Læsetid: 3 min.

Danmark fjerner transkønnethed fra sygdomsliste

Transkønnede er de senere år blevet mere synlige i medier og populærkultur end nogensinde før. Nu går Danmark enegang i verden og fjerner transkønnethed fra listen over psykiske sygdomme. ’Det kan vi bestemt godt tillade os at være stolte af,’ lyder det fra sundhedsministeren
23. december 2016

Fra nytår fjerner Danmark – som det første land i verden – transkønnethed fra listen over psykiske sygdomme. En beslutning, som kommer efter, at det ikke er lykkedes Danmark at få FN’s Sundhedsorganisation WHO til at gøre det samme før tidligst i 2019.

»Det sker i denne omgang kun i Danmark, men vi arbejder stadig hårdt på også at få de øvrige WHO-lande med på vognen,« siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

»WHO har allerede vist gode takter, men det har desværre ikke været muligt for WHO at handle så hurtigt, som vi ønsker fra dansk side. Vi går derfor nu dansk engang i sagen – og det kan vi bestemt godt tillade os at være stolte af.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sikke en god nyhed.

Det er en kamp verden over, at være transseksuel og ikke mindst i Danmark.

Vi har her på siden hørt få beretninger om den transseksuelle. Jeg husker tydeligst en artikel om en mor der fortalte om hendes dreng på 3 år, som forsøgte at klippe sin tissemand af, ved at sætte den i dørkarmen og smække døren.

Det er udfordrende at være markant anderledes end "de andre" og vi lever stadig i en verden hvor minoriteter bliver stigmatiseret i sådan en grad, at det ofte fører til et liv i samfundets sidespor.

For et par år siden lavede min kammerat og jeg 3 små dokumentar om transseksuelle i Iquitos, Peru.
Her bor hundredevis af LGBT folk, som midt i denne Amazonas ø, har fundet et smalt håb, om et nogenlunde værdigt liv blandt andre af deres "slags".
...Selvfølgelig alle med drømmen om en dag at flytte til storbyen.

De 3 film har en længde på cirka 5 minutter hver og i kan se dem her:

#1
https://vimeo.com/185365068

#2
https://vimeo.com/185365069

#3
https://vimeo.com/185365070

God nyhed på lille juledag og så i alle have en glædelig og god jul :-)

Thomas T. Jensen

Det er snart ikke til at forstå, hvordan sygdom, især psykisk sygdom, skal defineres.
Hvis man føler sig forkert i sin egen krop, er man så ikke syg?
Er seksuel dysfori ikke en sygelig tilstand, som kan/skal behandles?
Er det selve ordet "syg", som er blevet så stigmatiseret, at vi ikke formår at bruge det i rette sammenhæng mere?

Birger Klünder Karlsson

Tak til Information for oplysende artikel. Det har været svært for mig at forstå, at et parlamentsflertal kan definere psykisk sygdom, da jeg formodede dette var en opgave for videnskaben.

Var det ikke - nej, det var det nok ikke - en idé, at vi alle tildeles en psykiatrisk diagnose? Så behandler vi i stedet den raske del af patienten, man kan formode også er til stede, og gør det til et raskere raskt menneske. Uanset hvad vi indeholder eller har udenpå, så er eller burde vi være i besiddelse af kvaliteter, der burde være af værdi for os alle. Psykiatere behandler syge mennesker og har i mine øjne - og det er tillige en erfaring - ikke anden opgave end efter bedste evne at se fuldstændig bort fra, at en patient er andet end psykisk syg. Det kan man - fremgår det - så vidt jeg kan læse - også af denne artikel - gå hen og blive syg eller mere syg af.

Vi er alle varianter af skabningen mennesket. Den, der siger om fx mig, at jeg er en forkert variant, kan selv være syg i hovedet. Måske kan mine mentale evner ikke lægge arm med en psykiater og vinde, men det kan ikke berettige ham til at sparke benene væk under mig.

Tillykke til de transkønnede. Hvis verden stadig bliver smukkere, så er det også jeres skyld.

Og i grunden også tillykke til jer stakler - alle I tabere - der står i kø uden for psykiaternes venteværelser for at få en videnskabelig forklaring på jeres taberliv. Tillykke. I er ikke kun syge i hovedet. I er også idioter.

Denne kommentar røg vist ikke kun af sporet, men blev vist også stødende. Debat er ikke boksning. Boksning er klar tale og ærlig snak. Tak for ordet.