Alternativet fik massiv kritik for partiets forslag om at indføre 30 timers arbejdsuge og ville ikke fremlægge beregninger, der viste, hvad det kostede. Nu fremlægger Enhedslisten en økonomisk model baseret på mainstreamøkonomers regnemetoder, der viser, hvordan danskerne ved fremtidige overenskomstforhandlinger vil kunne veksle højere løn til kortere arbejdstid.
»Vi vil gerne diskutere, hvordan vi investerer i andre værdier end ensporet økonomisk vækst. Vi har tusindvis, der gerne vil i arbejde, men ikke har et. Samtidig har vi et arbejdsmarked, hvor flere bliver ramt af sygdom, stress og nedslidning eller ikke kan få familielivet til at hænge sammen,« siger politisk ordfører for Enhedslisten, Pernille Skipper om partiets udspil, Tid til mere – job til flere.
Læs også: Alternativet fik klaps for nedsat arbejdsuge – Enhedslisten laver regnestykket
Enhedslistens model, som partiet foreslår indfaset over 21 år, indebærer, at danskerne kan bevare både deres nuværende velstand og serviceniveauet i den offentlige sektor. Det skal ske gennem en gradvis sænkning af arbejdstiden, der finansieres gennem produktivitetsforbedringer, så lønmodtagerne gennem årlige overenskomstforhandlinger kan veksle lønfremgang til mere fritid.
’Gode takter’
Information har fremlagt modellen for en økonomiprofessor og to økonomer fra tænketankene Kraka og AE-rådet. De roser Enhedslisten for at bevæge sig ind i en arena, hvor økonomer kan tale med ved at bruge de samme økonomiske modeller. Hvorimod Alternativet har gjort klart, at partiet ikke anerkender f.eks. Finansministeriets foretrukne ADAM-model.
»Enhedslisten viser gode takter i dele af deres notat, fordi de træder ind på en økonomisk bane, hvor vi bruger de samme modeller,« siger Jens Hauch, cheføkonom i Kraka. Tænketanken har tidligere beregnet, at Alternativets forslag ville koste 270 mia. kroner. Men om Enhedslistens forslag siger Hauch:
»Man kan godt veksle noget af produktivitetsfremgangen til mere fritid. Det har vi jo gjort de sidste 100 år.«
Til gengæld kritiserer han og de to andre økonomer en række af de forudsætninger, Enhedslisten lægger til grund for deres beregninger. Bl.a. indregner partiet gevinster ved mindre sygefravær og undlader at tage stilling til omkostninger ved flaskehalse og lønpres.
Læs Enhedslistens kronik om den 30 timers arbejdsuge: 30 timers ugen er ikke en umulighed
LO vil ikke forholde sig til Enhedslistens forslag.
Bente Sorgenfrey, formand for et af Danmarks største forbund FTF, kalder debatten for spændende: »Og på et tidspunkt kan det godt være, at den vil udmønte sig i overenskomstkrav. At få folk til arbejde mere er ikke et svar i et moderne samfund, hvor nye teknologier udvikler sig hastigt,« siger hun.
Læs også: S tror ikke danskerne vil veksle løn for mere fritid
Problemet ved at anvende mainstream-økonomers kuglerammer kan være at man glemmer at der findes andre måder at opgøre samfundsøkonomien på - og at der på mange måder slet ikke er nogen reel gavn af de mange opgørelser og målstyringer; alt for ofte ser vi at både præmisser og beregningsmetoder lider af eklatante mangler, som gør os blinde, mens vi tror at vi ser relevante syner.
Det væsentlige er vel her, at beregningerne, efter det oplyste, er ’baseret på mainstreamøkonomers regnemetoder’, således at sammenligneligheden skulle være sikret, i modsætning til Alternativets beregninger og deres løsrevne forudsætninger …
Jeg håber at EL også har indregnet de "dynamiske effekter" i præmissen.
Altså at arbejdskraft frit kan bevæge sig på tværs af grænser indenfor EU og at løn fastsættes mellem arbejdsgiver og ansat uden fagforeninger imellem (ikke at det efterhånden betyder meget, selv i Danmark).
Kun et samlet EU kan fastsætte en minimumsløn på tværs af grænser, og kun hvis lande som Danmark accepterer det, og når/hvis det sker vil den fastsatte løn være endog meget langt under det som en nyansat kassedame tjener i NETTO.
Indfasning over 21 år??!!
Det var så sidste gang jeg end overvejede at stemme på dét parti...
Jan Weis, jeg er enig i at det kan være en venlig håndsrækning fra Listen at vise vækst-ideologerne at de, selv indenfor eget paradigme og i egne metodologier, ikke skuer særligt fremsynet eller intelligent, men det kan være sin sag kun periodisk at anerkende utilstrækkelige præmisser - ofte fanger bordet helt af sig selv, og før man får set sig om, definerer den nærmest sagnomspundne maskinrum-tænkning hovedparten af, hvad man foretager sig. Blot en venligt ment opmærksomhed.
@Torsten
21 år er godt nok lang tid, men det er da bedre at bevæge sig mod et mål end blot at stagnere. Hvem ved - hvis først bolden rullede, kan det jo godt være at den tog fart undervejs.
Det her er en beregning lavet med den neoliberale lommeregner, og burde derfor kunne samle de fleste partier.
"Enhedslisten ønsker med deres nye notat. At kridte den samme økonomiske bane op, hvorefter man kan diskutere politiske prioriteter. " fremgår det af dagens avis - smart!
Bemærk at i dagens artikler i dette blad, kommer borgerlige økonomer på banen og bidrager til en progressiv diskussion, om et emne der er befriende konstruktiv.
I 1980´erne hvor den fagpolitiske kamp for 35 timers arbejdsuge kørte - var der tale om en kampagne som skulle samle de arbejdende masser.
Diskussionerne var på mange måder de samme, men med "regnestokken" kan vi nu netop gøre det til en politisk kampplads - hvad ønsker vi os af fremtiden?
Mere forbrug eller mere tid?
Ikke mindst kampen for retten til kollektive overenskomster kommer tillige i centrum - og forskellen bliver ret så tydelig, når kun de overenskomstdækkede får nedsat arbejdstiden.
Fællesskab er nøglen til fremskridt - det rykker!
God dag der ude
Økonomiske beregninger foretaget af venstrefløjen er altid blandet op med altruisme og man kan derfor ikke fæste lid til dem, det ved enhver.
Løft snuden op af kapitalist sporet og kom istedet med et bud på fremtidens samfund, for alle må snart være klar over at det bliver et mindre materialistisk samfund, men et samfund der i højere grad er selvforsynende, på de fleste parametre.
Forslaget er et slag i luften. Se på den franske 35 rimers arbejdsuge. Den er et flop, da alle som har 35 timer om ugen arbejder 10 eller 15 timer over, og den model har ikke nedbragt antallet af arbejdsløse, kun gjort arbejdsmarkedet til en sump af regler som ikke overholdes. Det har samtidig gjort det svært, måske umuligt, at reformere. Måske 30 timer om ugen i Danmark (med snakke, ryge og spisepauser bliver til en arbejdsdag på 4 - 5 timer) skal følges på vej med et Leninistisk forbud?
Tak til EL.
Denne nytænkning er ikke blot lysende realistisk, men den er i høj grad også nødvendig.
Dels øges produktiviteten og dels mishandles kloden - og begge dele er i meget stærk vækst. Om 21 år er det derfor endnu mere nødvendig.
Godt at Krakas mægtige økonom nu anerkender Ø's regnestykke. Kraka aflivede forrige sommer debatten om en 30 timers arbejdsuge med regnestykket BNP / 37 * 30. Kraka søgte dengang ikke at kvalificere regnestykket yderligere. Det er derfor lidt akavet, at Kraka nu gør sig til overdommer over vurderinger af, hvad konsekvenserne af en kortere arbejdsuge vil være. Og at de får lov til det.
Det er et glædeligt budskab, spørgsmålet er om det er ambitiøst, problemet er bl.a. at mainstream økonomers regnemetode, ikke kan skabe reel økonomisk vækst i samfundet, så hvad er deres modeller værd og hvad kan man bruge deres konklusion til, foruden at få en fjer i hatten, af mainstream økonomer for at bruge ADAM-modellen, der selv pynter sig med lånte fjer?
Nogen gange kan jeg blive deprimeret af at læse kommentarer, der ikke tager stilling til sagens indhold men kun til de besværligheder, der er med at nå målet. For ja, en 30 timers arbejdsuge skal overvinde mange fortrædeligheder før den kan blive til noget. Alternativet (nej, ikke partiet) er, at samfundet stagnerer, og mængden af arbejdsløse vil kun blive større efterhånden som stigende automatisering og robotteknologi overtager flere og flere funktioner. Skal vi bare sidde med hænderne i skødet og se passivt til? Og forlade os på, at de borgerliges evindelige præk om vækst og flere job for en gangs skyld skulle blive til noget? Kom nu ind i kampen og tage stilling. Kan vi i det mindste blive enige om, at den 30-timers arbejdsuge trods alt kunne være en fordel, så kan vi sikkert også finde ud af sammen, hvordan forhindringerne overvindes.
Michael Neumann
Men der bliver ikke skabt råderum, med mainstream økonomers regnemetoder, de ved ikke, hvordan der skabes økonomisk vækst.
For at nå en 30 timers arbejdsuge (eller mindre) skal alle danskere investere i aktier og lignende, der giver et afkast svarende til den lønnedgang der opstår. Det er samtidig opskriften på at opbygge sin egen pensionsformue.
Vejen til det socialistiske paradis går gennem ultrakapitalismen.
med venlig hilsen
Lennart
Lennart Kampmann
Donald Trump land er ikke paradis, det vil jeg tro, de fleste vil kunne se, mere af det samme, er det forslaget?
Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen
Mon ikke arbejdsugen helt af sig selv og uden EL's bistand vil blive mindre end 30 timer inden 21 år ?
Ny teknik vil gøre kendte arbejdsprocesser simplere og hurtigere, og der vil opstå nye typer arbejdsopgaver, som vi endnu ikke har skygge af ide om.
Da jeg begyndte at arbejde , var der ingen, der forudså internettet, mobilpay, e-handel, støvsugerrobotter, selvkørende biler o s v o s v - og dagens mennesker har ligeledes ingen ide om, hvad vi komme til at opleve af ny teknologi og nye uddannelser om bare sølle 10-15 år.
Totalt set er EL's initiativ vist det man kalder "en gratis omgang" - 30 timer bliver til noget uanset hvad der sker (- med forbehold af større uroligheder, krige o s v).
Jeg er til enhver tid imod nogle taskenspillere og døgenigte, forsøger at fremme deres egen politiske kariere ved at flytte sigtet for de politiske muligheder imod ønskedrømme og overse de reelle problemer.
Jeg er helt sikker på at mange ville have gavn af en nedsat arbejds tid, ligesom de ville have af at få en højere løn, bedre børnehaver, skoler, ældreforsorg, pensioner ect. ect.
Og ingen ønsker mere end jeg at de mennesker får deres behov opfyldt.
Men det vil ikke ske i det kafkaske kludetæppe og forpligtelse overfor udlandet, erhvervslivet og kapitalen som samtlige partier i større eller mindre udstrækning ligger under for, og som de alle sammen vægte højere en samfundets og borgernes behov.
Hvis man så kigger på det politiske landskab, med en højrefløj bestående af syv otte på højrefløjen og et enkelt på venstrefløjen der ikke kan genkende blå politik, og da slet ikke vælte den, så er der ikke udsigt til ændringer i politikken så langt øjet rækker.
I et sådant landskab kan man vælge at give indsigt i tingenes sammenhæng, hvorfor der ikke er råd til en skid mens nationen er rigere end nogensinde, fordi pengene fosser ukontrollabelt ud af landet uden geninvestering.
At vi forsøger som nation at tigge os til arbejdspladser i stedet for at forpligte de der nyder allermest godt af et velfungerende land o.s.v.
Hvorfor vi helt bevidst skruer ned for de uddannelser vi skal leve af i fremtiden , samtidig med vi ved at ingen kan regne med at uddanne sig til et livslangt job. ect. ect.
Med andre ord forklare vejen ud af sumpen.
Det gør man ikke ved at stikke folk blår i øjnene med nedsat arbejdstid.
Intet af ovenstående løses med nedsat arbejdstid, men nogle ting forværres.
Det eneste der sikres ved løfter om nedsat arbejdstid er jobbet for de useriøse politikere der lover nedsættelse, og som får enfoldige ønskedrømmere til at spilde tid og kræfter på at arbejde på det og overse de virkelige årsager til at 30 timers ugen ikke allerede ER her.
@ Philip B. Johnsen
Det underliggende problem handler om adgangen til en indkomst, der kan omsættes til forbrug. Uden indkomst er tilværelsen dikteret af offentlige ydelser.
Hvis man vil opretholde sin levestandard (og det vil stort set alle på nær nogle få frelste) så skal en nedgang i timetal modsvares af enten en timelønsstigning på 23 procent eller der skal findes en supplerende indkomst i samme størrelse. Det er her aktierne kommer ind i billedet.
Det er nok urealistisk at tro at man kan få andre til at betale for sin ferie eller bil nummer to, mens 1.2 millioner pensionister har brug for pension og sundhed. Derfor er 30 timers arbejdsuge uden lønnedgang fuldstændigt utopisk, med mindre man finder en produktivitetsforbedring, der tillader det. Problemet her er at besparelserne/produktivitetsforbedringerne tilfalder ejerne (aktionærer). Er man ikke aktionær, går man glip af festen.
Såfremt man forbliver lønmodtager må man leve med at andre dikterer lønniveauet.
Med venlig hilsen
Lennart
I de fleste offentlige virksomheder er lønudgifterne langt den største post og hvis det bogholderi kan formindskes med syv timer om ugen pr. ansat, vil det naturligvis være et kæmpe skridt fremad og et enormt boost af konkurrenceevnen. I øvrigt kan de der har mest krudt i rumpetten sagtens komme til at arbejde de sidste syv timer med, det kræver bare at de gør det i deres fritid, for i den moderne offentlige virksomhed er der simpelthen ikke råd til mere end 30 timer pr. medarbejder. Til gengæld er der masser af opgaver som skal løses.
Lennart Kampmann
Det har du helt ret i, det er bare ikke rigtigt, at det er socialistisk.
Solidarisk er udfordringen i globaliseringen, hvor det ikke er muligt, at forsætte med såkalt økonomis vækst på fossilt brændstof og ikke har alternativer til, at opretholde levestandarden uden, du kalder det vist for at være frelst, men se på milliardæren The Donald og løsningerne på udfordringerne, er de i tråd med dine?
Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen
@ Philip B. Johnsen
det fremgår måske heller ikke helt klart at der var tale om tyk ironi da jeg forklarede at vejen til socialismen går gennem ultrakapitalismen.
Enhedslistens udfordring er at nok er deres planer velovervejede, de harmonerer blot ikke med den menneskelige natur eller lysterne, og er derfor svære at gennemføre uden en form for totalitær magt.
End mere kortsigtet strategi er at sikre sig en formue og lade de uheldige være uheldige, mens man håber at retsstaten beskytter en. Det er så knapt så ædelt, men svarer, som jeg ser det, mere til den faktiske virkelighed.
For så vidt angår fremtiden er jeg forsigtig optimist, da vores evner i teknologi tillader os at opdyrke ørken og afsalte havet. Om vi så kan finde en rimelig fordeling af goderne er et mere åbent spørgsmål.
Med venlig hilsen
Lennart
Når man taler om væsentlige forbedringer på egen hånd indenfor EUs fællesskab, så må man forsøge at beregne og forstå konsekvenserne af en enegang f.eks. omkring arbejdstidens længde.
EUs altoverskyggende grundlæggende princip er uforståeligt nok stadig bevaret mere end 50 år efter de blev skabt for at gavne og billiggøre Europæisk produktion af først og fremmest kul og stål og undgå konflikter om dette.
Der må ikke lægges hindringer i vejen for arbejdskraftens, varernes og kapitalens bevægelser over landegrænser uanset hvor store forskellene er imellem landene.
Enhver bør kunne indse hvem det er til gavn for, hvis kapitalen til enhver tid kan placere sine investeringer hvor det mest profitabelt, hvis varer produceret i et lavlønsområde frit kan udkonkurrere områder med højere løn og bedre forhold, hvis arbejdskraften ydermere kan presses til at flytte rundt hvor løn eller forhold bliver for attraktive.
Hvis så yderligere et samlet system for beskatning af især kapitalgevinster er totalt fraværende, så et brættet sat op til et spil med kun få vindere og rigtigt mange tabere og det er på dette bræt med disse og et sæt af meget komplicerede regler oveni, beregnet til at styrke erhvervslivet ensidigt at et spil om en forbedring som enegang skal afgøres.
Stort set alle lande i EU har de samme udkantsproblemer som Danmark.
Stort set alle har haft en udvikling imod større ulighed.
Næsten alle har problemer med arbejdsløshed især blandt ungdommen og problemer med generationsskifter, som igen er afledt af kapitalkoncentrationer.
Alle råber på en vækst der ikke kommer igang og samlet set så man det som en sejr i EU da ledigheden kom under 10% i 2015.
For at illustrere EUs strukturproblemer, så spænder disse 10% ledige fra Tysklands 4,7% hvilket kun opnås i kraft af deres working poor og nogle græske regioner over 25%.
Hvad værre er at nogle regioner opnåede over 67% arbejdsløse unge.
Vi har mindst 2-300 000 marganaliserede på forskellige overførsler, der ikke har kunnet finde plads på vort arbejdsmarked af forskellige grunde, som har fået deres vilkår forringet i en lang periode, derom er der ingen der er i tvivl.
Årsagerne kan være mange, uddannelse, helbred, bopæl o.s.v. . Essensen er, at de ikke har kunnet klare sig i konkurrencen med unge, friske, arbejdsduelige østarbejdere, som ikke har nogen familie at tage hensyn til her og er ligeglad med bopæl og opholdssted.
Det samme gør sig gældende overfor flygtninge, indvandrere, praktikanter og arbejdsprøvede og flexjobbere med løntilskud, også der har konkurrencen være for ulig.
Altsammen uden fagforeningerne har kunnet/gidet eller turdet tage sin opgave seriøst og beskyttet arbejdsmarkedet.
Man kunne så forestille sig at man hævede lønnen med en 18-20% på arbejdsmarkedet?
Ville det hjælpe de svageste igang?
Ville deres ulemper forsvinde i forhold til en yngre østarbejder og hans fortrin.
Man kunne tilføje at han i påkommende tilfælde ikke behøvede mere end måske 16% i lønstigning og forholdet havde bevæget sig til det værre.
Hvis det så er arbejdstiden man laver en forbedring på 18-20%??
Der kommer udskifteligheden, fleksibiliteten og effektiviteten virkelig over på østarbejderen side, for nedsættelsen er så stor at to job let kan lade sig gøre når man er ung og frisk.
Når opslidning opnås kan vedkommende blot udskiftes, han kan rykkes rundt efter forgodbefindende fordi han ikke har fast bopæl og ikke mindst kan han nøjes med halv betaling for han kan nå at bestride to job, som sin kollega i Tyskland.
Det var det ene aspekt i bunden af lagkagen.
I toppen af lagkagen, der hvor man ikke bare udskifter mennesker fordi det er besværligt, de er for kvalifecerede eller specielle til at erstatte med billig mobil arbejdskraft udefra.
Der må man imødese en produktivitetsforringelse i forhold til en tilsvarende aktivitet i et andet land.
Da man ikke kan tilføje billig arbejdskraft, kan man blot flytte aktiviteten til et sted med større produktivitet.
I min levetid har der ikke på noget tidpunkt været tvivl om at kapitalen løber derhen hvor den største opnåelige profit er til stede.
Da vi ikke har lagt nogen begrænsninger, så vil en enegang i produktivitetsfald, betyde en tømning af kapital og aktivitet i løbet af endog meget kort tid.
I begge scenarier er det ikke de der intet mangler, der betaler regningen.
Det er de der i forvejen er udsatte, som i forvejen er til overs der kommer til at betale for at nogen andre får gavn af en 30 timers uge
Lennart Kampmann
Ja så vil jeg lade tråden roligt stå der og blot tilføje, at eksponentielle funktioner i global forbrugsdrevet vækst, ikke løses med teknologi alene, ikke i tide i alt fald, men ok. med det forbehold, at det har jeg i alt fald ikke fantasi til at forestille mig, men dine forslag er fortrinlige og bestemt opnåelige.
Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen
I 2016 er det ikke noget der hedder samfundsøkonomien. EL lader bare som der er.
Vi har som bekendt et indre marked, og EL's elskede åbne grænser. Det bluver bare noget Fagbevægelsen, mumle, mumle, Fordel det arbejde der er, mumle Lad os ikke smakke digitalisering overhovedet.
Godt initiativ - som debatoplæg - lad os endelig få taget hul på en seriøs drøftelse af det.
Om målet er at få skulderklap af de pavlovske vovser i Kraka og Cepos og lign steder - tjah - det er jo nok ikke det, et revolutionært parti bør stræbe efter.
Der er især én bestemt mistelten, der skal tages i ed: At rigtig mange er gift med deres arbejde, og ikke kunne drømme om kun at arbejde 30 timer om ugen. Hva' fa'en man så lave resten af tiden? Banke konen og hunden? Tror der er mange ægteskaber der ville kuldsejle hvis ikke arbejdet kaldte. Og mange ville ikke ane hvordan de skulle definere dagen, hvis ikke de havde en arbejdsgiver til at fortælle, hvad de skulle lave.
Men det skal selvfølgelig ikke afholde de, der godt kan finde ud af kun at arbejde 30 timer om ugen i at mindske arbejdstiden.
Tilbage i 60'erne blev der iværksat et eksperiment på engelske fabrikker af lign. karakter: Folk skulle kun arbejde 30 timer, uden lønnedgang. Efter et par måneder var folk møre, og bad om at komme til at arbejde på de vante vilkår: Vi kan jo ikke tage på fisketur hver dag, lød det.
Ja tak til 30 timers arbejdsuge.
Eller 5 timer om ugen.
Pointen er, at vi må nå til et punkt hvor man kan opretholde en fortrinlig levestandard (insert definition..) , uden nødvendigvis at skulle arbejde.
Det bør være åbenlyst for enhver der har fulgt den teknologiske udvikling, og de kæmpe fremskridt der stadig er, at det ikke blot er utopi.
Der hvor problemerne opstår, er når vi forsøger at presse tanken ned i de økonomiske rammer vi har placeret os i. Der hopper kæden af for de fleste, og NoWork Team bliver tankespind. F.eks bliver der i tråden snakket om aktiehandel som værende en måde at udligne en løn-nedgang. Hvis præmissen er, at der f.eks altid må være afkast til aktionærer, så er jeg enig i at manøvren bliver svær.
Derfor må rammerne ændres fundamentalt. Vi kan sagtens have vækst, øget forbrug og arbejde (meget) mindre.
Det er en utrolig vigtig problemstilling. Folk mister deres arbejde pga. øget automatisering/digitalisering, og den trend vil og skal ikke ændres, men der må være et alternativ, og vi bør se det som en fantastisk mulighed.
Der er alt for mange forvirrende og ligegyldige detaljer.
Hvis en befokning fortsat skal leve under samme velstand men arbejde mindre, så skal der omfordeles. Afgifter og skatter skal komme borgerne til gode. Det kan for eksempel være former der ligner vores medicintilskud, entre til offentlige arrangementer, borgerservice, sygehusvæsen. Listen kan være lang. Men princippet er ikke uden logik: Der skal effektiv omfordeling til.
Og hvor kommer pengene så fra i sidste ende? Fra dig og mig, men især de virksomheder og aktionærer der scorer kassen på os selv. Vi kræer bare pengene tilbage på en ny måde.
Nej, Løkke og Anders, i kan bare klappe i. Det her er kun for voksne.
Arne Lund: Interessant.
Tak til EL for at bruge fjendens våben mod den selv. Alternativet tænkte visionært med enkle argumenter. Meget illustrerende for de to partier. For mig er 30 timers arbejdsuge eller 4-dages-ugen bare en selvfølge. Hvordan kan nogen være imod det?
Arne kommer så ind på det med at kunne bruge den frie tid. Der er nogle, der keder sig med de nuværende seks uger. Man må ikke glemme, at der skal kreative udfoldelser til, hvis man ikke skal kede sig. At rejse kræver penge, og de der ikke har penge og samtidig mangler fantasi, kommer i klemme. Mere fri tid kræver en ny indstilling og andre samfundsidealer. Hvem taler om det? Det er stadig noget med, at vi skal have flere penge. Vi har allerede flere penge. Vi har aldrig haft så mange, som vi har nu. Hvad skal vi med dem? Jo, jo, alle vil gerne have lidt flere penge, bare 'lidt' flere, men når man har fået dem, så viser det sig, at man stadig vil have bare lidt flere. Det er her de venstreorienterede partier skulle levere varen. Lad den komme!
Og konerne ville ikke have dem rendende rundt derhjemme, hvis de ikke af sig selv kunne finde på at støvsuge og vaske op - og det kneb det sikkert gevaldigt med ... ;-)
Næ, hvad skader det den, der sagtens kan få tiden til at gå med at udtænke 'kreative' visionære løsninger på hvad som helst, at andre har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.
Så længe han selv har sit på det tørre med en samlivspartner m/k, som har fast arbejde til en god timeløn og ingen problemer med at bruge sin såkaldte 'fritid' til at tage sig af de trivielle huslige gøremål, den kreative ikke har tid til at gøre noget ved, når han skal koncentrere sig om 'det han er bedst til'?
UBI og arbejdsdeling a la carte - lad os få noget mere af det.
P.S, Det er da også for dårligt, at tyskeren Karl Marx ikke levede længe nok til at opleve kvinde- og studenteroprøret i Paris 1968. Det kunne han sikkert have lært en masse af, hvis han ikke havde været sådan et skravl, der lagde sig til at dø i London allerede i 1883.
Den tidligere forkælede rige del af verden, med stor økonomisk ulighed i befolkningen, er kommet i problemer af den store afhængighed af fossilt brændstof afbrændings drevet økonomisk forbrugsdrevet vækst, der nu udebliver, af mangel på investeringer i selvmord på olie og gas afbrænding og mangel på alternativ energi.
Verden står over for en klimaudfordring, der får alle nulevende menneskers tidligere oplevede 'kriser' til, at ligne et økonomisk opsving, det burde opløsningen af retsstaterne i de gamle demokratier, være en påmindelse om.
Men hvis man insister på, at fortsætte ud af samme tangent med f.eks. Finansministeriets foretrukne ADAM-model og uholdbar forbrugsdrevet vækst, så bliver der mere fattigdom, der bliver ikke økonomisk råderum til nedsat arbejdstid, af teknologisk udvikling ikke uden energi til produktion, de USA'ske tilstande, det er mere af det samme med ADAM mm. og hvordan er det lige, det går i Guds eget fracking gas og olie land, der nu er selvforsynende og sort energi eksport land USA?
Det er næppe raketvidenskab, den narcissistiske virkelighedsfjerne fantast på vej til magten i Guds eget land, er et fint eksempel på en fremtid, for et virkelighedsfornægtende folk med uopnåelige drømme, et folk uden realitetssans og uden ledelse.
Omstilling kræver en ekstra arbejdsindsats af alle da vi kommer til at mangle energi, ikke at foretage en omstilling, er starten på opløsning af samfundsstrukturen, der formodentlig ender i alles kamp mod alle for overlevelse og med garanti mere ekstrem fattigdom.
Stop nu hykleriet og forlang energi omstilling, det er ynkeligt med tudekiks til voksne mennesker.