Læsetid: 3 min.

Kan fællesskab i skolen måles?

Fællesskab og samarbejde i den danske skole vækker international interesse også i OECD, der laver PISA-målinger. Fra 2018 skal PISA-undersøgelserne inkludere nye bløde kompetencer, og forståelse for fælleskabet kan blive en af dem, lyder det fra OECD-chef
I den danske skole er fokus ikke i samme grad som i udlandet på den individuelle konkurrence. Og netop fokus på fællesskab ser udenlandske forskere som en stor værdi i skolen.

I den danske skole er fokus ikke i samme grad som i udlandet på den individuelle konkurrence. Og netop fokus på fællesskab ser udenlandske forskere som en stor værdi i skolen.

Sigrid Nygaard

5. december 2016

På engelsk eksisterer begrebet fællesskab ikke i den samme betydning som på dansk, forklarer britiske John Mason, der er international koordinator på Den Frie Lærerhøjskole i Ollerup på Fyn foran flere hundrede skolefolk fra hele verden.

Lærerhøjskolen var sammen med Dansk Friskoleforening og Efterskolerne for nylig vært for en konference om, hvordan de danske skoler skaber fællesskab igennem undervisningen.

Fælleskab er noget, vi tager for givet i den danske skole, mens det for de udenlandske skolefolk fra 18 forskellige lande, der var mødt op på konferencen, er et nyt og interessant begreb i skolen, der i stigende grad kæmper med angst for at fejle og skoletræthed.

Som den professor Carolyn Jackson fra Lancaster University konstaterer, så kæmper de britiske skoler med manglende motivation. Hun ser det som en reaktion på de mange tests, karakterer og det tiltagende pres for at præstere godt.

I Storbritannien er der fokus på den individuelle konkurrence snarere end fællesskabet, men mange unge oplever det som uopnåelige krav og skammer sig over at fejle.

»Vi stiller krav om, at de skal være perfekte og udstiller deres fejl overfor deres venner og familie, men man kan ikke motivere nogen til at lære igennem skam,« forklarer Carolyn Jackson.

For professor Toshiro Yokoi fra Hokkaido Universitet i Japan er det især de japanske skoleelevers mangel på selvstændighed, som gør det værd at studere de danske skolers fællesskab.

»Det japanske skolessystem er meget konkurrencepræget, derfor ligger vi højt i de internationale rankings, men mange japanere er ikke særligt stolte af skolen, fordi den de sidste 20 år er blevet mere og mere ulige,« siger Toshiro Yokoi, der er tilknyttet Aarhus Universitet i et halvt år for at studere de danske skoler.

Opmåling af fællesskab

Også lederen af OECD’s afdeling for uddannelse, der laver PISA-test, Yuri Belfali, mener, at fællesskab og samarbejde i skolen bliver vigtige fremtidige kompetencer, fordi der vil blive et større behov for at interagere på tværs af nationale grænser.

Hun stiller dog spørgsmål ved, hvor fælles de danske skoler egentlig er, ved at vise, hvor lidt børn med anden etnisk baggrund egentlig føler sig hjemme i den danske skole i forhold til andre lande.

»Hvorfor ser det sådan ud i fælleskabets land?« lyder det retoriske spørgsmål fra Yuri Belfali, der dog mener, at begrebet er vigtigt, fordi det understøtter behovet for i samarbejde med andre at finde løsninger på fremtidens store udfordringer.

Fremover er det ikke nok bare at være god til at læse og regne, derfor arbejder PISA på at formulere og måle på nye og mere bløde kompetencer fra 2018. En af tilhørerne stiller dog spørgsmål ved om PISA overhovedet kan måle blødere kompetencer som fællesskab.

»Jeg synes fællesskab og samarbejde er af stor vigtighed, og målinger kan laves på forskellige måder. Hvis ikke vi måler på det, vi ser som vigtige kompetencer, så kan de nemt gå hen og blive glemt og få mindre betydning,« siger Yuri Belfali.

Ikke ren idyl

Professor i pædagogik Thomas Ziehe fra Gottfried Wilhelm Leibniz Universitet i Hannover advarer imod udelukkende at idyllisere fællesskabet.

»Hvis det at være sammen i stigende grad gør det umuligt eller ulideligt at være alene, så er det et problem, fordi det at være alene og kunne fordybe sig er en meget vigtig del af læreprocesser,« siger Thomas Ziehe.

Ungdomsforsker Noemi Katznelson fra Aalborg Universitet er enig i, at det er vigtigt, at der også er plads til at være individ:

»At være sammen er åh-så vigtigt for de unge. De føler sig så forpligtede til at være på, at det næsten stresser dem, så vi skal også lære de unge at beskytte den individuelle dimension. På det institutionelle og samfundsmæssige plan er der derimod desperat brug for fællesskab, når vi ser på opdeling af samfundet, ulighed og eksklusion af andre.«

En af de bløde kompetencer, som børn i skolen har brug for at lære, er kreativitet, men vores opfattelse af kreativitet, som den enkelte eners præstation, er helt forkert, påpeger kreativitetsforsker og professor på Aalborg Universitet Lene Tanggaard.

»Kreativitet er aldrig kun en individuel præstation. Det er når folk er sammen, at de skaber noget nyt. Vi hylder ideen om den ene mand og kvinder, som skabte noget nyt, men den reele historie om kreativitet er historien om, at det er sammen med andre, at vi skaber nyt,« siger Lene Tanggaard til de fremmødte på en af konferencens workshops.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Ejvind Larsen
Viggo Okholm og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg synes, vi skal melde os ud af OECD og standse med at måle det umålelige, som alligevel ingen mening giver.

peter hansen, Karsten Aaen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Friskolerne laver en undersøgelse om manglende fællesskab. Næste gang bliver der vel holdt fattigdomskonference på Geranium.

Er I blevet kynikere her? Det går altså ikke, hvis vi er blevet så desillusionerede at vi slet ikke tror på
gode tiltag. Jeg mener så klart at retten og muligheden for at være alene i en fordybelse bør accepteres som et gode midt i fællesskabet. Begge dele er uhyre vigtige, men hvis børn og unge skal hjælpes den vej må deres spejl jo pudses godt og grundigt. Spejlet er så de voksne og deres magthaveres adfærd. Men generelt ligger det måske dybt i vores system at hvis vi ikke bruger en form for pisk/gulerod vil mennesket gå i stå. Det gælder så lige fra "hul til hul"