Læsetid: 3 min.

I fagbevægelsen mærker man, at social uro bekymrer erhvervslivets top

De danske fagforbund bemærker, at arbejdsgiverne ændrer retorik af frygt for populisme og ustabilitet. I 3F håber man, at ulighedskritik i erhvervslivet vil påvirke de kommende overenskomstforhandlinger, mens man i HK mener, at der er tale om ’slesk tale og billig portvin – bare uden portvin’
23. december 2016

Det kan mærkes blandt lønmodtagerne, at man bekymrer sig i samfundets top. Både i FOA og 3F er opfattelsen, at den tiltagende internationale globaliseringskritik og populisme har gjort indtryk på erhvervslederne.

»Jeg oplever, at erhvervslivet er optaget af, at den økonomiske ulighed er blevet så stor, at dem, der er lavest i hierarkiet, ikke har råd til at købe de producerede varer. Og så frygter man generelt socialt uro,« siger forbundsformand i 3F, Per Christensen.

Information kunne i går fortælle, at den økonomiske elite nu på flere områder holder igen med krav om økonomiske reformer, for gevinsten risikerer at være langt mindre end omkostningerne ved yderligere social uro eller flere populister ved magten.

Og det nikker man altså genkendende til i 3F, hvor Per Christensen endda mener, at samme ræsonnement kan have en vis indflydelse på de kommende overenskomstforhandlinger.

»Jeg tror på et fornuftigt forhandlingsklima, som gerne skulle føre til en reallønsstigning. Der er godt gang i de økonomiske hjul, og vi ligger i den europæiske top, når det gælder konkurrenceevne og produktivitet. Og så er der nok også en bevidsthed om, at et fornuftigt overenskomstresultat vil give ro på bagsmækken i forhold til ulighedstemaet,« siger han og tilføjer, at 3F derfor selv går til forhandlingerne med ’tryghed’ som øverste punkt på dagsordenen.

Storkapitalens billige point

I FOA har formand Dennis Kristensen også bemærket, hvordan dele af den økonomiske elite er begyndt at advare mod økonomisk ulighed. Men i en dansk kontekst mener han, at der mangler at blive sat handling bag ordene.

»Jeg kan se, at nogle begynder at sige, at der er noget galt med det, der foregår lige nu. Men jeg kan ikke se de krystalklare tegn på, at man så tager konsekvensen og handler for eksempelvis at forsøge at rette op på uligheden,« siger han.

Læs også

Det giver sektorformand i HK Privat Simon Tøgern ham ret i. Han har endnu svært ved at forestille sig, at de nye toner kommer til at ændre stort ved arbejdsgivernes imødekommenhed over for lønmodtagerne.

»Over for arbejdsgiverfronten skal vi som faglig organisation slås for hvert et bitte lille fremskridt. På den måde virker den nye retorik lidt som ’slesk tale og billig portvin’ – bare uden portvin. Det er lidt nogle billige point, når repræsentanter fra storkapitalen stiller sig op og har den slags betænkeligheder. Så vi mangler at se det overført til praktisk politik. Men der vil overenskomstforhandlingerne selvfølgelig være en glimrende lejlighed,« siger han.

Grådighed er livsfarlig

I gårsdagens Information fremgik det, at den økonomiske elite siden eurokrisen rent retorisk har været villig til at anerkende befolkningens frustrationer. Men politikere og erhvervsliv har stadig fastholdt, at problemet ligger i, at man bare ikke har været god nok til at forklare befolkningen, at globalisering, nedskæringer og arbejdskraftens fri bevægelighed i virkeligheden er den fornuftigste politik. Og det mener Dennis Kristensen stadig er tilfældet.

»Vi er stadig, hvor det ikke handler om, hvordan vi sadler fundamentalt om. Ligesom vi ser med regeringens nye ’Disruptionråd’, handler det i stedet om, at når nu der er nogle, der ikke har forstået, at alt det her er til deres eget bedste, så må vi bare blive bedre til at forklare dem det,« siger han.

Men sørger man ikke for en mere fundamental tryghed for både lønmodtagere og arbejdsløse, så hjælper disse »pædagogiske forklaringer« ikke, bemærker formanden.

Der er ikke bare brug for kosmetiske, men mere fundamentale forandringer i den økonomiske tænkning, hvis vi skal undgå en større grad af polarisering og ustabilitet i samfundet, mener han.

»Eliten kunne starte med at spørge sig selv, om dens grådighed for at få flere penge gennem skattelettelser og nedskæringer i virkeligheden ikke er livsfarlig for den selv på den lange bane? For det kan føre til, at der kommer nogle helt andre kræfter til, som kan ændre på, hvem der bestemmer i fremtiden,« siger Dennis Kristensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • Peter Knap
Lise Lotte Rahbek og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flemming S. Andersen

Så nu genindføres understøttelse på 90% i ubegrænset tid??

Den eneste grund til at ulighed giver anledning til bekymring er at det kan give uro, hvilket anses som en betydelig omkostning.

Omkostninger skal undgås.

De største af dem.

Hvad mon så bliver størst når robotterne kommer??

Social uro eller løn?

'...problemet ligger i, at man bare ikke har været god nok til at forklare befolkningen, at globalisering, nedskæringer og arbejdskraftens fri bevægelighed i virkeligheden er den fornuftigste politik...'

Inden jeg blev smidt over min fars knæ og fik en megarøvfuld forsikrede han mig altid for, at det var til mit eget bedste og at jeg skulle huske, at det gjorde mere ondt på ham end på mig.

SUK!

Flemming Berger, Martin Madsen, Frank Jakobsen, kjeld jensen, Carsten Mortensen, Charlotte Svensgaard, Jens Thaarup Nyberg og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

"Han har endnu svært ved at forestille sig, at de nye toner kommer til at ændre stort ved arbejdsgivernes imødekommenhed over for lønmodtagerne".
...tænk, det har jeg også ☺

Fagbevægelsen er en del af problemet, fordi de ligesom resten af eliten kun tænker på sig selv.

Jens Falkenberg, Flemming Berger og Jan Kønig anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Og det gør Martin Madsen ikke, tænker (på sig selv) ?
Fagbevægelsen er den tredie part ( foruden arbejdsgivere og stat ), der regulerer arbejdsmarkedet i deres medlemmers, almindelige lønmodtageres, interesse.

Flemming Berger

>Martin Madsen har fuldstændig ret.Fagbevægelsen arbejder udelukkende for de medlemmer,der er i arbejde.De fyrede,de udslidte,dem på kontanthjælp,pensionister af enhver art er ude af betragtning,når der forhandles 'løn'.
Stiger lønnen,ja så stiger priser - og skatter.Også for mennesker på overførselsindkomst.
Fagforeningers lønkamp er ophørt med at være klassekamp.For længe siden.

June Pedersen, Egon Stich, Christian Larsen, Martin Madsen, Ebbe Overbye og Slettet Bruger anbefalede denne kommentar

Er det mon her, man skal indskyde et af de "ståsteder", som Svend Brinkmann mangler? Arbejdet! Ikke det arbejde, der blot går ud på at skrabe uhæmmet til sig, men det arbejde, der bærer lønnen i sig selv, og som udføres for at løse en konkret, nødvendig eller lystbetonet opgave - det arbejde, der er styret af drift fremfor tvang, med andre ord.

Helene Kristensen

Erhvervslivet skulle nok få sig nogle nye tænkere og rådgivere. De er minimum 10 år bagud.