Læsetid 9 min.

Dine data er firmaernes vigtigste råstof

Google, Facebook, Amazon, Uber og General Electric. Alle forsøger de at strukturere sig som platforme for at få adgang til mere af den moderne kapitalismes vigtigste råstof: data. Det betyder en konstant jagt på så meget af din personlige data som muligt
Amazon har opfundet en platform, som kan spille musik, besvare spørgsmål, give nyheder og vejret. Reklamefilm viser, hvordan den hjælper en familie. Men platformen, som hedder Amazon Echo, giver også Amazon adgang til familiens personlige data. Foto fra Amazon-reklamefilm

Amazon har opfundet en platform, som kan spille musik, besvare spørgsmål, give nyheder og vejret. Reklamefilm viser, hvordan den hjælper en familie. Men platformen, som hedder Amazon Echo, giver også Amazon adgang til familiens personlige data. Foto fra Amazon-reklamefilm

16. december 2016
Delt 23 gange

»Alexa. Hvad kan du?«

Familiefaren spørger fra sin sofa, mens hans kone og datter spændt ser på. Han taler til en sort rund ting på sofabordet, han netop har pakket ud af Amazon-indpakningen.

»Jeg kan spille musik, besvare spørgsmål, give dig nyheder og vejret, todo-lister og meget mere,« svarer den såkaldte hjemmeassistent.

»Vent, jeg vil prøve,« siger konen.

»Alexa. Hvad er klokken?«

»Klokken er 3.27,« svarer maskinen, og familien smiler imponeret.

Resten af reklamen går med, at den sorte Amazon Echo tænder musik i rummet, svarer på spørgsmål fra børnene om lektier eller fra faren, der gerne lige vil vide, hvor højt Mount Everest er.

Amazon er ikke de eneste med sådan et produkt. Google har Google Home og Google Nest – en hjemmeløsning med overvågningskameraer, smarte pærer og selvlærende termostater. Og i denne uge offentliggjorde Microsoft, at de også snart melder sig på banen med et lignende produkt under navnet Project Evo.

Fælles for hjemmeassistenterne er, at de via den nyeste talegenkendelsesteknologi vil gøre det muligt at foretage en række handlinger i det elektronisk styrede hjem. Man kan tænde lys og musik i alle rum med sin stemme – hvad der i reklamevideoerne fører til sjove små konflikter mellem forældre og deres børn, men som man i virkelighedens verden nemt kan forestille sig vil ende i kaos. De resterende funktioner ser ud til stort set at være ting, vi i dag foretager os med vores smartphone, men som man i fremtidens internet- og sensorforbundne hjem altså kan foretage sig ved at råbe kommandoer ud i luften og så få svar tilbage fra hjemmeassistenten.

Umiddelbart ser hjemmeassistenterne først og fremmest attraktive ud for de få, der virkelig afskyr at tænde lyset på en kontakt, skrue op for varmen på radiatoren eller taste en kommando på en smartphone. For os andre ligner de mere noget, der højst kan spare os for et par minutters googling.

Men måske skal man for at forstå teknologigiganternes milliardsatsninger på værktøjer til det teknologiske hjem ikke tænke så meget over, hvordan de kan gavne forbrugeren, men mere over, hvordan de kan gavne firmaet. Og det er ifølge den britiske forfatter Nick Srnicek ikke så lidt:

»Det interessante er, at der nok ikke rigtigt var forbrugere, der argumenterede for, at de behøvede en Google Nest eller Amazon Echo. De bliver markedsført, fordi de er et middel til at få dataindsamling ind i husholdningen,« siger han.  

»Det bliver ikke bare, hvad der foregår i computeren, men hvad der sker i hele huset. Alt fra temperaturen i huset til indkøb og samtaler kan opsamles og via husholdningsplatformen forbindes til resten af teknologifirmaernes forretning.«

Den opsamlede data i huset kan også bruges til at foretage forudsigelser og forbedre anbefalinger til ting, husholdningen bør købe. Og via assistenten kan man sikre, at forbrugeren aldrig forlader firmaets platform, men foretager sig alt via den.

Data er råstoffet

Nick Srnicek har netop udgivet bogen Platform Capitalism, som er en analyse af den nye organisationsform, der i øjeblikket spreder sig til flere og flere dele af den kapitalistiske økonomi.

Platformen er en type firma, der fokuserer på at levere den infrastruktur, som forskellige grupper – såsom brugere, annoncører, producenter, leverandører og endda internetforbundne fysiske ting – interagerer på. At agere som platform har vist sig som den mest effektive måde at opnå adgang til det råstof, som er mest centralt for den moderne kapitalisme: data.

Ifølge Nick Srnicek er data det råstof, som er mest værdifuldt for en række af de største firmaer, og platformen er det mest effektive middel til at høste det fra.

»Data er blevet ikke bare en indtægtskilde for firmaer, men også en måde at opnå konkurrencefordele på. Jo mere data du har, desto mere kan du forbedre dine services og produkter,« siger Nick Srnicek.

»Det er en forretningsmodel, som forandrer den måde, hvorpå mange af de største kapitalistiske virksomheder opererer. Det er ikke hele kapitalismen, men det er en vigtig del.«

Med Social Fabric-projektet kan forskerne blandt andet blive klogere på, hvilken betydning de studerendes sociale relationer har for, hvordan de klarer studierne.
Læs også

At tale om denne tendens som platformskapitalisme er også et forsøg på at bruge et begreb, der er mere præcist end de udbredte begreber om deleøkonomi eller gig-economy.

Deleøkonomi er for upræcist, mener Srnicek, fordi det dækker over mange aktiviteter, der som Uber og Airbnb reelt har meget lidt med deling og langt mere med udbytning af dem, der er tilknyttet platformen, at gøre. Og ser man på størrelsen, er tjenesterne også foreløbigt så begrænsede, at det er svært at se dem som udtryk for et nyt paradigme.

Gig-economy fungerer ifølge Srnicek heller ikke, fordi det på trods af hypen ikke dækker over særlig stor økonomisk aktivitet. I USA anslår man, at kun omkring en procent er beskæftiget med den slags ekstremt løst arbejde på platforme som Deliveroo, Handy, Mechanical Turk og Uber – og sidstnævnte tegner sig for halvdelen alene.

Hverken begrebet deleøkonomi eller gig-economy rammer desuden de aktiviteter, som Google, Facebook, Amazon og de andre store teknologiganter er engagerede i, og hvor pengene bliver tjent.

Platforme spreder sig

Tendensen til at virksomheder forsøger at positionere sig som platforme breder sig langt udover de oplagte teknologiselskaber som Google, Facebook, Uber og Airbnb. De sidste betegner Srnicek som lean-platforme, da de fungerer ved stort set ikke at eje noget og outsource alle omkostninger til dem, der bruger og arbejder via platformene: Uber er verdens største taxaservice, men ejer næsten ingen biler. Airbnb er verdens største udlejer, men ejer ingen ejendomme.

Interessant er det dog, at den samme udvikling også sker andre steder, som folk ikke normalt forbinder med teknologibranchen. Generel Electric (GE) og Siemens har eksempelvis investeret milliarder i at forsøge at blive den platform, som skal transformere den almindelige industriproduktion med internetforbindelser og sensorer.

Læs også

Rolls Royce leverer flymotorer via en abonnementsmodel. Selv landbrugsgiganten Monsanto er ved at blive en platform med intelligent styring af sensorer på landbrugsejendomme. Og sidst, men ikke mindst er Amazon ved at positionere sig som tjeneste, der via cloud-tjenester kan levere den computerinfrastruktur, som alle de andre platforme bruger til at fungere på. Det med så stor succes, at indtjeningen fra cloud-tjenesterne nu overstiger Amazons e-handelsforretning.

»Data er ret vigtig ikke bare for et teknologiselskab, men også for et landbrugsfirma, et industrifirma, en kemiproducent. Alle de her firmaer vil have data, og hvis du kan transformere dig om til en platform, så er det den nemmeste måde at få data på,« siger Nick Srnicek.

Monopoldannelse

Selv om de store teknologivirksomheder konkurrerer indbyrdes og forsøger at vokse sig store inden for de samme nye sektorer ved at opkøbe lignende selskaber, er der meget sjældent rum på markedet til andre spillere.

Det skyldes blandt andet, at platformene producerer og har gavn af såkaldte netværkseffekter. Jo flere, der bruger Google, desto bedre bliver firmaets søgealgoritmer. Og den samme logik gør sig gældende med Facebook – hvem vil være på et socialt netværk, hvor ens venner ikke er? – og for Uber – hvem vil være på en app med kun få tilknyttede biler?

Ifølge Nick Srnicek benytter firmaerne sig yderligere også af såkaldt krydssubsidiering, som gør dem i stand til at levere en ydelse gratis og tabe formuer inden for et område, mens de så tjener pengene på andre. Google leverer for eksempel gratis søgning og email, mens Facebook leverer deres sociale medie gratis – hvilket alt sammen giver adgang til ufattelige datamængder om brugerne. Fortjenesten høster de som reklameplatform, og begge selskaber får i dag omkring 90 procent af deres indtægter fra annoncører.

Mekanismen er, at jo mere monopolistiske firmaerne bliver, desto bedre bliver deres tjenester – og desto flere penge tjener de, som de så kan bruge til at opkøbe endnu flere virksomheder.

I øjeblikket sker opkøb og investeringer særligt inden for kunstig intelligens og deep learning, hvor firmaerne igen kan se frem til store fordele på grund af deres ejerskab over de gigantiske datamængder. For at deep learning-algoritmer skal have de bedste betingelser har de brug for så mange data som muligt – og netop der har de store teknologigiganter en oplagt fordel med verdens største, alsidige og konstant voksende datasæt i deres servere.

Et nyt værdibegreb, der hedder ’data’, er opstået. Hos Facebook og Google betaler vi ikke med penge, men med denne digitale ressource, der ligesom blod kan doneres væk uden et synligt tab. Og vi har kun set begyndelsen
Læs også

Særligt Amazon står sig godt i den konkurrence, fordi de med cloud-tjenesten vil sidde med selve den infrastruktur, som alle kunstig intelligens-projekter kommer til at køre på, og så kan lade de andre betale.

»De politiske konsekvenser er ufattelige,« skriver den hviderussiske teknologikritiker Evgenij Morozov i en klumme i The Guardian. Her appellerer han til venstrefløjen om at fremsætte »datapopulistiske« krav, der kan sikre, at ikke al kunstig intelligens falder i Amazon, Facebook, Microsoft, Google og IBM’s hænder:

»Fem amerikanske firmaer – Kinas Baidu er den eneste væsentlige udenlandske konkurrent – har allerede udvundet, behandlet og fordøjet meget af verdens data. Det har givet dem avancerede kapaciteter inden for kunstig intelligens og hjulpet dem til at sikre sig kontrol over en vigtig del af den globale digitale infrastruktur. Der er flyttet en enorm magt hen til én sektor i samfundet som et resultat af det,« skriver han.  

Offentligt ejerskab

Ifølge Nick Srnicek er det et åbent spørgsmål, hvordan man effektivt kan vende udviklingen væk fra mere og mere monopolisering. Netop fordi jagten efter så mange data som muligt er selve firmaernes drivkraft, risikerer den udbredte kritik af virksomhederne for at krænke brugernes privatliv at vise sig ineffektiv. Når det bliver afsløret, at Google eller Facebook er engageret i en særlig invasiv indsamling af data, er der tale om enkeltsager, som skaber forargelse. Men dermed overser man, at hele den økonomiske drivkraft bag platformene ligger her:

»Jeg har ikke noget imod argumenterne for mere privatliv. Men privatliv er et politisk problem, og hvad der bliver tabt, når vi fokuserer på det, er, at de her firmaer er økonomiske aktører. Fordi de har brug for mere og mere data, så vil de altid skubbe til grænserne for, hvad vi ser som privat,« siger Nick Srnicek.

En måde, man traditionelt har nedbrudt store virksomhedsmonopoler på, er via konkurrencelove. Men også her har platformene vist sig modstandsdygtige.

»Hvis du går til EU’s konkurrenceorgan for at undersøge, om der er monopol, vil man se på, om det har prismæssige konsekvenser for forbrugerne. Men det er svært, når email og sociale netværk bliver stillet gratis til rådighed. Platformene er monopoler, men ikke på den traditionelle måde, så vi bliver nødt til at opdatere vores redskaber til at håndtere dem,« siger Nick Srnicek.

Evgeny Morozov påpeger modsat, at kravet om at splitte firmaerne op i mindre enheder risikerer at stride imod det, der gør teknologien effektiv for brugerne. Når tjenesterne netop fungerer, fordi de har adgang til så gigantiske datamængder, giver det ikke nødvendigvis mening med et progressivt krav om at splitte big data-firmaerne op i tusind forskellige dele. I stedet bør man ifølge Morozov »insistere på, at data er et essentielt, infrastrukturelt gode, som tilhører os alle. De bør ikke kunne gøres krav på, ejes eller kontrolleres af virksomheder«, skriver han.

»Firmaer bør – selvfølgelig – have tilladelse til at bygge deres tjenester op omkring data, men kun hvis de betaler. Ejerskabet over disse data – og den avancerede kunstige intelligens, der bygger på dem – bør altid forblive hos offentligheden. I stedet for at vi betaler Amazon for at bruge deres kunstige intelligens – bygget med vores data – så bør Amazon blive afkrævet en afgift, der skal gå til os.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Sup Aya Laya
    Sup Aya Laya
  • Brugerbillede for Benno Hansen
    Benno Hansen
Sup Aya Laya og Benno Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Herman Hansen

...Hvis du tror dine data kun anvendes til uskyldig målrettet reklamer kan du godt tro om igen. De muliggør f.eks. at fremstille en detaljeret sammensætning af din politiske, religiøse og seksuelle observans, en komplet rapport over din mentale og fysiske sundheds tilstand, samt livsstil og en hver anden art af oplysning om netop dig - Ikke en gang alverdens efterretningstjenester råder selvstændig over så detaljerede data som private firmaers big data muliggør. Men du kan være sikker på de er storkunde til at købe sig adgang.

...Og hvis du tror at du gennem diverse fix fakserier kan skjule dig på nettet og være anonym som i gamle dage, ja så kan du også så tro om igen. Alene din unikke betjening af din PC og andre gadges, bevægelses mønster på nettet er nok til at afsløre dig. Navn, adresse og cpr. er slet ikke nødvendige mere. Big data har allerede fremstillet flere tusind profiler af dig som du helt frivillig har givet lov til ligesom du har givet lov til de videre gives og samkøres.

...Big data ved med stor sandsynlighed, hvad det næste er du foretager dig inden du selv har tænkt på det.

Brugerbillede for Ib Christensen

Kunne man ikke forestille sig sine personlige data burde falde ind under grundlovens ord om Ejendomsrettens ukrænkelighed?

Brugerbillede for Ib Christensen

@Herman Hansen
Jeg går ikke udfra jeg er den eneste der aktivt er imod den dataindsamling og benyttelse af samme der foregår.
Jeg gør hvad jeg kan for at forurene dataene om mig. Hvad de end har er det et misvisende billede.
At det virker tror jeg på, når jeg ser hvad u-relevante reklamer jeg bliver smidt i hovedet rundt omkring.
Forsøg på manipulation forventer jeg også at være bedrer beskyttet mod, ved at forurene dataene hvor jeg kan.

Brugerbillede for Herman Hansen

Ib Christensen, alene den måde du formulerer dig i ovenstående er en medvirkende brik i afsløringen af hvem du er. Ja selv din taste sekvens er et afslørende element nærmest som et finger aftryk. Dertil kommer tusindvis af indsamling af andre små detaljer af din digitale færden både bevist og ubevist. Detaljer som hver for sig er uskyldige, men sammen føjet som en helhed er der kun én person i den digitale verden profilen samlet set passer på. Dig.

F.eks. din taste frekvens, dine internet vaner, hvilke sider besøger du, hvad gør du der, hvor længe er du på en side, hvad søger du efter, hvilke tidspunkter er du på nettet, hvem sender du email til, hvad står der i dem, hvem SMSer du med, hvem ringer du til, hvor færdes du i den analoge verden, køre du bus, bil, cykel eller går du, dine indkøbsvaner osv. osv.. Bare for at nævne nogle få. Læg dertil tusind flere vaner og kombiner dem målrettet. Tilbage står kun én. Dig.

...Der indsamles data i et helt ubegribeligt omfang og de videre gives/sælges i et lige så ubegribeligt omfang og sammensættes i tusindvis af nye profiler om netop dig. Hver dag 24/7.

...Man kan sløre en lang række detaljer, men ikke alt. Og man begår løbende fejl som er afslørende.

Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

Der er ellers godt gang i den folkelige modstand mod de evindelige målinger af politiske emners popularitet. Folk lyver når de bliver spurgt i meningsmålinger,enten fordi de er trætte af bureauerne eller også fordi de skammer sig. Resultatet er indlysende - de kan ikke bruges til noget meningsfuldt.