Efter mange års tavshed står tidligere chefredaktør på Jyllands-Posten Carsten Juste frem med en voldsom anklage mod avisens tidligere ansvarshavende chefredaktør Jørgen Ejbøl.
Carsten Juste beskylder i et interview Jørgen Ejbøl for at have lækket en udlændingekritisk historie til Venstre få dage før folketingsvalget i 2001. Ejbøl selv afviser beskyldningerne:
»Det er en gammel vandrehistorie. Nu som dengang mangler der dokumentation. Og det er der en grund til: påstandene er aldeles usandfærdige,« skriver han til Information.
Venstre brugte historien aktivt i valgkampens slutspurt og vandt regeringsmagten efter en valgkamp, hvor udlændingepolitikken havde domineret dagsordenen.
Juste var politisk chefredaktør på Jyllands-Posten i 2001. Ansvarshavende chefredaktør var Jørgen Ejbøl. Han er i dag næstformand i JP/Politikens Hus og formand for Jyllands-Postens Fond, som ejer halvdelen af koncernen.
Historien, som angiveligt blev lækket til Venstre, handlede om, hvordan en gruppe palæstinensiske flygtninge udnyttede det danske velfærdssystem. Der har tidligere været spekulationer i pressen om, at historien blev lækket til Venstre og brugt af Anders Fogh Rasmussen i valgkampen. Men oplysningerne fra Carsten Juste er nye.
Carsten Juste forklarer, at han inden offentliggørelsen af historien gik til Ejbøl for at spørge, om de skulle præsentere Venstre for historien. Han havde nemlig hørt, at Socialdemokratiet allerede havde fået nys om, at der var noget på vej – uden at partiet kendte til den konkrete historie.
»Det er der taget hånd om,« svarede Jørgen Ejbøl ifølge Carsten Juste.
Da det efterfølgende viste sig, at Venstre tilsyneladende var blevet orienteret grundigt om historien, var Juste ikke i tvivl om, at Ejbøl måtte stå bag.
»Ejbøl bekræfter med andre ord, at han enten direkte eller indirekte har sørget for, at Venstre var blevet orienteret. Altså han har taget hånd om det. Jeg er slet ikke i tvivl,« siger Carsten Juste – selv om der altså ikke findes håndfast dokumentation for det.
Han delte sin mistanke med Ulrik Haagerup, der var journalistisk chefredaktør på Jyllands-Posten. Haagerup er i dag nyhedschef på DR og siger til Information, at det dengang stod klart for ham, at nogen måtte have lækket historien til Venstre.
Tre dage før valget kunne han nemlig se i en tv-duel mellem statsministerkandidaterne Anders Fogh og Poul Nyrup Rasmussen, at »Fogh brugte vores historie med en detaljerigdom og på sådan en måde, at det satte Nyrup lidt skakmat og dermed gav en fordel til Venstre,« som han siger. »Jeg spurgte mig selv: Hvor har han det fra? Vi havde jo holdt kortene tæt til kroppen,« tilføjer Ulrik Haagerup.
Jørgen Ejbøl oplyser til Information, at han ikke har yderligere kommentarer til kritikken.
De to chefredaktører aftalte, at de aldrig ville fortælle nogen om sagen, fordi de mente, det ville være særdeles skadeligt for Jyllands-Postens troværdighed. Men nu bryder de tavsheden. Det sker på et tidspunkt, hvor der i forvejen er meget opmærksomhed om Ejbøls person.
Blandt andet som følge af bogen De besatte, som forhenværende udlandsredaktør og kulturredaktør på Jyllands-Posten Flemming Rose udgav tidligere på efteråret. I bogen beskylder han Ejbøl for at have underlagt ham hård censur i årene efter Muhammedkrisen.
Haagerup, der i dag er nyhedsdirektør på DR, sendte efter valgkampen i 2001 et kritisk brev til Jyllands-Postens bestyrelse, hvor han blandt andet, meget direkte, rejste spørgsmålet om, hvorvidt Ejbøl havde stået bag lækken. Kort efter blev han fyret. Brevet er gengivet i portrætbogen ’Pansergeneralen’, som netop er udkommet. Her kritiserer Ejbøl blandt andet Rose og Haagerup.
I brevet skrev Ulrik Haagerup, at kun syv personer kendte til historien på det tidspunkt, hvor Venstre blev informeret: ham selv, de to skribenter, en fotograf, Carsten Juste, søndagsredaktøren og Jørgen Ejbøl.
Ejbøl afviser i bogen alle anklagerne som det rene »galimatias«.
Anders Fogh Rasmussens daværende spindoktor Michael Kristiansen bekræfter, at de dengang »kendte til Jyllands-Postens historie«. Men han mener, at lækken kom via Uffe Ellemann Jensen, som havde talt med en af de to journalister, der havde skrevet historien.
Journalisten selv, Stig Mathiessen, afviser, at det skulle være sket på den måde. Uffe Ellemann Jensen kan i dag ikke huske forløbet og kan derfor hverken be- eller afkræfte påstanden.
Jørgen Ejbøl var i 2001 ved at komme sig efter en blodprop. Ifølge Ulrik Haagerup ringede Ejbøl flere gange ind til ham under valgkampen for at skælde ud over, at avisens dækning var for kritisk over for Venstre og ikke kritisk nok over for Socialdemokratiet.
Ulrik Haagerup forsøgte efter valget i 2001 at finde frem til lækkens ophav. Men ifølge Haagerup ville Ejbøl have ham til at stoppe sin undersøgelse:
»Ejbøl svarede to gange: ’Jeg har ikke talt med Fogh.’ Jeg påpeger, at det er alvorligt, fordi medarbejdere beskyldes for det. Han svarer skide vær’ med det, det er ikke alvorligt, og det skulle jeg ikke bruge mere krudt på. Det forstod jeg ikke og jeg spekulerede på, hvad der foregik,« siger Ulrik Haagerup.
Information har forsøgt at få en kommentar fra Anders Fogh Rasmussen, men han har ingen kommentarer.
too little, too late
Jeg er måske naiv. Men jeg forstår ikke problemet. En eller anden fra JP har lækket indeholdet af en artikel til det parti avisen støtter.
Alle må, med mindre tavshedspligten er i kraft, give oplysninger til det parti de støtter.
Der var intet hemmeligt i det oplyste og JP ville trykke det alligevel.
Kan nogen, please, fortælle mig hvad jeg har misforstået eller overset? Oprigtigt ment.
Jeg benytter mig til tider af den herværende lokalredaktion.
Hvis man sender en passende meddelelse dertil, kan man regne med, at den drøftes med de lokale politikere.
"Spekulerede" diverse personer på JP i om artiklen kunne skade/gavne det ene eller det andet parti alt efter om den kom før eller efter valget ???
Dette spørgsmål er forventeligt efter ovenstående artikel - men det bliver næppe nogensinde besvaret.
Hvad er de presseetiske regler for at holde gode opinionsdannende historier tilbage til lige før et forestående valg, hvor de kan påvirke udfaldet ???
Lad os sige det sådan, at hvis man ser på Jørgen Ejbøl´s ansættelser, så har han nok altid været Venstremand.
Men omkring Carsten Juste´s påstand om, at Jørgen Ejbøl hjalp Venstre med valget i 2001, vil jeg blot gøre opmærksom på, at dette startede langt tidligere - og formentlig allerede i 1993-94.
Dengang holdt jeg Jyllands Posten på grund af avisens omfattende erhvervsstof om fredagen. Og omkring 1993-94 blev JP ret pludselig ganske betydeligt højredrejet. - Faktisk så meget, at den blev hoforgan for ekstreme holdninger, som stod det kommende Dansk Folkeparti nær.
Her fik mange af de mest hårrejsende og totalt usande myter om fremmede god spalteplads. Hvor de blev ukritisk fremført på en måde, at mange svagt fungerende simpelt hen troede, det var sandhed.
På et tidspunkt omkring 1997 blev det for meget, hvorfor jeg fuldstændig droppede JP. Men så hvidt jeg ved, holdt disse ekstreme holdninger sig i avisen. Og det var også denne ekstreme redaktionelle linje, der banede vejen for Muhammed-tegningerne i 2005, hvor Fogh Rasmussen i øvrigt derefter redede avisen ved at omdefinere blasfemilovene.
Til gengæld var det også det enorme tab af annoncer fra erhvervslivet, da danske virksomheder var ude for et reelt handelsboykot fra en række faste markeder, der gjorde, at Jyllands Posten overlevede ved at blive en del af dagbladet Politiken. Men selv nabolande og nære allierede havde svært ved at acceptere den nye danske blasfemi-holdning, og mange har det fortsat.
JP har efterhånden misbrugt deres ytringsfrihed i en grad så der vel ikke er nogen de ikke har trådt på.
Så det er vel kun et ? om tid inden de bliver sprængt af helvede til.