Læsetid: 4 min.

LA taber kamelslugningskonkurrencen

LA’s indtræden i regeringen medfører, at partiet træder ind i 56 politiske forlig, som det tidligere har kritiseret. Vi vil nu arbejde »indefra«, lyder forsvaret. »Det kan let ende som historien om musen, der hævdede at ville æde slangen op indefra,« lyder kritikken
Vi har været gennem en proces, hvor vi er gået fra at være et liberalt protestparti og til nu at være et liberalt reformparti, siger Liberal Alliances politiske ordfører Christina Egelund.

Vi har været gennem en proces, hvor vi er gået fra at være et liberalt protestparti og til nu at være et liberalt reformparti, siger Liberal Alliances politiske ordfører Christina Egelund.

Jens Dresling

2. december 2016

Mens Liberal Alliances formand, udenrigsminister Anders Samuelsen, har forsvaret partiets politiske kompromisser i forbindelse med regeringsgrundlaget med henvisning til, at alle tre regeringspartier har måttet »sluge kameler«, har ét af dem måttet sluge flere end de andre: Nemlig hans eget.

Det skyldes, at Liberal Alliance – modsat Venstre og De Konservative – står uden for halvdelen af de forlig, eller aftaler, som bestemmer politikken på en lang række områder.

Ifølge den seneste opgørelse fra daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til Folketingets finansudvalg var der ved årets start 110 politiske forlig, hvoraf Liberal Alliance nu træder ind i 57 af disse, mens Venstre og De Konservative kan nøjes med tiltræde henholdsvis seks og syv forlig.

»Der har været en anden kultur hos både Venstre og De Konservative, som klassiske gamle magtpartier, hvor adfærden i højere grad har været at tilslutte sig brede forlig,« siger Liberal Alliances politiske ordfører, Christina Egelund.

»Hvorimod Liberal Alliances historie er anderledes: Vi har været gennem en proces, hvor vi er gået fra at være et liberalt protestparti og til nu at være et liberalt reformparti. Alene det, at Liberal Alliances historie er markant anderledes end Venstres og De Konservatives, gør selvfølgelig også, at transformationen for os til nu også at gå i regering er større end for de to partier. Det behøver man ikke være et historisk geni for at kunne gennemskue.«

Læs også: ’Vi kommer til at sluge nogle store kameler’

Når Liberal Alliance skal forsvare – og forvalte – de mange forlig, partiet tidligere har kritiseret, skyldes det reglen om, at hvis et parti indtræder i en regering, hvor et andet parti (andre partier) i regeringen er med i et forlig, så bliver det parti, som ellers ikke er med i forliget, en del af dette ved at acceptere det eksisterende forligsgrundlag.

Således bliver Venstre en del af forliget fra 2014 om fremtidens hjemmehjælp, fordi Liberal Alliance og De Konservative er en del af dette. Og De Konservative (og Liberal Alliance) bliver en del af dagpengeforliget fra 2015, fordi Venstre er med i dette.

Senest har det vakt opsigt, at undervisningsminister Merete Riisager skal forvalte den folkeskolereform, Venstre og De Konservative var med til at vedtage i 2013, og som Liberal Alliances undervisningsordfører dengang beskrev som »en katastrofe, der venter på at indtræffe«.

Læs leder: Modstanderen som minister

Blandt andre store og små forlig, Liberal Alliance kommer med i, er også forliget fra 2010 om det nationale testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage, hvilket Liberal Alliances daværende miljøordfører, Villum Christensen, beskrev som »en massakre på naturen«.

Og Liberal Alliance bliver en del af forliget fra 2013 om en styrket, uafhængig kontrol af Politiets Efterretningstjeneste (PET), hvilket partiets daværende retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll, hellere havde set erstattet af en »reel parlamentarisk kontrol med efterretningstjenesterne«.

Selv om kritikere har spurgt, hvordan netop Merete Riisager i dag kan »se sig selv i øjnene« i forhold til, hvad hun tidligere har ment, er Christina Egelund tværtimod »stolt« over Liberal Alliances indtræden i de mange forlig.

»Det siger noget meget fint om vores demokrati, og det er egentlig en øvelse for vores parti, som jeg er stolt af. Vi lader ikke vores forfængelighed stå i vejen for at gå ind i nogle forlig, som vi tidligere har kritiseret, fordi sigtet er at kunne påvirke den fremtidige politik. Det betyder så også, at når der skal laves et nyt forlig på et tidspunkt, så er vi selvfølgelig også en del af dette, og dermed får vi indflydelse på deres udformning. Så det siger noget meget fint om dynamikken i vores folkestyre, at et kritikerparti nu arbejder indefra i stedet for at stå udenfor,« siger Liberal Alliances politiske ordfører.  

De mange forlig skyldes ønsket om at sikre flertal for den førte politik også ud over det næste folketingsvalg. Men konsekvensen er også, at det netop forhindrer et eventuelt politisk skifte efter valget i slå fuldt igennem.

Selv om der tales meget – særligt under valgkampene – om to veje i dansk politik, er der på lange strækninger faktisk kun én, og af samme årsag sidder yderfløjspartierne ofte skuffede tilbage efter valget.

I dag beklager Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, Liberal Alliances indtræden i de mange forlig og holdningsskifter.

»Ud over de fordelings- og værdipolitiske blokke i Folketinget har der faktisk også hidtil været en slags demokratiblok, hvor venstrefløjen – og Dansk Folkeparti – i flere tilfælde har været enige med Liberal Alliance, når det gjaldt offentlighedsloven, størrelsen af ministerpensionerne eller partistøtten. Den forsvinder nu. Hvor regeringsgrundlaget er det, som ligger foran, og som måske vil ske, er det her jo nemlig det, som der allerede er sket. Så hævder Liberal Alliance godt nok, at de nu vil få indflydelse inde bag de lukkede døre. Men det kan let ende som historien om musen, der hævdede at ville æde slangen op indefra. Siden hørte ingen mere til den,« siger Pelle Dragsted.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fra protestparti till indflydelsesparti - hvornår var det nu sidst, der var et parti, der havde det som slogan? Det var da gik ind i Thorning-regeringen, og kuldsejlede derved. Mon det kommer til at gå ligesådan med Team Saxo Bank? Det er der en del, der tyder på. Forskellen er, at Team Saxo Banks ideologiske sammenbrud er indtrådt tidligere end SF's
Mon TSB overlever? Forhåbentlig ikke.