Læsetid: 7 min.

Trekløverregeringen springer ud som liberal

Den nye regering har smidt det ’ideologiske figenblad’, der har præget dansk politik i de seneste årtier. Regeringsgrundlaget er spækket med liberale aftryk, vurderer forskere, som har nærlæst grundlaget
Flere medier har udlagt regeringsdannelsen som et nederlag for Anders Samuelsen og resten af Liberal Alliance, fordi partiet har opgivet sine ultimative krav om topskattelettelser og samtidig accepteret vækst i deoffentlige udgifter. Men regeringsgrundlaget er spækket med liberale aftryk, vurderer forskere, som har nærlæst grundlaget

Flere medier har udlagt regeringsdannelsen som et nederlag for Anders Samuelsen og resten af Liberal Alliance, fordi partiet har opgivet sine ultimative krav om topskattelettelser og samtidig accepteret vækst i deoffentlige udgifter. Men regeringsgrundlaget er spækket med liberale aftryk, vurderer forskere, som har nærlæst grundlaget

Peter Hove Olesen

1. december 2016

Der er blevet sagt meget – og meget forskelligt – om det regeringsgrundlag, som den nye trekløverregering præsenterede i søndags. 

»Ambitiøse visioner og tydelig liberal politik,« forkyndte formand for Liberal Alliance og ny udenrigsminister, Anders Samuelsen, jublende i en pressemeddelelse.

Socialdemokratiets politiske ordfører Nicolai Wammen var hurtig til at stemple det som »et liberalt festskrift«, hvilket vist ikke skulle tages som en kompliment.

Flere medier har omvendt udlagt regeringsdannelsen som et nederlag for Anders Samuelsen og resten af Liberal Alliance, fordi partiet har opgivet sine ultimative krav om topskattelettelser og samtidig accepteret vækst i de offentlige udgifter.

»Småt med liberale revolutioner« skrev Politiken. Erhvervsmanden Asger Aamund sagde til Berlingske, at »det kunne være et socialdemokratisk regeringsgrundlag«.

Hvad er rigtigt? Er regeringsgrundlaget mere liberalt eller tværtimod udtryk for, at selv de liberale er blevet en slags socialdemokrater? Er det et nederlag eller en sejr for Liberal Alliance?

Information har bedt to forskere læse det nye regeringsgrundlag for at vurdere, om det nye regeringsgrundlag er mere eller mindre liberalt, end det fra 2015.

David Budtz Pedersen har forsket i politiske ideologier, er tidligere embedsmand og nu lektor ved Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet:

»Det er i virkeligheden overraskende liberalt,« siger han.

»Regeringen har smidt det ideologiske figenblad, der før har været. Man lægger afstand til den politiske konsensuskultur og forsøger ikke at lade, som om at vælgerne har fået et socialdemokrati plus lidt liberalisme.«

I stedet skriver regeringen åbent om frihed for den enkelte, konkurrenceudsættelse og en ny bølge af privatisering af offentlige opgaver. Regeringen, mener David Budtz Pedersen, står ved et menneskesyn, som »står i modsætning til velfærdsstatens klassiske ideer om solidaritet og fællesskab før individet. Det er et opgør med hele den tanke, der ligger til grund for den universelle velfærdsstat«, siger han.

Historiker og samfundsforsker ved Aarhus Universitet, lektor Michael Bøss, hæfter sig ved antallet af gange ordet ’frihed’ optræder, når han sammenligner det med regeringsgrundlaget fra 2015.

»Der står meget mere om frihed, end der nogensinde har gjort. Det afspejler, at vi har fået en regering med deltagelse af Liberal Alliance,« siger han.

Frihed

Det første, der springer i øjnene, når man sammenligner det nye regeringsgrundlag med V-regeringens grundlag fra 2015, er titlen: ’For et friere, rigere og mere trygt Danmark’ hedder det nye regeringsgrundlag og signalerer en anden kurs end 2015-grundlagets noget rundere og fællesskabsorienterede ’Sammen for fremtiden’.

Ord som ’frihed’, ’fri’ og tilsvarende ord står nævnt ni gange i 2015-grundlaget. I det nye grundlag er tallet 55. Selv når man tager højde for, at det nye regeringsgrundlag indeholder omtrent tre gange så mange ord som det gamle, er det stadig en fordobling.

»Der er en undertone af, at det handler om den personlige frihed og et grundlæggende opgør med statslig kontrol,« siger David Budtz Pedersen.

VLAK-regeringen vil udsætte den offentlige sektor for mere konkurrence. Der skal skrues op for borgerens frie valg, og der skal privatiseres mere. I 2015 optræder ordet privatisering slet ikke – det gør det i 2016-grundlaget. Færre skal betale topskat, der skal være bedre rammevilkår for erhvervslivet og mindre finansiel regulering.

Men der står mindre i regeringsgrundlaget om, hvordan regeringen har tænkt sig at opnå sine liberale mål.

Mange af ambitionerne er omtalt i indirekte vendinger, mens andre af de liberale markeringer bliver parkeret i forskellige råd, paneler og kommissioner, som skal rådgive regeringen. For eksempel en ytringsfrihedskommission og et såkaldt iværksætterpanel.

»Det er påfaldende,« mener David Budtz Pedersen.

»Det er et regeringsgrundlag, der mangler konkrete udspil, og hvor man taler om tingene i hypotetiske vendinger. Der er mange hensigtserklæringer om det liberale, deregulerede samfund. Men det er uklart, hvordan det skal etableres.«

Derfor bliver det svært at måle regeringen på, om den leverer det, den sætter sig for.

Ikke neoliberalisme

Trods de liberale toner er der ikke tale om et decideret angreb på den danske velfærdsstat, vurderer Michael Bøss.

»Det her er ikke neoliberalisme i den udgave, man kendte i 1980’erne,« siger han:

»Der står ikke noget med at rulle velfærdsstaten tilbage. Der lægges vægt på lige adgang til sundhed og et socialt sikkerhedsnet, og der står, at de socialt udsatte skal blive en del af fællesskabet, og vi har fået en ældreminister. Der er ikke tale om et brud på det, man kalder den kooperatistiske model – den nordiske velfærdsstatsmodel. Det er en liberaliseret udgave, men vi kommer ikke helt over i det rent liberale samfund. Det er så liberal, man kan være i en nordisk sammenhæng.«

Liberalisme er en af de mest allestedsnærværende ’ismer’ i det 21. århundrede. Alligevel er det ikke altid klart, præcis hvad udtrykket dækker over. Historisk set har liberalisme været en fælles betegnelse for en bevægelse, der kæmpede for borgeres rettigheder. I dag bliver betegnelsen tit brugt mere snævert til at beskrive en økonomisk politik præget af mindre stat, individuel belønning, færre regler for erhvervslivet og mere marked.

Det er dén liberalisme, der er mest fremherskende i regeringsgrundlaget, mener David Budtz-Pedersen.

»Det bygger på en grundlæggende forestilling om, at mennesker lader sig styre af økonomiske incitamenter og sanktioner. Det skal kunne betale sig at arbejde, virksomheder skal have incitament til at skabe innovation, og der skal være mere konkurrenceudsætning og privatisering. Det står i kontrast til velfærdsstatens traditionelle fokus på folkesolidaritet, tillid og stærke institutioner,« siger han.

Det nye regeringsgrundlag får et kip med hatten fra den borgerligt liberale tænketank CEPOS. Analysechef Otto Brøns-Petersen mener, at grundlaget har et »højere ambitionsniveau« end den tidligere V-regering.

VLAK vil blandt andet øge velstanden med 80 mia. kr. sammenlignet med V-regeringens 65 mia. kr. Den vil også få flere i arbejde og have strammere styring af den offentlige sektor.

»Der står ikke så meget om, hvordan man vil nå målene,« siger Otto Brøns-Petersen.

»Men alene det, at man har sat dem, forpligter jo også.«

Forsigtige globalister

Regeringsgrundlaget indeholder også nogle forbeholdne vendinger om globaliseringen. Robotterne og kineserne kommer, og danskerne skal rustes, så de ikke mister deres arbejde. Derfor skal der nedsættes et »disruptionråd«, som skal finde ud af, hvordan danskerne undgår at blive tabere i en ny globaliseret økonomi.

Michael Bøss ser det som et tegn på, at regeringen vil undgå den folkelige opstand mod globaliseringen, der har præget afstemningen om Brexit og det amerikanske præsidentvalg.

»På globaliseringen bakker man, selv om den øger velstanden og giver muligheder. Man gør opmærksom på, at der er nogen, der kan blive tabere. Jeg vil kalde det en justeret liberalisme,« siger han.

Samtidig ser han også en mere forbeholden holdning til EU.

»Der er ikke et EU-begejstret afsnit. Jeg tror, man kan kalde regeringen forsigtige globalister.«

Professor Georg Sørensen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet er enig i den analyse. Venstre har traditionelt stået for en international politik, der orienterede sig om samarbejde, forklarer han. Det nye regeringsgrundlag er i højere grad udtryk for en »national interessevaretagelse i liberalismen«, som ifølge Georg Sørensen er fremherskende for tiden.

»Der er en strømning væk fra det universelle og det internationale til, at vi i højere grad skal kigge efter det nationale og os selv først, og først i det omfang, vi har overskud til det, skal vi kigge ud over det,« siger han.

Uanset hvor liberalt regeringsgrundlaget er, kommer regeringen stadig ikke uden om én meget afgørende faktor: Dansk Folkeparti. Trekløverregeringen mønstrer kun 53 mandater, der skal 90 til et flertal. Partiets formand Kristian Thulesen Dahl skrev i sit nyhedsbrev i mandags, at der var »gode ting« i regeringsgrundlaget, »men bestemt også steder, hvor der er plads til forbedring«.

Her er de liberale fodaftryk i regeringsgrundlaget

  • Den offentlige sektor skal fylde mindre. Det betyder en »realvækst« i den offentlige sektor på 0,3 pct. Halvt så meget som nødvendigt, hvis væksten skulle følge befolkningsudviklingen.
  • Velstanden skal løftes med 80 mia. kr. Det er 15 mia. mere end foreslået i V-regeringens 2025-plan.
  • Færre skal betale topskat, lavere bundskat og mere gennemskueligt skattesystem.
  • Bedre rammevilkår for virksomheder: Færre skatter og afgifter, enklere regler, afskaffelse af arveafgiften og nedsættelse af et råd, der sammenligner virksomhedernes vilkår med vilkårene i andre lande.
  • Regeringen vil »lette erhvervslivets byrder fra regulering med 4 mia. kr. fra 2015 til 2020 og i alt 6 mia. kr. frem mod 2025«.
  • Deregulering og forenkling af lovgivning på flere områder. Blandt andet finanssektoren, skatteområdet og hele den offentlige sektor.
  • Privatisering af selskaber, der er i konkurrence med private firmaer – heriblandt TV2.
  • En »fokusering« af DR og lavere licens.
  • Øget konkurrenceudsættelse i det offentlige.
  • Mere samspil mellem forskning og erhverv. Mindst 50 pct. af nyuddannede i beskæftigelse, skal arbejde i det private.
  • Pensionsreform og højere pensionsalder.
  • Besparelser på SU’en.
  • Regeringen er »åben over for« private universiteter.
  • Øget tilskud til friskoler.
  • Pulje med 500 mio. kr. som belønning til belastede skoler, der viser, at de har løftet fagligt svage elever.
  • Mere frit valg i ældreplejen og udvidelse af udfordringsretten.
  • Fornyelse af den offentlige sektor med mindre regulering, afbureaukratisering, større fokus på resultater og mere frihed. Kommunalt moderniserings- og effektiviseringsprogram skal fjerne unødigt bureaukrati og frigøre 1 mia. kr. om året.
  • Undersøgelse af, om borgeres retssikkerhed kan forbedres, når staten opkøber deres ejendom.
  • Nedsættelse af en ytringsfrihedskommission.
  • Lempelse af offentlighedsloven.
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Jørgen Wassmann
Kurt Nielsen og Jørgen Wassmann anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man kan fordoble ord i en uendelighed - det er stadigvæk ord...

Men der er jo mange former for liberalisme - og en omvendt Robin Hood er nok ikke den mest attraktive?
"VLAK vil blandt andet øge velstanden med 80 mia. kr. sammenlignet med V-regeringens 65 mia. kr. Den vil også få flere i arbejde og have strammere styring af den offentlige sektor"

Vi bruger 1 million for at løse en opgave ved offentlig virksomhed.
Så bruger vi de samme million til at løse den samme opgave, men denne gang via en privat virksomhed.
Er samfundet som helhed så blevet rigere?
Er samlet set flere kommet i arbejde?
Har vi fået bedre velfærden?
Eller er der bare nogle få der har øget deres velstand?
Dette regeringsprogram skal øge VELSTANDEN for nogle på bekostning af VELFÆRD for alle!

Finn Lindberg, Teodora Hansen, Anne Eriksen, Kurt Nielsen, jørgen djørup, Egon Stich, Benny Larsen, Ebbe Overbye, Arne Lund og John Christensen anbefalede denne kommentar

Så mangler vi bare at journalisterne også beskriver den politik der bedrives, uden at få det til at fremstå som utilsigtede begivenheder
- at nogle må flytte fra hus & hjem pga kontanhjælpsloftet
- at gamle mennesker ligger mange timer med lort op til nakken pga kontinuerlige nedskæringer i plejesektoren
- at hele uddannelsessystemet udhules pga ideologiske prioriteringer og planer om yderligere privatisering og egen-betaling af uddannelse
o.s.v.

Finn Lindberg, Teodora Hansen, Anne Eriksen, Kurt Nielsen, jørgen djørup, Torben K L Jensen, Egon Stich, Benny Larsen, Jens Erik Starup, Ebbe Overbye, Estermarie Mandelquist, Arne Lund, Jørn Andersen og John Christensen anbefalede denne kommentar

Det der undrer mig mest, er et LA kan være en del af en regering hvor man opfinder 5 nye ministerposter, bare for at få en ny regering til at fungere. Er det ikke imod alt hvad LA står for?

Finn Lindberg, Jørgen Wassmann, Arne Lund og John Christensen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Kunne Information få uddybet og forklaret hvad det betyder, at VELSTANDEN skal stige med 80 mia. kr.?

Hvor kommer disse 80 mia. kr. fra?
Hvem skal have dem?
Hvad skal de gøre godt for?

Er det bare Newspeak for ikke´at tone rent flag - og kalde nedskæringer i velfærden for NEDSKÆRINGER?

Pressen har også et ansvar for - at tingene kører ad helvede til! Så kom ind tak.

God dag der ude

Sup Aya Laya, Finn Lindberg, Teodora Hansen, Anne Eriksen, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen, Egon Stich, Benny Larsen, Jens Erik Starup, Ebbe Overbye, Estermarie Mandelquist og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Tænk, skal man virkelig have forskere til at gennemskue at den mest liberalistiske regering Danmark nogen sinde har haft selvfølgelig ønsker at føre den mest liberalistiske politik der nogen sinde er ført i Danmark...

Jeg forstår til fulde alle danskere som væmmes ved tanken om en regering inkluderende LA og baseret på DF. Det bliver med garanti lige så grimt som hvis EL havde været med i den foregående foregående regering...

Indtil nu har jeg kun kunnet finde to positive ting i regeringsgrundlaget. 1) en erkendelse af, at der er "nogen" der kan blive tabere i globaliseringen. (Kan - ikke vil - så længere rækker erkendelsen trods alt heller ikke!). og 2) En indsats med skolereformens mange fejl og mangler. Ellers er der meget langt mellem snapsene.
At Asger Ridefoged ikke er tilfreds med regeringsgrundlaget kan ikke undre. Han har jo helt vendt ryggen til det konservative parti - der var han kun fordi konen stillede op som kandidat til Folketinget. Nu er han ovre hos Nye Tarvelige, og er det mon fordi han anser partiet for værd at satse på, og at det kan noget, som de andre borgerlige partier ikke kan? Han er næppe den eneste af de tunge erhvervsfolk, der er rykket længere til højre.

Dorte Sørensen

Hørte i P1, at VLAK havde indskrevet i deres regeringsgrundlag, at forskning i atom-energi skulle genoptages.
Kan det være rigtigt, at de borgerlige nu går efter atom-energi. Det virker noget underligt når skiftende regeringer ikke har kunne finde en løsning på afskaffelsen/depot af affaldet fra RISØ.

Michael Bøss' udtalelser viser hvor fint kan man sminke en ideologi, bare man betaler den dygtigste Newspeak talende forsker.
Denne såkaldte "liberale" regering udsulter den offentlige sektor med grusomme besparelser, til det punkt hvor engagerede ledere med årelang erfaring melder sig ud i protest, pga. manglende ressourcer til at få enderne til at mødes:
http://politiken.dk/indland/ECE3491491/rigets-foedselschef-gaar-i-protest/
Derefter lægges banen for at påstå at privatisering er nødvendigt, fordi den kraftigt udsultede offentlige sektor ikke længere virker.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer at den plan, lagt i regeringens grundlag, kommer til at medføre 14.000 færre offentligt ansatte end i dag. Og 22.000 færre, end der skal til at opretholde det nuværende serviceniveau i den offentlige sektor:

http://www.avisen.dk/regeringens-plan-farvel-til-14000-offentligt-ansat_...

Alligevel udtaler Michael Boss at "Trods de liberale toner er der ikke tale om et decideret angreb på den danske velfærdsstat". Så må man forstå at den kloge forsker har ændret definitionen på "den danske velfærdsstat" til nogen uigenkendelig enklave hvor man tvinges til at vælge mellem lønslaveri (hvis man er rask nok til arbejde) og hurtig og smertefuld død i hjemløshed, og hvor velfærden bliver reduceret til nedskæringer langt under smertegrænser, hvor strikt ideologisk begrundede privatiseringer kommer til at gøre det hele straks værre både for borgere og offentligt ansatte, som skal løbe endnu hurtigere for ikke at kunne nå det, de kan nå til dagens dato.

En af de mest kvalmende "analyser" som Information har offentliggjort til dagens dato. Så det er det, journalisme må dreje sig om, hvis det gælder stabet i Information: at spinne med ord for at skjule de katastrofale konsekvenser, som denne kyniske ideologi kommer til at medføre. Og nej, uanset hvor meget spind og hestebriller lægges på den, kan den ikke passe for "liberalisme".

Mon regeringsgrundlaget virkelig er så gennemtænkt, at det er værd at analysere med bl optælling af, hvor mange gange et givet ord/begreb forekommer (- eller om det overhovedet forekommer)?

Det er jo nok også skrevet for at fornøje flest mulige vælgere og for i al venskabelighed at genere oppositionen ?

Bundlinjen er stadigvæk, at danske vælgere helst vil have stabilitet - der må gerne være forskel på, om man har en rød eller blå statsminsiter, men helst ikke for meget forskel, for så er stabiliteten truet.

Politisk stabilitet er faktisk en god ting - og det er vel det, de nordiske lande udmærker sig ved.