Langeland Kommune dækkede over oplysninger om lejrchefs trusler

Langeland Kommune dækkede over oplysninger, der peger på, at den forhenværende leder af kommunens nu nedlagte asylcenter i Næstved benyttede sig af trusler over for beboerne i centret.

Sådan lyder kritikken på baggrund af Informations gennemgang af en intern undersøgelse, som kommunen har lavet af forholdene i Asylcenter Næstved, der blev drevet af kommunen.

Lejrchefen blev fyret tilbage i maj som følge af en artikel i Information om hans ledelsesstil, hvor det blandt andet kom frem, at han havde en dom for vold mod to drenge under sin tidligere ansættelse på et behandlingshjem, og at han ifølge flere kilder benyttede sig af trusler over for asylansøgerne.

Siden er asylcentret i Næstved blevet lukket. Og i denne uge oplyste Udlændingestyrelsen, at den efter en række afsløringer af stærkt kritisable forhold på centret, der blev drevet af Langeland Kommune, ikke længere vil benytte kommunen som såkaldt »operatør på indkvarteringsområdet« – blandt andet fordi styrelsen har »oplevet flere situationer, hvor kommunen har undladt at give centrale informationer til os«.

Lukke dårlig sag ned

Langeland Kommunes undersøgelse af Asylcenter Næstved er blevet udleveret til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, og ministeren har sendt kopier til Folketingets Udlændingeudvalg.

Men Information har fået adgang til det materiale, der ligger til grund for undersøgelsen, efter at kommunen i første omgang forsøgte at undtage det fra aktindsigt – hvilket var ulovligt, som det fremgår af dagens Information.

Information har også talt med kilder, som Langeland Kommune oplyser at have interviewet i forbindelse med undersøgelsen, og en nærmere granskning af materialet samt interview med kilderne tegner et noget andet billede end det, ministeren og Folketinget i første omgang blev præsenteret for.

Kommunen konkluderer i undersøgelsen, at det var forkert og udtryk for en misforståelse fra asylansøgernes side, da Informations kilder fortalte, at lejrchefen truede dem med at sende dem tilbage til Sandholm. Og kommunen er heller ikke nået frem til, at lejrchefen i øvrigt har truet beboerne. 

Men den konklusion kan ingen af de informanter, som Information har talt med, og som har bidraget til undersøgelsen, genkende. Og der er ikke noget i det skriftlige materiale, der ligger til grund for undersøgelsen, som underbygger kommunens konklusion.

Mens en lang række forskellige kilder således fortæller om asylansøgeres beretninger om trusler fra lejrchefen, er der ikke i materialet indikationer af, at der skulle være tale om sproglige misforståelser.

Information har forelagt de nye oplysninger i sagen for Radikale Venstres udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen. På den baggrund mener hun, at »Langeland Kommune tilsyneladende ikke har villet have alting frem i lyset,« og at sagen synes at vise, »hvordan en operatør forsøger at dække over forhold, som er i strid med det, vores asylsystem bygger på«.

Enhedslistens udlændinge- og integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen er også stærkt kritisk. »Det lugter af en kommune, der har lavet en undersøgelse, hvis primære formål er at lukke en rigtig dårlig sag ned,« siger hun.

Socialdemokraternes udlændingeordfører, Matthias Tesfaye, har ikke ønsket at forholde sig til den konkrete undersøgelse, og det har udlændinge og -integrationsminister Inger Støjberg heller ikke.

Misforståelser

Målet med Langeland Kommunes undersøgelse var at afdække de kritikpunkter af Asylcenter Næstved, der kom frem i Informations artikel »Lejrchef spredte frygt blandt asylansøgere« fra maj i år. I artiklen fortalte flere kilder, at lederen af asylcentret truede beboerne med at skade deres asylsag og med at sende dem tilbage til Sandholm, hvis ikke de gjorde, som han sagde. Det havde lejrchefen ikke beføjelser til, og han afviste, at det var foregået. Kommunen annoncerede imidlertid, at den ville undersøge anklagerne.

På et samråd i Folketinget oplyste integrationsminister Inger Støjberg (V), at hun afventede undersøgelsens resultater, før hun ville tage stilling til, om der skulle tages yderligere skridt i sagen.

I den undersøgelse, som ministeren fik tilsendt, retter Langeland Kommune kritik mod lejrchefen, men frifinder ham for at have truet beboerne. På den ene side konkluderer kommunen, at »der til tider har været en hård tone og en konfliktoptrappende ledelsesadfærd, der har kunnet medføre frygt blandt beboerne«.

Men samtidig fremgår det, at »truslerne om tilbagesendelse til modtagecentret i Sandholm har været en af beboerne misopfattet oplysning«, ligesom der står, at det kan have været sprogbarrierer og upræcis tolkning, som kan havde medført »misforståelser og misopfattelser i den daglige kommunikation«.

Vred flygtningepræst

Materialet, som ligger til grund for undersøgelsen, består af en 18 sider lang rapport fra tre studerende på Aalborg Universitet, der har lavet feltarbejde i lejren, samt interne mails og referater af samtaler med forskellige kilder med tilknytning til Næstved Asylcenter. Desuden har kommunen haft samtaler med samarbejdspartnere, medarbejdere, asylansøgere fra det såkaldte beboerråd og en flygtningepræst. 

Information har talt med de tre studerende bag rapporten, flygtningepræsten og tre ud af syv medlemmer af beboerrådet. Information ville også gerne have talt med de øvrige medlemmer af beboerrådet, samarbejdspartnere og medarbejdere, men det har ikke været muligt.

De kilder, Information har talt med, bekræfter alle over for Information, at truslerne efter deres vurdering er blevet fremsat.

Flygtningepræst Nete Ertner Rasmussen siger om konklusionen vedrørende truslerne:

»Den har de ikke fra mig. Min opfattelse er helt klart ikke kommet igennem i undersøgelsen.«

Og Nete Ertner Rasmussen uddyber: »Når jeg læser, at de kalder det en misforståelse fra beboernes side, at der forekom trusler om tilbagesendelse til Sandholm, bliver jeg vred. Jeg sagde til dem (Langeland Kommune, red.), at beboerne var blevet truet, hvortil de svarede, at det har lederen ikke beføjelser til at gøre, medmindre beboerne udebliver fra lejren i tre dage. Jeg fortalte dem, at det ikke afholdt lederen fra at true dem med det ved mange forskellige lejligheder.«

I Langeland Kommunes materiale foreligger et referat på mail af forhenværende drifts- og logistikchef for Langeland Kommunes asylområde Ulrik Pihls samtale med Nete Ertner Rasmussen. Her omtales truslerne ikke, men over for Information fastholder præsten, at hun fortalte om truslerne.

Mails om trusler

I det materiale, som Information har fået aktindsigt i, foreligger en mail med et referat af et møde med asylansøgere fra beboerrådet fra den 17. maj 2016 skrevet af en netværksmedarbejder fra kommunen.

Her står der blandt andet om lejrchefens ledelse af teltlejren: »Nogle syntes, at der var godt styr på tingene, og de vidste, hvordan reglerne var, selvom tonen var meget hård og militant.«

Men som netværksmedarbejderen også skriver: »Andre gav udtryk for, at de frygtede XX (lejrchefen, red.) og aldrig kunne slappe af, fordi de aldrig vidste, hvornår XX ’var efter dem’, og de fik skældud for et eller andet. De følte sig ofte truet af XX og følte, at hans lederstil pressede og var en stor stressfaktor i hverdagen på centret. De sammenlignede centret med en militærlejr.«

Materialet indeholder også en mail fra en socialkoordinator i Langeland Kommunes asylafdeling. Vedkommende skriver blandt andet til kommunen:

»Jeg har haft adskillige samtaler med beboerne, hvor de bl.a. fortæller, at de er blevet truet med at få skadet deres asylsag, hvis de ikke gjorde, som der blev sagt.«

Studerende undrer sig

Ligesom flygtningepræsten kan de tre specialestuderende fra Aalborg Universitet, som i forbindelse med deres speciale har interviewet 50 beboere og 13 ansatte i Asylcenter Næstved i perioden februar-marts 2016, ikke genkende undersøgelsens konklusion angående truslerne.

Det var deres vejleder, der i foråret sendte de studerendes rapport til Langeland Kommune, fordi den efter hans vurdering indeholdt oplysninger, der var væsentlige at kende for kommunen, når den interne undersøgelse skulle gennemføres.

Men kommunen svarede aldrig på henvendelsen og har aldrig indkaldt de studerende til et møde eller på anden vis indledt en dialog med dem. De studerende fik heller ikke besked om, at deres rapport i kommunens redegørelse for forholdene i teltlejren blev fremhævet som en del af det bagvedliggende materiale– uden at der i den rapport, som ministeren og Folketinget fik at se, er refereret eller citeret fra rapporten.

»Efter at have hørt historier om trusler fra så mange mennesker med forskellige nationaliteter og sprog undrer vi os over, at kommunen kan konkludere, at disse oplevelser er baseret på misforståelser. Selv når vi interviewede beboerne omkring helt andre ting, fortalte de om trusler og om deres frygt for lederen,« siger Heidi Kristine Overgaard til Information, hvilket bekræftes af hendes medstuderende, Rebecca Maria Campbell og Ditte Troelstrup Schwarz.

Anonyme medarbejdere

I praksis har ledere på asylcentre kun bemyndigelse til at sende beboerne tilbage til modtagecentret Sandholm, hvis de har været fraværende i lejren i mere end tre dage eller er voldelige. Sendes asylansøgerne tilbage til Sandholm, risikerer de, at deres asylsag skal starte forfra, og sanktionen kan dermed have store konsekvenser for dem.

Men ifølge Informations kilder truede lederen altså ofte med at sende dem tilbage til Sandholm, hvis de for eksempel ikke havde passet deres praktik godt nok – og altså ikke kun, hvis de havde været væk fra lejren i mere end tre dage. Flere fortalte desuden, at han ofte truede med at notere dårlig opførsel i deres journal og på den måde påvirke deres asylsag negativt.

I rapporten fra de studerende fremgår det også, at lejrchefen ifølge flere beboere var truende over for dem. En af de studerendes informanter udtaler for eksempel: »Jeg kan ikke lide den mand, hans stil, og han truer med deportation. Han kan lide at true folk, det løber i hans blodårer (…)«

I rapporten refereres en medarbejder, som de studerende har interviewet, desuden for at sige, at det, så vidt han vidste, ikke havde nogen stor betydning for beboernes asylsager, hvad medarbejderne skrev i deres journaler.

Men det var ifølge medarbejderen »noget, som beboerne ikke må vide,« fordi det var brugbart at bruge noteringer i deres journaler som »en trussel« for at styre deres opførsel.

Information har haft mulighed for at interviewe tre ud af i alt syv medlemmer af asylansøgernes beboerråd. De fortæller til Information, at de har haft en samtale med Langeland Kommune, efter at den daværende lejrchef blev fyret. Alle tre oplyser, at lejrchefen truede dem, og at de oplyste kommunen om truslerne.

»Jeg hørte hele tiden de her trusler, når der var møder, eller når jeg skulle oversætte til andre flygtninge,« siger en af beboerrådsrepræsentanterne, der fungerede som tolk for de andre beboere i lejren og ønsker at være anonym.

Fyret ledelse afviser 

Ud over de omtalte mails fra medarbejdere i kommunen er der intet af det materiale, Information har fået aktindsigt i, der beskriver kommunens dialog med medarbejdere eller samarbejdspartnere. Ifølge tidligere drifts- og logistikchef for kommunens asylområde Ulrik Pihl har kommunen ikke andet materiale end det, Information har fået aktindsigt i.

Information interviewede Ulrik Pihl om redegørelsen, inden han blev fyret som følge af afsløringerne af en række uheldige sager på kommunens centre.

Information interviewede desuden tidligere asyldirektør i Langeland Kommune Sisi Eibye, før hun også blev fyret. Her fastholdt hun undersøgelsens konklusion om, at det var en misforståelse fra beboernes side, at lederen truede dem – ud fra det argument, at lejrchefen ikke havde beføjelser til at fremsætte den slags trusler.

»Det er jo ikke i vores regi at tage stilling til beboernes asylsag. Det foregår i Udlændingestyrelsen. Det, vi har konkluderet, er, at det har været en misopfattelse blandt beboerne, at der var en form for sanktionsmulighed. Vi har taget afsæt i de kritikpunkter, som I fremkom med, og har prøvet at grave et spadestik dybere. De svar, vi har fået, viser, at det ikke har været brugt som en trussel, for det er slet ikke noget, som lederen eller medarbejderne har bemyndigelse til,« sagde Sisi Eibye, der ikke ønskede at forholde sig til, om lederen kunne have truet beboerne, selv om han ikke havde beføjelserne til det.

Sisi Eibye understregede, at kommunen blandt andet baserede sin redegørelse på samtaler med personer, der havde tilknytning til lejren. Men hun kunne eller ville ikke redegøre for, hvad der konkret fik kommunen til at nå frem til konklusionen om, at beboerne havde misforstået lejrchefen.

»Ud fra det materiale, vi har, og som vi har indsamlet, så er det vores konklusion, at det er en misopfattelse,« sagde Sisi Eibye.

Information ville gerne have spurgt ledelsen i Langeland Kommune, hvordan den nåede frem til konklusionen om, at udsagnene om trusler var udtryk for misforståelser, når det gentagne gange fremgår, at kommunens egne kilder har oplyst det modsatte.

Men kommunen havde ikke yderligere kommentarer til undersøgelsen.

»Der ligger en redegørelse, og det er den, vi henviser til. Vi har ikke yderligere kommentarer,« sagde Ulrik Pihl til Information, før han blev afskediget.

Kurt Habekost, der efter fyringerne i Langeland Kommune er blevet ansvarlig for asylområdet, vil ikke kommentere den konkrete sag.

»Da jeg først har overtaget området for halvanden måned siden, ønsker jeg ikke at kommentere udtalelserne fra de tidligere ledere,« siger han.

Udlændingestyrelsen ønsker ikke at kommentere sagen og henviser til kommunen. Information har orienteret udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg samt Udlændingestyrelsen om Informations afdækning af undersøgelsen fra Langeland Kommune. Hverken styrelsen eller ministeren har ønsket at kommentere sagen. Tirsdag oplyste styrelsen så, at den ikke længere vil benytte Langeland Kommune til at drive asylcentre.

Information har forsøgt at komme i kontakt med den fyrede lejrchef fra Næstved og hans advokat, men ingen af dem er vendt tilbage.