Læsetid: 5 min.

Dement 78-årig skal betale sagsomkostninger i sag, selv om hun ikke straffes

Utilregnelig i gerningsøjeblikket. Sådan siger Retten i Glostrup om en ældre kvinde, der har overfaldet en sundhedshjælper. Men selv om hun ikke kan straffes på grund af sin demens, skal hun alligevel betale sagsomkostningerne, og det vil flere retsordførere nu have nærmere belyst
I slutningen af maj 2016 blev en ældre kvinde i en domsmandssag fundet skyldig ved Retten i Glostrup i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1. Kvinden var dog forinden fritaget for at møde frem i retten, fordi, som hendes læge skrev i en erklæring, »hun er uden bevidsthed om sine handlinger« og »behøver hjælp til alle funktioner i dagligdagen«. Alligevel skal hun dække sagens omkostninger

I slutningen af maj 2016 blev en ældre kvinde i en domsmandssag fundet skyldig ved Retten i Glostrup i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1. Kvinden var dog forinden fritaget for at møde frem i retten, fordi, som hendes læge skrev i en erklæring, »hun er uden bevidsthed om sine handlinger« og »behøver hjælp til alle funktioner i dagligdagen«. Alligevel skal hun dække sagens omkostninger

Line Høstrup/iBureauet

6. december 2016

Om aftenen den 30. juli 2015 overfaldt en 78-årig dement kvinde en social- og sundhedshjælper, der arbejdede som vikar på det plejehjem i Rødovre, hvor den ældre kvinde er anbragt.

Social- og sundhedshjælperen fik et slag i nakken og blev hevet i håret, og lidt senere samme aften rev den ældre kvinde hjælperen på underarmene og slog hende flere gange på kroppen.

Knap tre uger senere henvendte social- og sundhedshjælperen sig på skadestuen og fik konstateret diffus ømhed i nakken og den øvre del af ryggen.

To gange i oktober overfaldt den ældre kvinde en anden vikar, der fik hånden vredet rundt, blev spyttet i ansigtet og slået på bryst og arme samt fik spark over skinnebenet.

På vegne af de to medarbejdere anmeldte plejehjemmet overfaldene til Københavns Vestegns Politi.

Kvindens mand, der er tidligere frisørmester og nu folkepensionist, fortæller, at hans hustru blev forsøgt afhørt af en politibetjent for at få lavet en rapport.

Men ifølge ham var det »lidt af en farce«, fordi hans kone »ikke fattede noget som helst af, hvad der foregik omkrig hende«. Efter fem minutter afbrød politiet da også afhøringen, fortæller manden.

»På vejen ud sagde den kvindelige betjent, at det ville der ikke komme nogen sag ud af,« husker han.

Fritaget for at møde i retten

Det blev der nu alligevel. Anklagerfuldmægtig Julie Skovgaard fra Københavns Vestegns Politi fortæller, at efter en konkret gennemgang af sagen, herunder at der havde været adskillige episoder og flere forurettede, var vurderingen, »at vi var nødt til at rejse den«, som hun siger.

I slutningen af maj 2016 blev den ældre kvinde i en domsmandssag fundet skyldig ved Retten i Glostrup i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, der med en strafferamme på op til otte år straffer den, der »med vold eller trussel om vold overfalder nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv«.

Kvinden var dog forinden fritaget for at møde frem i retten, fordi, som hendes læge skrev i en erklæring, »hun er uden bevidsthed om sine handlinger« og »behøver hjælp til alle funktioner i dagligdagen«.

Lægen forklarede endvidere, at den ældre kvinde ikke ville kunne »afgive nogen form for forklaring, da hun dels er uden sprog, dels er så hukommelsessvækket og dement, at hun ikke er i stand til at kommunikere verbalt med sine omgivelser«.

Ifølge en udtalelse fra lederen af det plejehjem, hvor den ældre kvinde var anbragt på en særligt skærmet afdeling, var den ældre kvindes demens så omfattende, »at plejehjemmet ikke tidligere havde oplevet noget lignende tilfælde«.

På grund af sin mentale tilstand blev kvinden ikke straffet. Som det hedder i dombogen, var tiltalte på gerningstidspunktet »utilregnelig på grund af en tilstand, der må sidestilles med sindssygdom«. I stedet bestemte retten, at den ældre kvinde fortsat skulle bo på den skærmede afdeling på plejehjemmet, hvor hun allerede var beboer.

Men selv om kvinden ikke blev straffet, fordi hun var utilregnelig i gerningsøjeblikket, blev hun alligevel dømt til at skulle betale sagens omkostninger, i alt 13.000 kr.

»Det er mange penge for en syg person, der ikke har andet end sin folkepension, hvoraf langt det meste går til at betale for plejehjemmet,« som den forhenværende frisørmester udtrykker det.

Aldrig hørt noget lignende

Chefkonsulent Margrethe Kähler fra ÆldreSagen har aldrig hørt noget lignende, fortæller hun.

»Der har været en stigning i sager om vold mod personalet, som er indberettet til Arbejdstilsynet. Men jeg har aldrig hørt om en straffesag,« siger Margrethe Kähler, der selv er jurist.

Hun er med på, at retsplejelovens regler om betaling af sagsomkostninger fastslår, at hvis den sigtede findes skyldig, »er han pligtig at erstatte det offentlige de nødvendige udgifter, som er medgået til sagens behandling.«

Alligevel mener hun ikke, det kan være rigtigt, at den ældre demente kvinde eller hendes mand skal betale:

»Man bør fortolke retsplejelovens regler på en human måde og lade manden slippe for betalingen,« siger hun på vegne af ÆldreSagen.

Tina Græsted, næstformand i FOA’s afdeling for sosu’er i Storkøbenhavn, bekræfter, at fagforeningen opfordrer sine medlemmer til at anmelde vold, også selv om demente står bag.

»Ellers kan man ikke få erstatning for svie og smerter. Det er dog sjældent, at politiet gør noget ved det, og det er absolut heller ikke vores intention,« siger Tina Græsted og tilføjer: »Det giver ingen mening at føre retssager mod demente.«

Direktør Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen, er oprørt over sagen:

»Det er stærkt bekymrende, at anklagemyndigheden på trods af kendskab til personens demens alligevel vælger at bringe sagen for retten. Anklagemyndigheden var vidende om, at kvinden led af svær demens og var uden bevidsthed om sine handlinger. En sådan sag kan ikke føre til domfældelse. Så hvad får man ud af det andet end en masse besvær og omkostninger for både personen med demens, dennes pårørende og retssystemet. Man kan undre sig og være stærkt bekymret for, at det er den praksis, der kommer,« siger Nis Peter Nissen.

Foreningen LEV har kendskab til omkring 20 forsikringssager fra det seneste halvandet år, hvor personale har været ude for overfald. Fire-fem af sagerne har også været ført som straffesager, hvor den handikappede er blevet dømt til at betale sagsomkostninger.

»Det er mit klare indtryk, at der er flere politianmeldelser nu end før. Tidligere blev de sager i højere grad håndteret ud fra en forståelse for, at det var borgere, der ikke var klar over, hvad de gjorde, og at det ikke var nødvendigt med retssager,« siger politisk konsulent i LEV, Thomas Gruber.

Flere retsordførere vil nu stille spørgsmål til justitsminister Søren Pape (K) om det rimelige i, at en dement kvinde kan idømmes sagsomkostninger, når hun er at sammenligne med en sindssyg i gerningsøjeblikket.

Trine Bramsen, retsordfører for Socialdemokraterne, finder således ikke, at udfaldet af retssagen mod den ældre kvinde er i orden.

»Det lyder som en meget uheldig sag. Derfor vil jeg stille spørgsmål til ministeren om, hvorvidt lovgivningen eller praksis på området bør ændres,« skriver hun i en mail.

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, der i 37 år har drevet advokatvirksomhed, henviser til, at retsplejeloven faktisk åbner for, at retten kan begrænse omkostningsansvaret, hvis »den finder, at dette ellers ville komme til at stå i åbenbart misforhold til domfældtes skyld og vilkår«.

»Personligt mener jeg, at vi i forbindelse med en revision af omkostningskapitlerne i retsplejeloven burde se på en udvidelse af undtagelsesbestemmelsen,« skriver Preben Bang Henriksen i en mail og understreger, at den demente kvindes sag burde være omfattet af en sådan udvidelse.

»Men det bør nok overvejes grundigere i Justitsministeriet sammen med en revision af bestemmelserne om sagsomkostninger i øvrigt,« tilføjer han.

Peter Kofod Poulsen, DF, vil have reglerne lavet om:

»Det virker meget, meget underligt. Som reglerne er nu, skal offentligt ansatte politianmelde den slags skader, hvis de vil have erstatning fra Erstatningsnævnet. Det stiller de offentligt ansatte i en mærkelig situation, hvor de samtidig skal hjælpe beboerne, som ofte er for syge til at stå til ansvar for deres handlinger,« siger Peter Kofod Poulsen og tilføjer:

»Man må finde en smidigere løsning, så offentligt ansatte kan få erstatning uden at bebyrde retssystemet, som man gør i øjeblikket.«

Justitsministeren ønsker ikke selv at kommentere sagen, men ministeriet henviser i stedet til Preben Bang Henriksens udtalelser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Slettet Bruger
Slettet Bruger anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er lidt for nemt, ikke? - Når Justitsministeriet kommer til sig selv vil en revision være et udmærket udgangspunkt for at tage højde for en lignende episode i fremtiden...
Ikke fordi det drejer sig om en vikar, men man bør være obs på (også uden økonomi) at der er dækning og forudseenhed i forhold til fremtiden.

Henriette Bøhne

At der bliver rejst flere sager er vel ikke underligt - ofrene for volden er jo på arbejde og står i den situation, at de skader volden påfører dem ikke kan anerkendes som arbejdsskader, medmindre der politianmeldes. Det er tragisk, men uanset hvor lidt tilregnelig den demente eller den sindssyge er i gerningsøjeblikket har volden altså nogle konsekvenser for ofrene, som er alvorlige nok. Mange mister evnen til at varetage jobbet i det fag, de er uddannet til.
Den demente kvinde blev kendt skyldig og altså ikke frikendt og det er formodentlig derfor, hun skal betale sagsomkostningerne. Jeg mener at vide, at det samme sker for sindssyge, som dømmes. sindssyge, som dømmes skyldige i vold og ikke er tilregneligt i gerningsøjeblikket, plejer at modtage enten en dom til behandling eller til anbringelse, afhængig af karakteren af voldens farlighed. Det burde man måske også gøre med demente voldsudøvere.

Troels Brøgger

@Henriette Bøhne
Som far til en psykisk syg som har været i retten to gange kan jeg bekræfte at man skal betale sagsomkostningerne.
Så er spørgsmålet om denne ekstrastraf, som det jo de facto er, skal ramme folk der er erklæret uegnet til straf ??
Det er ikke så lang tid siden jeg er blevet belært af en retspsykiatrisk sygeplejerske om at min søns behandlingsdom IKKE er en straf, netop fordi han er blevet erklæret uegnet til normal straf.
Jeg forstår godt at der er et hævnmotiv der skal tilfredsstilles for at "retsfølelsen" ikke skal lide skade, men der er en selvmodsigelse i at erklære folk uegnet til straf og så straffe dem ad bagvejen med en bøde, som disse sagsomkostninger jo reelt er, på omkring MINDST 10.000 kr.

Karsten Aaen, Slettet Bruger, Anne Eriksen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Jeg kan iøvrigt tilføje at man fra politi og domstoles side kræver denne gæld afviklet på max 6 måneder. Man kan lade være med at betale for så overgår inddrivelsen til SKAT som man så måske kan få en lidt mere mindelig afdragsordning med.
Tror du dette er noget der lige nemt klares af en svært psykotisk mand eller en gammel dement kvinde ?

Henriette Bøhne

Troels Brøgger:
Man kan sagtens diskutere det rimelige - eller snarere urimelige! - i at psykisk syge eller demente idømmes at betale sagsomkostninger. Vi er helt enige.
Til gengæld kan jeg ikke, hverken som nærmeste pårørende til et svært psykiske sygt menneske eller som sosu-assistent, se det urimelige i, at domstolen afgør skyldsspørgsmålet og udstikker retningslinier for, hvordan samfundet tager hånd om voldsudøveren efterfølgende.
Jeg trådte mine allerførste sundhedssandaler i retspsykiatrien. Det var i ' 94, altså længe før " længst mulig i eget hjem & papkasse" var slået igennem. Og jeg kan bekræfte den retsspykiatriske sygeplejerskes belæring - at blive dømt til behandling eller anbringelse er ikke straf, men kan være nødvendige foranstaltninger overfor syge, som uforskyldt har vold og agression som udtryksmiddel.
Jeg stejler såmænd bare over, at demente skal have bedre vilkår end den sindssyge. Begge er i min optik lige uforskyldte i deres respektive lidelser.