21-årige Adrian Lee fra Liverpool i England kontrollerede alle aspekter af sin kærestes liv. Han forhindrede hende i at se sine venner, forhørte hende om, hvor hun havde været, når hun kom hjem, inddrog hendes mobiltelefon og styrede hendes adfærd på sociale medier.
Den 25. april 2016 blev han idømt seks måneders fængsel og to års polititilhold i forhold til ekskæresten.
I England og Wales blev det nemlig for knap et år siden ulovligt at udøve psykisk vold i nære relationer – forstået som gentaget kontrollerende, tvingende, nedværdigende behandling af en partner eller familiemedlem.
»Psykisk vold er ikke en enkelstående fysisk handling som eksempelvis et slag eller spark. Det er en undertrykkende adfærd, der udøves over tid, som har til formål at kontrollere eller tvinge ofret. Og den type handlinger har man gjort strafbare i England,« siger jurist Nell Rasmussen, forfatter til rapporten Ret til et liv uden vold fra 2014 fra Institut for Menneskerettigheder.
I Sverige er det en strafskærpende omstændighed i sager om partnervold, hvis der har fundet psykisk vold sted. Norge har en selvstændig paragraf om mishandling i nære relationer. Også Frankrig og Spanien har kriminaliseret psykisk vold i parforholdet.
’En forløber’
Men i Danmark har man ikke lovgivet direkte om psykisk vold. Justitsministeriet har i et notat fra 2013 henvist til, at det er dækket ind af straffelovens § 245 stk. 2, der straffer »forsætlig tilføjelse af skade på legeme og helbred« og § 266 mod trusler, der skal »fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd«.
Men de to paragraffer bliver ikke anvendt i sager om psykisk vold i nære relationer. Det har cand.jur. Mathilde Worch Jensen og cand.jur. Trine Louise Larsen netop påvist i et speciale om vold mod kvinder ved Københavns Universitet.
»I praksis sker der ikke domfældelser for psykisk vold. Der bliver ikke engang rejst tiltale. Og det er naturligvis problematisk,« siger jurist Mathilde Worch Jensen. Især set i lyset af, at Danmark dermed ikke lever op til artikel 33 i ’Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet’– også kaldet Istanbulkonventionen – som Danmark ratificerede i 2014.
Man har ikke undersøgt omfanget af psykisk vold i Danmark, men 95 procent af de omkring 2.000 kvinder, der opsøgte krisecentre i 2010, havde ifølge Landsorganisation af Kvindekrisecentre været udsat for psykisk vold. Forskning har vist, at det typisk er kvinder, der rammes, og at ofrene oplever psykisk vold som mere krænkende og med større negativ virkning end fysisk vold.
Læs også: Det tog Camilla 20 år at erkende, at hendes mand kontrollerede hendes liv
»Psykisk vold er en stor og alvorlig person- og frihedskrænkelse, og set i det lys er det tankevækkende, at vi ikke anerkender denne type vold juridisk. Det er en adfærd, der er egnet til at skabe frygt, kontrol og undertrykkelse på en måde, som vi som samfund ikke tolerer i andre sammenhænge,« siger Nell Rasmussen, der for nylig lavede en undersøgelse af 30 danske partnerdrab. Den viste, at der forud for drabene var mere psykisk vold end fysisk vold i forholdene.
Også souschef i Danner Lisbeth Mosebo efterlyser en klar definition og lovgivning i Danmark:
»Det er et kæmpe problem, at vi ikke anerkender det fra samfundets side. Man kan ikke anmelde psykisk vold og ikke få nogle dømt for det. Udadtil ser det ud, som om samfundet siger: ’Det er ikke et problem’. Men faktisk er den psykiske vold ofte en forløber for en række andre voldsformer: fysisk, seksuel og digital vold. Så hvis vi vil forebygge, at andre typer vold eskalerer, skal vi skride ind over for den psykiske vold.«
Svært at definere
Både Straffelovrådet og Justitsministeriet har tidligere udtrykt forbehold overfor direkte at kriminalisere psykisk vold, fordi det kan være svært at bevise, og dermed både kan volde vanskeligheder ikke kun i praksis, men også for gerningsmandens retssikkerhed. Eva Smith, dr. jur. og professor kalder det særdeles vanskeligt at lovgive omkring psykisk vold:
»Først og fremmest, fordi det er så svært at definere. Det, den ene opfatter som godmodigt drilleri, kan være psykisk vold for den anden. Hvis du ikke har talt til din kone i en uge, er det så psykisk vold? Jeg synes, det er et utroligt svært område, blandt andet fordi det er svært at forstå, at nogen finder sig i det, det er også svært at forstå, at man finder sig i almindelig vold, men der er jo nogle mærker efter volden, som gør det muligt at bevise, at der har fundet vold sted,« siger Eva Smith, der mener, at man i stedet burde tage fat et helt andet sted:
»Vi burde lære vores sønner og døtre, at den slags skal man ikke finde sig i. Så længe der findes mennesker, der finder sig i det, vil der være mennesker, der gør det.«
I England og Wales blev der første halvdel af 2016 rejst 62 sager efter den nye lov. Men vigtigst af alt har den nye lovgivning ført til en øget bevidsthed og anerkendelse af fænomenet, siger Evan Stark, professor i sociology ved Rutgers University i Newark.
Han har udviklet begrebet ’coersive control’ – ’tvangsmæssig kontrol’ – som den engelske lovgivning bygger direkte på. Hans råd til danske lovgivere er følgende:
»Lyt til stemmerne fra de kvinder og børn, der fortæller om undertrykkelse inden for hjemmets fire vægge, og tag det meget mere alvorligt, når I udformer lovgivningen. Det nytter ikke noget at tro, at det ikke finder sted, bare fordi vi ikke kan se det, og det er svært at bevise,« siger han.
Psykisk vold i parforholdet
I en række artikler sætter Information fokus på gentagen kontrollerende og nedværdigende adfærd i parforholdet – også kaldet psykisk vold.
Seneste artikler
Det tog Camilla 20 år at erkende, at hendes mand kontrollerede hendes liv
17. december 2017De senere år er der kommet stigende fokus på, at vold ikke kun er slag og spark. Særligt kvinder udsættes i parforholdet for psykisk vold som trusler, overvågning og nedværdigende behandling, men kan ofte ikke selv se og sige fra over for voldenPsykisk vold i parforhold: Derfor går hun ikke bare sin vej
28. december 2016Kan det virkelig være rigtigt, at vi kun kan straffe det, vi kan påvise med rifter og blå mærker? At vi ikke med lovgivning kan slå fast, at det er fundamentalt forkert og strafbart at udøve psykisk vold i nære relationer?’Kvinder og børn måtte tidligere finde sig i mænds overgreb i et omfang, som ikke længere bør tolereres’
27. december 2016Danske strafferetseksperter er uenige om, hvorvidt man bør sætte ind mod psykisk vold med ny lovgivning. Er der behov for at sende et klart budskab om, at krænkelser skal retsforfølges, eller vil det i for høj grad tilsidesætte retssikkerheden?
Psykisk vold skal anerkendes, også for hvad det er, ikke som forløber for andre former for vold.
Når man skærer for psykologhjælp i krisecentre og rådgivning, så er det fordi man ikke anerkender problemet.
Samme vold som opdrager muslimske unge.
Nogen som kender:
"Hvad er der i vejen skat"?
......ikke noget!
Det er et farligt område at lovgive på, - der er mange raffinerede måder at pine hinanden på.
Mønstret med psykisk vold findes i allerhøjeste grad også i danske forhold. Det er bare ikke altid tydeligt. Det kan være en del af en magtkamp, som ikke opleves af udeforstående.
Jeg tror ikke, at de mennesker, som har prøvet det - ser det som en joke i den almindelige ægteskabelige polemik. Men det kan have store konsekvenser for børn, hvilket ofte ses efter en evt. skilsmisse.
Det er da vist også lidt drilleri fra din side, Carsten Mortensen :), men problemet er der, også i dagens Danmark. Svært at lovgive, alt i den blindgyde.
At politiske forhold for ledige og syge mennesker (såkaldt arbejdsparate) tangerer noget lignende, er lidt trist - da samfundet mere har brug for tillid og selvværd for at fungere godt "velfærdssamfundet" og ikke en større ulighed...
Leo, - det er ikke et spørgsmål om integration...
Mener du arbejdsmarkedet?:)
Nævnte mønster er en del af et psykologisk og kønskulturelt mønster, der ganske rigtigt findes alle steder.
Vigtig diskussion omkring vores liv uanset om vi er mænd eller kvinder, Man kan vel sige det er mobning på et højere plan og i og med vi forsøger at stoppe mobning i barndommen må det vel være naturligt at det fortsætter når barndommen stopper. Gad vide om børns mobning netop skyldes adfærd set fra voksnes side? En påstand/tese uden dokumentation. Men der er en anerkendt sætning i pædagogikken/psykologien :Det er ikke det vi siger, men det vi gør som går dybest ind. Men det vil blive en lang process i vores udvikling og adfærd for netop det at vi i alle livets forhold begynder at gemme had, vrede og hårde ord væk i vores samkvem og almindelig samvær, kan være med til at sikre at det heller ikke foregår i parforholdet. Hvilke mekanismer som udløser disse grovheder har jeg svært ved at sætte ord på, for mig vil et intimt samvær(eksempelvis) blive uhyggelig falsk, hvis indledningen og dagligdagen er præget af sarkasme. kontrol og dominans. Men det må være svært at lave en lovgivning om dyb respekt og ordentlighed i et samfund som vores lige nu, hvor hele adfærden fra magthavernes side er: kontrol, økonomisk straf og mistænksomhed. Husk at vi ikke har diktatur, så flertallet i dette land må men at det er en legal adfærd.
Vi har lige afsluttet en kvalitativ undersøgelse om mænd udsat for partnervold i Scotland. Og den psykiske vold som de beskrev kunne ligefrem være invaliderende.
At skære på budgetter og krisecentre osv er en kæmpe fejl. Blot fordi der ikke er blå mærker, er den psykiske vold med nedsættende kommentarer, kontrollerende adfærd eller stalking en menneskenedbrydende adfærd, for hvilken ofre oftest har brug for kvalificeret hjælp til at komme sig over.
Og især kvinder er ofre for denne type vold. Man kunne frygte, at det netop er derfor der skæres? Man ser på det lidt ligesom man så på psykiske mén tidligere? Det er ikke 'en reel lidelse' og bare noget man må 'tage sig sammen for at komme sig over'. Hvilket er en absolut latterlig måde at forstå effekten af psykisk vold på. Især når man ved effekten af volden ikke kun rammer det primære offer. Dennes reaktion på volden, så som depression, angst, isolation osv, kan skade hele familien, ligesom det at være vidne til volden kan skade børnene.
Der må simpelthen ikke skæres i de budgetter. Tværtimod kunne riget spare penge ved at øge bevillingen.
Virkeligheden er kompleks og mangetydig og kan derfor frames på uendelig mange måder. Modsat fysisk vold, der er et veldefineret begreb omfattet af straffeloven, er psykisk vold et "gummibegreb", som enhver kan udlægge efter forgodtbefindende. Mon ikke det mest almindelig er, at personer, der har følt sig ramt af psykisk vold i et parforhold, selv bliver mødt med anklager om at benytte psykisk vold? Der eneste, der kan komme ud af en debat om psykisk vold, er derfor en omgang ligegyldig pølsesnak.
Der er megen sandhed gemt i det gamle ord fra Lukas 6:41,42:
"Men hvorfor ser du splinten, som er i din broders øje; men ikke bjælken, som er i dit eget øje?"
Hvor nedbrydende og rædsom psykisk terror end er, mener jeg der bør skelnes mellem fysisk vold og psykisk terror. I mit Univers har der altid været en klar skillelinie. Du kan sige eller skrive, hvad du vil til mig. Hvis jeg er uenig vil jeg tale dig imod, og bliver du ved med at være dum, vil jeg på et tidspunkt dreje om på hælen og gå. Når man løber tør for ord og i stedet benytter fysisk vold overskrider man en grænse. Jeg ved også godt at det ikke er nær så nemt som det lyder.
Faren ligger i at man inkluderer psykisk terror i voldsbegrebet i et forsøg på at understrege, hvor hård psykisk terror kan være. Når man sidesætter det to begreber, risikerer man også at sidesætte, at hvis man bliver udsat for psykisk terror, er det ok at svare igen med fysisk vold. Det er det ikke, og det bliver det aldrig.
Klap lige hesten. Vi kan sgu ikke fylde de danske fängsler med stride kramper. Bare ikke plads.
Lige præsist dette problem er ikke kun et kvindeproblem, kcvinder kan og er ofte lige så slemme som mænd hvad dette angår
Endeligt et lovtiltag der gavner mænd, det er jo typisk dem der er mest udsatte, når det handler om ofre for psykologiske og verbale krænkelser! Men er man i tvivl, så er det jo bare et spørgsmål om at lade politiets chikane afdelinger, lave noget statistik på det, så kan det jo være man vil opdage, at det lige så ofte er mænd det går ud over, men at de ikke så ofte anmelder det. Men lad os få dialogen og lad også mændene fortælle deres historier og lad også disse blive trykt i aviserne, for før får vi vist ikke reel ligeberettigelse!
"Forskning har vist, at det typisk er kvinder, der rammes..."
Det kunne være interessant at se den forskning. Når man læser indlæggene her er det tydeligt at både mænd og kvinder oplever psykisk terror. I en tidligere artikel her på Information defineres "psykisk vold" som tvang og trusler. Det tror jeg både kvinder og mænd oplever i et dysfunktionelt forhold. Der er mildest talt tale om en gråzone i definitionen. Dermed ikke sagt at der er tilfælde, hvor en dommer ikke burde være i tvivl. Her er det måske værd at tænke over at både mænd og kvinder dermed lægger sondringen over på dommerne, og samtidig bruge lidt tid på at skrive en liste over alle de uretfærdige domme man kan komme i tanke om.
Som nogen pointerer oplever man også nogen gange psykisk terror, f.eks. i form af tvang og trusler, fra systemet, og den ville det da klart være rart at være foruden, men det er jo allerede sådan at systemet har taget eneret på fysisk vold. Fængsler, krig, tvangsindlæggelser, politistave, tåregas, skud efter børnene, osv. Lur mig om systemet vil opfatte "psykisk vold" som et problem på samme måde, når det kommer til dem selv.
Det overrasker lidt med denne blandede landhandel, nogle mener ovenikøbet, at mænd er mest udsat!
Men det er da rigtigt, at flertallet af kvinder på krisecentrene er af anden etnisk herkomst - f.eks fra østlandene.
Tavshed kan være en måde til at få magt og kontrol over partneren. Psykisk vold, kritik og uforudsigelighed fra en partner, man føler man elsker - kan nedbryde dit selvværd og livsglæde, så man til sidst er ude af stand til at vurdere og tage stilling til egen situation og handle på den.
Ingen respekt eller kærlighed men ind i mellem undskyldninger og løfter om forandring.
Derfor den meget sigende "hun gik tilbage til ham" - "fandt en anden magen til" i folkemunde. Det er hårdt arbejde at komme over og det går i arv - hvilket også er hvorfor der stadig er så mange, der rammes, bliver mobbet og "udstødt".
http://psykiskvold.dk/professor%20ask%20elklit%20-%20uhyggeligt%20mange%...
Man må gøre sig klart, at alting ikke kan kontrolleres og forbydes væk.
Hvis ikke folk selv vil i det mindste forsøge at hævde deres integritet, så kan ingen lov forhindre at deres integritet krænkes.
På samme måde som loven ikke kan forhindre tyveri, hvis mennesker der bliver bestjålet igen og igen lader alle deres døre stå ulåste og reklamerer på Facebook om på hvilket tidspunkt de ikke er hjemme.
Iøvrigt bliver tyveri under en sådan opførsel ikke længere betegnet som tyveri, men ran og er ikke længere dækket af forsikringen på samme vilkår som tyveri.
Årsagen kan enhver regne ud.
Skulle lovgiver forsøge sig med en lovgivning med henblik på at beskytte alle imod alle andre, vil almindelig omgang være en risiko de færreste vil tilvælge, af frygt for at deres handlinger, holdninger og fælles beslutninger skal oprulles af dyre villige advokater i en hel anden sammenhæng og kontekst end hvor de hører hjemme.
Camilla kunne derimod have gjort sig selv og alle andre en stor tjeneste ved, meget hurtigere at indse sit håbløse forholds skadelighed for hendes person og smutte sin vej.
For jeg går da ud fra at det er fuldt udviklede voksne mennesker det drejer sig om og ikke evnesvage eller uudviklede, som loven selvfølgelig særligt skal beskytte, netop fordi de ikke selv kan tage det ansvar på sig.
Jeg tror ikke på at et lovkompleks kan konstrueres så det beskytter alle imod al ting.
Især hvis ikke individdet selv forsøger nogen form for medvirken til denne beskyttelse.
Camilla har et ansvar for Camilla.
Anne Eriksen, jeg tror det beror på forskellige opfattelser af, hvad der kan karakteriseres som psykisk vold (?)
For eksempel: At en kæreste ikke vil sige, hvad hun er sur og tilbagetrukken over, eller at nogen siger noget grimt eller dumt til dig. Begge dele kan være ubehageligt og måske fjendtligt ment, men kan næppe karakteriseres som psykisk vold i sig selv og ej eller sammenlignes med sagen fra England.
@Anne
Jeg skal ikke afvise at der findes anden forskning på området, men en undersøgelse foretaget af YouGov for Søndagsavisen er rundt regnet så langt væk fra videnskabelig forskning, som man kan komme.
Generelt er det meget svært at lave den slags forskning. Man skal sikre sig at f.eks. spørgsmål i et spørgeskema er udformet så der ikke ligger en kønsrelateret vægtning i svarene, at den udspurgte gruppe er repræsentativ og at folk svarer ærligt.
Det kan i sagens natur nærmest ikke lade sig gøre, og derfor vælger man i stedet ofte at lave forskningen så godt som man kan. Derfor skal man også altid læse resultaterne med en sund skepsis.
Dermed ikke sagt at psykisk terror ikke findes. Det kan jeg selv skrive under på at den gør, og jeg er, som mit navn svagt antyder, ikke kvinde, men så er vi ovre i de anekdotiske beviser, og det er nærmest værre end YouGov og Søndagsavisen. Måske er det noget ala det, du oplever, når du overraskes af, at nogle mænd mener at de er mere udsat end kvinder.
Min personlige hypotese ville være, at kønsfordelingen blandt ofre for psykisk terror, vil være mere jævnt fordelt end tallene fra YouGov antyder. Bla. kender jeg en del mænd, som simpelthen ikke ville kunne få sig selv til at indrømme, hvis de blev udsat for psykisk terror fra deres partner. Inkl. nogle, hvor jeg ved at det sker. Raske drenge tuder ikke, og alt det vås.
@Flemming
"Camilla kunne derimod have gjort sig selv og alle andre en stor tjeneste ved, meget hurtigere at indse sit håbløse forholds skadelighed for hendes person og smutte sin vej."
Ja, gid det var så enkelt. Det er det ikke. Jeg tror du kan finde adskillige kvinder og mænd, som bliver hængende i både nedslidende og voldelige forhold fordi de ikke kan overskue konsekvenserne ved at gå. Ikke helt uden grund iøvrigt. Det kan f.eks. være jævnt ufedt at havne som enlig forsørger, og her er det alt andet lige kvinderne det går hårdest ud over.
Derudover er der alle undskyldningerne og løfterne fra den de elsker. Man kan selvfølgelig nøgternt prøve at diskutere ord som elske og kærlighed, men i denne sammenhæng er ordet "elsker" ikke helt forkert.
Anne Eriksen
Der er nok nogen, der mener det er mændene, der er de hyppigste ofre, fordi 'vi' ikke er enige om hvad 'vi' taler om.
Her i UK viser spørgeskmaer at mænd et mest udsat når det handler om verbale overfald. Men, når man som i artiklen tilføjer kontrollerende adfærd inklusiv stalking og overvågning til psykisk vold, så er kvinderne stærkt i overtal.
Det var ret sigende, da man ændrede det overlæggende spørgsmål om hvorvidt responden havde været udsat for partnervold, til at inkludere verbale overfald og handlinger/udeladelser, der medførte frygt og angst. Det 10 doblede svarprocenten for kvinder og mere end 20 doblede responsraten for mænd. Det til trods er kvinderne stadig i overtal, omend ikke så voldsomt som mange forestiller sig. Kigger man på den fysiske skade, så er kvinder oftere mere skadet end de mandlige partnervoldsudsatte.
Men kan man overhovedet sammenligne kvindelige og mandlige ofre for partnervold? Ikke nødvendigvis ifølge MP Johnson, men det er en anden diskussion.
Morten Balling
Jeg er helt enig i alle besværlighederne og kan sagtens se at en masse mennesker spilder en masse godt materiale og tid, der kunne være brugt langt bedre.
Jeg kan bare ikke indse, hvordan man kan lovgive om det.
heller ikke selvom det ville være bekvemt at forfatte endnu en lov , der aldrig vil blive brugt mere eller anderledes end den der allerede findes, fordi det simpelthen ikke lader sig gøre at løfte bevisbyrden uden at sætte alle under mistanke.
Mennesker må også kunne tage ansvar for deres eget liv i en vis udstrækning.
@Flemming
Jeg har også virkeligt svært ved at se, hvordan en sådan udformning af en ny lov skulle blive klarere end den gamle. Hvis jeg havde større tiltro til politikere generelt, kunne man i det mindste sige at det var fint hvis de prøvede, men nej. Udover bevisbyrden er der for mig at se også noget ekstremt problematisk i at definitionen af psykisk terror er så vag. I den artikel Anne linker til siger Professor Aske Elklit bla.:
"Hvis din partner systematisk og på en vedvarende måde håner, ydmyger, nedgør og devaluerer dig, så er der tale om psykisk vold"
Det giver umiddelbart god mening, men er for mig at se utroligt diffust. Hvornår bliver psykisk terror systematisk og vedvarende? Er det efter tre gange, efter tre uger, tre måneder eller efter tre år?
Fra den Danske Ordbog:
Hån: genstand, handling eller forhold der virker krænkende, sårende eller provokerende uden at der nødvendigvis ligger en sådan hensigt bag
Ydmyge: få nogen til at føle sig underlegen eller mindre værd ved at behandle vedkommende på en nedværdigende måde
Nedgøre: ydmyge med nedsættende eller krænkende bemærkninger; kritisere skarpt
Devaluere: forringe værdien af
Der er jo tydeligvis en rød tråd i de fire ord, men jeg kommer til at tænke på den dommer som engang skulle skelne mellem kunst og pornografi:
"I shall not today attempt further to define the kinds of material I understand to be embraced, but I know it when I see it ..."
Derudover er der de forskellige grænser, vi alle har for, hvad vi vil finde os i. Det som virker dybt sårende på nogen, preller måske af på andre. Er det så en generel grænse man vil benytte eller er det vurderet på den enkeltes grænse?
Sådan kunne man blive ved. Løsningen ligger ikke i lovgivning, med uklare begreber og subjektive grænser. I stedet skulle man arbejde på at lære folk at sætte grænser, give dem bedre muligheder for at forlade en terroriserende partner, og frem for alt skabe en kultur omkring, hvad der ikke er acceptabelt at gøre ift. ens partner. God arbejdslyst med den sidste.
Morten Balling
Meget enig i dine betragtninger, som sagtens kan udbredes og præciseres yderligere, men det burde ikke være nødvendigt.
Alle mennesker bør vel være i besiddelse af så meget selvrespekt at man ikke er 20 år om at finde ud af, hvad man ikke vil. Nogen vil så alligevel ikke være det fordi normen ikke dækker alle, som alle andre gennemsnitsbetragtninger
Men kan love beskytte dem og er mistænkeliggørelse af alle andre en acceptabel pris.
Som du er indepå må man håbe at uddannelse også på dette plan, kan mindske problemet
Når det kommer til psykologisk krigsførsel og ydmygelser er kvinder ofte langt værre end deres mænd. Men det er på høje tid at der kommer fokus på den slags adfærd. Men problemet er jo at folk - kvinder såvel som mænd - ofte bliver i et sådant forhold
Robert Ørsted-Jensen
Tja problemet er så at ofrene ikke tager problemet alvorligt nok selv??
Hvordan skulle samfundet så kunne løse det?
Jeg mener ikke at samfundet hverken kan eller skal løse alle problemer. Men fokus på problemer og måske rådgivning etableret på tilsvarende premisser som voldscentre vil måske kunne medfører at mange er mere opmærksomme på at der er grænser for hvad de bør acceptere og hjælp til selvhjælpsmuligheder. Debat om problemer er altid sundt tri jeg.
"Tough of crime" - før konservativ ideologi, nu også ok for mange venstreorienteret, feminister osv. når især mænd skal straffes hårdere. Men, Johanne Schmidt- Nielsen: "Højrefløjen taler mod bedrevidende, når de taler om strengere straffe og kriminel lavalder. Nu har vi prøvet deres medicin siden 2001, og intet tyder på, at den virker. Det er dybt problematisk, at de ikke lytter til, hvad der bliver sagt fra eksperternes side, mener Johanne Schmidt-Nielsen, der er enig med Eva Smith i, at der skal andre tiltag til for at hjælpe ofret, end at smide gerningsmanden bag tremmer" ...
https://www.information.dk/indland/2009/10/folk-aner-hvordan-straffer
http://www.huffingtonpost.com/entry/federal-justice-reform-poll_us_56be1...
Når intet påstås at hjælpe, f.eks. hårdere straffe, kan man i det mindste holde dem indespærrede og dermed væk fra gaderne, men den løsning er endnu ikke faldet EL ind, og andre løsninger har man ikke hørt om, så folk ikke skal risikere at få et gok i nødden derude i virkeligheden - ren skrumpeeliksir til venstrefløjen - sammen med andre uforståelige politikstunts ...
@Morten
Jeg forstår ikke psykisk terror som løsrevne episoder med skænderier, hvor kvinder ganske rigtigt tit har flere muligheder for at skyde med skarpt end mænd, der måske ikke finder ud af at tage til genmæle med et samme.
Det kan så føre til endog længere varige gentagelser og bitre bemærkninger.
Men - det er IKKE psykisk terror, idet der som regel ikke er et forsøg på en varig kamp for at have magten - hele tiden - medfører at hverdagen bliver uforudsigelig og at alle i familien bliver stærkt påvirket uden at der indfinder sig en "almindelig" fred igen :)
http://www.bt.dk/politik/kvinder-paa-krisecentre-faar-ikke-laengere-psyk...