Læsetid: 6 min.

Forsvaret får flere penge

Danmarks nye forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har på forhånd flertal for at øge bevillingerne til forsvaret, men der er stor uenighed blandt forligspartierne om, hvor mange penge Forsvaret har brug for. Kun de Radikale mener, at der fortsat skal spares
Danmarks nye forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har på forhånd flertal for at øge bevillingerne til forsvaret, men der er stor uenighed blandt forligspartierne om, hvor mange penge Forsvaret har brug for. Kun de Radikale mener, at der fortsat skal spares

Martin Lehmann

2. december 2016

Forsvaret fattes penge. Det er et bredt flertal fra Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti enige om. Og eksperter bakker dem op. Spørgsmålet er bare, hvor mange penge, der skal til for at sætte det danske forsvar i stand til at løfte de mange opgaver, regeringen fortsat mener, skal udføres.

Ifølge regeringsgrundlaget skal Danmark fortsat være et kernemedlem af NATO, deltage i forsvaret af de baltiske lande, øge overvågningen af Arktis og fortsat deltage i krigen mod terror, herunder Islamisk Stat.

Det eneste Danmark tilsyneladende ikke skal i de kommende år, er at levere styrker til FN-fredsbevarende operationer i Afrika, herunder Mali, hvor bl.a. de danske jægersoldater p.t. er indsat.

Hurtigt ud, hurtig hjem

Ifølge militærforsker Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiets Institut for Strategi har politikerne ret i, at der er voldsomt brug for øgede bevillinger efter fire år med nedskæringer.

»Der er overhovedet ikke sammenhæng mellem ambitioner og resurser,« siger han.

»Forsvaret har store problemer med at levere den vare, politikerne ønsker. Og det gælder alle tre værn. Der er kæmpestore huller overalt, både mandskabsmæssigt og udstyrsmæssigt, så der skal rimelig mange penge til, hvis det skal batte noget.«

Ifølge Peter Viggo Jakobsen har det danske forsvar alt for meget bredde og for lidt dybde, hvilket oversat til almindeligt dansk betyder, at »forsvaret kan en hulens masse forskellige ting, men kun i meget kort tid ad gangen.«

Samme signal kommer fra de militære fagforeninger, der i det seneste år har klaget over effekten af de sidste fire års besparelser. Forsvarsudgifterne for 2016 ligger på 21 milliarder kroner, hvilket er cirka 2,7 milliarder mindre end i 2012.

I praksis betyder det f.eks. at Danmark kun kan udsende kampfly til krigen mod Islamisk Stat i seks eller tolv måneder ad gangen, før der mangler både piloter og teknikere. Det var bl.a. årsagen til, at Danmark trak sine F-16-fly hjem fra Irak i oktober 2015 og først kunne sende dem afsted igen i sommeren 2016.  

Det vil regeringen med forsvaret

  • Tilføre flere midler til forsvaret efter 2017.
  • Styrke Forsvaret, herunder Forsvarets robusthed og udholdenhed.
  • Udvikle militære kapaciteter, der er fleksible og anvendelige på hele opgavespektret.
  • Yde et væsentligt bidrag til NATO.
  • Opretholde Danmarks status som kerneland i NATO.
  • Styrke evnen til at operere i alliance­sammenhæng.

Kilde: Regeringsgrundlaget, stm.dk

Åbne døre

På Christiansborg har både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti forståelse for, at forsvarsudgifterne må stige, bl.a. i lyset af en stigende trussel fra Rusland og nye opgaver omkring Arktis.

Når Danmarks nye forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) skal i gang med forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig, har han derfor på forhånd et solidt flertal bag sig. Men de to støttepartier i forsvarssager er langtfra enige om omfanget.

»Hvis analyser viser, at der er behov for at øge bevillingerne til forsvaret, er vi parat til at diskutere det,« siger Socialdemokratiets forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen. »Det er vigtigt for os, at Danmark har et fornuftigt forsvar, og vi kan jo godt se, at der en række nye opgaver, som kan betyde, at behovet for yderligere bevillinger er til stede.«

Dansk Folkepartis forsvarsordfører Marie Krarup mener, der er brug for adskillige milliarder mere om året, hvis forsvaret skal levere både territorialforsvar, meningsfulde bidrag til NATO og fortsat deltage i krigen mod Islamisk Stat.

»Vi regner på det i øjeblikket, men der er ingen tvivl om, at de seneste års besparelser på de 2,7 milliarder skal rulles tilbage. Derudover skal kampflyfinansieringen trækkes ud af det almindelige budget,« siger hun.

Prisen for at købe 27 Joint Strike Fighter-fly er ifølge Finansministeriet på 20 milliarder kroner, hvilket giver en gennemsnitlig årlig udgift på 2,2 milliarder kroner i perioden 2018-2026. Tilsammen betyder det en merbevilling på knap fem milliarder om året.

Derudover lægger Marie Krarup (DF) op til en gennemgribende omstrukturering af Forsvaret, så der bliver færre fastansatte, professionelle soldater og flere, der kan tilkaldes, hvis behovet opstår.

Næste forsvarsforlig

  • Det nuværende forsvarsforlig gælder for perioden 2013-2017.
  • Det blev indgået af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative.
  • I forbindelse med aftalen om kampflykøb i sommeren 2016 trådte SF og De Konservative ud af forligskredsen.
  • Som konsekvens af den nye regeringsdannelse er De Konservative netop genindtrådt i forligskredsen.
  • Det kommende forsvarsforlig dækker perioden 2018-2021. Forhandlingerne herom ventes at starte i sommeren 2017.

Kilde: fmn.dk, ft.dk

Et prioriteringsspørgsmål

Blandt forsvarsforligspartierne er kun de Radikale imod øgede bevillinger til forsvaret.

Forsvarsordfører og tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard mener i stedet, at forsvarets opgaver skal prioriteres, så de kan løses til den nuværende pris på 20 milliarder årligt.

»Det er korrekt, at mål og midler ikke har fulgtes ad i en årrække. Vi har villet for meget for for få penge, der er brug for klare prioriteringer af, hvad der er need to have og hvad der blot er nice to have,« siger han.

Det radikale svar lyder, at Danmark skal satse på at levere en øget indsats i Arktis til gavn for NATO, dvs. styrke flåden, og ellers satse på primært at deltage i genopbygnings- og stabiliseringsindsatser efter de egentlige krigshandlinger er overstået, f.eks. i Mosul.

»Vi har efterhånden lært, at der er brug for en massiv indsats efter en krig. Der er brug for hurtigt at få skoler, hospitaler, politi osv. til at fungere igen. Der er brug for træning af politi og lokalstyrker osv. Det er noget, det danske forsvar er rigtig dygtige til,« siger han.

Til gengæld mener han ikke, at Danmark har brug for så mange kampsoldater i de kommende år.

»Det er klart, at vi skal have en kritisk masse, men om vi har 3.000 eller 5.000 er ikke afgørende,« siger han. »Jeg har svært ved at forestille mig større troppeformationer udsendt i overskuelig fremtid,« siger han.

Fem ministre på fem år

  • 2016: Claus Hjort Frederiksen.
  • 2015: Peter Christensen (14 måneder).
  • 2015: Carl Holst (3 måneder).
  • 2013: Nicolai Wammen (22 måneder).
  • 2011: Nick Hækkerup (22 måneder).

Kilde: fmn.dk

Fokus på NATO

Marie Krarup er enig i, at der skal omprioriteres, men efter en noget anden opskrift. Hun mener, at Danmark skal prioritere forsvaret af det danske territorium og medlemsskabet af NATO.

»Vi skal ikke sende styrker ud, bare fordi FN spørger. Det er jo ikke noget, vi gør for sjov. Så ikke mere Mali,« som hun siger med henvisning til de danske specialstyrker, der for tiden deltager i FN’s fredsbevarende operation i Mali.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lovede allerede på NATO-topmødet i juli måned, at Danmark vil øge forsvarsudgifterne, men med de nuværende bevillinger er der langt til de to procent af bruttonationalproduktet, som NATO kræver, at medlemslandene bruger på forsvaret.

I 2015 brugte Danmark ifølge tal fra Finansministeriet, offentliggjort i netmediet Olfi, 1,02 procent af bruttonationalproduktet, mens tallet for 2016 endnu ikke er opgjort.

Både Socialdemokratiet og de radikale betragter det som urealistisk, at Danmark når op på de to procent, mens Dansk Folkeparti satser på at nå derop i løbet af de næste ti år.

Claus Hjort Frederiksen ventes at indlede forhandlingerne om et kommende forsvarsforlig umiddelbart før eller efter sommerferien, da en aftale skal være på plads inden nytår 2017.

Indtil da skal Danmarks nye forsvarsminister bl.a. bruge tiden på at komme til at kende sit resort, for ligesom sine fire foregængere har han meget begrænset erfaring med forsvarsområdet.

Ifølge forsvarsmediet Olfi har Hjort dog som finansminister været dybt involveret i kampflykøbet. Og i februar tog han med sin partifælle Peter Christensen på besøg hos de danske styrker i Irak.

I det hele taget betegner Olfi Claus Hjort Frederiksen som en »stærk minister, der kan gavne Forsvaret i de kommende forligsforhandlinger.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Godt 20 Mia, godt 20.000 ansatte ... hvor mange F-16 fly er det lige vi ikke kan holde flyvende ? Er det seks ? Hvor mange soldater er det lige vi ikke kan holde igang ? Nogle hundrede ?

Bare der nu ikke er nogle slemme, der angriber os !

Til de krigsliderlige – nedlæg nu våbnene, aldrig mere krig!
Opskriften på en fredeligere verden – stop NATOs aggressioner og den globale udbytning af de fattige lande. Og lad os så hurtigst som muligt få Danmark ud af NATO. Det vil give en god besparelse der kan anvendes andetsteds f.eks. fredsforskning!