Læsetid: 5 min.

’Kvinder og børn måtte tidligere finde sig i mænds overgreb i et omfang, som ikke længere bør tolereres’

Danske strafferetseksperter er uenige om, hvorvidt man bør sætte ind mod psykisk vold med ny lovgivning. Er der behov for at sende et klart budskab om, at krænkelser skal retsforfølges, eller vil det i for høj grad tilsidesætte retssikkerheden?
27. december 2016

Hvordan afgør man, om hårde ord og kritik er en acceptabel del af parforholdet, eller om det er led i systematisk, kontrollerende adfærd over for en partner? Hvad forstår man overhovedet ved psykisk vold i juridisk forstand? Og hvordan kan man bevise en form for vold, som – sammenlignet med mærker efter slag og spark – er usynlig?

Det er nogle af de spørgsmål, der rejser sig, når man diskuterer lovgivning omkring psykisk vold – blandt eksperter defineret som gentagen kontrollerede, ydmygende og tvingende adfærd over for en partner.

Professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard mener ikke, det bør være en hindring, at det er vanskeligt at trække en knivskarp grænse for, hvad der er strafværdigt:

»Der er ikke tidligere blevet sat systematisk ind med henblik på at sikre, at lovgivningen kan anvendes i tilfælde af grov, psykisk vold. Der kan være rigtig god grund til at få lovgivningsmæssigt fokus på psykisk vold i nære relationer,« siger han.

Imod lovgivning

Psykisk vold er ikke direkte kriminaliseret i den danske lovgivning. Ifølge Justitsministeriet er det dækket ind af andre paragraffer i Straffeloven; §245 stk. 2 og §266 om henholdsvis vold og trusler.

Det er dog flere gange påvist, at paragrafferne ikke bliver brugt i sager om psykisk vold. Og i en række artikler i Information har både eksperter, organisationer og politikere rejst krav om, at lovgivningen på området bliver mere tydelig.

Jørn Vestergaard er enig med Justitsministeriet i, at de groveste krænkelser i nære relationer allerede er strafbare:

»Men der har ikke været tradition hos politi og anklagemyndighed for at håndhæve reglerne på dette område. Forklaringen er nok til dels, at kvinder og børn tidligere måtte finde sig i mænds overgreb i et omfang, som ikke længere bør tolereres,« siger han.

Professor i strafferet ved Aarhus Universitet og medlem af Straffelovrådet Gorm Toftegaard Nielsen er imod lovgivning om psykisk vold. Alene udtrykket blokerer efter hans mening for en seriøs juridisk diskussion:

»Der er en gruppe mennesker, der bruger den betegnelse for noget, der ikke er vold, som de gerne vil have straffet lige så hårdt. Men forfølgelse, ydmygelse og den slags former for adfærd, som vi alle synes er noget svineri, bliver ikke lettere at håndtere juridisk ved, at man laver nye ord. To personer, som har elsket hinanden, og som nu hader hinanden, er noget af det sværeste at gå ind i juridisk. Man er nødt til at have klare linjer. Når vi sidder i Straffelovrådet, prøver vi at lave en lovgivning, som beskytter de potentielle ofre mod alvorlige overgreb, men samtidig skal vi kunne beskrive det præcist, så folk ved, hvad der er forbudt,« siger Gorm Toftegaard Nielsen, der mener, at man risikerer den modsatte effekt, hvis man lovgiver specifik om psykisk vold:

»Hvis man laver en for løs bestemmelse, risikerer man, at den bliver fortolket forskelligt, og så får vi en masse sager, der ender med frifindelse. Selv ikke når det drejer sig om denne her slags mænd, kan vi tilsidesætte deres retssikkerhed,« siger Gorm Toftegaard, der ikke vil afvise, at problemet findes, men mener, at ordet ’chikane’ er mere dækkende og anvendelig i juridisk forstand.

’Det er de nødt til ...’

Norge har en selvstændig paragraf om familievold, som straffer trusler, tvang, frihedsberøvelse vold eller andre krænkelser. Loven blev revideret i 2005, og Geir Aas, doktor i kriminologi og sociologi og forsker ved Politihøgskolan i Oslo, har for nylig evalueret politiets brug af den såkaldte ’mishandlingsbestemmelse.’

Rapporten er endnu ikke offentliggjort, men viser, at mishandling uden fysisk vold, udgør 18 pct. af politiets registreringer af familievold. Og at både dommere og politifolk finder det svært og tidskrævende at rejse sagerne om psykisk vold.

»Men det er de nødt til,« siger Geir Aas og fortsætter:

»Det var den psykiske vold, man ville ramme mere præcist med loven, og anerkendelsen fra lovgivernes side af fænomenet kommer vældigt tydeligt i det lovforberedende arbejde.«

Også i Norge var der forud for loven juridiske forbehold over for psykisk vold som begreb, fordi det kan være svært at afgrænse og svært at bevise:

»Kriminalitet med børsnoterede aktier kan også være særdeles vanskeligt at bevise, men det er jo ikke et argument for ikke at gøre det strafbart,« siger Geir Aas.

Og det øgede juridiske fokus har haft betydning. Siden lovrevisionen har der været rejst en lang række sager, hvor psykisk vold indgår. Men selv om loven åbner for at retsforfølge psykisk vold i sig selv, sker det sjældent i praksis.

»Vi ser dog en del sager med ganske få fysiske overgreb, hvor tiltalen primært går på den psykiske vold. I et intimt voldsregime er det jo ikke nødvendigt at udøve volden. Du kan nøjes med at udøve en smule vold, hvorefter du opnår total kontrol alene med frygten. Så er det nok at hæve et øjenbryn for at få underkastelse,« siger Geir Aas.

Tør ikke vidne

I England og Wales vedtog man for et år siden en lov, der kriminaliserer gentagen tvang og kontrol i nære relationer. Det første halve år blev der rejst 62 sager om blandt andet overvågning, trusler, ydmygelser, isolering og økonomisk kontrol i parforholdet.

Kriminolog Elizabeth Doherty-Astle, Derby University i England, er ekspert i vold i nære relationer og har fulgt debatten om loven og brugen af den det seneste år:

»Et af problemerne er, at ofrene ikke tør vidne i de her sager. Og der er ingen tvivl om, at det er sværere at sigte og dømme end i sager med dokumenteret fysisk vold. Men der er ingen vej udenom. Det er efter min mening en fantastisk lov, fordi samfundet sender en besked til ofrene om, at vi anerkender, at det her sker. Og at det ikke er i orden,« siger Elizabeth Doherty-Astle.

Hun forstår godt de juridiske indvendinger i Danmark imod lovgivning, men siger:

»Alle voldelige forhold begynder med, at krænkeren tager kontrol over ofrets sind. Derfor er det vigtigt med en lovgivning, så man kan gribe ind allerede på dette stadie, så snart kontrollen og isolationen begynder. Det nytter ikke noget, at vi vender det blinde øje til det, der foregår bag lukkede døre i private hjem, og først griber ind, når en person bliver alvorligt skadet eller dræbt. Det er svært at lovgive omkring, ja, men vi har som samfund en pligt til at finde en måde at gøre det på.«

Straffelovrådet afviste i 1987 at justere dansk lovgivning til også at omfatte ikkefysisk vold. Men det skete i forbindelse med en diskussion om, hvorvidt Danmark opfyldte betingelserne i torturkonventionen, påpeger Jørn Vestergaard.

»Og det er jo en helt anden sag,« siger han og fortsætter:

»Om det lovteknisk vil være mest hensigtsmæssigt at tilpasse eksisterende regler eller at indføre en ny bestemmelse, er ikke nødvendigvis afgørende. Det vigtige er, at behovet for en opstramning af praksis kortlægges, og at Folketinget sender et klart budskab om, at strafværdige krænkelser skal retsforfølges. Men det er selvsagt vigtigt, at en strafferetlig indsats kommer til at indgå i en bredere indsats.«

Serie

Psykisk vold i parforholdet

I en række artikler sætter Information fokus på gentagen kontrollerende og nedværdigende adfærd i parforholdet – også kaldet psykisk vold.

Seneste artikler

  • Derfor går hun ikke bare sin vej

    28. december 2016
    Kan det virkelig være rigtigt, at vi kun kan straffe det, vi kan påvise med rifter og blå mærker? At vi ikke med lovgivning kan slå fast, at det er fundamentalt forkert og strafbart at udøve psykisk vold i nære relationer?
  • Hvis en mand vil dominere en frigjort kvinde, er han nødt til at kontrollere hende mentalt

    20. december 2016
    Den amerikanske professor Evan Stark gør op med forståelsen af vold i nære relationer som en enkeltstående, fysisk handling. Han ser volden som et kontrollerende adfærdsmønster, der bruges til at undertrykke kvinder
  • Ngo’er: Danmark lever ikke op til konvention om vold mod kvinder

    19. december 2016
    Ifølge en række organisationer lever Danmark ikke op til konventionerne, når det gælder vold mod kvinder. Blandt andet straffes vold i samlivet mildere end andre former for vold, og der gives ofte rabat for kærestevold med henvisning til, at volden er begået i affekt
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi kan systematisk gå efter seriekrækerne, de kan være virkligt farlige for andre mennesker, ved at indføre en lovgivning imod ikkefysisk vold. Det er også udmærket at man fortæller ungerne i skolen, at de når de bliver 15 år kan de komme i fængsel for at mobbe.

At samfundet anerkender, at psykisk vold findes, ved at lovgive imod det, er et stærkt argument for at, ja, lovgive.
Så er den psykiske vold ikke længere usynlig.

Jeg har et teknisk spørgsmål.
Er følgende sætning psykisk vold?
"Du udsætter mig for psykisk vold! Jeg ringer til politiet hvis ikke..."

Søren S. Andersen

Det har altid været et grundlæggende princip i strafferetten, at forbrydelsernes gerningsindhold er præcist beskrevet. Dette princip ser det ud til, at professor lic. jur. ønsker at bryde med.

Enhver burde kunne sige sig selv, at gummibegreb som "psykisk vold" ikke hører til i strafferetten.

Når jeg læser artiklen får jeg det indtryk at psykisk vold og mental kontrol, udelukkende er noget mænd praktiserer over for kvinder og børn. Baseret på egne erfaringer med parforhold, er der også kvinder der forsøger at praktisere psykisk vold og mental kontrol.

Søren S. Andersen

Det ville tilføre artiklen en højere grad af troværdighed, hvis der blev henvist til dokumentationen for, at det hovedsageligt er kvinder og børn, der er ofre for "psykisk vold". For det kan vel ikke passe, at det bare er en påstand, der er grebet ud af luften, vel?

Er psykisk vold ikke en form for, én til én mobning?

Findes der systematisk fysisk vold, uden forudgående psykisk vold?

Mon ikke der findes ligeså mange, eller næsten ligeså mange, mandlige 'ofre', som kvindelige?

Én ting angående en evt. kriminalisering (tilhænger) er, at indgiver en 'partner' en anmeldelse om, at have været udsat for psykisk vold, så vil denne anmeldelse, uanset udkommet af anmeldelsen, senere kunne indgå i en sag, hvis samme 'partner' igen bliver anmeldt, måske af en anden 'partner'.

En partner, der stresser sin partner, manipulerer og nedgør, kan ad åre, fuldstændigt kontrolere den anden, som mister selvværd og selvtillid, som forsvinder og bliver til en tom skal.
Dette kan i flere tilfælde være med til at udløse kroniske (måske endog potentielt livstruende) diagnoser, og så taler vi ikke længere om psykisk vold, men om manddrab i rater.

Psykisk vold er et fænomen, der er en del af menneskeheden - en magtfaktor, der har en psykologisk beskaffenhed. Man udvander ved bemærkninger, der er intetsigende og banale.
Det er bestemt ikke "grebet i luften" og der skal nok være nogle statistikker et sted - til dem der ynder den slags "beviser"

I vore dages "ligeberettigelse" vil man helst lade som om volden ikke er der? De fleste forstår, når en ægtefælle eller børn i forbindelse med brud/ skilsmisse bliver overfaldet eller slået ihjel.
Det er ikke altid muligt, at politiet kan tage det seriøst - tilhold skulle også gerne overholdes, så det er til at få øje på?
I forbindelse med krisecentre synes regeringen ikke mere, at det er nødvendigt med psykologer, så der sparer vi også. Dvs. det er lidt atypisk at forvente at samme regering vil lovgive om det.
Man kunne dog sætte eksempler ved netop sager af sidstnævnte art - problemet er også kendt fra retssalene.

Det er ikke så svært at finde:
http://www.voldmodkvinder.dk/voldsdatabase.asp
http://www.lokk.dk/Viden-om-vold/Rapporter-og-publikationer/Statistikker/

Osv. det er værd at huske, at fysisk vold begynder med psykisk, men af forskellige grunde kommer det i parforhold ikke længere, selvom det faktisk fylder mere/ ødelægger mere - da man ofte håber at kunne får ændret billedet over til, i ligestillingens navn.
Mærkeligt, kunne ikke lige huske - brugte ligeberettigelse :) - det er faktisk en del af problemet, besvær med samme.

Vibeke Rasmussen

Hvis Gorm Toftegaard Nielsen kun betragter psykisk vold som "noget svineri", er det vel egentlig ikke så overraskende, at han ikke mener, man kan lovgive imod det!

Men måske man, hvad angår lovgivning, skulle sige til politikere og andre involverede, som Geir Aas siger til politifolk og dommere, der beklager, hvor besværligt og tidskrævende det er at rejse sager om psykisk vold: "Det er de nødt til"?

Michael Kongstad Nielsen

Jørn Vestergaard siger:
"Men der har ikke været tradition hos politi og anklagemyndighed for at håndhæve reglerne på dette område. Forklaringen er nok til dels, at kvinder og børn tidligere måtte finde sig i mænds overgreb i et omfang, som ikke længere bør tolereres,« siger han.

Denne halv-løse påstand løfter Line Vaaben op til overskriftsniveau, og giver hermed debatten en kønspolitisk drejning og vinkel, der dels er grebet ud af luften, og dels forringer muligheden for at få lovgivet bedre på området

Vibeke Rasmussen

Nu er det en redaktør, og ikke den skrivende journalist, der bestemmer en rubriks ordlyd. Men enig i, at den hér valgte, ikke er repræsentativ for artiklens egentlige indhold og den problemstilling, der bliver fremstillet. Mon ikke den, rubrikken, fra redakteurens side, som desværre så ofte før, mere er tænkt som 'klik-lokkemad'? Og det plejer jo at give pote/klik, hvis man kan fremstille noget som en potentiel kønskamp!

Ja, der mangler bestemt ikke kønskampe i nærværende medie. Det er en sikker gevinst hver gang!
På den anden side, så er ulykker og mærkelige "overraskelser" som et andet medie er ved at føre sig frem med, ikke - her eller i udlandet - skrives der ikke.
At bemærke hvilket, ville næsten være lidt tarveligt, så det gør jeg ikke :)

Uanset hvordan evt. "magthavere" lander den problematik, som her diskuteres, så er det da en forudsætning at den bliver vendt. Denne avis er vel stort set den eneste som reelt tager almenmenneskelige forhold op.
Det vil altid være svært at lovgive omkring menneskets psyke og forkrampede følelser. Men t parforhold hvor den ene part er styret og undertrykt er i sig selv sygt, men der er også mange mekanismer som gør at den undertrykte ikke bare går.

Jeg har et andet teknisk spørgsmål.

Denne artikelserie begyndte med en historie om en kvinde, der levede 20 år i et forhold uden at opdage at hun blev udsat for psykisk vold. Så, hvis folk i sådanne forhold ikke ved hvad der foregår, hvordan skal en offentligt ansat på et kontor et eller andet sted så vide det? Og jeg er på jagt efter et mere specifik og praktisk svar end "der er de nød til."

@ Mads Jacobsen,

Det må vel gøres ved hjælp af en psykolog, men sålænge partneren ikke selv er bevidst om, at han/hun er udsat for psykisk vold, så kommer der vel ikke nogen anmeldelse?

Hvor tit det er sådan, ved jeg ikke, men i mit tilfælde var det først efter, at ægteskabet var opløst, at jeg i bagklogskabens lys kunne se, hvad der virkelig var sket, selvom jeg selvfølgelig havde været dybt ulykkelig i mit ægteskab de sidste 5-6 år inden bruddet.

Man bliver jo ved med at håbe at tingene bliver bedre igen!