Læsetid: 3 min.

Begrænset begmand til staten i sag om statsløse

Det var ’nødvendigt’ for en række statsløse at anlægge erstatningssag mod staten, fastslår Østre Landsret, der dog kun giver deres advokat Christian Harlang medhold i en ’beskeden’ del af de statsløses krav
22. december 2016

20.000 kroner til hver …

Det er, hvad Østre Landsret onsdag har vurderet som en passende tortgodtgørelse til syv unge statsløse. Advokat Christian Harlang har haft fri proces til at føre en erstatningssag på vegne af i alt 17 unge statsløse, som ifølge ham var blevet ramt af den retsstridige sagsbehandling af de statsløses indfødsretssager, der fandt sted, mens Birthe Rønn Hornbech var integrationsminister.

Den såkaldte statsløsesag, som blev afsløret af Information i 2011, handlede kort fortalt om, at Integrationsministeriet med fuldt overlæg i flere år tilsidesatte en FN-konvention, der gav unge statsløse født og opvokset i Danmark en særlig adgang til at få dansk statsborgerskab. Det samme var tilfældet med FN’s Børnekonvention.

Alligevel fandt landsretten kun grundlag for at tildele tortgodtgørelse til syv sagsøgere. Fælles for dem var, at de var blevet mødt med krav, som var i strid med konventionerne, og derfor havde de måttet vente mellem 20 og 61 måneder på at få statsborgerskab.

Læs også

I venteperioden var flere af dem afskåret fra at stemme ved folketingsvalg og valg til Europa-Parlamentet, og alle var, med landsrettens ord, »omfattet af den mindre gunstige retsstilling, som udlændinge på flere områder har i forhold til danske statsborgere«.

I dommen, som er på 103 sider, skriver landsretten, at det for de syv sagsøgere havde »været nødvendigt at anlægge sagen«, selv om »de alene har fået medhold i en beskeden del af deres påstand«. Af samme grund finder landsretten, at ingen af sagens parter skal betale sagsomkostninger til den anden part.

Forældede sager

Under retssagen fremførte Harlang bl.a., at Integrationsministeriet under Birthe Rønn Hornbechs ledelse ligefrem måtte have haft forsæt til fejlbehandlingen, eller at embedsmændene i hvert fald havde begået »kvalificeret grove tjenesteforsømmelser«, hvorfor fejlbehandlingen måtte ses som »nedværdigende behandling« i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I forhold til Statsløsekommissionens beretning fra 2015 ville det være en markant skærpelse af ministeriets ansvar. Harlang mente også, at hans klienter havde ret til en tortgodtgørelse på op til godt en kvart million kroner.

Det har landsretten afvist. Dommerne har ikke fundet, at der under bevisførelsen i sagen har været grundlag for at skærpe ministeriets ansvar i forhold til Statsløsekommissionens beretning. De mente heller ikke, at formålet med ministeriets ulovlige fejlbehandling har været at nedværdige de unge statsløse, og derfor kan der ikke være tale om en overtrædelse af menneskerettighedskonventionen.

Kammeradvokaten havde generelt afvist, at der skulle være grundlag for erstatning, bl.a. fordi flere af sagerne måtte være forældede, men dog tilbudt en godtgørelse på 10.000 kroner til fem af sagsøgerne.

De 10 øvrige

»Man må glæde sig over de fremskridt, der er. Udgangspunktet var nul, så vi glæder os, over at landsretten nu har fastslået, at der ikke var forældelse, og at syv skal have erstatning for at være udsat for ulovlig krænkelse af deres rettigheder. Og selv om erstatningssummen har symbolsk betydning, så er 20.000 kroner trods alt dobbelt så meget, som Kammeradvokaten ville give,« siger Christian Harlang, der nu vil søge om fri proces, så de 10 øvrige statsløse kan få prøvet deres sag ved Højesteret.

Oprindeligt blev erstatningssagen anlagt både mod ministeriet og Birthe Rønn Hornbech. Sagen mod den tidligere minister blev dog i juli udskilt til senere behandling, og Christian Harlang vil nu bede om at få denne del af sagen berammet.

Daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech blev advaret af sine embedsmænd om, at ministeriets praksis var i strid med konventionerne, sagde tidligere afdelingschef i Integrationsministeret Kim Lunding i Østre Landsret fredag. 
Læs også

»Hun er sagsøgt som privatborger og må møde op som alle andre. At Folketinget ikke vil føre en rigsretssag mod hende betyder ikke, at hun ikke kan drages til ansvar for sine behandlinger ved domstolen,« siger Christian Harlang.

Ekspert i indfødsret ved Institut for Meneskerettigheder, Eva Ersbøll, er glad for dommen:

»Det er fint, at der er givet en mærkbar godtgørelse for tort til de statsløse, som er blevet behandlet i strid med Børnekonventionen og Statsløsekonventionen, og som har oplevet gener i en periode, hvor de burde have haft dansk indfødsret. Det er også fint, at landsretten ved afgørelsen af spørgsmålet om sagsomkostninger bl.a. har lagt vægt på, at det for sagsøgerne har været nødvendigt at anlægge sagen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Oluf Husted
Dorte Sørensen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu