Læsetid: 6 min.

Her er Danmarks milliardærlobby, der slipper for generationsskifteskat

Regeringen vil helt afskaffe skatten på generationsskifte i nogle af Danmarks rigeste familievirksomheder. Forud er gået et årelangt lobbyarbejde fra familierne og større beløb i partistøtte til de tre partier i VLAK-regeringen i valgåret 2015
Daværende justitsminister Lars Barfoed (K) besøger direktør Peter Foss i 2011. I 2015 støttede Foss A/S partierne Venstre, Liberal Alliance og Konservative med et ukendt beløb.

Daværende justitsminister Lars Barfoed (K) besøger direktør Peter Foss i 2011. I 2015 støttede Foss A/S partierne Venstre, Liberal Alliance og Konservative med et ukendt beløb.

Joachim Adrian

10. december 2016

Nogle navne er let genkendelige som Danmarks rigeste industrifamilier, når man læser i partiregnskaberne for Venstre og Konservative i valgåret 2015.

Familienavne som Foss og Kirk for eksempel.

Andre navne ser helt upåfaldende ud.

AVK Holding. ASX14145 Aps.

Men man skal ikke tage fejl: VLAK-regeringens økonomiske støtter tæller flere familier – kendte som ukendte – hvis formuer og økonomiske magt nedarves gennem generationer.

Partiregnskaberne er meget lidt informative, hvad der gennem årene har været heftigt kritiseret af både Europarådet samt flere partier i Folketinget.

At AVK Holding og ASX14145 er nævnt i partiregnskaberne, betyder blot, at virksomhederne har støttet partierne på et kritisk tidspunkt, hvor de samlede stort ind fra deres støtter i erhvervslivet, så de kunne øge deres sandsynlighed for et godt valg. Hvor meget, de har støttet med, fremgår ikke. Kun at det er et eller andet beløb over 20.000 kroner. Sådan er reglerne.

En af Danmarks rigeste Niels Aage Kjær fra AVK-Holding til prisoverrækkelse i 2010. Hans søn har åbent talt i mod skat ved generationsskifte i familieejede virksomheder.

Helle Arensbak

Himmelhytten

ASX14145 Aps har adresse i »Himmelhytten«, et hus på 800 kvadratmeter med swimmingpool, der vender direkte mod Julsø ved Silkeborg og tilhører Niels Aage Kjær – Danmarks 23. rigeste mand med en formue anslået til 4,5 mia. kroner og efter sigende en god ven af prins Henrik og kongehuset.

I 1970 overtog han en maskinvirksomhed efter sin far. Dengang var der fire ansatte. Virksomheden har i dag ca. 2700 medarbejdere på verdensplan. Niels Aage Kjær har fire børn, som alle arbejder i firmaet og er med i ejerkredsen.

Som flere andre milliardærer ønsker han, at familiens virksomhed kan gå i arv til børnene uden at betale mere end højest nødvendigt i skatter og afgifter i forbindelse med generationsskiftet.

Faktisk gik hans søn, chefjurist Jacob Kjær, i april 2015 offentligt ud og sagde, at en stramning af beskatningen af generationsskifter som foreslået af skatteminister Benny Engelbrecht (S) kunne efterlade et helt eller delvist salg ad AVK som eneste mulighed. Men så kom valget, og skatteministeren kom til at hedde Karsten Lauritzen (V).

Jacob Kjær har ikke reageret på Informations henvendelser i sagen.

Et kig i regeringspartiernes regnskaber afslører, at båndet mellem Venstre, Liberal Alliance og Konservative og Danmarks rigeste familievirksomheder styrkedes med flere direkte donationer i det vigtige valgår 2015. Nu vil de helt afskaffe skatten på generationsskifte
Læs også

Den direkte støtte fra hans familie i lighed med flere andre af milliardærfamilierne er ellers interessant – og for nogen måske endda kontroversiel – fordi regeringen i sit nye grundlag entydigt slår fast, at den vil lette skatten, når virksomheder skal gennem generationsskifte. Faktisk er det regeringens ambition »at tage det sidste skridt frem mod 2025, så der ved overdragelse af en virksomhed slet ikke skal betales bo- eller gaveafgift eller overdragelsesafgift«.

I 2016 er der i finansloven afsat 200 mio. kroner til at tage det første skridt, og det beløb stiger til ca. 1 mia. kroner i 2020. Samlet set er der tale om en lettelse til de familieejede virksomheder på 3,1 mia. kroner.

Udover at AVK og ejerfamilien direkte har støttet Venstre og Konservative i valgåret 2015, har familievirksomheden også arbejdet målrettet for sagen i et lobbynetværk drevet af PR-firmaet Operate.

Nogen synes at have gjort noget rigtigt, når det handler om varetagelsen af deres interesser. Hvad er der egentlig sket?

Suk fra familievirksomhederne

I 2004 faldt generationsskifteskatten bort i Sverige. Det havde de familieejede virksomheder, som regner sig selv for rygraden i dansk erhvervsliv, sukket efter i årevis herhjemme: Bedre vilkår, når familievirksomheden går i arv fra far til søn eller datter.

I Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening havde de råbt op om det dræn af kapital, der risikerede at opstå i virksomheden, fordi der skulle findes penge til en skat, som de opfattede som dybt uretfærdig, fordi den alene ramte familievirksomheder. Men Dansk Industri repræsenterede et hav af forskellige virksomheder, hvoraf flere og flere af de største blev børsnoteret, solgt til kapitalfonde eller udenlandske ejere, og som havde andre spørgsmål, der var højere på agendaen.

I 2007 stiftede en gruppe af familieejede virksomheder foreningen Family Business Denmark. Foreningen har ikke alene arbejdet for afskaffelsen af generationsskifteskatten – den ønsker også at klæde ejerfamilierne bedre på til generationsskifte, udveksle erfaringer og f.eks. uddanne familierne til at kunne deltage i en professionel bestyrelse.

Der var altså ikke i første omgang tale om en hardcore lobbygruppe. Bestyrelsesformand Anders Bruun – 3. generation og bestyrelsesformand for bilimportøren Interdan Holding – siger, at sigtet var bredt.

»Det var helt enkelt et ønske om et bedre generationsskifte for min datter, som skal overtage virksomheden efter mig, end det, jeg gennemførte med min far.«

Men Family Business Denmark har også deltaget aktivt i kampen for at få nedsat skatten på generationsskifte og tager gerne en del af æren for, at det er lykkedes.

»Det er en kamp, der ikke alene er vundet af os. Men vi har ført en god dialog med de borgerlige partier.«

Foreningen har ikke ønsket at styrke dialogen ved hjælp af kontant støtte til partierne.

»Det er er slet ikke noget, vi ønsker at gøre. Det er en kamp, der bedst vindes på argumenter,« siger Anders Bruun.

Netværk køres af Operate

I 2012-2013 begyndte nogle af de allertungeste familieejede virksomheder at synes, at der skulle ske noget mere. Der var stor utilfredshed med regeringens politik på området. Utilfredsheden var størst blandt de virksomheder, der selv stod for at skulle give stafetten videre. Derfor gik de sammen om at stifte et netværk, som køres af PR- og lobbyfirmaet Operate.

Operate gik professionelt til værks og begyndte med at producere ny viden på området – en brændende platform, der kunne skabe forståelse for behovet for forandring.

Peter Foss – ejer af Foss A/S og fra familien, der menes at være Danmarks 10. rigeste med en formue opgjort til 8.2 mia.– ønsker ikke at lade sig interviewe af Information, men skriver i en email:

»23.000 familieejede virksomheder står over for et generationsskifte i de kommende 10 år, hvilket vil berøre ca. 300.000 arbejdspladser. Så det er godt, at politikerne er opmærksomme på, at generationsskifteskatten hæmmer virksomhedernes investeringer og truer især små og mellemstore virksomheder rundt omkring i landet med lukning.«

Den fortælling kan man bl.a. læse på hjemmesiden igenerationer.dk, der drives af Operate. Blandt Danmarks 50 rigeste er 17 familievirksomheder medlem af netværket. Disse ejerfamiliers formue kan opgøres til ca. 161,5 mia. kroner ud fra Berlingskes liste over Danmarks rigeste i 2016.

Men ud over medlemskabet af Operates netværk, som de familieejede virksomheder betaler for, er der flere som i lighed med AVK og Kjær-familien direkte har støttet VLAK-partierne økonomisk i det vigtige valgår 2015.

Foss A/S har støttet Venstre, Liberal Alliance og Konservative med et ukendt beløb, fremgår det af partiregnskaberne for 2015. Et andet Operate-netværksmedlem Kirk Kapital, som bl.a. ejes af Kjeld Kirk Kristiansens nevø Anders Kirk Johansen, har tilsvarende støttet Liberal Alliance.

Har disse familieejede virksomheder i realiteten fået en nedsættelse af generationsskatten som tak for den direkte partisstøtte til de borgerlige i valgåret?

Ikke ifølge Peter Foss.

»Den er skudt helt ved siden af. Vi arbejder for at sikre vækst og arbejdspladser i forbindelse med generationsskifter i landets 60.000 familieejede virksomheder. Den problemstilling er politikerne heldigvis lydhøre over for, ligesom de jo også lytter til andre vigtige samfundsdagsordener.«

Lobbyister skaffe goder

Operates egen undersøgelse af lobbyisme i 2015 viste, at syv ud af 10 folketingspolitikere oplever, at lobbyister har meget høj, høj eller nogen indflydelse på de politiske beslutninger, som de er med til at træffe – og et flertal ser stadig lobbyister som en fordel for den politiske proces. Men 48 procent af folketingspolitikerne svarede også, at lobbyister skaffer goder til snævre interesser på andres bekostning.

Undersøgelsen fra sidste år er pudsigt nok lavet af den Operate-medarbejder, som i dag driver netværket for familievirksomhederne.

Professor Asbjørn Sonne Nørgaard, Institut fra Syddansk Universitet, peger på, at de allerstørste virksomheder systematisk har mange flere kontakter til både politikere og statslige myndigheder end gennemsnittet.

»De store virksomheder har tætte netværk med det politiske system.«

Lektor Karina Kosiara-Pedersen fra Københavns Universitet har siddet med i et ekspertudvalg om reglerne for partistøtte.

»Der er brug for transparens omkring beløbenes størrelse, så vælgerne kan tage stilling til, om det skal have betydning, når de skal stemme. Folketinget har netop forhøjet støtten til partierne, så det ville være et godt tidspunkt at få mere åbenhed i partiernes regnskaber for at undgå mytedannelse og mistillid.«

Politisk skaber sagen nu røre. Enhedslistens Rune Lund er netop udnævnt til fondsordfører og vil til bunds i hele området.

»Mens vi andre har haft travlt med kontanthjælpsloft og regeringens besparelser i det offentlige, hvor der ikke længere er råd til noget som helst, har en lille gruppe af Danmarks rigeste kørt deres egen lille klassekamp fra oven og opnået en skattelettelse i milliardklassen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Sup Aya Laya
  • David Zennaro
  • Carsten Pedersen
  • Benno Hansen
  • Torben Skov
  • Bastian Barx
Sup Aya Laya, David Zennaro, Carsten Pedersen, Benno Hansen, Torben Skov og Bastian Barx anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg ser en fremtid hvor valget står mellem topskat eller guillotine...

Alan Strandbygaard, Carsten Mortensen, Torben Skov og Bastian Barx anbefalede denne kommentar
Torben Pedersen

Jeg føler mig hensat til en bananstat

Sup Aya Laya, Carsten Pedersen, Benno Hansen, Torben Skov, Bastian Barx, Finn Lindberg og Egon Stich anbefalede denne kommentar

Når beslutningen er i hus modtager Ja-partierne et par kasser champagne af den bedste - uden afsender. De menige folketingsmedlemmer skal også smage magtens sødme.

Hvis Danmark bedømmes som verdens mindst korrupte land, betyder det ikke , at der ikke er korruption.
Det er tydeligt bevist her!!

Elisabeth Andersen, Estermarie Mandelquist, Carsten Wienholtz, lars søgaard-jensen, Carsten Mortensen, Torben Skov, Bastian Barx og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Det er mig en gåde hvorfor op mod 50% af den danske befolkning stemmer på partier som udelukkende varetager de 10% rigeste danskeres interesser.

Elisabeth Andersen, Jens Falkenberg, Ken Sass, Bjarne Jensen, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Jørn Andersen, Carsten Wienholtz, Carsten Pedersen, Vibeke Hansen, Flemming Berger, Carsten Mortensen, Hans Larsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Det er da meget sødt, at der arbejdes så meget for vilkårene hos især små og mellemstore familievirksomheder.

Jeg må desværre erkende, at jeg er temmelig uvidende om, hvordan systemet er i dag, men hvis det ikke i forvejen er sådan, så kunne man overveje en progressiv løsning på generationsskifte problemet.

De større virksomheder ender nok med en lidt dyrere løsning end i dag, mens de små og mellemstore får det lidt billigere.

Det må være en løsning alle kan være glade for? Det handler jo især om at sikre de små og mellemstore virksomhed, der ellers vil være stå overfor en potentiel lukning.

Rart at se, at nogle af landets absolut rigeste stadig har overskud til at trække lidt mere af læsset!

Eller.. har jeg misforstået noget?

En stillingtagen til dette kræver afklaring af om milliarderne bliver brugt til gavn for landet - eller til spekulation (måske ud over landets grænser) i at penge avler flere penge og forstyrrer de økonomiske tilstande, måske endda gennem svindel, har det intet med denne sag at gøre.
Sidstnævnte må samfundet regulere gennem skattevæsenet (hvis det overhovedet evner dette)

Men så længe formuerne bliver i selskaberne til gavn for firmaets sundhed og dermed de ansatte og hele samfundet, bør der ikke betale afgifter overhovedet - oven i den omfangsrige beskatning !
Dette gælder alle - store som små firmaer - hvor arveafgifter kan tage livet af firmaet, når driften ikke kan betale. F.eks landbrug og mindre virksomheder af enhver art.
De værdier, der trækkes ud til løn og udbytte på alle niveauer, beskattes jo som personlig indtægt.
I socialisters øjne er alle rige onde og samfundsskadelige - ren misundelse.

Michael Kongstad Nielsen

Arv er en af de fire måder, ejendomsret kan overdrages på: 1) almindelig handel, 2) ufyldestgjort kreditors overtagelse, 3) gave og 4) arv. I alle 4 tilfælde er der beskatningsregler og diverse undtagelser. Men hvorfor skal den arveberettigede stilles særlig gunstigt, set i forhold til andre overtagere? Det kan kun skyldes, at man ønsker at give familien en særstatus i strid med "alle mennesker er født lige", som der står i de store menneskerettighedserklæringer.

Elisabeth Andersen og Carsten Pedersen anbefalede denne kommentar

Leo Nygaard, Du skrev vist lige: i kapitalisters øjne er alle socialister onde og samfundsskadelige. Det synes jeg er lidt generaliserende.

Dan Jensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Det er i indeværende sammenhæng interessant at læse det interview Berlingske Tidende bragte den 26. oktober, 2016 med Lars Larsen (måske bedre kendt som Dyne-Larsen), der for nylig har meddelt, at hans virksomhed ikke skal overtages af hans børn, men af en fondsbestyrelse. Larsen fremhæver i denne forbindelse bl.a.:

”Jeg har set nok elendigheder omkring de gamle systemer, hvor det altid er den førstefødte, der skal overtage en virksomhed. Og det ville da være meget mærkeligt, hvis det lige skulle være den bedste.”

Det er her en vigtig sondring Lars Larsen indirekte gør sig til talsmand for: sondringen mellem erhvervsinteresser (produktion) og erhvervsfolk (profit). De moderne ny-liberalister (eller hvad vi nu ellers skal kalde dem), som vi finder i regeringen, forstår ikke denne sondring og tror tilsyneladende, at når blot man forkæler erhvervsfolket med favorable skattevilkår m.m., styrkes produktion automatisk. Det gør den ikke, hvilket allerede en af de klassiske liberale tænkere – Adam Smith – var fuldt ud klar over.

Lars Larsen kommer i det samme interview også med andre interessante indspark til dagens erhvervspolitiske debat (hvis man ellers kan kalde det en debat…):

”Jeg har skabt min virksomhed i Danmark. Og jeg synes, det er noget forbandet svineri, når de, der – når de har tjent godt – flygter ud af landet til andre lande. Jeg synes faktisk, de er halvidioter. Det er ikke bedre at drive virksomhed i udlandet. Overhovedet ikke. Danmark bliver bedre og bedre på alle punkter";

”Hvorfor tror du, at de store IT-selskaber begynder at etablere sig i Danmark? Det er, fordi vi har knaldgode vilkår. Minimal beskatning, fantastisk internationalt dygtigt personale. Vi har det hele til rådighed. Jeg skal ikke have flyttet min virksomhed nogen steder, det kommer aldrig til at ske.”

Elisabeth Andersen, Jonathan Smith, Henrik Brøndum, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Wienholtz, Bill Atkins, Vibeke Hansen, Finn Hansen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Ved død kan der blive udbetalt et symbolsk beløb til arvingerne, resten skal indgå i fællesskaberne, hvorfor er det svært at forstå.

Hvis landmandssønnen arver den fædrende gård, men ikke kan betale afgiften, må han måske opgive.
Så kan gården sælges til en kapitalfond eller en anden investor på tvangsauktion.
Var det meningen ?

Finn Hansen, 17.09 - Forstår ikke meningen med din omskrivning
Svar - Jo, begge udgaver er generaliserende. Men din er helt forkert.

Hans Aagaard og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Om arvede milliarder bliver geninvesteret eller i det udland hvor de frit kan flyttes til og hvor profitten er et par procent større??

Tja, hvad viser erfaringen og hvad tror du selv??

Nogle mennesker tror stadig de er fri for EUs overherredømme.......rimer på drømme

Flemming S. Andersen

Om arvede milliarder bliver geninvesteret her i landet eller i det udland hvor de frit kan flyttes til og hvor profitten er et par procent større??

Tja, hvad viser erfaringen og hvad tror du selv??

Nogle mennesker tror stadig de er fri for EUs overherredømme.......rimer på drømme

Michael Kongstad Nielsen

Leo Nygaard skiver d. 10. december, 2016 - 19:55:
Hvis landmandssønnen arver den fædrende gård, men ikke kan betale afgiften, må han måske opgive.
Så kan gården sælges til en kapitalfond eller en anden investor på tvangsauktion.
Var det meningen ?

Nej, det var ikke meningen, Derfor bør ejerne af landbrugsejendomme
holde deres ejendomme i god stil og stand, så de ikke behøver let generationsskifte for at overdrage ejendommen til andre..

Et meget vigtigt argument mod ændrede beskatningsregler, er reglernes incitament til at oprette fondsejede virksomheder. Fondsejerskab er et effektivt værn mod udenlandsk opkøb af danske virksomheder og arbejdspladser. Og det er mere end tvivlsomt, om store virksomheder, som Novo, Carlsberg, Lego, Lundbeck, Ecco eller Velux med mange flere, havde været på danske hænder, hvis de blot havde været ejet af en spredt aktionærkreds.

Man kan konstatere at der i det danske folketing sidder politikere der undergraver Danmarks økonomi, dels ved at fremme udenlands opkøb af danske virksomheder, og dels ved salg af statsdrevne virksomheder. Disse kollaborerende politikere - personer som Lars Løkke og Bjarne Corydon - bør straks detekteres og smides ud af det danske folketing ...hurtigst muligt.

MKN - Hvad mener du. Du kender da landbrugets gæld. Det er realiteterne der tæller, ikke ønsketænkning om virksomhedernes økonomi - store som små.

Når der her i tråden spørges til om der er flertal for det i Folketinget ?
Er det egentlige spørgsmål ikke nærmere: Hvor meget koster et sådant flertal ?

Elisabeth Andersen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Søren S. Andersen

Det er selvfølgeligt uretfærdigt, at kun de rige slipper for at betale boafgift i forbindelse med arv. Ingen burde betale boafgift. De penge, der arves, tilhører slægten og er allerede blevet rigeligt beskattet, før der arves. Det er for dårligt, at folk, der har mister deres kære, skal have pålægges at betale boafgift og derved pålægges en hård og uretfærdig afgift. De efterladte har det hårdt nok i forvejen.

Søren S. Andersen, de virksoheder der er skabt, tilhører de mennesker der har skabt dem, og derfor bør virksomhederne i det mindste arbejde i samfundets tjeneste som fondsejede virksomheder.

Send nu bare politiet ud i morgen klokken 4:55 efter de der privatmilliarder minus én per ejer, det er ikke sådan at nogen skal ruineres, hvis der faktisk er tale om reelt ejerskab af reele værdier, og så tag den derfra. I vil forbavses over hvor lidt undsætning de vil opleve.