Læsetid: 8 min.

Bestyrelseskup truede med at splitte mediegigant

Politikens ejere var så chokerede, at de diskuterede muligheden for at trække Politiken ud af samarbejdet med Jyllands-Posten, da Jørgen Ejbøl nægtede at overholde en aftale om at trække sig som næstformand i virksomhedens bestyrelse. To år senere arbejder de ifølge formanden for Politiken-Fonden stadig på at klinke skårene
Jørgen Ejbøl nægtede i 2014 at overholde en aftale om at træde tilbage som næstformand i JP/Politikens Hus. Det gjorde bestyrelsen i Politiken-Fonden så rasende, at  situationen truede med at rive Danmarks største privatejede virksomhed midtover kun 11 år efter dannelsen.

Jørgen Ejbøl nægtede i 2014 at overholde en aftale om at træde tilbage som næstformand i JP/Politikens Hus. Det gjorde bestyrelsen i Politiken-Fonden så rasende, at  situationen truede med at rive Danmarks største privatejede virksomhed midtover kun 11 år efter dannelsen.

Magnus Holm

7. december 2016

Et hidtil ukendt mødereferat giver nu indblik i, hvad der skete, da den kontroversielle næstformand i JP/Politikens Hus, Jørgen Ejbøl, i 2014 nægtede at overholde en aftale om at træde tilbage fra sin post i virksomhedens bestyrelse. 

Ifølge referatet, som Information har fået adgang til, var bestyrelsen i Politiken-Fonden, som er medejer af JP/Politikens Hus, i oprør over Ejbøls opførsel, og sagen truede ligefrem med at rive Danmarks største privatejede medievirksomhed midtover kun 11 år efter dannelsen.

Ejbøl – også kendt som Pansergeneralen – var i efteråret 2014 på vej til at overtage posten som formand for Jyllands-Postens Fond. Fonden ejer sammen med Politiken-Fonden aktieselskabet JP/Politikens Hus. De to fonde havde en aftale om, at ingen af fondenes formænd samtidig måtte være medlemmer af bestyrelsen i deres fælles virksomhed.

Ejbøl skulle kun have været næstformand i en kort overgangsperiode, mens virksomhedens nye formand Lars Munch blev kørt i stilling. Fondene havde indgået en skriftlig aftale om, at Ejbøl skulle fratræde i 2015, når han overtog posten som formand i Jyllands-Postens Fond.

Men Ejbøl brød aftalen og blev siddende som næstformand i koncernen, mod Politiken-Fondens vilje. Dermed forrykkede han magtbalancen mellem de to aviser til Jyllands-Postens fordel.

Politiken-Fondens medlemmer var bestyrtede over Ejbøls angivelige krav om store bonusser og honorarer. Enkelte var så oprørte over Ejbøls svigt, at de overvejede at trække Politiken helt ud af koncernen.

»De skal trues med, at vi stopper og splitter foretagendet op, hvis [de ikke] er til at danse med,« sagde et af bestyrelsens ældre medlemmer ifølge et referat fra et bestyrelsesmøde i fonden.

Læs også: På sporet af en læk

Ville have bonus

4. september 2014 var der indkaldt til møde i Politiken-Fondens bestyrelse. Information har fået adgang til at se den del af mødereferatet, hvor situationen omkring Ejbøl blev drøftet.

Drøftelsen af Ejbøls aftalebrud fandt sted under punkt seks på dagsordenen og udløste voldsomme reaktioner blandt bestyrelsesmedlemmerne. Bestyrelsesformand Karsten Ohrt »indskærpede på det kraftigste, at der var tale om en sag af meget fortrolig karakter«.

Karsten Ohrt fortalte herefter, at han et par dage forinden var blevet ringet op af Jørgen Ejbøl, som havde meddelt, at han ikke havde tænkt sig at trække sig som næstformand for bestyrelsen i JP/Politikens Hus.

Ohrt havde uden held forsøgt at få en skriftlig bekræftelse på denne overraskende oplysning fra den afgående formand for Jyllands-Postens Fond, Sven Bedsted. Men Bedsted havde i stedet sendt en kopi af et referat fra et møde i Jyllands-Postens Fond, hvori der stod, at Sven Bedsted var »utryg ved«, at fonden ikke længere ville være repræsenteret i virksomhedens bestyrelse.

Bedsted mente, at fonden som ejer burde have indsigt i, hvad der foregik i virksomhedens bestyrelse. Derfor havde han sammen med en enig bestyrelse i Jyllands-Postens Fond besluttet, at Jørgen Ejbøl skulle fortsætte som næstformand i koncernbestyrelsen.

Det var »i modstrid med alt«, hvad de to fonde havde aftalt, udbrød Karsten Ohrt ifølge referatet fra Politiken-Fondens bestyrelsesmøde.

Han beskyldte Ejbøl for at gøre »det stik modsatte af«, hvad han havde sagt tidligere, om at virksomhedens bestyrelse ikke længere skulle være opdelt i »Jyllands-Posten-folk« og »Politiken-folk«.

Fondene udpeger hver deres medlemmer af koncernbestyrelsen og ansætter desuden chefredaktørerne på virksomhedens aviser. Driften af virksomheden står koncernbestyrelsen og direktionen for. En arbejdsdeling, som Ejbøl kortsluttede ved pludselig at indtage ledende poster i koncernbestyrelsen såvel som i en fond, der ejer halvdelen af virksomheden.

Bruddet på den fælles aftale sagde »meget om personen Jørgen Ejbøl«, mente Ohrt. Han tilføjede, at han selv havde haft et »anspændt forhold« til Ejbøl i den seneste tid, fordi Ejbøl havde bedt om »bonus og honorar, når han skulle gå af som næstformand«.

»Man tænker ikke på vores fælles firma, men egne interesser,« står der i referatet.

2 mio. kr. i pension

Ifølge portrætbogen ’Pansergeneralen’, som netop er udkommet, får man det indtryk, at Jørgen Ejbøl blev presset af resten af medlemmerne i Jyllands-Postens Fond til at bryde aftalen om at træde tilbage som næstformand i virksomheden. Her står der, at det var bestyrelsesmedlemmet Uffe Riis Sørensen, som tog initiativ til at bryde aftalen med Politiken-Fonden.

Men bestyrelsesmedlemmerne i Politiken-Fonden havde fået et noget andet indtryk. Et medlem af bestyrelsen bemærkede under mødet, at han ikke forstod Sven Bedsteds motivation for at bryde aftalen.

»Han måtte have fået noget for det,« spekulerede han ifølge referatet.

»Karsten Ohrt bekræftede, at Jørgen Ejbøl havde givet Sven Bedsted 2 mio. kr. i pension,« står der videre.

Det fremgår ikke af referatet, hvorfor Karsten Ohrt havde grund til at tro, at de 2 mio. kr. skulle have været betaling for Bedsteds støtte i kupforsøget. Men senere på mødet antydede Ohrt igen, at Ejbøl havde manipuleret med Sven Bedsted.

»Karsten Ohrt sagde, at Sven Bedsted var meget svag i honorarsagen og gjorde, som Jørgen Ejbøl sagde, men han kunne godt se, at det her var helt galt. Der var tale om et helt uhyrligt honorarkrav, som blev handlet ned.«

Sven Bedsted afviser over for Information, at Ejbøl købte sig til hans støtte med tilbud om en god pension.

»Det er tradition i fonden, at den afgående formand får en livrente,« siger Sven Bedsted.

Han fastholder, at det var ham selv og resten af bestyrelsen i Jyllands-Postens Fond, der overtalte Jørgen Ejbøl til at blive siddende som næstformand i virksomhedens bestyrelse.

»Vi bad ham om at fortsætte et stykke tid endnu,« siger han.

»Man kan godt sige, at det var et løftebrud. Men vi havde ændret holdning.«

Hvordan kunne Politiken-Fonden få det indtryk, at det var Ejbøls egen ide?

»De kunne ikke lide ham. De synes, han var for magtfuldkommen. Alt hvad han kunne beskyldes for, det skulle han beskyldes for.«

Sven Bedsted afslører dog, at der var flere årsager til, at Jyllands-Postens Fond brød aftalen.

»Vi havde grunde til det. Også grunde, som vi ikke har fortalt. Der var simpelthen tungtvejende grunde til, at vi ændrede holdning.«

Kan du løfte sløret for, hvad det var?

»Nej, det har jeg ikke lyst til.«

Læs også: ’Det er forfærdeligt. Det er Ejbøl, der har gjort det!’

Absurd teater

Det fremgår ikke af referatet fra Politiken-Fondens møde, hvad det er for et honorar, som angiveligt blev »handlet ned«. Sven Bedsted husker heller ikke, at Ejbøl nogensinde har talt om, at han ville have et honorar.

Men i bogen Pansergeneralen står der, at Ejbøl modtog et beløb svarende til det fastholdelseshonorar på 16,8 mio. kr., som Lars Munch modtog, da han tiltrådte som formand for bestyrelsen i JP/Politikens Hus i 2014.

I Pansergeneralen fortæller Jørgen Ejbøl også, at Lars Munch blev rasende, da han som nyudnævnt bestyrelsesformand fik at vide, at Ejbøl havde tænkt sig at blive siddende som næstformand.

»Stoler du ikke på mig, Ejbøl? Stoler min ene aktionær ikke på mig? Stoler den anden aktionær mon heller ikke på mig? Vil I af med mig nu, så kan I bare sige det!« er han citeret for i bogen.

»Lars, fonden har truffet en beslutning. Den er ikke til at diskutere. Den er, som den er,« skal Ejbøl angiveligt have svaret.

Lars Munch vil ikke stille op til interview med Information. Men han skriver i en mail, at han har et »konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde med de to ejere, Jyllands-Postens Fond og Politiken-Fonden. Den omtalte uoverensstemmelse er et ejeranliggende«.

Ved bestyrelsesmødet i Politiken-Fonden begræd Karsten Ohrt, at Lars Munch, som var en »fantastisk formand«, skulle have sin tilværelse »forpestet« af Jørgen Ejbøl. Ohrt fremhævede desuden, at han netop selv var trådt ud af virksomhedens bestyrelse af respekt for den aftale, der var indgået mellem fondene.

Flere medlemmer af Politiken-Fondens bestyrelse mente, at Jørgen Ejbøls opførsel som næstformand i JP/Politikens Hus i den forudgående periode havde været »meget problematisk« og mindet om »absurd teater«.

Trusler om at splitte op

Over for forslaget om at splitte koncernen op igen som følge af Ejbøls aftalebrud indvendte Karsten Ohrt, at det »ikke var reelt muligt«.

Men muligheden blev nævnt flere gange på mødet. Andre begyndte at tale om retssager og voldgiftssager.

Karsten Ohrt gentog flere gange, at bestyrelsen havde fået anbefalet »et par gode skrappe advokater«, som skulle rådgive dem om, hvad fonden kunne stille op.

Information har ikke kendskab til, om Politiken-Fonden efterfølgende faktisk drøftede de juridiske muligheder for en voldgiftssag eller at træde helt ud af koncernen.

Ifølge Sven Bedsted var der i den efterfølgende periode drøftelser mellem de to fondes advokater. Han husker ikke, hvad der kom ud af drøftelserne, men det fik tilsyneladende ingen konsekvenser for samarbejdet i virksomheden. Han mødtes også selv med Karsten Ohrt en enkelt gang til en snak om den brudte aftale.

»Han skældte mig ud over det, han syntes vi havde gjort. Og jeg sagde, ’jamen, det kan ikke nytte noget, Karsten. Sådan er det’. Det er en ret udramatisk sag efter min mening.«

Delte meninger

Jørgen Ejbøl ønsker ikke at stille op til interview med Information. Men han skriver i en mail, at det er rigtigt, at der var »uoverensstemmelser mellem de to fonde.«

»Disse uoverensstemmelser har vi lagt bag os, og jeg er selvsagt ærgerlig over, at det gav anledning til uro i en periode. Jyllands-Postens Fond ønsker et åbent og tillidsfuldt samarbejde med Politiken-Fonden om udvikling af JP/Politikens Hus.«

Ejbøl mener altså, at fondene har lagt uenighederne bag sig.

Men formanden for Politiken-Fonden, Karsten Ohrt, antyder i en mail, at der stadig er gnidninger mellem fondene. Han skriver, at det er korrekt, at der har været »visse uoverensstemmelser«, og tilføjer så:

»Dem arbejder vi på, og jeg har tillid til, at de vil løse sig. Både Politiken-Fonden og Jyllands-Postens Fond står sammen om ejerskabet af JP/Politikens Hus som en vigtig dansk fondsejet medievirksomhed. Eventuelle uoverensstemmelser vil ikke få lov til at skygge over det højere mål i at sikre vore mediers høje kvalitet og udvikling.«

Sag på sag på sag

Jørgen Ejbøl har i de seneste uger været i høj søgang. I oktober udgav tidligere kulturredaktør på Jyllands-Posten Flemming Rose bogen De besatte. Her afslørede han, at Jørgen Ejbøl som daværende formand for JP/Politikens Hus havde blandet sig i redaktionelle beslutninger, forbudt Rose at skrive om visse emner og truet ham med fyring, hvis han vidnede i en amerikansk retssag.

Kort efter udkom portrætbogen Pansergeneralen. Her fremstår Ejbøl som en leder, hvis reelle magt rækker langt ud over, hvad hans formelle stilling giver mandat til.

For nylig har Radio24syv afsløret, hvordan Ejbøl i 2015 truede Bispebjerg Hospital med, at Jyllands-Posten ville hænge hospitalet ud i pressen, hvis ikke de bremsede en undersøgelse af hans egen plejedatter, der som ph.d.-studerende var kommet under anklage om snyd.

Læs også: Jørgen Ejbøl anklaget for magtmisbrug

Senest har to af Ejbøls tidligere kolleger over for Information beskyldt ham for at hjælpe Venstre under valgkampen i 2001, mens han var ansat som chefredaktør på Jyllands-Posten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Espen Bøgh
  • Hans Aagaard
  • Oluf Husted
Niels Duus Nielsen, Espen Bøgh, Hans Aagaard og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kan det virkelig passe, at skatteyderne skal finansiere mediestøtte til en virksomhed, der i den grad sviner med pengene til forgyldning af nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer?
De har jo åbenbart uanede midler, så lad dem bruge dem først, inden det offentlige træder til.

Pia Svendsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Claus Gårde Henriksen, Bodil Waldstrøm, Espen Bøgh, Hans Aagaard, Jens Erik Starup og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Det er uskønt og dybt usmageligt at være vidne til sammenrendet af politikere og medieverdenen, der står sammen når det gælder om at rage til sig fra skatteborgerne i dette land