Læsetid: 3 min.

Uenigheden om topskatten kan Løkkes manøvre ikke ændre på

Statsministerens manøvre med at udskyde forhandlingerne om 2025-planen er hans bedste mulighed for at bevare magten. Men selv om Løkke har købt sig tid, truer slagsmålet om topskatten mellem Liberal Alliance og Dansk Folkeparti fortsat med at vælte regeringen
I stedet for at være stillet over for udsigten til et snarligt folketingsvalg, som statsministeren står til at tabe, har han fået forlænget sidste salgsdato til den 1. januar.

I stedet for at være stillet over for udsigten til et snarligt folketingsvalg, som statsministeren står til at tabe, har han fået forlænget sidste salgsdato til den 1. januar.

Jens Dresling

2. november 2016

Nok har politiske modstandere og kommentatorer været hurtige til at fælde en hård dom over statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), efter at han har udskudt forhandlingerne om den såkaldte Helheds- eller 2025-plan for til gengæld at få lavet en finanslov.

Men i virkeligheden har statsministeren alt at vinde og intet at tabe med beslutningen.

Først og fremmest køber Lars Løkke Rasmussen sig tid. Finanslovforslaget for 2017, som har været en del af forhandlingerne om 2025-planen, skal allerede være klar om to uger, og statsministeren har i samme ombæring også valgt at tage to andre såkaldte pligtopgaver, PSO-afgiften og et nyt boligbeskatningssystem, med i de nu halverede forhandlinger.

Læs også: Borgerlig tænketank skuffet over udskydelse af 2025-plan

I stedet for at være stillet over for udsigten til et snarligt folketingsvalg, som statsministeren står til at tabe, har han fået forlænget sidste salgsdato til den 1. januar.

Den dag Liberal Alliance har gjort til Lars Løkke Rasmussens sidste i Statsministeriet, hvis han ikke forinden har sænket topskatten med de ønskede fem procent »hele vejen op«.

Dernæst kan Lars Løkke Rasmussen håbe på, at dynamikken i forhandlingerne – og selvfølgelig ikke mindst blandt de tre støttepartier Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative – forbedrer sig.

Forhandlingerne har været præget af mistro og modsætninger, og ingen har været villige til at gå på kompromis af frygt for, at det alligevel ender med et folketingsvalg og en valgkamp, hvor partierne så skal forsvare disse kompromisser.

Statsministeren har hidtil forfulgt en taktik med – som det er blevet udtrykt – at forsøge at knække de små nødder først i håb om, at det til sidst virker mindre uoverskueligt at knække de større.

Nøddeknækkertaktikken har hidtil ikke virket. Men nu formaliseres taktikken, og der gøres endnu et forsøg.

Det betyder ikke, at de kommende forhandlinger bliver en walkover. Langtfra.  

’Den fornødne tryghed’

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) får nu til opgave at afkoble pengestrømmene mellem de forskellige dele i den oprindelige 2025-plan. En opgave, Lars Løkke Rasmussen tidligere har hævdet ikke er praktisk mulig.

Som statsministeren svarede i oktober i forbindelse med Folketingets åbningsdebat, efter at Dansk Folkeparti havde opfordret ham til at lave en separat aftale om boligbeskatningen: »Der gælder den generelle leveregel på Christiansborg, at skal man bruge penge, så skal man også være med til at finde dem«.

En henvisning til, at regeringen i 2025-planen har foreslået at bruge i alt 24 milliarder kroner på at skabe »den fornødne tryghed« for boligejerne.

Hvor de penge skal komme fra er nu et åbent spørgsmål. Og omvendt vil ingen partier under de kommende forhandlinger være med til at finde penge ved besparelser uden sikkerhed for, at de så også efterfølgende er med til at bruge dem, når og hvis 2025-forhandlingerne genoptages.

Det oprindelige problem

Men skulle det lykkes Lars Løkke Rasmussen at få aftaler om finansloven for 2017 samt PSO-afgiften og boligbeskatningssystemet, står han alt andet lige bedre end i dag, hvis han alligevel ender med at måtte udskrive et folketingsvalg.

Som Claus Hjort Frederiksen allerede erkendte ved præsentationen af finanslovforslaget, er det regeringens valgoplæg, hvis det ikke lykkes at blive enig om 2025-planen.

I værste fald vil Lars Løkke Rasmussen møde vælgerne med en række politiske aftaler, som i mange borgerlige vælgeres øjne vil gøre det endnu mere uforståeligt, hvis Liberal Alliance lader det komme så vidt.

Hvilket efterlader Lars Løkke Rasmussen med sit oprindelige problem i forhold til 2025-planen: Nemlig at intet har flyttet sig eller ser ud til at flytte sig i forhold til spørgsmålet om topskatten.

Læs også: Skjulte ledige presser 2025-plan

Den manglende succes har fået flere til at spørge, om Lars Løkke Rasmussen måske alligevel ikke er så dygtig en politisk håndværker, som den tidligere indenrigs- og sundheds samt finansminister altid har fået ry af at være.

Hvordan skulle det ellers være kommet så vidt? Som Ekstra Bladets politiske kommentator formulerer det: »Håndværkeren Løkke skal i hvert fald ikke komme og reparere min køkkenvask«.

Spørgsmålet er dog snarere, om Lars Løkke Rasmussen kunne have gjort det så meget anderledes. Statsministeren har givetvis undervurderet topskattens symbolske betydning for både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

Men Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, har, lige siden han gennemtvang formuleringen i regeringsgrundlaget om, at regeringen har »en ambition om at sænke skatten på den sidst tjente krone med 5 procentpoint«, insisteret på, at så skulle det også ske.

Set i bakspejlet har det vist sig, at Lars Løkke Rasmussen også dengang blot købte sig tid med sit uforpligtende løfte.

Hvis et hus er saneringsmodent, risikerer selv den bedste håndværker før eller siden at måtte give op.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Men Løkke kan dog ikke blive ved med at købe sig tid. På et tidspunkt er han nødt til at tage konfrontationen med Team Saxo Bank og Dansk Folkebedrag.
Hvornår?

Det hele ville jo være noget lettere, om Socialdemokratiet begyndte at opføre sig som et ansvarligt oppositionsparti (hvorfor er Socialdemokratiet oftest ansvarligt som regeringsparti og uansvarligt som opposition?).

Det er så perfekt Dnamit Anders har malet blå-blok op i et hjørne med hans topskatte lettelser, som ikke engang hans vælgere vil vide af, hvis man skal tro dansk erhvervs top...

Det er vel kun selskabstømmeren og et par andre radikaliseret kapitalister der går all-in på den uanset konsekvenserne, nå ja og så selvfølgelig Dynamit Anders selv, der jo er hellbent på at smadre den danske velfærds model, for som han i en rigtig tåreperser artikel udtalte, så havde han lovet sin datter det, på bekostning af hendes fravær af en far... DK. politik anno 2016,

Personligt havde jeg foretrukket go' gammeldags farce med Karl Stegger... Hver sin smag.