra en betragtning om at de hellere ville gøre noget for udenrigshandlen (kineserne) end for at tækkes en lille flok "uromagere". Det nemmeste er nok at lande ansvaret hos en ikke alt for højt placeret politimand, som alligevel snart skal på pension og for god ordens skyld: en næse til en politiker.

Uanset hvordan af hvem eller noget helt 3. så står det tilbage, at vi viste omverdenen det forkerte signal for hvad vi står for frihedsmæssigt.

Enhver totalitærstat genkender det øjeblikkeligt, og forstår ikke vores dobbeltholdninger i tide og utide, og da slet ikke vores kritik såvel i tide som utide.