Læsetid: 9 min.

’Erkendelsen af problemerne går så ekstremt langsomt’

Økonomiens globalisering har frisat kræfter og genskabt problemer, som de nationale velfærdsstater ellers havde fået under kontrol. I dag savner vi evnen til at styre – det rammer bl.a. landbruget, siger jordbrugsøkonomen, tidligere overvismand Niels Kærgård
I globaliseringens æra har vi ikke været villige til at give de internationale organisationer den tilsvarende magt, der skal til for at beskytte klimaet, styre de multinationale selskaber og sikre indkomstfordelingen, mener Niels Kærgaard, der er jordbrugsøkonom, professor på Københavns Universitet, tidligere overvismand og til marts får  titel af professor emeritus.

I globaliseringens æra har vi ikke været villige til at give de internationale organisationer den tilsvarende magt, der skal til for at beskytte klimaet, styre de multinationale selskaber og sikre indkomstfordelingen, mener Niels Kærgaard, der er jordbrugsøkonom, professor på Københavns Universitet, tidligere overvismand og til marts får  titel af professor emeritus.

Sille Veilmark

27. december 2016

Niels Kærgård har lært, at man ikke skal prale. Han gør det alligevel:

»Jeg er fra Vendsyssel,« siger han.

Nærmere bestemt fra Vester Bagterp i udkanten af Hjørring. En vigtig plet på landkortet, som man bør kende, mener Kærgård og henviser til, at regeringen netop har flyttet Statens Administration til Bagterp Plantage, hvor Hærens Materielkommando allerede lå.

Selv er han for 74 år siden født og opvokset på den fædrene gård i Vester Bagterp med beskedne 17 tønder land, otte køer og nogle grise. Et lille alsidigt familiebrug af den slags, der i dag alle er udkonkurreret og opslugt af langt større, industrialiserede og specialiserede bedrifter.

Niels Kærgård blev ikke landmand. Han blev jordbrugsøkonom, professor på Københavns Universitet, økonomisk overvismand, og til marts får han titel af professor emeritus. Hans syn på verden afspejler både rødderne i den vendsysselske landbokultur og det mangeårige virke som forsker og ledende makroøkonom.

»Som opvokset på landet og økonom er jeg lidt skizofren,« siger professoren, når talen falder på fremtiden for det hårdt pressede danske landbrug.

»Der var noget kønt ved det gamle landbrug og landbokulturen med fællesskaberne, forsamlingshusene, det folkelige arbejde i gymnastikforeninger og højskoler. Det er erstattet af en stærk individualisering på landet via de store bedrifter, og det betyder, at noget af sammenhængskraften og tillidskulturen er blevet væk.«

På den anden side er det ifølge Kærgård et spørgsmål, hvor langt man bør gå på den økonomiske effektivitets bekostning i en bestræbelse på at fastholde kvaliteter af ikkeøkonomisk art i landbruget.

Som situationen er nu, er der i hvert fald nogle markante ubalancer, og de har udviklet sig siden 1960’erne, understreger han.

Det hang sammen

»Landbrugets situation var stabil i tiden fra husmandsreformen i 1919 og frem til omkring 1960. På det tidspunkt havde vi omkring 200.000 familiebrug, som hang sammen på en måde, hvor det var økonomisk realistisk for unge at overtage bedriften, når de var klar dertil.«

»Det hang også sammen økologisk: Vi lærte, at planter var nødvendige, når man havde dyr, for dyrene skulle have foder, og samtidig var dyrene nødvendige for at sikre gødning til planterne. Det var også nødvendigt at have både svin og køer, for køerne leverede mælk til fremstilling af smør og ost, og i den proces blev der skummetmælk og valle tilbage, som kun var velegnet til svinefoder. Så det hele hang sammen, familiebruget var en rationel størrelse. Man havde ikke store maskiner, men typisk et par heste – jeg husker stadig vores: De hed Knudsen og Flemming.«

Allerede i 1950’erne begyndte den nye teknologi at rykke ind – stadig større traktorer, mejetærskere, malkemaskiner osv. – og med stordriftsfordele. Når det ledsagedes af lønstigninger og dyrere arbejdskraft, blev det rationelt med større bedrifter.

»Det er en udvikling, der stadig foregår. Samtidig er der sket en specialisering, hvor man er gået over til enten at producere kvæg, svin eller planter. Og man har endda specialiseret sig videre, så nogle svineproducenter laver smågrise, mens andre feder dem op.«

Priser ude af trit med virkeligheden

Denne strukturudvikling har nu stået på i omkring et halvt århundrede, og stærke kræfter holder den fortsat i gang. Det er bare ikke nogen ny stabil struktur, påpeger Niels Kærgård.

»Ser man på forrentningsprocenter og afkast af egenkapital i dette landbrug, så er de ikke markedsmæssige,« siger han.

Det betyder på jævnt dansk, at tingene ikke hænger sammen i snæver økonomisk forstand. Landmændene har været villige til at betale overpris for bedrifterne for at kunne blive selvstændige.

Sagt på en anden måde: For at have foden under eget bord er landmændene indstillet på at acceptere en indkomst under niveau, bestemt af at de skal aflevere så mange af pengene til betaling for jorden og ejendommen.

»Det gik nogenlunde godt i 00’erne, fordi der var et økonomisk boom, og ejendomspriserne steg. Derved kunne man på grundlag af kapitalgevinsterne på det, man ejede, låne til at udvide sin bedrift. Men da priserne med krisen begyndte at falde, var det ikke længere en mulighed.«

Dansk landbrug er i eksistentiel krise. Den globaliserede konkurrence driver en ubønhørlig strukturudvikling, der hver eneste dag får landmænd til at kaste håndklædet i ringen. Det kan ende med nogle få, gigantiske landbrugsfabrikker, forudser økonomer
Læs også

Niels Kærgård kalder de høje jordpriser under det økonomiske opsving »helt ude af trit med virkeligheden«.

»Man handlede jord til omkring 300.000 kr. pr. hektar, selv om det realistiske niveau i hvert fald er nede omkring det halve. Hovedansvaret ligger hos dem, der har købt til en urimelig høj pris, men også hos bankerne, der var villige til at finansiere det. Man var for optimistiske og brugte de nye finansielle instrumenter på en letsindig måde,« siger han med henvisning til de ugennemskuelige swap-kontrakter og lån i schweizerfranc, som mange landmænd indlod sig på efter anbefaling fra banken.

Resultatet er i dag den voldsomme gældsbyrde, der driver mange landmænd konkurs.

Fremtidens ejere?

Jordbrugsøkonomen har ikke noget enkelt svar på, hvordan erhvervet kommer ud af klemmen. Han mener, den uholdbare situation ofte får lov at løbe for længe, fordi det for landmanden er et følelsesmæssigt anliggende med fødegården, og fordi det for banken ikke ser pænt ud på regnskabet med tab i form af afskrivninger af landbrugsgæld.

»Ingen af parterne kan hævde, at de er uskyldige. Når man skriver under på noget, binder man sig også til det, der står med småt.«

– Burde staten gå ind via en statslig jordbrugsfond, der opkøber truede bedrifter og forpagter dem ud til unge landmænd?

»Hvis man har købt noget så dyrt, at det ikke kan løbe rundt, er det så en statsopgave at hjælpe? Det er det muligvis, hvis man kan hjælpe dem over i en ny situation, som er til at have med at gøre. Man skal passe på med, hvad man gør.«

Niels Kærgård tvivler på, at vejen frem er professionelle eksterne investorer, herunder pensionskasser, som nye ejere.

»Den kølige investor tænker alene på at få et afkast, der kan måle sig med andre mulige investeringer, i modsætning til landmanden, der er villig til et lavere afkast, fordi der for ham også er nogle andre værdier og noget følelsesmæssigt med i billedet. Tilmed skal investoren måske til at betale landmanden, der nu bliver driftsleder, en højere løn, end han accepterede som selvstændig. Hvordan ser forretningen så ud?«

Landbrugets nye rolle

Ud fra en snæver BNP-betragtning vil det ifølge den tidligere overvismand ikke være nogen afgørende katastrofe, hvis vi ikke havde noget landbrug.

»Landbruget er nede på at bidrage med under to pct. af det samlede BNP, godt to pct. af beskæftigelsen og otte pct. af eksporten. Det er et betydningsfuldt, men ikke længere noget dominerende erhverv, selv når man medregner de afledede virkninger.«

»På den anden side er to tredjedele af Danmarks areal stadig landbrug. Vi har absolut brug for erhvervet til at tage sig af landskabsforvaltningen.«

Niels Kærgård er overbevist om, at danskere med øget velstand og mere fritid vil lægge stadig større vægt på en attraktiv natur, et ordentligt miljø, specialiserede fødevarer etc.

»De miljømæssige krav vil uden tvivl blive større, og det betyder også en større interesse for et landbrug, der kan være med til at forvalte disse værdier.«

Der kan således åbne sig muligheder for en ny type investorer og ejere i landbruget i form af f.eks. borgere, der er villige til at betale for et landbrug, som leverer en anden type værdi end blot det traditionelle økonomiske afkast.

Niels Kærgård godtager ikke påstande om, at det er miljøkravene, der undergraver landbrugets økonomi.

»Hvis vi havde en meget hårdere miljøregulering end andre lande, ville det afspejles i lavere jordpriser. Og så vinder man det på gyngerne, man taber på karrusellerne,« siger han.

Homo economicus

Skal landbrugets værdi for samfundet defineres bredere end hidtil, er det vigtigt, at andre end økonomer blander sig. Og det gælder sådan set hele samfundsdebatten, mener den tidligere overvismand.

Han citerer tidligere professor og domprovst, vækstkritikeren Ole Jensens karakteristik af økonomer:

»Når en biolog ser et træ, ser han indviklede konstruktioner af celler og saftspændinger. Når en teolog ser et træ, ser han skaberværket. Når en økonom ser træet, ser han kun planker.«

»Vi økonomer beskæftiger os med økonomi, og det er det, vi skal. Men vi bliver modsagt for lidt af andre. Der er andre hensyn og værdier end de økonomiske, som spiller og skal spille en rolle, og selv om økonomerne får mere og mere blik for andet end snæver økonomi, har de hårdt brug for et modspil fra andre fag. Og de politikere, som er forfaldet til at bruge økonomsprog, bør tage bredere hensyn.«

Niels Kærgård mener, at økonomifaget i dag er havnet for meget i en formaliseret, ahistorisk grøft.

»I 1970’erne brugtes en tredjedel af introduktionskurset på marxistisk økonomi – i dag underviser vi næsten kun i neoklassisk ligevægtsteori, men vejen er så småt banet for mere eksperimentelle forståelser og for at koble økonomi sammen med psykologi. Vi kan jo se, at ham homo economicus ikke er hele mennesket.«

På Samsø er man ved at etablere en lokal jordbrugsfond, der i samarbejde med forbrugere skal gøre det muligt for unge landmænd at fortsætte i erhvervet.
Læs også

I debatten om den globale økonomi og dens forhold til bæredygtigheden har biologer og økonomer hver deres rolle at spille.

»Det er vigtigt, at biologerne taler om grænserne. Økonomerne vil for deres del sige, at grænserne ikke er absolutte: Hvis blot vi fik nogle årtiers rationel politik, så kunne vi godt udvide grænserne og løse problemer som f.eks. klimaudfordringen. Ulykken er, at erkendelsen af problemerne går så ekstremt langsomt. Det bekymrer mig dybt.«

Niels Kærgård påpeger, at når økonomer tale om vækst, så mener de grundlæggende vækst i nytte.

»Det vil sige alt, hvad der giver fornøjelse og velvære. Kærlighed og kildevand er også nyttigt, og jeg kan forestille mig mange vækstting, som ikke ville være særlig skadelige for miljøet. Jeg kunne f.eks. skaffe beskæftigelse og et større bruttonationalprodukt som ingenting, hvis jeg fik lov at ansætte otte-ti flere bibliotekarer på hovedbiblioteket. Der kan laves masser af nyttige ting, som ville give det, økonomerne kalder vækst, uden at det er materiel vækst, der belaster naturen.«

»Problemet er, at når man skal måle væksten, så forfalder man let til at lægge vægt på den målelige materielle vækst,« siger Niels Kærgård.

Den ustyrlige globalisering

Han er ikke så overrasket over de sidste års lave økonomiske vækstrater på omkring én pct. De afspejler snarere en ’normaltilstand’, hvor det atypiske har været de høje vækstrater i to-tre årtier efter Anden Verdenskrig.

Det, der til gengæld bekymrer, er, at de udfordringer, som de fremspirende nationale velfærdsstater fik nogenlunde styr på i tiden fra 1920 til 1970, nu dukker op igen, uden at vi tilsyneladende evner at styre dem.

Nationalstaterne gjorde dengang noget ved fattigdommen og den skæve indkomstfordeling ved at indføre sociale ordninger, understøttelse til arbejdsløse m.m., ligesom man fik gjort noget ved forureningsproblemerne via nye miljøministerier.

»Man opbyggede et system, der fungerede og gav styr på højkapitalismens problemer.«

»Siden fik vi så globaliseringen med nogle problemer, nationalstaterne ikke kan styre: Multinationale selskaber så store, at nationalstaterne ikke har kontrol over dem, klimaproblemer som er globale, ulige indkomstfordelinger og en teknologisk udvikling, der virker mod de ufaglærte.«

»Den nationale velfærdsstats svar var dengang at regulere markedet. I globaliseringens æra har vi ikke været villige til at give de internationale organisationer den tilsvarende magt, der skal til for at beskytte klimaet, styre de multinationale selskaber, sikre indkomstfordelingen osv.«

»De globale reguleringsstrukturer har desværre ofte taget sig mere af at sikre globaliseringen end af at styre de ting, som velfærdsstaten styrede. Det gør, at man i dag får protestbevægelser mod globaliseringen. Og når man i USA vælger Donald Trump – en millionær, der vil nedsætte topskatten for at løse de ufaglærtes problemer – så virker det som lidt af en omvej.«

Niels Kærgård er ikke længere politikernes rådgiver som økonomisk overvismand. Men han er ikke færdig med at søge dybere forståelser af økonomiens væsen. Når han til marts går på officiel pension, vil han fortsætte sit fokus gennem de senere år på økonomiens bløde værdier.

»Jeg interesserer mig i dag for det, der ikke er homo economicus. Jeg interesserer mig for, hvilken rolle etik og religion spiller i forbindelse med økonomiske beslutninger,« siger Kærgård, der i det nye år både skal skrive og holde foredrag om reformationen og økonomien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Kongstad Nielsen
  • Flemming Berger
  • David Zennaro
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Henrik Brøndum
  • Poul Schou
  • Ditlev Friis
  • Viggo Okholm
  • Ejvind Larsen
  • Grethe Preisler
  • Kristian Rikard
Michael Kongstad Nielsen, Flemming Berger, David Zennaro, Robert Ørsted-Jensen, Henrik Brøndum, Poul Schou, Ditlev Friis, Viggo Okholm, Ejvind Larsen, Grethe Preisler og Kristian Rikard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvorfor mumler alle om det mystiske væsen Globalisering.
Vi har givet nogle få grupperinger lov til at bliv rige og magtfulde, som så mange gange før i de sidste 10000 år af menneskets historie. Og der sker det samme igen og igen, der opstår en klasse, som mener de er født til mere end andre.
Når de så med tiden får magt nok, opkaster de sig til herskere.
I al evighed. Ammen.

kjeld jensen, Per Torbensen, Flemming Berger, Anders Barfod, Bjarne Bisgaard Jensen, Michael Kongstad Nielsen, Carsten Mortensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Henning Nielsen

Måske skulle økonomen havde løftet øjnene fra bøgerne og set sig lidt omkring, allerede dengang han var vismand...

Det er min klare overbevisning at politik må have visioner, ikke kun økonomiske visioner.

Flemming S. Andersen, kjeld jensen, Flemming Berger, David Zennaro, Torben K L Jensen, Carsten Mortensen, Peter Knap og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Det er muligt at den globale elite har magten, men de skal ikke have det hele, og slet ikke uden modstand. Globaliseringen er ikke uovervindelig. Vi skal blot igen ty til nationalstaten og fornuft. Niels Kærgårds defaitisme og provinsialisme bør sendes på pension.

Flemming S. Andersen, kjeld jensen, Bruger 196134 og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Nationalstaten er slet ikke nok til at tøjle de internationale koncerner.

Ingen enkelt europæisk nationalstat havde kunne have udskrevet en skattebøde på små 100 mia kroner til Apple Inc., som har fundet skattely på Irland for sin globale indtjening.

Computerworld nævner, at Google, Cisco, IBM, Intel og HP har placeret store beløb i skattely. Ingen nationalstat kan hale disse beløb til beskatning - også fordi værtslandet ingen interesse har i at videregive oplysninger.

Det eneste håb er retsligt baserede fællesskaber mellem nationalstaterne - i Europa EU - som i sidste ende kan true de multinationale selskabers markedsadgang i hele Fællesmarkedet, og som har de nødvendige juridiske kræfter til at matche de multinationale.

Carsten Wienholtz, Ole Henriksen, Karsten Aaen, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, John Andersen, Morten Blicharz Nielsen, Carsten Munk og Ole Falstoft anbefalede denne kommentar

Torben Lindegaard, hvor mange militærdivisioner er det Appel, WV, og Barclays Bank har?

Enhver nationalstat skal selvfølgelig herske over sit eget marked og sin egen beskæftigelses- og finanspolitik.

Flemming S. Andersen, kjeld jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Økonomers utilnætmelighed

På avisens forside kan vi læse Niels Kærgård citeret for "Vi økonomer modsiges for lidt". Måske skal udsagnet vendes om til "I økonomer lytter for lidt".

Der er mange eksempler på udfordringer fra andre end den siddende magtelite. Men det er måske ikke dem Niels Kærsgård ønsker at høre.

Under alle omstændigheder lever økonomer i deres eget elfenbenstårn - i øvrigt som som mange andre akademiske faggrupper.

Jeg husker mit første og eneste år på jurastudiet i 1972-73. Her fortalte en af professorerne, at det var meget vigtigt at lære det juridiske sprog. Siden har jeg tænkt, at så har man da også den juridiske verden for sig selv i et elfenbenstårn.

Jeg synes netop at her e ren mand som måske i bagklogskabens bitre lys erkender at han/vi har burde og kunnet handle anderledes. Men er det ikke en styrke at turde reflektere og erkende? Jeg synes bemærkningerne her tyder på at flere ikke lige anerkender det :) Jeg synes netop han ser meget nøgternt og historisk korrekt på den udvikling som er sket. Personlig er jeg tre år yngre, men vores opvækst er helt ens, men jeg blev så "kun" pædagog.

Flemming S. Andersen, David Zennaro og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

@Viggo Okholm

Pensionens frigørende effekt

Uden at konkludere noget om Niels Kærgårds motiver, så vil jeg blot påpege, at der mange før ham, som ved pensionisttiværelsens begyndelse afslører en anden side af deres professionelle indsigt.

Det er ærgerligt, at vi andre skal vente så længe på alternativ indsigt og holdninger hos autoriteter. Men det kan måske ikke være anderledes i magtens miljø, hvor man måske ikke kan bevare og forsvare sin position, hvis man afviger fra normen?

Flemming S. Andersen, Egon Stich, Per Torbensen, Carsten Wienholtz, Thomas Petersen, Flemming Berger, Ole Henriksen, Karsten Aaen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lars Bo Jensen, Viggo Okholm, Christian De Thurah, Carsten Mortensen, Morten Blicharz Nielsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

...De reformer svindler regeringen iværksætter med afviklingen af velfærdsstaten og fællesskabet til fordel for forsikringssamfundet og privatisering har intet med globalisering at gøre. Absolut intet. Det er ren og skær ideologi, hvor globaliseringen bliver brugt som undskyldning af svindler regeringen til at fører befolkningen bag lyset.

Egon Stich, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Helene Kristensen, John Andersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Den såkaldte borgerlige integritet (ha ha ha) har skiftet sammenhængen og tilliden ud med svindel og bedrag, hvor den kloge narrer den dumme som det bærende element i det "moderne" Danmark.

...Velkommen til Løkkeland.

Den lille svindlers Kommunal reformen fra 2007 er den største svinestreg i Danmarks historien og har undergravet demokratiet fra at være et folkeligt demokrati til at være et elitær demokrati.

Og svindelen fortsætter indtil den nederste halvdel af befolkningen er sat komplet uden for indflydelse. Præcis som er tilfældet i Tyskland, hvor det såkaldte demokrati ene og alene styres af eksperter og elitære kredse og hvor bunden er afrettet til underdanighed overfor eliten.

...Velkommen til Løkkeland.

kjeld jensen, Karsten Aaen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Michael Pedersen, hvordan du får "marked, beskæftigelses- og finanspolitik" til at være Villaejeren i Valby og Morten Koch romantikere skal man vist være ignorant for at kunne deltage i.

00'ernes "det økonomiske opsving" - Det var ikke et opsving. Det var det varme pis før det blev koldt og i Danmark resultatet af en total uansvarlig politik ført af Anders Fogh Rasmussen som indførte afdragsfrie lån midt i en i forvejen hysterisk overgearet økonomi med eksploderende ejendoms- og jordpriser til følge.

...Storhedsvanvid eller bevist strategi om drømmen om en elitær minimal staten?

Flemming S. Andersen, Egon Stich, kjeld jensen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

...Banker og landbrug står helt uden for ansvar. De bliver altid redet af staten og skatte kroner - Og det ved de godt. Særligt bankerne.

Viggo Okholm. Det er da fint at køen af økonomer og diriktørtyper ved håndasken vokser. Men de herre har skrabet til sig, mens andre kun har fået smugler og mange har mistet. Tror du, de har tænkt sig at betale noget tilbage?

Senest i år 2025 har mennesket udviklet teknologier, som er mere intelligent end noget menneske og dermed gjort sig selv overflødig - En maskine skal hverken have korn, kød, mælk, frisk luft, rent vand, løn, gode arbejdsbetingelser, et klima som fungerer eller noget som helst andet som det primitive væsen mennesket har behov for. Så i senest i 2050 har maskiner indtaget jorden og på vegne af den ene procent og smidt 99% af menneskeligheden på lossepladsen.

Den tilovers blevende 1% er fremtidens økonomiske magt elite, som til den tid ejer og kontrollerer 100% alt på kloden. De har i dag allerede købt demokratiet og dens politiske elite.

...Så bare rolig. Alle problemer løser sig. Ikke - Med mindre de 99% tage sagen i egen hånd før det er for sent.

kjeld jensen, Helene Kristensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Fra artikel:
»Det er vigtigt, at biologerne taler om grænserne. Økonomerne vil for deres del sige, at grænserne ikke er absolutte: Hvis blot vi fik nogle årtiers rationel politik, så kunne vi godt udvide grænserne og løse problemer som f.eks. klimaudfordringen. Ulykken er, at erkendelsen af problemerne går så ekstremt langsomt. Det bekymrer mig dybt.«

Langsomt er ikke ordet, for der er ingen erkendelse af problemets omfang.

Når der bygges højere diger langs kysterne for, at beskytte landbrugsjord imod ekstremt stigende pres fra havet, hvor hundrede års storme med tilhørende stormflod, nu forekommer, hvert andet eller tredie år og nedbøren samtidig er steget med 25% de seneste 100 år i følge DMI, så er Danmark ilde stedt, det er for store dele af landet, kun et spørgsmål om tid, før end overflade vandet står i et med grundandsspejlet, når vand presset stiger indenfor og udenfor digerne samtidigt.

Politikere og økonomer stikker danskerne blår i øjnene og taler om at "grænserne ikke er absolutte" og "nogle årtiers rationel politik, så kunne vi godt udvide grænserne og løse problemer som f.eks. klimaudfordringen".

Sandheden er ilde hørt, men er når alt kommer til alt, at økonomisk vækst og økonom i samme sætning, har ikke givet mening siden Svante Arrhenius (1859-1927), beskrev den menneskeskabte globale opvarmning ved afbrænding af kul, olie og gas.

Read more: http://www.lenntech.com/greenhouse-effect/global-warming-history.htm#ixz...

Suk!

Peter Knap: Jeg læser altså hans indlæg som et indlæg i en nødvendig debat og evt. ny erkendelse, og jeg synes ikke han vasker hænder. Vi har ikke brug for at beskylde for fejltagelser, men at ændre synspunkter.

Torben K L Jensen

Pensionens frigørende effekt - kommer til at tænke på en skibsinspektør der først efter sin pension røbede sin afgørende viden om en skibsbrand der kostede over hundrede mennesker livet.
Frigørelsens effekt? Lig nul. - eller så godt som.

Flemming S. Andersen, Flemming Berger og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Torben Skov 04:40 dit link udstiller tydeligt problemet.
Saxo Banks liberale cheføkonom Steen Jakobsen, politikerne og den samlede økonomiske lære, lyver for danskerne og tillader dermed populismen overtager magten, men populisme er at betragte, som et politisk statskup, baseret på udnyttelse af den gennerelle politiske skabte tilstand af en uærlig, fordækt og derfor illegitim ført politik, der fejlagtigt forvækles med demokrati.

Elefanten i rummet er i sagens natur, at der ikke er energi til samlet global vækst, der ikke samtidig skaber klimaforandringer i en skala, der samtidigt gør forbrugsdrevet vækst urantabel.

Forbrugerisme, usikkerheden på arbejdsmarkedet og politikere der med økonomer fortier sandheden, om den umuligt opnåelige forbrugsdrevet økonomiske vækst gør populismen mulig.

Forbrugerisme er en betegnelse, der anvendes for at beskrive forholdet mellem enkeltindividet (forbrugeren) og samfundet/markedet i en kapitalistisk markedsøkonomi. Man taler også om, at det kapitalistiske samfund er et forbrugersamfund.

"OECD er en forkortelse for Organisation for Economic Co-operation and Development (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling). OECD er en international organisation, grundlagt efter 2. verdenskrig og arbejder for at stimulere økonomisk fremgang (...) vækst og markedsøkonomi mellem de demokratisk regerede medlemslande."

Céline Thévenot, analytiker i OECD mener, at det »kan knække den nuværende onde cirkel af økonomisk og politisk bekymring (Populisme)«, hvis politikerne sikrer, at alle i samfundet har samme muligheder i livet samt ved at højne den overordnede vækst."

"Dette er imidlertid dårligt nyt for Europa, eftersom 'den lave vækst' – ifølge (...)Hans Timmer cheføkonom i Verdensbanken – nu er »den nye normaltilstand".

»Hvis vi ser på uligheden i rigdom, som er langt større end indkomstuligheden, og ophobningen af rigdom i en lille del af samfundets hænder, så kan det føre til ulighed i forhold til mulighederne for den næste generation,« påpeger Hans Timmer cheføkonom i Verdensbanken, med henvisning til, at nogle unge vil arve rigdom, mens mange andre ikke vil.

Det overordnede problem addresseres bare ikke af hverken OECD, politikere, Saxo Banks liberale cheføkonom Steen Jakobsen, den tidligere overvismand Niels Kærgård i artiklen eller af Verdensbanken.

Problemet er ellers indlysende, at ingen nulevende økonom har til dato kunne skabe, samlet set global vækst, uden brug af energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Ingen nulevende økonom har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global vækst i fremtiden, uden energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Konklusionen må derfor være, at traditionelle vækst økonomer generelt og samlet set, ikke har forstået, hvad gode økonomiske forhold er, økonomer har ikke forstået skabelsen af samlet set økonomisk vækst, rimelig fordeling af den samlede velstand og på den ’lange bane’ bekæmpelse af fattigdom.

Torben Skov. Dejligt klip. Der er intet som at høre sagkundskaben.
Det drejer som om produktivitet, gør det.
Så når de fattige bliver fattigere er det fordi de ikke er produktive og når de rige bliver rigere er det så fordi de er produktive.
Saxo Banks kunder kan sove roligt, de har fortjent det efter al den produktivitet.

Philip B. Johnsen

Global økonomisk vækst er ikke muligt, det er en underskudsforretning, der indhentes af energiforbruget fra fossil brændsel afbrænding og global opvarmning, de menneskeskabte klimaforandringer.
Kapitalisme er skadelig for økonomien, økonomers uddanelse værdiløs og politikerne lyver om deres viden om dette, i stedet for at handle på udfordringen, fortæller politikere og embedsværket løgnagtigt og bedragerisk befolkningen, at økonomisk vækst er positiv og borgerne skal øge produktiviteten, det er landsforræderi, politikere og deres embedsværk skal erstattes med kræfter der tjener befolkningens interesser, politik i dag skal ikke forveksles med demokrati, det er totalitær idelogisk magtanvendelse, helt på linje med kommunisme og tro mig, det er de godt klar over problemet, der af udvikling af populismen, de opgiver ikke magten frivilligt eller ændre strategi, udfordring nr. 1 i 2017.

I USA trækker privatforbruget 69 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Herhjemme udgør det knap halvdelen.

Fra en af mændene bag den videnskablige evidens under COP21 slutdokumentet, om de menneskeskabte klimaforandringer og vores 80/20 energi udfordringen.
Going Beyond "Dangerous" Climate Change
Speaker: Professor Kevin Anderson
Chair: Professor Tim Dyson
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc