Læsetid: 8 min.

’Uden produktionsdanmark kunne københavnerne ikke tage ud at rejse’

Der var kun fem af de oprindeligt ansatte, der flyttede med, da en del af Patent-og Varemærkestyrelsen rykkede til Ikast. Men det gør ikke noget, mener borgmesteren, for jyderne er nemlig mere effektive end københavnerne
Linda Funder Hansen valgte at flytte med, da hendes arbejdsplads blev udflyttet fra Taastrup til Ikast.

Linda Funder Hansen valgte at flytte med, da hendes arbejdsplads blev udflyttet fra Taastrup til Ikast.

Sille Veilmark

1. december 2016

»Jeg vidste jo, at hvis jeg sagde nej, så fik jeg en fyreseddel.«

Linda Funder Hansen, en kulturbærer i Patent-og Varemærkestyrelsen med 30 års anciennitet, har begge hænder på rattet og blikket stift rettet mod landevejen, der slynger sig gennem den ene midtjyske landsby efter den anden. Roligt og fattet fortæller hun om udflytningen af sin arbejdsplads fra Taastrup til Ikast.

»Min allerførste tanke var, at det bare ikke kunne være rigtigt. Hvorfor var det mig, de fravalgte, når jeg nu har de kompetencer, som jeg har?« siger hun.

Siden 1986 har hun som sagsbehandler loyalt behandlet anmodninger om varemærker for staten, men i foråret blev hun prikket på skulderen af sin chef og blev dermed ufrivilligt medlem af de udflyttedes klub.

Hvis hun da ville beholde sit job, for styrelsen skulle splittes op og deles i to som led i regeringens plan om udflytning af statslige arbejdspladser. Hovedafdelingen i Taastrup fik en mere markant knytnæve mod vest, da et 35-mands kontor blev oprettet i Ikast med opgaven at varetage det jyske erhvervslivs interesser. Og Linda Funder Hansens stilling skulle rykke med.

Alternativet til arbejdsløshed

Først forsøgte Linda Funder Hansen at søge lignende stillinger i København, men det var som om, arbejdsgiverne kunne mærke på hende, at hun ikke brændte for de nye stillinger. Hun ville jo bare have sit eget, normale job, fortæller hun nu.

Hendes samlever, Henning, var heller ikke begejstret for ideen, men deres to børn var netop flyttet hjemmefra, og de sad tilbage i et alt for stort hus i en lille landsby nord for Roskilde, som alligevel skulle sælges.

De tog kampen op, solgte huset og fandt et nyt drømmehus med en god gammeldags mølle i baghaven nord for Ikast. Indtil da boede de til leje i et hus i landsbyen Stakroge, hvor plads omkring huset er et krav for parrets tre katte, som skal kunne boltre sig frit.

»Jeg kan faktisk godt lide at bo i Jylland. Vi har kørt meget rundt, og alle steder har vi kun mødt venlige og rare mennesker. Da vi flyttede herned, havde vi en kæmpe sofa, og da den skulle ind i vores stue, kunne vi ikke bevæge os rundt, men så kom vi i snak med en nabo, som hu hej vilde dyr hjalp os af med den. Og sådan har det været hele vejen rundt. Folk er hjælpsomme,« siger hun og fortæller, at med det nye hjem har parret fået en frisk start på livet.

»Vi bliver boende nu. Jeg vil gerne have mit eget hus og kan ikke se mig flytte tilbage. Nu har jeg jo taget skridtet.«

Virkelighedsfjerne københavnere

Ud af de 35 arbejdspladser på Patent-og Varemærkestyrelsens kontor er kun fem flyttet permanent med fra Taastrup til Ikast. Men alt for mange nytilflyttede københavnertyper er heller ikke nødvendigvis noget, som Ikast-Brande Kommune bør ønske sig, mener Venstre-borgmesteren Carsten Kissmeyer.

Han peger på, at mange års centralisering af statens arbejdspladser i København har rykket kompetencerne væk fra det håndfaste arbejde - der, hvor viden skal forplantes i praksis, og derfor er regeringens decentralisering og udflytning et kærkomment tiltag. Tilflyttende københavnere eller ej.

»Patent- og Varemærkestyrelsen er et eksempel, hvor man har placeret kompetencecentret i Taastrup, mens vi har et behov for at have kompetencerne hos os. Om det så er de personer, der sidder i Taastrup, der kommer herover, eller om de ansætter nogle andre, det er vi i og for sig riv rav ruskende ligeglade med. Skal jeg være lidt fræk, så kan man sige, at arbejdsmoralen og disciplinen i gennemsnit er højere i Jylland end i København, hvilket helt konkret kan aflæses i et lavere jysk fravær. Hvis man skulle være lidt direkte.«

Kissmeyer står i spidsen for en af landets førende erhvervskommuner, som med en lang tradition for produktionshåndværk huser otte milliardvirksomheder. Omkring 11.000 personer pendler hver morgen ind over kommunegrænsen for at gå på arbejde, og borgmesteren er stolt af de jyske arbejdstraditioner.

»Vi kan se, at effektiviteten i nogle af de steder, der er blevet flyttet ud, for eksempel Skat i Ringkøbing for noget tid siden, er ganske meget højere end det, man havde sædvanligvis.«

Regeringen skal derfor ikke holde sig tilbage med at udflytte de statslige arbejdspladser og lade provinsens folk overtage opgaverne. Kissmeyer kan godt se rationalet i, at nogle styrelser beholder arbejdskraft tæt på Christiansborg og centraladministrationens departementer.

Men mange administrative stillinger kan grundet den teknologiske udvikling sagtens varetages uden for hovedstaden. Faktisk er borgmesteren en lille smule harm over, at det produktionsdanmark, som han repræsenterer, skaber vækst for københavnerne i stedet for hans egne borgere.

»Vores synspunkt er sådan set, at vi betaler statsskat, og hvis det er sådan, at man har nogle funktioner, som bliver samlet i større stil i København, så tager man nogle af vores penge og sætter i omløb i et system, der ligger i København. Det skaber vækst der, og samtidigt tapper man vores område for en diversitet i arbejdspladser. Det er vi ikke glade for.«

Magelighed i hovedstaden

Selvom Patent-og Varemærkestyrelsens 35 stillinger ikke nødvendigvis bliver det skud helium, der sender Ikasts vækst til vejrs, er det alligevel et godt eksempel på en tendens, som burde forstærkes.

»Patent- og Varemærkestyrelsen er eksemplet på, at de kommer herud, hvor de rent faktisk kan lave lidt business,« siger borgmesteren og fyrer endnu en bredside af mod tamme, virkelighedsfjerne jurister i København.

»Hvis vi tager sådan noget som Miljøstyrelsen, så sidder de i København, hvor de kommer længere og længere væk fra landbruget, og sidder og laver afgørelser med ansatte, der aldrig har sat deres fødder ude på bøhlandet. Det er ikke heldigt, og det synes vi faktisk ikke om.«

Modellen, hvor man har samlet flere og flere statslige arbejdspladser i København, er ifølge Carsten Kissmeyer udtryk for magelighed, for så er Danmark lettere at styre.

»Og så er det rigtigt lækkert at hente penge fra os til at betale lønnen med. Det gider vi altså ikke mere. Det er slut. Og hvorfor kan vi tillade os at sige det? Der er jeg igen ret kontant: Hvis Danmark ikke havde produktionsdanmark, så kunne københavnerne ikke tage ud at rejse.«

Borgmesteren har dog ikke aktivt forsøgt at imødekomme udviklingen ved at fremhæve Ikast-Brande Kommunes kvaliteter over for Christiansborg og tiltrække styrelser til egnen. Da Patent-og Varemærkestyrelsen alligevel endte i Ikast, ryddede man et kontor på rådhuset, så styrelsen kunne komme i sving med rekruttering og organisering af det nye kontor, inden den endelige kontorbygning var fundet.

Tilbage til savsmulden

Og den fandt de klods op af den spritnye motorvej, som fører til Aarhus, hvor Tom Petersen hver dag brænder benzin af på sin vej fra Aarhus til Ikast. Han er regionschef for den udflyttede del af Patent-og Varemærkestyrelsen, og han skal personligt følge besøgende rundt i afdelingen, som gemmer på den ene virksomhedshemmelighed efter den anden. Kontoret er præget af en fortrolig stemning, og besøgende må helst ikke forsvinde ud af syne på grund af de nye ideer og varemærker som ligger på skrivebordene, og som skal patenteres, inden offentligheden får kendskab til dem. 

Tom Petersen er regionschef for den udflyttede del af Patent- og Varemærkestyrelsen. Han mener ikke, at udflytningen har ført til et stort videnstab.

Sille Veilmark

»For os giver det mening, at vi er havnet her. Vi giver service til virksomheder i området, og vi har lavet et full functional office her, så vi kan understøtte virksomheders brug af patenter og varemærker bedst muligt. Vi er ude at tale med dem, så de får mest mulig udnyttelse af de patenter, som de har. Der har været langt fra os i Taastrup til Jylland, men nu er der mulighed for, at vi kan komme ud til virksomhederne,« fortæller han over en kop kaffe i et mødelokale, der også fungerer som videokonferencerum, når der skal kommunikeres med hovedkvarteret i Taastrup.

»Og for at være ærlig: Hvis vi ikke var blevet flyttet ud, så havde vi nok gjort det selv.«

Tom Petersen er vokset op i styrelsen, som han siger, og har siden jurastudiet været forelsket i juraen omkring patenter og varemærker.

Hvis man vil have fingeren på pulsen og følge med i, hvad der rører sig i samfundet, før samfundet ved det, og generelt er fascineret af gadgets, teknologi og udvikling som Tom, så er styrelsen det perfekte sted at være.

Tom og hans kone besluttede for omkring to år siden at flytte fra København og tilbage til deres hjemby Aarhus, hvor han fik en stilling i et advokatfirma. Men da han fik nys om udflytningen og opstarten af den nye afdeling, var der ingen tvivl.

»Jeg ville tilbage til savsmulden. Det her er et område, man comitter sig til,« siger han med et smil.

»Det er et område, som jeg brænder for, og så handler det allermest om, at jeg ikke kunne sige nej til den udfordring, det er at bygge det her op. Når det så er inden for det fag, som jeg elsker, så kunne jeg ikke sige nej.«

’Minimalt tab af viden’

Et af hovedargumenterne imod udflytningen af arbejdspladser har været frygten for et videnstab, når kun få af de fagligt kompetente medarbejdere flytter med styrelsen, som derfor skal ud på jobmarkedet og rekruttere nye. Det er styrelsen dog kommet fint igennem, fortæller Tom Petersen.

»Jeg synes, at der har været et minimalt tab af viden. To medflyttede er blevet chefer, og de er rigtig dygtige. Det betyder, at jeg har en virkelig god ballast med mig. Derudover har vi lavet en ordning med fem mand, der pendler ind og er til stede, så der konstant er sidemandsoplæring.«

Styrelsen har nok ikke fået det samme antal ansøgere, som styrelsen i Taastrup, men Tom Petersen mener, at de har fået besat deres stillinger uden at gå på kompromis med kvaliteten. Udfordringen lå ikke i at finde kompetente jurister eller kontormedarbejdere, men at finde ingeniørerer, som var villige til at sige deres oprindelige stillinger i områdets mange virksomheder op og i stedet tilslutte sig Patent-og Varemærkestyrelsen.

Mulighedernes by

En af dem, som er kommet til byen med styrelsen, er den 25-årige sagsbehandler Line Damgaard Lauritsen, som er flyttet hjem til sin barndomsby Silkeborg tæt ved Ikast for at arbejde i Patent-og Varemærkestyrelsen. Hun boede egentlig i København og arbejdede i Udlændingestyrelsen, men da regeringen annoncerede, at hendes arbejdsplads skulle flyttes til Næstved, og der ville opstå lignende arbejdspladser i Jylland, så hun sit snit til at vende hjem. 

Den 25-årige sagsbehandler Line Damgaard Lauritsens er vokset op i området. Hun havde dog ikke regnet med, at hun ville flytte tilbage så hurtigt.

Sille Veilmark

»Da jeg flyttede til København, havde jeg en kæreste i byen, men det havde jeg ikke længere, da udflytningsplanen kom. Og så mistede jeg min far i sommeren 2014. Det gør, at man får rusket godt og grundigt op i sine livsværdier, og man finder ud af, hvad der er vigtigt i livet. Jeg har hele min familie i Silkeborg og omegn, og derfor var det helt naturligt at vende hjem,« siger hun.

Hun havde egentlig ikke forestillet sig at flytte hjem til Silkeborg igen. For hende er København mulighedernes by med ministerier, departementer og mange private virksomheder, som hun havde tænkt at boltre sig i i løbet af sin karriere.

»Jeg er heller ikke sikker på, at jeg var kommet tilbage, hvis jeg ikke havde haft en stilling som den her at besætte.«

Serie

De udflyttede

Regeringen har med Danmarkshistoriens største udflytning af statslige arbejdspladser trukket 3.900 jobs ud af hovedstaden og flyttet dem til provinsen.

Formålet er at skabe en ’Bedre Balance’ i landet.

Tiltaget spredte dengang gråd og frustration i de københavnske styrelser.

Nu, lidt over et år efter fremlæggelsen af planen, er Information fulgt i hælene på flyttebilerne for at se, hvordan medarbejdere og lokalsamfund reagerer, når en styrelse kommer til byen.

Seneste artikler

  • Bodil Neergaard ville ikke udflyttes til Viborg

    19. november 2016
    Familien og livet i København gav ikke Bodil Neergaard noget valg, da hendes arbejdsplads i Natur-og Miljøklagenævnet blev udflyttet til Viborg. Regeringens plan blev i stedet et skub mod nye karrieremuligheder
  • Karrieredrømme i Silicon Viborg

    19. november 2016
    Det kunne have været Genève, men det blev Viborg. For nogle jurister har regeringens udflytning af klagenævn skabt nye karrieremuligheder, men det betyder også pendlerlejlighed og afsavn for nogle af de nye tilflyttere
  • Hjørring var for død til Thomas Bo Madsen

    16. november 2016
    Det blev uden Thomas Bo Madsen, da regeringen rykkede Statens Administration til Hjørring. Byen er for mennesketom til hans smag, og derfor har han ladet sig opsige
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Denne udtalelse viser tydeligt, at niveauet ikke er særligt højt blandt Venstres borgmestre:

"Hvis man fordeler det danske bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger ud på de danske landsdele, så er landsdelen København By den rigeste, og er 43 % rigere end hele Danmark under ét, og mere end dobbelt så rigt som store dele af Danmark".

Kilde: Detektor
www.dr.dk/NR/rdonlyres/CDB79352-A451-49EA-B4C6-60E04A686BA2/4920714/Hvor...

Troels Ken Pedersen

Carsten Kissmeyer udtaler: »Vi kan se, at effektiviteten i nogle af de steder, der er blevet flyttet ud, for eksempel Skat i Ringkøbing for noget tid siden, er ganske meget højere end det, man havde sædvanligvis.«

Manden lever jo i en fuldstændig parallel virkelighed. Siden SKAT er flyttet ud, har vi smidt 12 milliarder i grams til svindlere og komplet forkludret ejendomsvurderingerne. Det grænser jo to Komiske Ali på jysk, det her.

Troels Brøgger

Yin og Yang:
Københavnsk over-selvfedme - Jysk selvglæde og indskrænkethed.
Begge dele nøjagtig lige åndsvage og skadelige

Ikast får mere end 700 mio. I tilskud og udligning. De kommer vel foe en stor del fra København. Så må da håbe, at borgmesteren i Ikast og andre bosatte i kommunen får råd til at rejse lidt.