Nyhed
Læsetid: 2 min.

Højesteret trækker streg i sandet over for EU-domstolen

En fyret medarbejder har fået nej til godtgørelse pga. aldersdiskrimination i ny opsigtsvækkende dom, hvor Højesteret tilsidesætter EU-retten
Indland
8. december 2016

Sædvanligvis er det de danske politikere, der udviser bestyrtelse, når EU-Domstolen indimellem dømmer imod, hvad de opfatter som rimeligt.

Men i en ny opsigtsvækkende dom er det Højesteret, som sætter en grænse for EU-rettens indgriben i dansk ret.

Dommen, der blev afsagt tirsdag, betyder, at et såkaldt ’uskrevet princip’ i EU-retten om forbud mod diskrimination på grund af alder ikke kan trumfe den danske funktionærlov.

Derfor har dommerne frifundet virksomheden Ajos A/S, som derfor ikke skal betale godtgørelse på grund af afskedigelsen for syv år siden af en 60-årig, nu afdød medarbejder.

Direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, skriver på Twitter, at dommen »vil give genlyd blandt jurister i hele Europa«. Han uddyber over for Information:

»Højesteret trækker en grænse og siger hertil og ikke længere. Og sender dermed det signal, at EU-domstolen beder Højesteret om at gøre noget, der i Danmark ville være at overskride grænsen mellem den dømmende og lovgivende magt,« siger han.

Direktøren understreger, at han med det ikke mener, at det er Højesteret, der har handlet politisk.

Ærgerligt 

Inden for EU-retten findes altså et ’uskrevent princip’ om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder. Princippet har rod i blandt andet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Da manden i 2009 blev afskediget af Ajos A/S fra jobbet som salgskonsulent, fulgte hans arbejdsgiver funktionærloven og betalte ikke en fratrædelsesgodtgørelse. Det skyldes ifølge ritzau, at der i loven dengang stod, at godtgørelsen bortfaldt, hvis den fyrede oppebar en alderspension, og hvis han var indtrådt i pensionsordningen, før han fyldte 50 år.

Den 60-årige og hans repræsentanter hævdede til gengæld, at funktionærlovens regel var i strid med EU-Domstolens praksis – og at sidstnævnte måtte veje tungest. Men ifølge loven om Danmarks tiltrædelse af Den Europæiske Union og dens forarbejder er det slået fast, at charteret ikke indebærer retlige forpligtelser for borgerne.

Højesteret har forsøgt at komme EU i møde, fremgår det af sagen, og har bedt om hjælp til at finde et kompromis. Men det har EU-Domstolen afvist, forklarer Jonas Christoffersen. Derfor skriver Højesteret altså, at man ville »handle uden for rammerne af sin beføjelse som dømmende magt«, hvis de besluttede at lade det uskrevne princip fra EU vinde over funktionærloven.

Menneskerettighedsdirektøren er ærgerlig over, at det ikke er lykkedes at finde en måde at fortolke EU-retten ind i dansk lov.

»Sagen er gået i hårdknude mellem EU-Domstolen og Højesteret. Men jeg mener, at der skal meget til, før én borgers menneskerettigheder skal have gennemslag over for andre borgeres rettigheder. Det er noget andet, hvis den pågældende havde været ansat af det offentlige. Derfor vil jeg ikke kritisere Højesteret,« siger han.

Til gengæld mener Jonas Christoffersen ikke, at dommen trods dens opsigtsvækkende principielle karakter, vil skabe præcedens.

»Det er en meget speciel sag. Højesteret har accepteret at tilsidesætte funktionærloven på det offentlige arbejdsmarked, men på det private er det noget andet. Derfor tror jeg ikke, man skal overdrive præcedensvirkningen. Men man skal heller ikke være blind for, at der også i Højesteret er en skepsis over for, hvor langt de skal gå i forhold til gennemførelsen af internationale menneskerettigheder,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En god dag for dansk selvstyre.