Hollandsk avis: Oplysninger om Wilders-film blev lækket fra DR til PET

Tirsdag morgen den 18. marts 2008 rejste den kontroversielle hollandske højrefløjspolitiker Geert Wilders til Danmark og kørte med sine bodyguards i en armeret Mercedes ud til DR-byen på Amager. Med sig havde han sin stærkt islamkritiske film Fitna.

Wilders skulle vise filmen for en lille lukket kreds af DR-medarbejdere, så de kunne vurdere, om DR2 skulle sende den.

Filmen var endnu ikke blevet vist offentligt, og kun ganske få, betroede personer havde set den. Blandt andet havde Wilders afvist at lade den hollandske antiterrortjeneste få adgang til den. Og han havde insisteret på personligt at bringe den ud til DR i stedet for at sende en kopi.

Det stod klart for de tilstedeværende, at de ikke skulle fortælle andre om indholdet af filmen. Men spørgsmålet er, om en af de få DR-medarbejdere, der så filmen, alligevel brød fortroligheden.

Den hollandske avis Volksrant mener således at vide, at en af de tilstedeværende ved forevisningen efterfølgende orienterede PET om filmen. Og at PET gik videre til den hollandske antiterrortjeneste, der altså ikke selv havde fået lov til at se filmen – og for hvem det ville være særdeles problematisk at spionere imod en hollandsk statsborger og parlamentariker.

Avisen har oplysningerne fra to efterretningskilder samt en kilde fra en hollandsk sikkerhedstjeneste. Oplysninger bliver over for Information bekræftet af en dansk efterretningskilde med kendskab til sagen.

Men spørger man den tidligere operative chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen, mener han alligevel, der er grund til at være særdeles skeptisk over for påstanden, der altså bygger på anonyme kilder og ikke på nogen håndfast dokumentation.

En farlig film

Da Wilders rejste til Danmark for at vise Fitna til DR, var diskussionen om filmen på sit højeste. I offentligheden blev der spekuleret intenst i, hvad den kunne indeholde. Blev der brændt en koran af? Blev en koran revet i stykker? Selv ville Wilders ikke afvise nogen af delene.

Nervøsiteten var stor over, hvad han kunne finde på at provokere den muslimske verden med. Det var kun to år efter Muhammedkrisen, og trusselsniveauet var højt.

Den hollandske udenrigsminister havde direkte advaret om, at filmen kunne »bringe hollandske statsborgeres liv i fare«, og både al-Qaeda og Taleban havde truet med at angribe hollandske interesser, hvis filmen blev vist.

For den hollandske antiterrortjeneste var Wilders’ film derfor af stor interesse, men Wilders havde altså afvist at lade tjenesten se den.

Samtidig manglede han en platform til at vise sin 15-minutter lange film offentligt. Ingen hollandske tv-kanaler ville sende den.

Det var derfor en stor mulighed for hollænderen, da han fik en mail fra en dansk journalist på DR, der var interesseret i at vise filmen.

En film for DR?

Den danske journalist, der sendte mailen til Geert Wilders, var Mads Brügger. Han var dengang var vært på det eksperimenterende talkshow Den 11. Time på DR2 sammen med Mikael Bertelsen.

»Mit ræsonement var, at Danmark i forvejen var på landkortet som nogle ballademagere i forhold til ytringsfrihed, og jeg tænkte, at det lå inden for nogle meget ædle public service-motiver at vise hans film, så vi bagefter kunne snakke om, om den var god eller dårlig, og hvad vi skulle mene,« siger Mads Brügger i dag til Information.

Den hollanske politiker svarede hurtigt tilbage, at han var interesseret, og Mads Brüggers kollega Mikael Bertelsen skrev til deres chefer i DR, hvad de var i gang med at sætte op.

»Mit indtryk er, at de nærmest gik i panik, og at det hurtigt kom op på øverste ledelsesniveau,« siger Mads Brügger.

Få dage efter at Mads Brügger og Geert Wilders havde udvekslet emails, blev Geert Wilders kontaktet af DR2’s daværende kanalchef, Arne Notkin. Han ville gerne have adgang til at se filmen for at kunne tage stilling til, om DR skulle vise den. Han spurgte derfor, om Wilders kunne sende en kopi. Wilders afviste forespørgslen, da han betragtede indholdet af filmen som meget fortroligt, men han tilbød at komme til Danmark og tage ud til DR for at vise den i stedet.

Nærgående spørgsmål

Kanalchef Arne Notkin kontaktede PET for at få tjenesten til at se på sikkerheden i forbindelse med Wilders besøg i DR. Han forklarer til Information, at det var ham, der henvendte sig til PET, fordi DR’s sikkerhedsansvarlige var syg – og at den sikkerhedsansvarlige efterfølgende overtog kontakten angående alt det praktiske omkring besøget.

Wilders var på grund af sine stærkt antimuslimske holdninger alvorligt truet på sin sikkerhed, og det gav derfor god mening, at DR kontaktede PET. Alligevel var der for Mads Brügger at se noget usædvanligt ved myndighedernes interesse, da han dagen inden Wilders besøg blev kontaktet af nogle mænd i civil, der sagde, at de kom fra politiet.

»De stillede spørgsmål, der var alt for nærgående i forhold til, at de ikke skulle blande sig i vores redaktionelle processer. Om jeg var klar over, hvad det her kunne ende med. Sådan nogen ’vil du starte Tredje Verdenskrig’-agtige spørgsmål. De var for tæt på,« siger Mads Brügger, der mener, at mændene må have været fra PET.

Over for Arne Notkin gjorde PET det ifølge kanalchefen klart, at et besøg fra Geert Wilders ville udgøre en betydelig sikkerhedsrisiko, og DR’s sikkerhedsansvarlige blev derfor enig med tjenesten om, at nogle PET-folk skulle være tilstede i bygningen under Wilders’ besøg.

En ringe film

Til stede ved visningen i et mødelokale på DR var i hvert fald Mads Brügger og hans redaktør på Den 11. Time, Julie Moestrup, kanalchef Arne Notkin samt daværende underdirektør i DR Medier, juristen Merethe Eckhardt. Det bekræfter de alle fire. Muligvis var enkelte andre DR-medarbejdere også til stede. Deltagerne i mødet kan i dag ikke huske det med sikkerhed, men flere peger på, at der kan have været andre også.

Ved mødet fortalte Geert Wilders ifølge Brügger, at når Fitna var blevet vist i dét lokale, ville antallet af personer, der havde set den, blive fordoblet.

Fremvisningen af filmen gik ikke, som hverken Geert Wilders ellers Mads Brügger havde håbet. Alle DR-folkene var enige om, at filmen var ringe – et sammenkog af korancitater og hvad, der lignede Youtube-klip, dramatiserende klassisk musik fra Grieg og amatøreffekter.

»I forhold til hvor meget virak, der havde været, så var jeg meget skuffet over, hvor dårligt det var. Det kunne han sgu godt have gjort bedre,« siger Mads Brügger, der dog mente og stadig mener, at DR burde have vist filmen.

»Jeg er tilhænger af, at det skal ud i det åbne i stedet for, at den bliver omgærdet af stor mystik. Alene det, at nogen har lavet en film, som ingen tør vise, er besynderligt. Så kunne man bagefter tage en snak med Wilders om, hvorfor han har lavet den her film, og hvorfor han ikke har gjort sig mere umage,« siger han.

Det stod dog hurtigt klart, at Arne Notkin og Merete Eckhardt ikke mente, filmen var værd at vise – både på grund af kvaliteten af dens indhold, og fordi Wilders brugte Kurt Westergaards ikoniske Muhammed-tegning, uden at det stod klart, om han havde rettighed til det.

Geert Wilders besøg endte med et interview i TV-Avisen og et længere interview i Den 11. Time, hvor Mads Brügger ved hjælp af et spørgeskema udførte en »empati-test« på den hollandske politiker. Nogen visning af Fitna blev det ikke til.

Ingen brændt koran

Spørgsmålet er så, om oplysninger om filmens indhold gik videre fra mødelokalet på DR til PET og derfra videre til den hollandske sikkerhedstjeneste. Om en af deltagerne med andre ord var skyld i, at den hollandske antiterrortjeneste via PET fik kendskab til oplysninger om filmen, som tjenesten ikke selv kunne skaffe sig.

Ifølge avisen Volksrant fik den hollandske antiterrorkoordinator og landets sikkerhedsminister blandt andet at vide, at ingen koran blev brændt i filmen. Og avisens kilder hævder altså, at oplysningerne stammede fra en af de tilstedeværende ved forevisningen på DR.

Den hollandske tjeneste havde ifølge Volksrant forinden gjort klart over for deres danske kolleger, at de var særdeles interesserede i indholdet af Fitna.

En dansk efterretningskilde med kendskab til sagen oplyser ligeledes til Information, at en af de tilstedeværende ved visningen af Fitna efterfølgende orienterede PET om indholdet af filmen, og at PET gav oplysningerne videre til den hollandske tjeneste.

Kilden understreger, at vedkommende ikke ved, om hollænderne forinden havde taget kontakt til PET for at få bistand til at indhente oplysningerne, sådan som Volksrant skriver, eller om PET af egen drift orienterede hollænderne. Kilden ved ifølge sin forklaring heller ikke, om den pågældende DR-medarbejder selv tog initiativ til at orientere PET om filmen, eller om PET efterspurgte oplysningerne hos vedkommende.

Ifølge kilden var der ikke tale om en egentlig operation. PET havde således ikke en forhåndsaftale med en DR-medarbejder om, at vedkommende skulle orientere tjenesten om indholdet af Fitna.

Ligger der andet bag?

Forhenværende operativ chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen er imidlertid skeptisk over for oplysningerne. Han peger på, at det er »helt uhørt, at flere efterretningsfolk skulle begynde at afsløre deres egne kilder«. Og ifølge Hans Jørgen Bonnichsen er det særlig besynderligt i en sag, hvor to landes efterretningstjenester arbejder sammen.

»Det er regel nummer ét, at en efterretningstjeneste aldrig må dele oplysninger med udenforstående, fordi det ganske enkelt vil betyde, at tjenesten vil tabe det andet lands tjenestes tillid fuldstændig,« siger han.

»Derfor kan man frygte, at der ligger noget andet bag,« mener Hans Jørgen Bonnichsen.

– Mener du, at tjenesterne kan have koordineret en forklaring, som er mindre problematisk for dem, end hvis de f.eks. har samarbejdet om at spionere mere direkte mod Wilders?

»Der kan være tale om, at man vil efterlade et andet indtryk af, hvad der er sket, end hvad der i virkeligheden er foregået. Det har jeg intet belæg for at sige noget nærmere om. Men et for mig helt afgørende spørgsmål er, om nogen har interesse i at skade DR.«

Alle afviser

Mads Brügger afviser, at han på nogen måde har fortalt tjenesten noget om indholdet af Fitna. Men hvis nogen skulle gjort det, finder han det stærkt kritisabelt.

»Det ville være problematisk af flere årsager. I forhold til Geert Wilders er det et tillidsbrud. Vi var ikke interesserede i at vise hans film, og så burde den stoppe der. I forhold til mediets uafhængighed synes jeg også, at det er stærkt problematisk, hvis nogen fortæller efterretningstjenesten om, hvad der foregår i redaktionslokalet. Er der i så fald andet, PET bliver informeret om på Danmarks Radio? Det er ubehageligt,« siger han.

Redaktør på Den 11. time Julie Moestrup forklarer, at hun slet ikke har været i kontakt med PET, og det samme gør underdirektør Merete Eckhardt.

»Det sker ikke, for vi er professionelle mennesker,« siger hun til Information.

Som Arne Notkin husker det, var der ikke indgået nogen særlig fortrolighedsaftale i forhold til visningen af filmen. Men det er helt normal praksis, at man som en selvfølge ikke fortæller udenforstående om indholdet af en film, man har haft eksklusiv adgang til at se.

»Når man sidder på en position, hvor man får tilbudt visning af materiale – dokumentarer eller andet stof, som det er meningen skal være breaking news, når det kommer – så plaprer man ikke om, hvad man har set. Det er en hovedregel,« siger han og afviser også klart at have givet oplysninger til PET.

»Det har jeg bestemt ikke,« siger Arne Notkin, der i dag er redaktionschef på TV2 News.

Han vil heller ikke pege på andre i lokalet.

»Jeg har simpelthen ingen anelse om det, og jeg vil ikke begynde at mistænkeliggøre nogen, for det har jeg ikke noget grundlag for,« siger han og peger i stedet på en række andre muligheder.

»Der var jo hollandske sikkerhedsagenter med Wilders. Hvad de har kunnet se og høre, aner jeg virkelig ikke. Det mødelokale, vi var i, vendte – som jeg husker det – ud mod Urbanplanen. Kan der have siddet nogen derovre og set, hvad der foregik på skærmen? Man har jo hørt om elektronisk overvågning før, og de vidste, hvilket rum vi skulle være i, for det havde de bedt om at se. Jeg aner det ikke, men hvor svært kan det være i DR, som er et stort åbent hus, hvor alle vader ud og ind af forskellige lokaler, at placere noget? Jeg aner det virkelig ikke,« siger han.

’Sølvpapirhat-historie’

Nuværende kanalchef på DR2, Christoffer Guldbrandsen, siger til Information, at han ikke har noget kendskab til, hvad der skete tilbage i foråret 2008, da han ikke var chef på kanalen på det tidspunkt.

Han understreger, at det er vigtigt, at der ikke flyder oplysninger fra en forevisning af en endnu ikke sendt film på DR til en efterretningstjeneste eller andre instanser. Men han mener, det er en useriøs og udokumenteret påstand, at nogen fra DR skulle have videregivet oplysninger om Geert Wilders’ film til DR.

»Det lyder som en rigtig sølvpapirshathistorie. Det er uansvarlig journalistik at slynge om sig med den slags anklager uden nogen som helst form for dokumentation,« siger han.

Information har kontaktet Geert Wilders for at få en kommentar, men han er ikke vendt tilbage. Det er heller ikke lykkedes avisen Volksrant at få en kommentar fra Wilders.

PET har ikke ønsket at kommentere sagen over for Information.