Kritikere: Regeringen kriminaliserer hjemløse

Det skal være ulovligt at etablere eller bo i ’lejre’, der ligger på steder med almindelig adgang, og som »er egnede til at skabe utryghed i nærområdet«.

Det besluttede partierne bag finansloven, og det forsøger regeringen nu at gennemføre uden om Folketinget. Forbuddet mod blandt andet ’lejre’ skal således komme i stand via en ændring af ordensbekendtgørelsen og ikke en lovændring, som vedtages af Folketingets partier.

Men det møder kritik fra både Institut for Menneskerettigheder og Advokatrådet, at ændringerne på den måde kommer til at blive vedtaget administrativt.

Der er ifølge begge parter nemlig tale om væsentlige ændringer af reglerne. Desuden indeholder teksten en række uklarheder, som resten af Folketinget burde have mulighed for at stille spørgsmål og stemme om ændringer til.

Som formuleringen er nu i et udkast, der er sendt i høring, risikerer forslaget at føre til en kriminalisering af hjemløse, som vil kunne blive straffet for at sove eller bare opholde sig på offentlige steder. Det mener jurist ved Institut for Menneskerettigheder Emil Kiørboe.

»Hvis man forbyder hjemløses almindelige handlinger som at sove på gader og stræder, så marginaliserer man dem yderligere, og det kan gøre det vanskeligere for dem at få opfyldt deres basale behov og menneskerettigheder,« siger Emil Kiørboe.

Han henviser til, at FN’s Menneskerettighedsråd i år har vedtaget en resolution, der blandt andet opfordrer til at ophæve lovgivning, der kriminaliserer hjemløshed. Danmark var blandt de lande, der foreslog resolutionen, understreger Emil Kiørboe.

»Når rækkevidden af forbuddet er uklar, risikerer man i praksis at kriminalisere forhold, som politikerne muligvis ikke har tiltænkt. Er der reelt tale om et forbud mod at overnatte i det offentlige rum og dermed en egentlig kriminalisering af alle hjemløse ’gadesovere’?« spørger Kiørboe.

For mange skøn

I sit korte høringssvar til forslaget skriver Advokatrådet, »at det fremsatte forslag indebærer væsentlige ændringer – samt indeholder en række uklarheder,« hvorfor ændringerne i stedet »burde gennemføres ved udarbejdelse af lovforslag og Folketingets behandling af dette«.

Det har tidligere været praksis, at væsentlige ændringer i ordensbekendtgørelsen skal igennem Folketinget, selv om det ikke strider mod lovgivningen at gøre det administrativt. Det fremgår af en gennemgang af tidligere ændringer, som Institut for Menneskerettigheder har lavet.

Når Justitsministeriet nu søger at gennemføre forbuddet via en ændringsbekendtgørelse i stedet for en lovændring, så er rækkevidden af ændringerne ikke uddybet i nogen lovbemærkninger. Det vækker yderligere kritik af forbuddets uklarhed.

Problemet er ikke mindst den manglende klarhed omkring begrebet ’lejr’, der ikke bliver uddybet, fordi en bekendtgørelse ikke følges af ministeriets bemærkninger og overvejelser, som det ville være tilfældet med et lovforslag, der tages op i Folketinget, forklarer Emil Kiørboe.

»Lige nu har vi ingen uddybende oplysninger om, hvordan man skal fortolke forbuddet. Der står kun, hvilke ord i bekendtgørelsen man vil ændre. Hvis man laver et lovforslag, så får vi alle Justitsministeriets overvejelser om, hvordan forbuddet skal fortolkes, og i hvilke situationer det skal gælde, og det mangler vi i denne form.«

Vage begreber

Bjørn Elmquist, advokat og formand for Retspolitisk Forening, ser ikke som sådan et problem i, at Justitsministeriet gennemfører tiltaget via en ændringsbekendtgørelse uden om Folketinget, da der efter hans vurdering er tilstrækkelig hjemmel i loven til at gennemføre det administrativt.

Men bekendtgørelsen er så »fyldt med vage, udflydende begreber«, som han siger, at politiet skal foretage en række skøn, når loven skal håndhæves.

»Jo flere skøn, der skal udøves for at fortolke en lov og anvende den, jo større risiko er der for, at det bliver uklart. Der er mange skøn her, og der står ’og lignende’ bag en masse ting. Det er forbudt at etablere lejre og opholde sig i lejre, som er egnede til at skabe utryghed i nærområdet. Men hvad er den utryghed, og hvem drejer den sig om?« spørger Bjørn Elmquist.

Også Institut for Menneskerettigheder er betænkelig ved, at ændringen vil være præget af usikkerhed om omfanget og den høje grad af skøn, som politiet vil skulle foretage.

»Forbuddet er jo tiltænkt en gruppe udsatte mennesker, der har begrænsede ressourcer og overskud til at forfølge sagerne af rettens vej. Derfor bør det være de folkevalgte politikere, der beslutter det, og så bør det være klart, hvad der er forbudt og ikke forbudt,« siger Emil Kiørboe

Flere sammen for egen sikkerhed

Selv om Justitsministeriet har sendt forslaget ud til en række høringsparter i begyndelsen af december, undlod man i første omgang at lægge bekendtgørelsen på Høringsportalen, så offentligheden og andre interessegrupper kunne få indblik i den. Det er myndighederne ellers forpligtiget til.

Først efter at Information henvendte sig til ministeriet, blev forslaget lagt ud på Høringsportalen med den forklaring, at der var sket en teknisk fejl. Men at udkastet dermed først blev offentliggjort den 22. december frem for den 6. december, hvor forslaget blev sendt til høring, har dog ikke medført en forlængelse af høringsfristen, som stadig er på torsdag, den 5. januar 2017.

En af de organisationer, som i første omgang ikke havde adgang til udkastet, er Gadejuristen, som yder retshjælp til hjemløse, misbrugere og andre udsatte. Også her mener man, at forslagets vage formuleringer er et stort problem.

»Der anvendes så brede termer, og det bliver ikke forelagt politikerne, så vi får ikke nogen spørgsmål og svar til, hvad der reelt forstås. Hvad er en lejr? Hvis man sover flere hjemløse sammen på gaden, er det så en lejr?« spørger jurist hos Gadejuristen, Maja Løvbjerg Hansen.

Hun påpeger, at der i øjeblikket er langt flere hjemløse end herbergpladser i Danmark. Når folk er nødt til at sove udendørs, råder Gadejuristen dem generelt til at sove flere mennesker sammen for deres egen sikkerhed.

»Vi oplever årligt sager med, at folk fryser ihjel. Hvis man ikke må sove flere sammen i offentligheden, er konsekvensen, at man sover alene, og at man trækker sig tilbage i baggårde og lignende. Og så er der altså ikke nogen, der ser én, hvis man er ved at fryse ihjel. Det handler om sikkerhed – særligt kvinder, der sover ude, vil rigtig gerne sove sammen med andre, så de ikke ligger alene,« siger Maja Løvbjerg Hansen og kalder forslaget »en kriminalisering af fattigdom, af fattiges hverdagsaktiviteter og af hjemløshed«.

Information har talt med både Rådet for Socialt Udsatte og Socialrådgiverforeningen. Begge steder er man bekymret for, hvad forslaget vil komme til at betyde for hjemløses muligheder for at opholde sig flere sammen i offentligheden. Og ligesom Gadejuristen mener de, at sociale tilbud såsom flere herbergpladser ville være en mere langsigtet løsning.

»Det her forslag er udtryk for en retspolitisk løsning på noget, som man burde løse socialpolitisk,« som formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jan Sjursen, formulerer det.

Skal kun ramme romaer

I København blev der ifølge TV 2 ryddet 30-40 lejre i sommeren 2016, og byens overborgmester Frank Jensen (S) har derfor fokus på området.

»Jeg mener, at vi har brug for nogle klare regler, som gør det muligt at forhindre, at der opstår lejre rundt omkring i byen – lige meget om det er på offentlige pladser, parker eller kommunale grunde,« skriver han i en mail til Information og fortsætter:

»Det skal selvfølgelig ske på en måde, så vi sikrer værdige forhold for hjemløse – og danske hjemløse skal naturligvis tilbydes hjælp til at komme helt ud af hjemløsheden.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K), men Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen mener ikke, at det er et problem, at ændringen af ordensbekendtgørelsen ikke tages op i Folketinget. Det kommer nemlig an på, om man betragter det her som en væsentlig ændring, og i den eksisterende bekendtgørelse er der allerede hjemmel til, at politiet kan skride ind over for lejre. Han mener heller ikke, at de planlagte ændringer nødvendigvis ville blive mere klare af at blive behandet i Folketinget: 

»Jeg synes, at det lidt ligner en ’find fem fejl’-konkurrence. Alle ved jo, hvad det er, vi taler om. Mig bekendt er det jo ikke sådan, at politiet farer ud for at fjerne en sovepose foran en forretning, der holder udsalg i morgen tidlig, og sådan vil den heller ikke blive anvendt. Bestemmelsen, som har sit udspring af den forrige regerings 2025-plan, hvor man vil forhindre både tiggeri og romalejre, ja den har sin baggrund i romalejre, og jeg er helt sikker på, at det er der, at den vil blive anvendt,« siger Preben Bang Henriksen.

– Du siger, at med denne bestemmelse har politiet mulighed for at gøre det over danske hjemløse, men meningen er, at det handler om romalejre?

»Jeg kan ikke afgøre den første del af sætningen, for jeg har ikke forberedt mig på det. Men jeg vil i hvert fald sige den anden del af sætningen kan jeg sige rent ud, at efter min opfattelse er bestemmelsen ikke blevet skabt til brug for andet end romalejr-lignende tilstande.«