Nyhed
Læsetid: 3 min.

Tidligere topdiplomat om Ban Ki-moon-sag: ’Det er ikke bare uheldigt. Det er helt forkert’

Kun i særligt alvorlige sager skriver FN’s generalsekretær selv til et lands regeringschef, som Ban Ki-moon gjorde til Lars Løkke Rasmussen om smykkeloven. Det siger den tidligere vicehøjkommissær Søren Jessen-Petersen, der finder det stærkt problematisk, at Folketinget ikke blev orienteret om generalsekretærens henvendelse
Ifølge tidligere vicehøjkommissær Søren Jessen-Petersen er det højst usædvanligt, at Ban Ki-moon selv har rettet henvendelse til Danmarks statsminister i sagen om smykkeloven. ’Jeg har i min karriere haft stor glæde af at kunne sige, at jeg var dansk, men sådan er det vist ikke mere.’

Ifølge tidligere vicehøjkommissær Søren Jessen-Petersen er det højst usædvanligt, at Ban Ki-moon selv har rettet henvendelse til Danmarks statsminister i sagen om smykkeloven. ’Jeg har i min karriere haft stor glæde af at kunne sige, at jeg var dansk, men sådan er det vist ikke mere.’

Peter Hove Olesen

Indland
12. november 2016

Det er stærkt bekymrende, at FN’s generalsekretær Ban Ki-moon tidligere i år så sig nødsaget til personligt at skrive til statsminister Lars Løkke Rasmussen og advare mod de udlændingestramninger, som regeringen var ved at køre gennem Folketinget.

Og det er lige så bekymrende, at henvendelsen tilsyneladende ikke blev taget alvorligt og ikke blev delt med de almindelige folketingsmedlemmer, der skulle stemme om stramningerne.

Det mener den tidligere topdiplomat Søren Jessen-Petersen, der har en lang karriere bag sig i FN-systemet, hvor han blandt andet var vicehøjkommissær for Flygtningehøjkommissariatet UNHCR og senere FN’s generalsekretærs særlige repræsentant i Kosovo.

Søren Jessen-Petersen har fulgt Informations afdækning af, hvordan FN-generalsekretær Ban Ki-moon kort før vedtagelsen af regeringens seneste store stramning af udlændingeloven sendte et kritisk brev om lovforslaget til Lars Løkke Rasmussen, og hvordan brevet siden blev fortroligstemplet og derfor aldrig kom til at indgå i debatten om stramningerne.

»Det er bestemt ikke almindeligt, at en generalsekretær sætter sit navn på sådan et brev. Det er faktisk højst usædvanligt. Han har gjort det, fordi han mente, situationen var særlig alvorlig og påtrængende, og han har med sikkerhed drøftet det grundigt med sine rådgivere forinden,« siger den tidligere vicehøjkommissær, der i dag er adjungeret professor på Johns Hopkins School of Advanced International Studies i Bologna i Italien.

Ifølge Søren Jessen-Petersen ville det normalt være FN’s flygtningehøjkommissær, der skrev til et land, hvis man i FN var bekymret over dets kurs og ønskede at lægge særlig vægt bag sine ord.

»Og hvis nogen skulle foreslå, at generalsekretæren skulle skrive, ville man sige, at det først skal være, når situationen er helt særlig alvorlig. Når generalsekretæren så alligevel gør det i det her tilfælde, hænger det nok sammen med, at man altid har set Danmark som en stærk støtte bag FN og FN’s principper, og nu har man så en situation, hvor Danmark er ved at forbryde sig mod samme principper. For hvad skal man sige til diktatorer i Afrika, hvis man ikke engang kan få et land som Danmark til at bakke op om FN-principperne?«

'Meget trist'

Søren Jessen-Petersen henviser til, at den udlændingepakke, der blev foreslået af regeringen, indeholdt en række meget markante stramninger.

Mens hele pakken blev kendt som ’smykkeloven’ med henvisning til en bestemmelse om, at myndighederne i visse situationer skal kunne konfiskere flygtninges smykker, var der således også mere vidtrækkende tiltag i lovforslaget.

Blandt andet fremgik det, at en stor gruppe syriske asylansøgere fremover vil skulle vente tre år efter, at de har fået opholdstilladelse i Danmark, før de kan opnå familiesammenføring med deres koner, mænd og børn i det borgerkrigshærgede land eller dets nærområder.

Ifølge uafhængige eksperter er den bestemmelse i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg har erkendt, at der er en vis »procesrisiko« – altså at den danske stat risikerer at tabe en sag ved enten danske domstole eller Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.

»Det er meget trist, at man er begyndt at føre politik sådan. Jeg har i min karriere haft stor glæde af at kunne sige, at jeg var dansk, men sådan er det vist ikke mere,« siger Søren Jessen-Petersen.

Han hæfter sig ved, at også den forhenværende FN-generalsekretær Kofi Annan kritiserede regeringens udlændingestramning.

»Jeg kender Kofi Annan ganske godt, og jeg ved, at han ikke ville komme med sådan noget, hvis ikke han mente, der virkelig var grund til det. Han er en person, der funderer meget over den slags, før han siger noget.«

Men hvor Kofi Annan fremsatte sin kritik i offentligheden, kendte de almindelige folketingsmedlemmer, der skulle stemme om regeringens udlændingestramning, ikke til hans efterfølger Ban Ki-moons brev til Lars Løkke Rasmussen, fordi brevet blev fortroligstemplet.

»Det er ikke bare uheldigt. Det er helt forkert, at de ikke blev orienteret. Generalsekretæren henviser jo i sit brev netop til, at Folketinget er ved at vedtage loven. Naturligvis skal de politiske partier, der er involverede i diskussion om de her restriktive tiltag, da have at vide, hvad han har skrevet,« siger Søren Jessen-Petersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her