Nyhed
Læsetid: 2 min.

TV 2 må til lommerne i gidselsag

Tvist mellem TV 2 og de tidligere gidsler Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez er afsluttet med forlig
Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez har indgået et forlig med TV 2, som betyder at de får i alt 300.000 kroner for de krænkelser, som de føler sig udsat for i TV2 dokumentaren ’De danske gidsler – mareridtet i Somalia’.

Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez har indgået et forlig med TV 2, som betyder at de får i alt 300.000 kroner for de krænkelser, som de føler sig udsat for i TV2 dokumentaren ’De danske gidsler – mareridtet i Somalia’.

Indland
17. november 2016

De to tidligere sømandsgidsler Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez får i alt 300.000 kroner for de krænkelser, som de føler sig udsat for i TV 2-dokumentaren ’De danske gidsler – mareridtet i Somalia’.

Forliget forhindrer også TV2 i at vise dokumentaren igen eller sekvenser fra den uden samtykke fra de tidligere gidsler.

Det oplyser Fritz Ganzhorn, direktør i søfolkenes fagforbund, Søfartens Ledere, til Information.

»Vi er glade for et være nået et forlig med TV 2, ikke mindst fordi Eddy og Søren dermed slipper for endnu en retssag og for igen at skulle rippe op i minderne som under retssagen mod Ekstra Bladet,« siger Fritz Ganzhorn.

TV 2 har afventet retssagen mod Ekstra Bladet, der i maj blev dømt til at betale de to søfolk hver 300.000 kroner i godtgørelse.

Søfolkene får hver 150.000 kroner af TV 2 – langt fra de 500.000 kroner de havde krævet.

»I et forlig må begge parter give sig. Det er svært at sammenligne de to sager, fordi TV 2 trods alt ventede med at vise dokumentaren, til gidslerne var ude i friheden. Det var imidlertid fiktion og optaget af søfolkene, der var under pres for at vise sig på en særlig måde. Ekstra Bladet var ligeglad med gidslerne og deres pårørende og udsatte dem for voldsomme krænkelser gennem lang tid,« siger Fritz Ganzhorn.

Nyhedsdirektør på TV 2, Mikkel Hertz, siger, at TV 2 var overbevist om, at dokumentaren kunne hjælpe de to gidsler og offentligheden til at forstå, hvad det var, de havde været igennem.

»De følte sig krænket over udsendelsen, og det har vi beklaget. Vi betaler en godtgørelse, og den ligger tæt på, hvad vi tidligere har tilbudt dem, og vi ønsker dem alt godt i fremtiden,« siger Mikkel Hertz.

TV 2-reporter Rasmus Tantholdt indleder dokumentaren med at fortælle, at den viser brudstykker af gidslernes hverdag i fangelejren. Seerne kom med helt ned på madrassen i fangelejren hos især en tilsyneladende døende Søren Lyngbjørn, der ikke selv hverken kunne gå eller spise og blev madet af en af sine filippinske kolleger.

Men det var ifølge Søren Lyngbjørn skuespil, et taktisk og spektakulært forhandlingsspil om løsesum.

»Dagen før Gelle kom ind i lejren, var jeg af rederiets forhandler blevet bedt om at spille meget syg som led i forhandlingerne,« siger Søren Lyngbjørn til Information.

TV 2 købte optagelserne af den norsk-somaliske freelancejournalist, Abdifitah Gelle, der havde fået adgang til gidsellejren, fordi han er i klan med den ene af piratbosserne, der holdt gidslerne fanget.

Søren Lyngbjørn var blevet syg som følge af sit ophold som gidsel. Medicinsk behandling fik ham nogenlunde på højkant igen.

»Under tv-optagelserne kunne jeg reelt selv både gå og spise, men skulle spille døende. En aften, hvor Gelle havde slukket kameraet, sagde han, at han havde fået at vide, at vi skulle narre Fadhi (den ene piratboss, red.) Noget tyder på, at Gelle vidste, at det ikke stod så slemt til med mit helbred, som det kunne se ud,« fortæller Søren Lyngbjørn.

Til det siger nyhedsdirektør Mikkel Hertz:

»Hvis TV 2 havde haft nogen som helst tvivl om autenticiteten af de filmoptagelser, så havde vi ikke bragt dem.«

På spørgsmålet om Gelle kan have snydt TV 2, svarer Mikkel Hertz:

»Det har jeg ingen kommentarer til.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det bliver meget svært fremover at få pressen til at skrive om sådanne sager. Hvis ikke EB havde taget sagen op så massivt ville de 6 søfolk ( der var også 4 filippinere) , være overladt til deres egen skæbne. Det står tydeligt efter retsagerne at rederiet Scipcraft ikke havde til hensigt at betale for den ulykke de havde bragt deres ansatte i.

Til rædsel for andre der må komme i en sådan sitiuation er efterspillet blevet at pressen,familie,venner og velmenende menesker der ønsker at hjælpe kan blive draget økonomisk til ansvar, hvilket nok skal få dem til at tænke sig om.

Det indebærer at kun de der der skal tjene penge på de ulykkelige sitiuationer må sige og gøre noget.

Det kan blive til langstrake begivenheder når der ikke kan lægges pres på at opnå hurtige løsninger og spekulationer om der overhovedet er betalingsvilje tilstede ikke kan verificeres.