Alternativet fik klaps for nedsat arbejdsuge – Enhedslisten laver regnestykket

»Alternativ talforståelse« kaldte tænketanken Kraka Alternativets argumenter i debatten om en af partiets mærkesager: en arbejdsuge på 30 timer, der skal forsøde danskernes hverdag med en ekstra weekenddag eller mindre daglig arbejdstid.

Samtidig fik partiet kritik for ikke at ville fremlægge et regnestykke, der viste, hvad sænkningen af arbejdstiden ville koste samfundet.

Det ville Kraka og Finansministeriet derimod gerne og kom frem til, at prisen på Alternativets forslag var henholdsvis 270 milliarder (Kraka) eller 130 milliarder kroner (Finansministeriet).

Men nu – knap to uger efter at den nye trekløverregering præsenterede sit regeringsgrundlag, der lægger op til, at danskerne skal blive et halv år længere på arbejdsmarkedet – fremlægger Enhedslisten et markant alternativ til blå bloks samfundsindretning. Partiet har længe gået ind for kortere arbejdstid, men har som noget nyt lavet en gennemregnet økonomisk model for, hvordan arbejdstiden kan sænkes til 30 timer om ugen med fuld lønkompensation.

Alternativets forslag indebærer en lønnedgang og dermed færre skattekroner til statskassen. Enhedslistens model, som partiet foreslår indfaset over 21 år, betyder til gengæld, at danskerne kan bevare både deres nuværende velstand og serviceniveauet i den offentlige sektor. Samtidig kritiserer partiet Krakas og Finansministeriets beregninger for at være »overdrevne«.

»Vi anerkender fulgt ud, at der vil være et velstandstab med vores forslag på henholdvis 109 eller 196 milliarder kroner i 2027 alt efter, hvor mange danskere der går ned i tid,« Pelle Dragsted, finansordfører for Enhedslisten.

Men pointen med Enhedslistens model er også en anden. Nemlig at vise, at det er et politisk valg, hvorvidt man konstant vil øge forbrugsmulighederne, eller om det nuværende niveau faktisk er tilstrækkeligt. 

Læs Enhedslistens kronik om den 30 timers arbejdsuge: 30 timers ugen er ikke en umulighed

Indfases over 21 år

»Vores model går ud på gradvist at sænke arbejdstiden og finansiere det gennem produktivitetsforbedringer, så lønmodtagerne gennem de årlige overenskomstforhandlinger kan veksle deres lønfremgang til mere fritid,« siger Pelle Dragsted, finansordfører for Enhedslisten. Hvis modellen indfases over 21 år, bliver det altså ikke dyrere for arbejdsgiverne, fordi lønstigningen veksles til nedsat arbejdstid. Skal det gå hurtigere, kan det ske ved, at lønmodtagerne ofrer en del af deres reallønsfremgang.

Og det kan faktisk godt lade sig gøre. Det mener både Kraka, AE-Rådet og økonomiprofessor på Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen, som Information har bedt læse Enhedslistens 20 siders økonomiske notat. Finansministeriet har ikke ønsket at regne på Enhedslistens notat, men henviser til tidligere beregninger og svar på folketingspørgsmål.

»Man kan godt veksle noget af produktivitetsfremgangen til mere fritid. Det har vi jo gjort de sidste 100 år, hvor vi har reduceret arbejdstiden fra 60 ugentlige timer til 37, og hvor vi samtidig er blevet mere velhavende. Men vi er meget mindre velhavende, end hvis vi fortsat havde arbejdet 60 timer,« siger Jens Hauch, cheføkonom og vicedirektør i Kraka.

Jonas Schytz Juul, analysechef i AE-rådet, er ligeledes enig i, at velstandsniveauet i dag med Enhedslistens model kan fastholdes, og at man »samtidig kan få en reallønsfremgang, hvis man indfaser det endnu langsommere end produktivitetstilvæksten«, som han siger.

Taler samme sprog

De tre økonomer har også roser til Enhedslisten for at bevæge sig ind på den bane, hvor økonomer kan snakke sammen ved at bruge de samme økonomiske modeller. Hvorimod Alternativet har gjort klart, at partiet ikke anerkender f.eks. Finansministeriets foretrukne ADAM-model, som Enhedslisten altså bruger.

»Enhedslisten viser gode takter i dele af deres notat, fordi de træder ind på en økonomisk bane, hvor vi bruger de samme modeller. F.eks. mener de, at man vil få produktivitetsfremgang ved en kortere arbejdstid. Det kan man diskutere og regne på, så stor ros til det,« siger Jens Hauch fra Kraka.

Og det er præcis det, Enhedslisten ønsker med deres nye notat. At kridte den samme økonomiske bane op, hvorefter man kan diskutere politiske prioriteter. 

»Hvis arbejdstiden sættes ned, vil vores disponible forbrug og samlede velstand voksne mindre, end det ellers ville have gjort. Men det vil stadigvæk vokse. Hvor meget rigere end i dag vil vi være i fremtiden? Det er det centrale spørgsmål, vi vil have frem,« siger Pelle Dragsted og henviser til målinger, der viser, at et flertal af danskere faktisk er parate til veksle velstand til mere fritid.

Enhedslisten, Kraka og Finansministeriet er altså enige om, at det koster på det fremtidige velstandsniveau at indføre 30 timers arbejdsuge. Men Enhedslisten mener, at det vil koste mindre end både Kraka og Finansministeriet når frem til. Sidstnævnte overvurderer ifølge Enhedslisten f.eks., hvor meget skatteindtægterne vil falde, fordi man regner med en nedgang i lønnen. Det gør Enhedslistens ikke.

Så vidt den relative enighed. For selv om Enhedslistens model overordnet holder vand set med en økonoms øjne, så er der også elementer, der skæmmer. Og elementer, hvor uenigheder træder klart frem. De største kan skitseres i punktform.

Det offentlige forbrug

Det store MEN fra økonomerne er, at det her ikke er gratis. Selv om det private forbrug vil være på samme niveau i dag som i 2027, når forslaget er fuldt indfaset, er det en anden sag, når det gælder det offentlige forbrug. Her er man nemlig nødt til at hæve skatterne eller finde anden finansiering, hvis serviceniveauet skal være det samme som i dag.

»Enhedslisten får det her til at se næsten gratis ud, fordi de sammenligner med situationen i dag. Men det relevante sammenligningsgrundlag er, hvor velhavende vi i fremtiden vil være med 37 timer pr. uge,« siger Jens Hauch fra Kraka: »Hvis man ikke vil have en mindre offentlig sektor, så skal man skrue op for skatterne og omfordele mere, det bliver dyrere, og så hænger deres grundlæggende regnestykke ikke længere sammen.«

Bo Sandemann Rasmussen peger desuden på, at det offentlige underskud allerede nu er spændt til bristepunktet. Og det er vel at mærke, når der er indregnet produktivitetsstigninger, som giver lønfremgang og dermed øgede skatteindtægter.

»Det er dem, Enhedslisten vil sløjfe, og derfor vil man være nødt til at skære ned på det offentlige forbrug. Der bliver f.eks. flere ældre i fremtiden, og det forudsætter en realvækst på 0,8 pct. at holde det nuværende niveau. Det er der ikke råd til i Enhedslistens scenario. Det svarer til næsten nulvækst, hvilket normalt er Venstres politik,« siger han.

Ifølge Enhedslisten vil det koste 11 milliarder at dække behovet for nye hænder i det offentlige, når arbejdstiden sænkes med fuld lønkompensation. Desuden anerkender partiet, at der vil være behov for at »finde nye skatteindtægter til at finansiere et ordentligt velfærdsniveau«, som det hedder. Partiet kommer ikke nærmere ind på, hvor stort behovet for øgede skatteindtægter vil være, men der peges på mindre bureaukrati i det offentlige og øget beskatning af de højeste indkomster som mulige finansieringskilder.

»Der er givet store skattelettelser i de senere år til velhavende danskere. Men det kan godt være, at de indtægter, der mangler, ikke bare kan findes hos de rige. Men igen, hvis man har det sådan, at rigtig mange danskere har nået et personligt velstandsniveau, hvor de kan leve et rigtig godt liv, så kan vi omfordele fra det private til det fælles,« siger Dragsted.

Det fremgår desuden af Enhedslistens forslag, at partiet vil prioritere, at den lønfremgang, de regner med, skal komme de lavestlønnede til gode.

Læs også: 30 timers arbejdsuge – ikke nødvendigvis en dyr løsning

Slagsmålet om arbejdsudbud

Dernæst er der spørgsmålet om, hvilke effekter det har, hvis skatterne hæves for de højestlønnede.

»Det er fair nok at sige, at man vil hæve skatterne. Men det får så nogle andre konsekvenser. F.eks. lavere arbejdsudbud og dermed mindre at beskatte,« siger Sandemann Rasmussen.

Jens Hauch er enig.

»Det reducerede arbejdsudbud har de ikke med i deres beregninger. Samtidig regner de med, at den vækst på 0,3 pct., deres model giver, skal komme lavindkomsterne til gode. Det skal også ske via skattesystemet, hvilket igen reducerer arbejdsudbuddet. Det er meget veldokumenteret, at det har en økonomisk konsekvens,« siger han.

Den økonomiske videnskab på dette felt anerkender Pelle Dragsted til gengæld ikke:

»Der er givetvis nogle dynamiske effekter af at hæve skatterne, men at det skulle have det omfang, som Kraka og Finansministeriet anslår, det er tvivlsomt. Det har Folketingets økonomer bl.a. peget på. Der er desuden stor forskel på, hvilke skatter vi taler om. Formueskat og boligskat har – også med klassiske økonomers øjne – en mindre skævvridende effekt, og det er nogle af dem, vi foreslår i form af arveafgift, formueskat, skat på finansielle transaktioner og skat på boliggevinster.«

Hvor mange vil arbejde mindre?

Den store forskel i prisen på nedsat arbejdstid, som Kraka, Finansministeriet og Enhedslisten kommer frem til, hænger sammen med, at de regner forskelligt på, hvor mange danskere der reelt vil gå ned i tid. Enhedslisten regner med et gennemslag, som det hedder, på 5,9 procent, mens Kraka regner med knap 19 procent. Enhedslisten kalder deres eget scenario mere realistisk. Men det afviser Jonas Schytz Juul fra AE-rådet:

»De laver en antagelse om, at det ikke er alle, der går ned i tid. F.eks. folk uden øvre arbejdstid. Samtidig regnes der med, at deltidsansatte øger deres arbejdstid. Og så bliver det jo billigere end det, Finansministeriet kommer frem til. Men jeg kan ikke se, at det vil være en logisk følge af en 30 timers arbejdsuge, at deltidsansatte i det private vil øge deres arbejdstid med 25 pct.,« siger han – men vil dog ikke vurdere, hvad der er mest realistisk, Enhedslistens eller Finansministeriets beregninger.

Jens Hauch er på samme linje: »De forudsætter, at de deltidsansatte går 25 pct. op i tid, og at specialister og chefer fastholder deres nuværende arbejdstid. Det anser jeg som ganske tvivlsomt,« siger han.

Til det svarer Pelle Dragsted, at partiet også har udeladt lønmodtagere, der ikke er dækket af overenskomster i dag, idet de først over tid vil blive omfattet. Hvad angår spørgsmålet om de nuværende deltidsansatte, siger finansordføreren: »Selv hvis de ikke går op i tid, så går de i hvert fald ikke ned i tid og betaler i så fald den samme skat. Men vores vurdering er, at hvis du sænker arbejdstiden for nogen, så vil der blive plads til, at andre kan gå op i tid.«

Flere i arbejde og flaskehalse

Når de offentligt ansatte skal arbejde mindre, vil behovet for arbejdskraft stige kraftigt. Det vil trække ledige i arbejde, mener Enhedslisten. Dermed bliver udgifterne til dagpenge og kontanthjælp tilsvarende mindre. Partiet regner dog med, at »trækket sker på dagpengemodtagere alene«. Det mener økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen er en decideret fejlberegning i Enhedslistens oplæg:

»Det er en fejl at regne med, at man kan trække en masse arbejdsløse ind og dække de timer, som andre arbejder mindre. Der er ikke en arbejdskraftsreserve, hvis vi kommer under det, vi kalder den strukturelle ledighed, som ligger på 80.000 til 90.000 – og som vi nærmer os. Så kommer der lønpres og flaskehalse,« siger han. Desuden er det svært for mennesker på overførsler at gå ind og tage en 30 timers arbejdsuge, fordi de typisk har andre problemer end ledighed.

Pelle Dragsted mener til gengæld, at det kan lade sig gøre, hvis man samtidig med en sænkning af arbejdstiden skaber et arbejdsmarked, hvor man kan have et job, selv om man ikke leverer 100 procent.

»Det var jo tilfældet i 2007-08, lige før krisen, hvor det lykkedes at få nogle af de grupper ind,« siger han.

Desuden peger finansordføreren på, at det danske arbejdsmarked ikke stopper ved Kruså. Derfor vil man i en overgangsperiode med pres på behovet for arbejdskraft kunne rekruttere i den europæiske arbejdsstyrke. Det ville afhjælpe flaskehalse og den overophedning af økonomien, som økonomerne frygter.

»Man må skabe nogle fleksible ordninger i overgangen og så lave en målrettet indsats for at uddanne flere og undgå flaskehalse. Blandt FOA’s medlemmer f.eks. er det desuden sådan, at mange ønsker at gå op i tid. Det er mennesker, der allerede har kompetencerne. Så nogen steder vil det være let, andre steder sværere,« siger Pelle Dragsted.

Endelig peger Enhedslisten også på, at den teknologiske udvikling på arbejdsmarkedet i de kommende år vil føre til øget behov for at dele arbejdet.

»Vi vil se en voldsom automatisering, og vi kommer til at stå med et arbejdsoverskud, som i sidste ende vil føre det her meget højt op på dagsordenen,« siger Pelle Dragsted.

Dynamiske effekter

Enhedslisten og økonomerne er ikke kun uenige om, hvad det betyder, hvis man hæver personskatterne. Partiet har også regnet med en række samfundsøkonomiske besparelser som følge af nedsat arbejdstid – såsom en halvering af sygefraværet.

»De antager, at sygefraværet vil halveres ved nedsat arbejdstid. Det er taget ud af den blå luft. Det ville kun være rigtigt, hvis halvdelen af alle sygdomme blev reduceret. Stress f.eks. står trods alt ikke for halvdelen af alt sygefravær og vil næppe forsvinde ved kortere arbejdstid,« siger Jens Hauch.

»Nogle af deres beregninger viser økonomisk forståelse. Men så er der en del områder, hvor jeg mener, de er dårlige. Sygefraværet er et godt eksempel på det.«