Læsetid: 2 min.

Danmarks rigeste gav støtte til regeringspartier. Nu slipper de for skat ved generationsskifte

Partierne i VLAK-regeringen modtog direkte støtte fra nogle af de rigeste familievirksomheder i Danmark i valgåret 2015. Nu vil de helt afskaffe skatten på generationsskifte
Et kig i regeringspartiernes regnskaber afslører, at båndet mellem Venstre, Liberal Alliance og Konservative og Danmarks rigeste familievirksomheder styrkedes med flere direkte donationer i det vigtige valgår 2015. Nu vil de helt afskaffe skatten på generationsskifte

Et kig i regeringspartiernes regnskaber afslører, at båndet mellem Venstre, Liberal Alliance og Konservative og Danmarks rigeste familievirksomheder styrkedes med flere direkte donationer i det vigtige valgår 2015. Nu vil de helt afskaffe skatten på generationsskifte

Rune Aarestrup Pedersen

10. december 2016

Båndet mellem Venstre, Liberal Alliance samt Konservative og Danmarks rigeste familievirksomheder styrkedes i det vigtige valgår 2015 med flere direkte donationer.

Det viser et kig i partiernes regnskaber.

Ud over bidrag fra de store organisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv kom nye bidrag fra de familieejede virksomheder Foss A/S til Venstre, Liberal Alliance og Konservative, AVK Holding til Venstre og Konservative samt Kirk Kapital til Liberal Alliance.

Man kan ikke se størrelsen på de enkelte donationer, men det fremgår af regnskaberne, at det i valgåret lykkedes V og K at fordoble deres indtægter fra bidrag til knap 20 mio. kroner.

Daværende justitsminister Lars Barfoed (K) besøger direktør Peter Foss i 2011. I 2015 støttede Foss A/S partierne Venstre, Liberal Alliance og Konservative med et ukendt beløb.
Læs også

I årene op til valget oppede de rigeste familievirksomheder interessevaretagelsen og stiftede et nyt netværk, drevet af pr-firmaet Operate, for at få ændret beskatningen på generationsskifte.

Det er VLAK-regeringen nu godt i gang med. Frem til 2020 vil en lempeligere beskatning koste staten ca. 1 mia. kroner årligt.

Det er planen helt at droppe skatten, fremgår det af regeringsgrundlaget. Såvel Foss A/S som AVK og Kirk Kapital var blandt stifterne af Operate-netværket. 18 medlemsvirksomheder i netværket ejes af familier blandt Danmarks 50 rigeste, og deres formue skønnes at udgøre 161,5 mia. kroner tilsammen.

Peter Foss, ejer af Foss A/S, afviser enhver kritik af, at de familieejede virksomheder får noget igen fra VLAK-regeringen for deres bidrag til regeringspartierne.

»Den er helt skudt ved siden af.«

Operate offentliggjorde selv i 2015 en undersøgelse, hvor 47 pct. af de deltagende folketingsmedlemmer svarede, at lobbyister skaffer goder til snævre interesser på andres bekostning.

Tætte netværk

Professor Asbjørn Sonne Nørgaard, Institut fra Syddansk Universitet, peger på, at de allerstørste virksomheder systematisk har mange flere kontakter til både politikere og statslige myndigheder end gennemsnittet.

»De store virksomheder har tætte netværk med det politiske system.«

Lektor Karina Kosiara-Pedersen fra Københavns Universitet har siddet med i et ekspertudvalg om reglerne for partistøtte.

»Der er brug for transparens omkring beløbenes størrelse, så vælgerne kan tage stilling til, om det skal have betydning, når de skal stemme. Folketinget har netop forhøjet støtten til partierne, så det ville være et godt tidspunkt at få mere åbenhed i partiernes regnskaber for at undgå mytedannelse og mistillid.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
Pia Qu anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er ikke just et kæmpe chok.

Har Information - eller andre - kigget på, hvor store bidrag netværket har givet til oppositionen? Som sammenligningsgrundlag.

Nepotisme, korruption - en svinestreg ud af mange. Danmarks rigeste har sku tabt jordforbindelsen.
Vi må snart støve guillotinen af igen.

Espen Bøgh, René Skov, David Zennaro, Egon Stich, Søren Andersen, Peter Knap, Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Jo Troels, det virker dog en smule mærkeligt hvis en rigmand fandt det formålstjenligt at støtte LA med et beløb og så også støtte EL med et tilsvarende - det er vel ret beset spild af penge !

Nu må det efterhånden været gået op for de mest tungnemme i dette land, at vi er lige så gennem korrupte som de sydeuropæiske lande. Kun underklassen skal bidrage, og overklassen kan nøjes med at rage!

René Skov, David Zennaro, Egon Stich, Finn Lindberg, Torben Arendal, Søren Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Arne Lund, Helene Kristensen, Søren Fosberg, Torben Skov, Flemming S. Andersen, Anne Eriksen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Man kan spørge sig selv - har et nyfødt barn i Danamark gjort sig mere fortjent til velstand og gode muligheder end et andet nyfødt barn.

Hvis vi følger logikken at man skal gøre sig fortjent til sine muligheder, så er svaret selvindlysende.

Hvis vi følger logikken om at man skal kunne arve sig til privilegier, uanset ens indsats her i verden, sådan som det var før det civiliserede samfund og demokratiets begyndelse, så burde arveafgift helt afskaffes.

Nu er alting ikke så sort/hvidt, og en 100% konfiskering af arv er måske ikke vejen. Men det bliver sort/hvidt hvis man helt afskaffer arveafgiften.

Så får vi et aristokrati, der ikke anerkender at deres mulighed for at have skabt den kæmpe formue de har, hvad end den også har skabt fordele for samfundet undervejs, (hvilket de internt retfærdiggør urimeligheden med, så de fortsat kan opfatte sig som ordentlige mennesker), er et resultat af det samfund der har givet gratis uddannelse, sundhed med mere til de ansatte virksomhederne har draget nytte af, foruden dem selv.

For ingen kan vel bedrage sig selv til at tro, at det alene er deres indsats der har skabt disse kæmpeformuer, og at deres arbejdsindsats er en million gange mere værd, end hvad en anden kunne have skabt i deres sted. Eller kan de?

Torben Arendal, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Søren Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Allan Stampe Kristiansen, Søren Fosberg, Torben Skov, Viggo Okholm, Niels Duus Nielsen, Dan Jensen og Poul Cohrt anbefalede denne kommentar

Køb V - LAK og du er sikret for fremtiden - spar penge, send dem i sikkerhed - alt kan lade sig gøre - invester i fremtiden!
FØJ

René Skov, Egon Stich, Finn Lindberg, Søren Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Helene Kristensen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Kim Houmøller

Danmark har været fri for korruption, svindel, bedrag, nepotisme, urimeligheder og forfordeling i hele min levetid, alene fordi danskerne behændigt kalder disse ting for noget andet end man gør andre steder.
Derved bliver deres idyl ikke forstyrret.

Martin Mørch, Ken Sass, Christel Gruner-Olesen, David Zennaro, Egon Stich, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Søren Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Arne Lund, Torben Skov og peter hansen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Hvad er demokratiet, det ser ud de folkeslag som kemper for demokrati tror at det betyder al magt (og al rigdom) til folket. Men det er ikke tilfældet i de "allerede demokratiske lande". I Tunis feregår hverdag strejker for lønforhøjelse, og´det sker hele tiden, godt hjulpet at der er kun en fagforening i landet; og kamp for lønforhjelse stopper ikke før kasse er tom. De ser ud at både regering og arbejdsgivere giver´efter.

Bjarne Bisgaard Jensen

I de kredse vi her beskæftiger os med er dette blot business as usual. Det gensidige rygklapperi mellem kapitalen og det ledende politiske segment plus størstedelen af den såkaldte frie presse, er det helt forventede output, at tjenester selvfølgelig skal honoreres.
Mangler der klejner i kassen kan vi altid skaffe dem ved at klemme lidt yderligere på "velfærden", forringe lærlingelønninger, efteruddannelsesmuligheder etc. for de der i forvejen har mindst. Det er der altid konsesus om

Holger Madsen, Egon Stich, Torben Arendal, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, Estermarie Mandelquist, Allan Stampe Kristiansen, Helene Kristensen, Torben Skov, Niels Duus Nielsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Sicilianske tilstande. Mon ikke snart det er på tide, at Transparancy International nedgraderer DK - med de stedse flere sager om bestikkelser og korruption, så kan DK ikke gøre sig fortjent til den høje placering på verdensranglisten.

Espen Bøgh, Torben Arendal, Flemming Berger, Anne Eriksen og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar

Lad os så få et valg, så vi kan få stemt de samme partier ind igen. Så kan de lære det, de politikere.

Flemming Berger, Anne Eriksen og Søren Andersen anbefalede denne kommentar

@Dan Jensen

Jeg tænker ikke det ville være spild af penge, hvis man derved sikrede sig sin ønskepolitik (måske i forskellige klæder og med andre ord) uanset, hvilke partier, der måtte ende som regering.

Derfor virkede det som en relevant sammenligning.

Jeg savner rationalet bag arveafgiften.

Der er tale om en skat på penge/formue, der allerede er beskattet en gang.

Hvis jeg arver 100.000 kr. fra min far - penge han har tjent ærligt, og som han har betalt skat af - hvorfor skal jeg så betale en afgift til staten for det? Hvad har staten med de penge at gøre?

Hvis jeg vælger ikke at bruge de 100.000 kr., og senere i livet vælger, at mine børn skal arve pengene minus arveafgiften, og de gør det samme, og deres børn gør det samme etc., hvad er så rationalet bag, at staten med tiden vil konfiskere mere eller mindre hele beløbet?

Pengene er som bekendt allerede beskattet, så jeg kan simpelt hen ikke se det rimelige i, at de skal beskattes igen og igen, alene fordi de skifter ejermænd.

Jan Hansen. Der er ikke noget rimeligt i, at nogle vælter sig rigdomme mens andre sulter. Der er heller ikke noget rimeligt i, at dygtige og kompetente folk må tilbringe en et arbejdsliv som opvaskere, mens rigmandsbørn får alle samfundets betydningsfulde poster uanset om de er kompetente eller inkompetente.

Der er ikke noget rimeligt i, at Kirk børnene kan formøble 15 millioner kr. mens de leger "forretning" og undervejs involvere andre menneskes tilværelse i deres leg.
Der er i det hele taget intet rimeligt i vores eksistens, men vi kan tilstræbe en rimelig byrdefordeling. Derfor skatter og arveafgifter. Et andet samfund kunne være et, hvor du overhovedet intet fik, fordi din far havde en nabo, der var stærkere end dig, som med magt tog, hvad der var af brugbare efterladenskaber i boet.

Peter Knap:
Faktum er, at man beskatter penge, der i forvejen er blevet beskattet.
Det kan jeg ikke se det rimelige i. Uanset om det er 100.000 kr. eller 10.000 kr. eller 1 krone.
Faktum er også, at nogen arbejdere hårdere end andre, at nogen er dygtigere end andre og at nogen er heldigere end andre. Derfor tjener nogen flere penge end andre gør - men pengene bliver beskattet. Man kan diskutere, hvor tung skattebyrden skal være fra nu af og til dommedag, men det gør ingen forskel: Pengene, der videregives i arv, er beskattet efter alle kunstens regler.
Jeg kan ikke se, at staten med nogen som helst rimelighed kan forlange andel i penge, blot fordi de bliver arvet, forudsat at pengene naturligvis er tjent ærligt og redeligt, og løbende er beskattet (herunder evt. renteindtægter).

Det er i øvrigt også værd at bemærke, at Informations artikel fokuserer på de absolut rigeste familier i Danmark. Men det her handler jo ikke kun om dem. Det her handler først og fremmest om ganske almindelige, hårdtarbejdende mennesker, der gennem deres liv formår at lægge lidt til side. Folk i helt almindelige stillinger; lønmodtagere og selvstændige.

Så jeg spørger igen: Hvad er rationalet i at beskatte penge, der allerede er beskattet, blot fordi de går videre fra den ene generation til den næste?

I princippet skulle skatten være betalt for værdierne i tilfælde af en arv, udover kommende formue beskatning.
Man kunne også stille det principielle spørgsmål: Hvorfor denne ophobning af værdier?

Er topskatten virkelig det problem den udstilles for?

De første 276.600 kr. er afgiftsfri ved arv til børn.
Resten skal der betages afgift af. Godt system, ellers havde hovedparten af os stadig været fæstebønder uden ret til ret meget.
Så betal din arveafgift og glæd dig over, at du ikke er ganske almindelig jævn egypter.

Karsten Aaen, Lars Bo Jensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Jan Hansen - det er jo netop ikke sort/hvidt.

Man kunne godt lave lovgivning der sikrede at dine hårdtarbejdende lønmodtagere eller iværksættere der prioriterede at efterlade noget til deres børn ikke bliver beskattet så meget som. Sådan lovgivning findes allerede i et vist omfang.

Men når det kommer til milliarder - den slags penge sikrer en arbejdsfri tilværelse, idet man alene ved at investere dem rimeligt sikkert kan få formuen til at vokse ganske markant, selv med et eksorbitant forbrug. Husk på at bare et afkast på 1 promille over inflationen er en million kroner.

Over tid til tredje generation kan man så overlade en endnu større formue og så fremdeles, fordi en tip tip oldefar eller -mor gjorde en god indsats. Sådan skabes langsomt og sikkert et aristokrati og ikke et meritokrati.

Og dertil kommer at man ikke tjener milliarder forudsætningsløst, men i endnu højere grad end andre lukrerer på uddannelsessystemer, sundhedssystemer, infrastruktur etc., fordi man involverer en masse ansatte og vareudveksling.

Imens fattes riget penge. Det er ikke en klog eller overskudsagtig eller ordentlig prioritering, det er sløseri og grådighed.

Det skal kunne betale sig at arbejde, lyder regeringens slogan, men det kan det ikke hvis du får mere end du kan bruge, alene ved dit dåbscertifikat. Det virker en smule hyklerisk.

Det er jo ikke sådan at en progressiv arveafgift efterlader milliardarvinge i nød. De vil stadig være de rigeste i landet, med de bedste kort på hånden for at beholde den position, eftersom penge avler penge. Og så behøver de endda ikke forskanse sig i "gated communities". Det er da en rigtig god deal for milliardarvingene allerede.

Der er tilsyneladende mange herinde, som synes at det er korruption, når nogen støtter borgerlige partier - mens det er helt OK at fagbevægelsen økonomisk og på anden vis støtter socialdemokratiet og andre "røde" partier. Og som synes, at det er helt naturligt, at socialdemokratiets ledelse gør hvad de kan for at please fagforeningspamperne.

Der er samtidig en hel del, som synes, at beskatningen af ærligt tjente penge kun kan være for lav, og at det er helt rimeligt, at alle, der tjener mere end dem selv - eller har skabt sig en formue ved hårdt arbejde - tvinges til at aflevere en stadig stigende andel af pengene til et offentligt system, som er ude af kontrol og bare poster penge i det ene og det andet (udover en del fornuftige ting!).

"Argumenter" som "de skal beskattes fordi de skifter hænder", "glæd dig over, at du ikke er en egypter", "hvorfor denne ophobning af værdier" er tomhjernet ævl - formodentlig drevet af misundelse og af den vrangforestilling, at fordi man tjener godt og/eller er rig er man dum, hjerteløs og grådig.

Det er sgu trættende at høre på!

Jens Winther

Jeg kan egentlig godt følge dine argumenter, men når borgere i dette land får frataget deres pensionsopsparing pga. sygdom, skavanker, uheld, folkesygdommen depression, og dødsfald blandt sine allernærmeste, så fungere sammenhængskraften ikke mere.
Men det er vel heller ikke meningen i det neoliberale samfund (konkurrencestat)

Jeg har fået frataget min pensionsopsparing pga, et uheld og efterfølgende skavanker. Dette til trods for at både læger og kirug sagde at et års genoptræning kunne forventes.

Da jeg spurgte jobc hvad dette ville betyde fik jeg at vide at kontanthjælp ventede, men at dette stort set ingen betydning havde. For første gang i mit liv på kontanthjælp, og som enlig forsørger.

Det havde det så alligevel.

På opfordring fra min tandlæge gik jeg til kommunen for at søge det der hedder "enkeltydelse".

På ydelseskontoret blev jeg moraliseret om min "dyre" lejlighed og dyre briller ???

Haps, sagde det. Så blev min kontanthjælp stoppet og jeg skulle leve af pensionsopsparingen.

jeg har til tider arbejdet hårdt og længe. Totalt forgæves.

Når jeg så læser denne artikel og andre af samme skuffe bliver jeg sq harm.

Det offentlige virker ikke, kan der læses igen og igen. Men vågn dog op!

Det er jo især Venstres strategi at underminere og skabe så meget mistro i mellem borgere/skatteydere, at borgerne mister tilliden.
Det gør partiet så ved at indføre en DDR model med kapitalistisk fortegn i offentlige og statslige instutioner.
Denne mistro skal således bane vejen for afvikling og privatisering.

10-15 år har dette felttog taget, og nu begynder det at virke.

Kristian Jensen, 3 X næse finansminister, og måske kommende statsminister i dette land skrev fornyeligt i denne avis, at "Neoliberalismen lever og har det godt".

Jeg kan med garanti sige, at det havde han ikke turdet skriver før, under, og lige efter finanskrisen.

Men danskerne lider af kronisk hukommelses tab og skal derfor ikke have politiske argumenter, men blot have gentaget det samme budskab, igen, igen, igen, og igen. Det virker.

Jeg orker ikke at skulle starte for fra. Det er ikke det værd i et land hvor det, at arbejde sig halvt ihjel, for mange er blevet en rollemodel.

Ps. Konkurrence betyder rivalisering. Det rimer ikke særligt godt på en velfærdsstat som bygger på tillid. Tillid er bla. og netop det som har gjort dette og de øvrige skandinaviske lande velstående.
Men det virker som om at halvdelen af befolkningen er ved at tage "Trickle down ideologien til sig.

Det kan kun ende i noget snavs, og det vil det logisk set også.

Flemming S. Andersen, Troels Larsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Ivan Nielsen, hvor har du ret.
Det er ok med hårdt arbejde, men lever man i et samfund med disse kvaliteter og intet synes at ændre sig i fremtiden - så mister man modet.

Danskerne er vel blevet handlingslammede og kan ikke se, hvor ændringerne skal komme fra. Alt andet lige, så skal en del politiske partier oppe sig gevaldigt - og det er også svært at se...

Arveafgift er en uretfærdig skat, fordi det handler om ekstrabeskatning på penge der allerede er tjent, blot fordi indehaveren dør, men når det så er sagt, så er det også uretfærdigt, for ikke at sige direkte ademokratisk og korrupt at man kan købe sig til lovgivning.

@Charlie White, vil du forbyde mennesker at være rige? Det ville være mere formålstjenligt at indføre et forbud mod dumhed..

JW det kan så udledes at du ikke synes der skal være loft på formuer, det da i orden du synes.

Men om det giver dig ret til at kalde folk dumme, mindre kloge er nok tvivlsomt, det fortæller nok mere om dig.

Det svært at se hvad du vil sige i virkeligheden, men held og lykke med det.