Læsetid: 4 min.

Der findes en regel, der kan give afviste asylansøgere ophold – men myndighederne er holdt helt op med at bruge den

Afviste asylsøgere kan ifølge loven få opholdstilladelse, hvis en udsendelse vurderes udsigtsløs, men skønt reglen blev anvendt hyppigt op til 2009, har den ikke givet én eneste opholdstilladelse i løbet af de sidste fire år. Politiets fortolkning af lovgivningen gør det for svært at bevise, at en udlænding samarbejder, og at udsendelsen er udsigtsløs, mener kritikere, mens udviklingen glæder ministeren
Afviste asylsøgere kan ifølge loven få opholdstilladelse, hvis en udsendelse vurderes udsigtsløs. Men der har ikke været givet en eneste opholdstilladelse efter den regel de seneste fire år, og det er kun godt, for det er ikke et mål for regeringen, at folk får denne type opholdstilladelser, siger Inger Støjberg (V).

Afviste asylsøgere kan ifølge loven få opholdstilladelse, hvis en udsendelse vurderes udsigtsløs. Men der har ikke været givet en eneste opholdstilladelse efter den regel de seneste fire år, og det er kun godt, for det er ikke et mål for regeringen, at folk får denne type opholdstilladelser, siger Inger Støjberg (V).

Jens Dresling

10. december 2016

Ikke én eneste afvist asylansøger har siden 2012 fået opholdstilladelse med den begrundelse, at en udsendelse blev vurderet til at være udsigtsløs.

Ifølge lovgivningen burde afviste asylsøgere ellers kunne få opholdstilladelse efter 18 måneder i såkaldt udsendelsesposition, hvis de har samarbejdet om at rejse hjem, men deres udsendelse samtidig er blevet vurderet til at være udsigtsløs – eksempelvis hvis deres hjemland ikke vil tage imod dem.

Mens der fra 2001 til og med 2009 blev givet 203 opholdstilladelser efter den såkaldte 18-månedersregel i udlændingeloven, blev der i de efterfølgende tre år kun givet 14.

Og siden 2012 er der så ikke givet en eneste, viser en opgørelse, Information har lavet på baggrund af et ministersvar til Enhedslistens udlændingeordfører Johanne Schmidt-Nielsen.

Tallene vækker nu undren blandt flere politikere.

»Det er i den grad påfaldende, at man i starten af 2000’erne benyttede reglen forholdsvis ofte, mens den nu åbenbart ikke er benyttet siden 2012. Mig bekendt er lovteksten den samme, og spørgsmålet er, hvad der nu har ændret sig, så det er så svært at få vurderet en udsendelse til at være ’udsigtsløs’, at muligheden reelt ikke eksisterer,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.  

Hun bakkes op af SF’s udlændingeordfører Holger K. Nielsen. 

»Vi skal have klarhed over, om regeringen har en forklaring på det her. Og hvis forklaringen er, at det simpelthen er for svært at leve op til reglen, så synes jeg, vi skal se på det,« siger han. 

Uopnåelige krav 

Ifølge en aktindsigt hos Rigspolitiet har 513 mennesker i øjeblikket siddet i udsendelsesposition i mere end to år i Danmark. Af dem har 122 siddet i udsendelsesposition i mere end fem år, og 22 har siddet i udsendelsesposition i mere end 10 år.  

Det er ikke til at sige, hvor mange af disse mennesker, der samarbejder om udsendelsen, som 18-månedersreglen kræver. Men asylchef i Dansk Flygtningehjælp Eva Singer kender til flere sager med ansøgere, hvor det er tilfældet. 

»Vi ser sager, hvor vi undrer os over, at man ikke får en opholdstilladelse, fordi det både virker udsigtsløst, og ansøgeren medvirker til en mulig udsendelse,« siger hun. 

Netop kravet om at samarbejde kan nogle gange virke nærmest umuligt at leve op til, mener asylchefen. 

»Vi ser eksempler på, at ansøgerne simpelthen ikke ved, hvad de skal gøre mere, for at man siger, at de medvirker. Hvis de ikke har nogen dokumenter, kan politiet sige, at hvis de ikke fremskaffer nogle, så medvirker de ikke til hjemsendelsen. Det er folk, som har underskrevet alt det, de skal underskrive, og de har måske også kontaktet deres ambassade og andet. Men her nægter myndighederne så at tage imod dem, eller måske svarer de slet ikke på ansøgerens og politiets henvendelser,« siger hun. 

Eva Singer har derfor svært ved at forklare afviste asylansøgere, hvorfor paragraffen overhovedet findes, når nu den kan virke umulig at leve op til. 

»I mellemtiden sidder asylansøgerne jo så i udsendelsesposition, hvilket jo nu er blevet langt værre, når folk i den situation flyttes til Kærshovedgård (nyt udrejsecenter red.), og hvor de så kan sidde i mange år, hvis de ikke kan gøre mere for at medvirke, end de allerede har gjort. Og det bliver så ord mod ord, for der kan politiet f.eks. sige ’du burde kunne fremskaffe nogle dokumenter’,« siger Eva Singer. 

Skal medvirke konstant 

Det er udlændingestyrelsen, der træffer beslutningen om, hvorvidt en udlænding kan få ophold efter 18-månedersreglen. I et skriftligt svar til Information, fortæller kontorchef i Udlændingestyrelsen Pernille Piel-Steenberg blandt andet, at vurderingen sker »på baggrund af politiets forelæggelse af sagen, herunder politiets rapporter om de konkrete udsendelsesbestræbelser og udlændingens ageren i forbindelse hermed.« 

Det genkender Eva Singer, som efterlyser, at Udlændingestyrelsen i højere grad anlægger deres egen vurdering, så man ikke kun »lægger sig helt op ad« politiet i afgørelserne. 

»Jeg har flere gange hørt politifolk sige, at man kan altid udsende, hvis bare ansøgeren medvirker. Det tager måske langt tid, men er aldrig helt umuligt. Så på den baggrund er det svært at forestille sig, hvornår politiet vil sige, at noget er udsigtsløst,« siger hun. 

I et skriftligt svar til Information skriver chefkonsulent i Rigspolitiet Gry Ahlefeld-Engel bl.a., at man i forelæggelsen for Udlændingestyrelsen redegør for, om det har været muligt for udlændingen at udrejse frivilligt, om udlændingen aktivt har forsøgt at udrejse, og om udlændingen konstant har medvirket til sin egen udsendelse. Desuden indgår det, om »alle efterforskningsmuligheder i den pågældende sag må anses for at være udtømt.« 

»Hvis politiets udsendelsesbestræbelser i den konkrete sag, herunder forgæves forsøg på at få udlændingen identificeret samt accepteret tilbage af (det formodede) hjemland samt gennemførsel af de i sagen relevante efterforskningsskrift, viser sig at være resultatløse, vil politiet anse en udsendelse som udsigtsløs på det pågældende tidspunkt,« skriver Gry Ahlefeld-Engel. 

Men hvorfor dette relativt jævnligt var afgørelsen op igennem 2000’erne og indtil 2012, er der umiddelbart ingen forklaring på.

Adspurgt om hun finder udviklingen påfaldende eller mener, det er et problem, at det tilsyneladende virker så svært at bevise, at en udlænding medvirker til sin egen udsendelse, svarer udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i en mail til Information:

»Det er godt, at det ikke har været nødvendigt at give opholdstilladelse efter den bestemmelse. Det er ikke et mål for regeringen, at folk får denne type opholdstilladelser. Vi prioriterer i stedet at sende afviste asylansøgere hjem igen, og den indsats styrker vi i øvrigt med den finanslovsaftale, vi lige har lavet.«

Enhedslisten har nu stillet spørgsmål til integrationsministeren for at få opklaret, hvorfor der i de enkelte sager i 2012 blev givet opholdstilladelse efter 18-månedersreglen, og hvordan hver enkelt af lovbestemmelsens betingelser var opfyldt dengang. 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Bækgaard

De skal de bare se på forvaltningen af førtidspensioner. Her skal man også tildele førtidspension såfremt der ikke er udsigt til bedring. Det sker bare nærmest aldrig, så det er samme procedure her.

Har det helt fint med at afviste asylansøgere og udviste borgere holdes i kort snor indtil de kan sendes retur, eller selv forlader landet.