Læsetid 5 min.

EU-dom underminerer danske logningsregler

Hele året har Justitsministeriet forsøgt at udvide de danske logningsregler og et lovforslag skulle ifølge planen fremsættes efter nytår. Men en ny EU-dom ser nu ud til at betyde, at man i stedet kraftigt må begrænse omfanget af overvågningen, så den ikke gælder hele befolkningen, vurderer eksperter
Den danske logningsbekendtgørelse pålægger teleselskaberne at indsamle oplysninger om alle danske telekunder et år tilbage i tiden, om hvem de har ringet til, hvem de har sms’et til, og hvilken telefonmast telefonen har været forbundet til på det pågældende tidspunkt. Efter en ny EU-dom onsdag ser det ud til at blive lavet om.

Den danske logningsbekendtgørelse pålægger teleselskaberne at indsamle oplysninger om alle danske telekunder et år tilbage i tiden, om hvem de har ringet til, hvem de har sms’et til, og hvilken telefonmast telefonen har været forbundet til på det pågældende tidspunkt. Efter en ny EU-dom onsdag ser det ud til at blive lavet om.

IVAN RIORDAN BOLL

23. december 2016

De danske logningsregler ser nu ud til at skulle laves helt om, så der ikke længere bliver masseindsamlet oplysninger om hele den danske befolkning. Det kan blive konsekvensen efter en længe ventet EU-dom, der blev afsagt onsdag.

Den danske logningsbekendtgørelse pålægger teleselskaberne at indsamle oplysninger om alle danske telekunder et år tilbage i tiden, om hvem de har ringet til, hvem de har sms’et til, og hvilken telefonmast telefonen har været forbundet til på det pågældende tidspunkt. Sidstnævnte giver et meget præcist billede af den enkeltes bevægelsesmønster.

De loggede oplysninger kan myndighederne kun få ved enten retskendelse eller en såkaldt editionskendelse, men det er selve det, at staten pålægger indsamling af oplysninger om alle borgere med et teleabonnement, som EU-domstolen nu underkender. 

»Jeg har meget svært ved at se, at de danske regler kan blive opretholdt,« siger Jacob Mchangama, der er direktør i den juridiske tænketank Justitia.

Søren Sandfeld Jakobsen, der er juraprofessor på Aalborg Universitet, vurderer også, at Justitsministeriet kan blive nødt til at lave deres logningsregler om.

»Som jeg umiddelbart læser dommen, så ser det ret vidtrækkende ud. Jeg tvivler på, at vi kan opretholde logningssystemet, som vi har det i dag. Det ser ud til, at den bevidstløse masseovervågning, som er omdrejningspunktet for logningen herhjemme – den kan vi ikke videreføre. Det skal være i forhold til en afgrænset personkreds, og det er det på ingen måde nu,« siger Søren Sandfeld Jakobsen.

»Dermed ikke sagt, at man ikke kan logge fremover. Men det skal bygges op på en anden måde.«

Også Anja Møller Pedersen, som er ph.d.-studerende på Institut for Menneskerettigheder fremhæver, at det er den generelle logning af alle i Danmark, der er problematisk i forhold til dommen.

»Sådan som jeg ser det, vil vi ikke kunne have en generel logningspligt, som vi har i Danmark. Domstolen er ret klar om, at det vil være i strid med EU-retten, hvis vi har en pligt, der gælder generelt og udifferentieret. Jeg er positivt overrasket over dommen, der går længere, end jeg ville have troet,« siger hun.

Ikke strengt nødvendigt

Sagen var en samling af to sager, der udfordrede logningsregler i Sverige og en omfattende ny overvågningslov i Storbritannien.

Den nye dom følger op på en principiel dom fra 2014, og ser ud til at løse den tvivl, der siden har været om fortolkningen. Sagen, der var anlagt af Digital Rights Ireland underkendte hele det EU-direktiv, som var baggrunden for den danske logningsbekendtgørelse.

I dommen fra 2014 blev det problematiseret, at direktivet betød, at der skete en masseindsamling af hele befolkningen, men i Danmark blev det fortolket som om, at problemet først og fremmest var, at direktivet ikke krævede, at medlemsstaterne satte nogle retsgarantier op for at regulere adgangen.

»Justitsministeriets vurdering var, at det var kombinationen af at der blev indsamlet oplysninger om hele befolkningen, og at der ikke var tilstrækkelige retsgarantier, som betød, at det overskred grænserne for det strengt nødvendige. Men nu siger den nye dom, at det er den udifferentierede lagring alene, der overskrider grænserne for det strengt nødvendige,« siger Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening.

Det forslag til sessionslogning, der hidtil har været i spil, vil koste en milliard kroner. Det er alt for dyrt, mener justitsminister Søren Pind (V). Politiet og Justitsministeriet vil derfor arbejde på at finde en alternativ model.
Læs også

I dommen problematiseres det, at logningen generelt omfatter »alle personer, der gør brug af elektroniske kommunikationstjenester, uden at disse personer – end ikke indirekte – befinder sig i en situation, der vil kunne give anledning til strafferetlig forfølgning.

Den finder dermed anvendelse selv på personer, for hvis vedkommende der ikke findes noget som helst indicium for, at deres adfærd kan have – selv en indirekte eller fjern – forbindelse til grove straffelovsovertrædelser,« står der. Og senere konkluderes det:

»En national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede overskrider derfor det strengt nødvendige og kan i et demokratisk samfund ikke anses for at være begrundet.«

Målrettet logning

Hele året har Justitsministeriet ellers forsøgt at komme igennem med en udvidelse af omfanget af logningen.

Særligt var man interesseret i at få oplysninger med om brugerens lokation ved databrug på smartphones, som kunne gøre registreringen af brugernes bevægelsesmønster langt mere omfattende. Rigspolitiet har gentagne gange argumenteret for, hvor meget de bruger de loggede teledata i efterforskninger, men det ser altså ud til nu at skulle designes om.

Ifølge Jacob Mchangama kan ministeriet stadig godt vedtage en lov som gør overvågningen mere omfangsrig, men den kan ikke længere gælde for hele befolkningen et år tilbage i tiden. I stedet skal den være mere målrettet og afgrænset ud fra nogle kriterier, der kan begrundes ud fra mistanke om indblanding i kriminalitet.

»Det var også sådan, vi fortolkede Digital Rights-dommen, og derfor vi foreslog en afgrænset version. Dommen siger nu eksplicit, at man ikke kan lave det om alle, men at man godt kan lave en afgrænset og målrettet version,« siger Jacob Mchangama.

»En afgrænset model ville f.eks. være at logge de personer, hvor man har en rimelig formodning om, at de er involveret i terrorisme eller organiseret kriminalitet. Vi har jo set i mange terrorsager, at det er folk, der har færdes i de miljøer. Det samme gør sig gældende i bandemiljøet.«

Adgangskravet skulle ifølge Jacob Mchangama så være lavere end en retskendelse, men ville måske ende med at omfatte nogle tusind mennesker, man har mistanker mod i modsætning til hele befolkningen.

Telenor stopper logning

I Sverige har dommen allerede fået den konsekvens, at flere udbydere nu ikke længere logger oplysninger om deres kunder. Tele2 har ikke gjort det siden de anlagde sagen mod den svenske regering og allerede onsdag meddelte Telenor, at de stopper med at logge oplysninger om deres kunder. Også i Sverige fortolker man dommen som en klar underkendelse af de nationale regler:

»Det er en meget tydelig underkendelse af det svenske system. Man underkender det svenske datalogningssystem punkt efter punkt,« siger Stefan Bäckman, der er chefjurist i Tele2 til Sveriges Radio.

I den danske telebranche er man indtil videre afventende:

»Der er ikke nogen tvivl om, at det sætter nogle begrænsninger på, hvad man kan lave af generel overvågning. Det kommer til at få konsekvenser. Men præcis hvor grænsen går, må vi vente med, til vi har set Justitsministeriets vurdering af dommen,« siger direktør i Teleindustrien Jakob Willer. Han vil derfor ikke anbefale sine medlemmer at foretage sig noget endnu.

»Der er en gældende lovgivning i Danmark, og min anbefaling vil være at afvente Justitsministeriets melding,« siger han.

Information har kontaktet Justitsministeriet for en kommentar. Ministeriet oplyser, at de nu vil nærstudere dommen med henblik på at udrede, hvilken betydning dommen har for Danmark.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Bjarne Andersen
    Bjarne Andersen
  • Brugerbillede for Toke Andersen
    Toke Andersen
  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
  • Brugerbillede for Thomas Holm
    Thomas Holm
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
Bjarne Andersen, Toke Andersen, Kristen Carsten Munk, Thomas Holm og Anne Eriksen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Martin Madsen

Det var en stor F-finger til alle partier fra Sf og videre mod højre.

Niels Nielsen, kjeld jensen, Torben Skov, Thomas Toft, Ken Sass, Hans Larsen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Dette er faktisk ingen nyhed. Det nye er blot, at det har været nødvendigt at få dom for, at arkivering er ulovlig.

Men man kan i princippet forsætte, blot man får en dommerkendelse, som i Danmark blot er en formalitet. Så vær sikker på, at det bliver travlt i dommervagten.

Brugerbillede for Christian Lucas
Christian Lucas

Tak til EU for at redde os fra tilbageskuende, ineffektive overvågningsprogrammer. Der er tilsyneladende nogen i Bruxelles der har undsluppet det 20. århundrede og nær-propagandistisk vrøvl fra amerikanske tænketanke, der får de fleste af deres penge fra militær og "defense" industrien.

Ole Frank, Torben Skov, Karsten Aaen, jens wolff, Jørgen Dahlgaard, Morten Blicharz Nielsen og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen

Det er værd at huske på, at gerningsmændene i Paris og Nice og Berlin alle havde været eller var i myndighedernes søgelys, og alligevel blev de ikke stoppet. At en overvågning af hele befolkninger skulle rette op på det er svært ubegribeligt, så derfor er der vel god grund til at målrette indsatsen og iøvrigt fastholde den i forhold til visse grupperinger

Niels Nielsen, Torben Skov, Karsten Aaen, Vibeke Hansen og Morten Blicharz Nielsen anbefalede denne kommentar