Læsetid: 4 min.

’I lever i et eventyrland, hvor I konstant digter historier om en verden, som ikke længere findes’

Information er gået på jagt efter alternative bud på en Danmarkskanon. Ron Da Costa fra Brooklyn fortæller her bl.a. om den danske OCD: En sygelig optagethed af rettidighed og ting, der passer ind i det velkendte
Janteloven, naivitet, vedtægter og det danske sprog er nogle af de ting, som amerikanske Ron Da Costa mener burde indgå i en retvisende danmarkskanon.

Janteloven, naivitet, vedtægter og det danske sprog er nogle af de ting, som amerikanske Ron Da Costa mener burde indgå i en retvisende danmarkskanon.

Sille Veilmark

29. december 2016

Tidligere kulturminister Bertel Haarder har givet os en kanon over de ti mest danske værdier. Men er den dækkende? Og giver det overhovedet mening at tale om danske værdier? Information har bedt en række danskere og herboende udlændinge om at komme med deres bud på en alternativ kanon over værdier, de finder særligt danske. I dag med Ron Da Costa, opvokset i New York, og underviser indsatte i Vestre Fængsel.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mads Berg
  • Vivi Rindom
  • Tricia Lund
  • Svend Erik Sokkelund
  • peter fonnesbech
  • Viggo Okholm
  • Kurt Nielsen
  • Jette M. Abildgaard
  • Britt Kristensen
  • Hans Aagaard
  • Niels Nielsen
  • Søren Andersen
  • Christel Gruner-Olesen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Carsten Mortensen
  • Peter Knap
Mads Berg, Vivi Rindom, Tricia Lund, Svend Erik Sokkelund, peter fonnesbech, Viggo Okholm, Kurt Nielsen, Jette M. Abildgaard, Britt Kristensen, Hans Aagaard, Niels Nielsen, Søren Andersen, Christel Gruner-Olesen, Robert Ørsted-Jensen, Carsten Mortensen og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg tror manden påstår, vi grundlæggende ikke er spor anderledes end alle andre. Jeg håber han har ret.

Glenn Lynge Andersen, Peer Aagaard, Poul Solrart Sørensen, Klaus Ipsen, Rikke Nielsen, Robert Ørsted-Jensen og Emil Urhammer anbefalede denne kommentar

Jeg er enig med ham i at 'hygge' ikke er specielt dansk.
F.eks. er italienere rigtig gode til at hygge sig, f.eks. når de sidder omkring et middagsbord.
Den eneste forskel mellem dansk og italiensk hygge er, at italienerne er mere åbne og nysgerrige
mens danskere ofte hygger sig ved at vende ryggen til resten af verdenen og være enige med hinanden om, at alle andre er 'skøre'

Rikke Nielsen, Christel Gruner-Olesen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Han har også trænet en gruppe af unge på Vestegnen i amerikansk fodbold – ikke så meget for at lære dem amerikansk fodbold, som for at give dem redskaber til at forandre dem selv og deres liv.

Øh har redskaberne liv og skal de forandres ?

Søren Lystlund

R ikke S Lystlund
Han savner USA. Han burde tage sig en tur hjem i to års tid og så komme tilbage for at finde ud af, at tingene egentlig fungerer ganske godt i Danmark og måske bedre end i USA, hvor de rige nyder det bedste liv. Eller bare rejse hjem for bestandigt.

Jeg har arbejdet sammen med amerikanere i mange år og er nok træt af deres arrogance om, at alt er bedre i USA. Deres arrogance ligner den måde Dansk Folkeparti mener, at alt er bedst i Danmark. Amerikanere lærer aldrig sproget ordentligt nogensteder og er efter min mening kulturelle analfabeter.

Jeg kommer aldrig til at holde af amerikanere eller USA. De har okkuperet mit land, tykke, larmende og med storternede bukser kernevåben og manglende kultur. Deres evige søgen efter egen vinding har smadret kulturer og skabt krige verden over, se nu bare Trump, et levende bevis på manglende kultur. Hilsen til amerikaneren fra en anden udlænding i Danmark.

Michael Reves, curt jensen, Jørgen Wassmann, Flemming Berger, Morten Johansen, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Sus johnsen, Karsten Aaen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg tror ikke amerikanere er vanvittig interesseret i Danmark--:)
Til gengæld har de en del amerikanske uddannelses institutioner i Italien hvilket undrer mig hvad strategien er.

Sven-Åge Westphalen

Hvis ikke man digter historier om, hvordan verden burde være, er der ingen grund til at være her overhovedet. Livet, samfundet, fremtiden er ikke bare noget, der er, men noget jeg, du, vi er med til at forme, hvis vi tager os tid til at digte.

Troels Brøgger, Flemming Berger, Steffen Gliese og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Christian de Thurah

Janteloven, som Aksel Sandemose formulerede, fordi han ikke følte sig tilstrækkeligt anerkendt i sin ungdom, nævnes altid som noget negativt, og den kan da også virke kvælende, men den har også en positiv side: en sund skepsis over for selvpromoverende spradebasser. Ron Da Costa kommer fra en ekstremt kompetitiv kultur, hvor man konstant skal "sælge" sig selv, og hvor beskedenhed ikke er nogen dyd, men hvor "greed is good". Giver det et bedre samfund? Hvordan synes han selv, det går i USA for tiden?
Og tilliden, som han håner som naiv? Er det ikke bedre, at folk stoler på hinanden - med risiko for at blive taget ved næsen i ny og næ - end at de mistror hinanden i en sådan grad, at de bevæbner sig til tænderne?
Hvor vil Ron Da Costa mon helst bo, når det kommer til stykket?

Jakob Trägårdh, curt jensen, Sven-Åge Westphalen, Troels Brøgger, Rasmus Aagaard, Flemming Berger, Jan Kønig, Karsten Aaen, Britt Kristensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar

Amerikanerne har ikke noget at sige os danskere på, hvis der skal sammenlignes - selvfedme er udbredt i alle lande, og amerikanerne er ligefrem eksperter i at være exceptionelle.

Alligevel er det forfriskende at se en udlændings syn på den hjemlige andedam. Danskerne er grundlæggende ligesom alle andre nationaliteter, og de forskelle, der er mellem folkeslagene, betyder intet i det samlede billede. Og ligesom alle andre har danskerne en tendens til at tro, at vi er bedre end alle andre. Men det eneste, vi er bedre til, er at være danskere. Hvad det så end er.

Michael Reves, Mads Berg, Jørgen Wassmann, Viggo Okholm og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Charlotte Svensgaard

hmmm, hvis det er et udtryk for amerikansk tanke gang at man kan forbløffes over at opholde sig blandt mennesker som kan skelne mellem" dit og mit", siger det efter min mening mere om amerikanere end om danskere....

Michael Reves, Henrik Klausen, Flemming Berger og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar

Janteloven er misforstået - og den danske virkelighed er jo anderledes: vi er et lille land, hvor vi reelt ikke har plads til konformitet, hvad vi da heller ikke indtil for ganske nylig, under indtryk af EU, har været plaget af. Velfærdssamfundet var et fripas til den enkelte, og at parallelsamfund har fået så negativ en klang, er kun til grin, for det er, hvad Danmark er gjort af: grupper med fælles interesser, der har fundet sammen om at opnå en plads indenfor samfundets rammer.

Typisk amerikansk. De kan meget svært forestille sig hvordan man i et lille 'naivt' land som Danmark gider diskutere/brokke sig frem til ændringer med kritik og debat, ligesom det sker i foreningslivet.
Og nej, man bliver ikke den bedste af at sige det, selv om følelsen af at beherske er berusende. Det Virker ensporet og negligerede for andre synsvinkler og kvaliteter, ligesom det lukker ned for udvikling.
Det er en kendt amerikansk bekymring ikke at være 'in', for så er man nemlig out. Og ingen, selv venner vil omgås en 'out'. Amerikanerne vil aldrig helt forstå den europæiske folkesjæl, ligesom vi nok aldrig helt vil forstå deres prioriteringer.

Flemming Berger, Bill Atkins og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

argh ... hold nu op I der er fornærmet over at en amerikaner giver sit syn på sagen. Det er altid godt at høre om hvordan andre opfatter een fordi de ser tingene i et andet perspektiv end vi nogensinde kommer til som indfødte. Vores eget perspektiv er indavlet.
Dette betyder ikke at jeg er enig med ham, men fordi han er amerikaner betyder det jo ikke nødvendigvis at han sammenligner og dømmer usa vs. dk.
Men nogle åbenlyse pointer har han dog. Især det med hygge og vores brokken os over offentlig transport - begge dele er latterlige. At tro vi skulle være det eneste folk i verden der hygger os .............. come on!!

Ja ja .......... jeg bor selv i udlandet pt. og har ca 20 års erfaring i at se mit fædreland fra et andet perspektiv og det ER sgu sundt at se sit fædreland udefra engang imellem. Især er det ret skræmmende at se hvordan "vi" selv er ved at afvikle et af de bedste arbejdsmarkedssystemer verden har set - og det endda helt frivilligt........ osv osv

Eva Bertram, Mads Berg, Einar Carstensen, Viggo Okholm, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Torbensen, Peter Hansen, Hans Aagaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Sikke da en tilsyneladende moralsk fattig person*, de har fået til at udtale sig om danskhed! Hvorfor har hans svar overhovedet fundet vej til Information? Han har jo ikke fattet en brik af, hvad tillid og det gode samfund er. Nu er han jo så heller ikke dansker, men er opvokset på et af jordens mest gudsforladte steder, nemlig USA, og mere præcist og endnu værre: New York. Og han omtaler gudhjælpemig "den amerikanske måde" som om den skulle være noget godt!? Den amerikanske måde, som handler om at jokke så meget som muligt på andre for selv at komme frem, og hvor man med glæde efterlader de såkaldte "tabere" i sølet? Fra et Amerika, som er en så dundrende menneskelig fiasko, som næsten kun forstår sig på at tilrane sig magt og penge, meget gerne med vold (eksempel: Irak), og som om tre uger tager skridtet fuldt ud og dropper demokratiet helt til fordel for et rendyrket diktatur eller i bedste fald et rendyrket plutokrati? Skulle det nu være noget *godt*? Det ligner en slags Stockholmssyndrom fra hans side.

Selvfølgelig har folk omkring Ron hadet den side af ham, når han har ført sig selv frem som en anden Trump. Det siger da sig selv. Det er jo tåbeligt at være sådan og at skubbe til andre for selv at komme frem. Det er jo almindelig dannelse og sund fornuft at lade være med det og i stedet se andre som de ligemænd, de er. Det er jo på den måde, vi kom så vidt i Danmark. Der er en grund til, at vi efter sigende har været verdens lykkeligste land. Og den grund er bestemt ikke amerikanske "værdier". Med de "værdier" skaber man kun ulighed, vold, krig og udbredt fattigdom. Det er USA jo netop et glimrende eksempel på.

Janteloven er ubegribeligt misforstået. Den er jo netop god. Den siger at vi er lige meget værd som mennesker, og at man ikke skal komme og tro at man er mere værd som menneske end alle andre. Sandemose havde også misforstået den og fik formuleret den på en forkvaklet, nedladende måde. Men Ron mener gudhjælpemig, at det er godt at Janteloven fylder mindre nu? Tværtimod da; det at den fylder mindre er et sygdomstegn. Det er en af grundene til, at det er gået så galt, som det er gået i Danmark i de sidste par årtier. Vi er ved at glemme Janteloven. Vi er ved at glemme at se andre mennesker som vores ligemænd. Vi skal ikke slås mod andre, vi skal samarbejde med hinanden. Det kommer vi længst med.

Jeg forstår da godt, at Ron har mistet alt håb efter at være vokset op i gudsforladte New York, og det er da også synd for ham. Men behøver han ligefrem at komme her til Danmark og prøve at fortælle os, at vi også skal give slip på al menneskelighed og tillid, bare fordi han selv blev moralsk korrumperet som barn og opgav alt håb om det gode samfund? Og behøver vi at læse den slags pladder i Information? Jovel, jeg forstår at vi da skal informeres om hvor slemt det kan gå for nogle, og at det kan være en interessant baggrund til at forstå hvor galt det går med de vestlige samfund i disse årtier. Men behøver man at sætte sådan en moralsk undermåler* til at skrive sit forslag til en *kanon* ligefrem? Og endda en kanon om danskhed? Når han så tydeligt intet har fattet af den og ligefrem i sin uvidende naivitet ser ned på den?

Og han underviser i Vestre Fængsel? I at forandre sit liv? En mand, som selv siger han mener man skal stjæle med arme og ben, hvis bare man kan slippe af sted med det uden at blive fanget? Som ligefrem ser ned på dem, der ikke stjæler og som i stedet udviser tillid til og respekt for sine medmennesker? Skulle han kunne gøre noget godt for kriminelle? De har da brug for lige det modsatte!

Du godeste!

Eller er hele hans artikel en slags satire, og mener han i virkeligheden alt det modsatte? Jeg kan næsten ikke tro, at nogen kan være så langt ude som han og have et så forkvaklet og ødelagt syn på livet og på andre mennesker.

Men man kan da sige, at det forklarer meget om, hvor galt det går samfundet for tiden, hvis han virkelig mener, hvad han siger, og hvis mange andre mener det samme. Det er jo en ond cirkel, når folk i den grad giver op og tiltager sig den slags nihilistiske holdninger og den slags syn på andre mennesker. Det kan kun ende i vold, krig og elendighed.

Jeg er rystet.

* Disclaimer: Jeg kender ikke manden, jeg har kun læst artiklen, jeg dømmer ud fra hvad jeg læser, det kan være han ikke mener hvad han siger, og når jeg udtaler mig om hans "person" og forestillede moralske habitus bygger det udelukkende på artiklen, og han er sikkert i virkeligheden en rar person, som bare har et noget naivt syn på verden og især de danske værdier grundet en uheldig opvækst under grumme omstændigheder. Osv. osv. osv.

Jakob Trägårdh, Jesper Nielsen, Egon Stich, Flemming Berger, Bill Atkins, Karsten Aaen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jens Juul, det er rigtigt, hvad du skriver om udviklingen i Danmark - som jo netop er væk fra det danske fundament, under indtryk af en glidende mission fra USA, bl.a. i form af moderne ledelsesteori og forståelsen af samfundets mål. Det har intet med udvikling eller globalisering at gøre, det er ikke en nødvendig udvikling, men bygger på en manglende selvindsigt: at der faktisk er ting, som vi gør langt bedre end andre, bl.a. fordi vi er et lille land, hvor alle kun er højst to led fra hinanden.

Einar Carstensen, Karsten Aaen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar

Det er jo klart, at man som samfund prøver, at holde fast i og kæmper for, det man har kært, og det er rigtigt, at tillids-, sammen med velfærdssamfundet er stærkt under pres, men at overgive sig til en globaliseringsnorm, hvor man ikke har pli og dannelse til, ikke at sjæle en jakke, bare fordi man kan, sådan en generel norm i alle henseender ønsker jeg ikke for det danske samfund.

Faktisk er jeg overbevist om, at den såkalde nordiske model og livsstil, har gjort, at vi er så rigt og tillidsfuldt et samfund, som vi endnu er i dag. Men i stedet for, at lade dette samfund rive med og drukne i globaliseringens uendelige bølgeskvulp, især udefra, men i særdeleshed også indefra (div. underminerende reformer), så bør vi kæmpe for, og udbrede den nordiske model, beviset er der jo, hvorfor skal vi opgive den i globaliseringens navn, hvorfor prøver vi ikke, at præge meget mere stålfast stedet.

Man kunne jo starte med EU, her skal EU før eller siden nødvendigvis revideres eller gendannes, og så bør Danmark/de nordiske lande, byde ind, og komme med oplæg på, hvordan et fælleskab i Europa kunne se ud. Det bør ikke være umuligt, for mange andre lande fremhæver og roser ofte den nordiske model, så hvorfor ikke prøve, at gøre noget ved det, og måske skabe et fælles mål for en europæisk model efter nordisk forbillede, det ville da være en god start, for så præger vi globaliseringen frem for altid bare , at lade os rive med af udefrakommende tendenser og normer.

Michael Reves, Jakob Trägårdh, Jonathan Smith, Flemming Berger, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

...Det må være mærkeligt at komme fra et land, hvor den vigtigste dagsorden er at snyde og bedrage hinanden mest muligt til et land, som bygger på tillid - Det kan jeg godt forstå du stadig undre dig over.

Jakob Trägårdh, Jesper Nielsen, Flemming Berger, Per Torbensen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar

USA indeholder ikke bare én lille flig af anstændighed. Den største del af befolkningen er blevet stærkt manipuleret og indoktrineret siden WWII til at tro der kun findes the-american-way af den amerikanske økonomiske magt elite som har forfulgt og dræbt socialister og med lov forbudt fagforeninger - De begriber bare ikke et samfund som det danske og resten af norden kan fungerer.

...Vi er ikke Amerika. Vi er Danmark.

Michael Reves, Jakob Trägårdh, Britt Kristensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Herman Hansen, det går altså kun tilbage til 90erne - vi var immervæk optaget af at opbygge en lighedsorienteret velfærdsstat i årtierne inden.

Bevar mig vel sikke mange sure kommentarer på noget som jeg opfatter som en grundlæggende kærlig beskrivelse af os, med et glimt i øjet.
Er vi virkelig blevet så ømskindet, at vi ikke tåler den mindste kritik udefra?
og hvorfor skal han stå på mål for alle amerikanske vildfarelser? Vi skal vel heller ikke står på mål for de danske?
Ofte kan en udefrakommende se ting vi selv er blinde for. Vi er jo heller ikke så fantastiske som vi af og til bilder os ind. 'Vorherre har sørget for at træerne ikke vokser ind i himlen'

Hans Larsen, Thomas Holm, Mads Berg, Peer Aagaard, Niels Nielsen, Viggo Okholm, Kurt Nielsen, Jette M. Abildgaard og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Poul Solrart Sørensen

Meget interessant indspark. For at ens verden skal være interessant så må man udvikle sig, men man ønsker kun at udvikle sig hvis man finder det interessant at udvikle sig - og danskhed er i sig selv ikke et incitament nok til at udvikle noget som helst, vi kommer af en bonde kultur, der stod næsten stille og med undtagelse af socialdemokratiet i dets første 50 år, hvor der blev sparket røv, så har Danmark stået forholdsvis stille. Da jeg voksede op låste man stadig ikke sine døre og mange mennesker levede på en grusvej og verden stod temlig stille selvom alle snakkede om udviklingen.
Socialdemokratiet er måske den enste egentlige erfaring som vi danskerne har med, at ændre samfundet og vores identitet og nu er socialdemokratiet stort set væk... der er nu bare et borgerligt parti som sidder og håber på de kan få magten, når vælgerne engang har fået nok af de andre borgerlige partier. Socialdemokratiet handler ikke om at få mennesker til gro, det handler om at administere og det nogen små grå kontor nusere der nu administere vores enste erfaring med virklige forandringer.... Yep forfatteren til ovenstående artikel har ret vi er i krise, fordi vi hænger fast i verden der ikke er længere er og dem der skulle have et concept for at forandre på tingene nu har ingen interesse i at forandre noget.... så det bliver nok desperationens kaos der kommer til at være vores vejviser til forandringer .... og selvfølgelig starter det med at vi alle sammen fokusere på at gribe efter halmstå..... tsk

Britt Kristensen

For ca. 18 år siden var jeg på strøgtur med en veninde. Imod os kom en Burger King vogn med Stars and Stripes all over samt larmende unge mennesker, der gjorde reklame for "sagen". Bagved gik en flok kvinder i sort tøj - helt tildækkede.
jeg udbrød spontant: "Jeg ved ikke, hvad jeg har mest imod: amerikaniseringen eller islamiseringen af vores land". Jeg har vist ikke skiftet holdning, men min veninde så forskrækket på mig og tyssede. Hvad mon hun var bange for?

Egentlig hører sådan en historie hjemme i Rokokopostens spalter. For godt nok har forfatteren fået med, at f.eks. det danske sundhedsystem har set bedre dage. Men ikke det mindste om hvorfor. Ikke bare en lille bitte smule. At det danske sundhedsystem ikke længere fungere så godt som før skyldes udelukkende ideologiske beslutninger om at køre det offentlige i sænk økonomisk gennem besparelser, hvor det ikke længere er muligt at opretholde et vist niveau for der igennem at "overbevise" befolkningen om, at det ikke fungerer og privatisering derfor er den eneste løsning.

Svindel, humbug og politisk manipulation og intet andet. Det er hvad det er.

...Velkommen til det "moderne" svindler Løkkeland.

Einar Carstensen, Karsten Aaen og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar

Det må have været eller er en god artikel og indspark med de reaktioner her.
jeg grinede faktisk lidt og delte den på face book. Jeg mener det e ren skrap beskrivelse til eftertænksomhed med et glimt i øjet. Så jeg tilslutter mig Juul og Falstoft her.

Fortællingen om det gode samfund er absolut ikke uden værdi. Den er faktisk uundværlig. Og det er ikke de samme mennesker, der fortæller den gode historie, og så bagefter efterlyser sort arbejde eller fortæller om snyd med kontanthjælpen. Klassekampen er benhård og foregår på alle niveauer. En der er arbejdsløs sidder ikke og praler med det.

Tillid: professor i statskundskab Gert Tinggaard Svendsen påviser, at tillid er krumtappen i den danske velstand. Så artiklens opfordring til at indse det naive i vores tillid frem for at insistere på det helt unikke ved vores tillids-kultur er forfejlet. Vi har mere end nogensinde brug for at stå fast på krav om tillidsskabende værdier og troværdighed i en tid, hvor man ved om en dansk (stats)minister, at den lyver, når den bevæger læberne.

Troels Brøgger

Gab det er Informerens inkompetente i-mangel-af-bedre slag i grøden så vi alle skal fare op og sprælle.
Det gælder om at føle sig ung synes de at mene, så vi får lige en gang nonsens at flippe ud over så vi ikke falder forover i alderdom og sløvhed. Jeg kan ikke klandre fordboldtræneren selv om jeg undrer mig over hvad f. han laver i vestre fængsel på den rigtige side af tremmerne. Hans holdning til ejendomsret ligne mere dem der er på den anden side af tremmerne

Den tager vi lige igen: Jeg behøver ikke nogen regering til at slå mig i hovedet for at lære dansk: ’Lær dansk, lær dansk’. Slap lige af med det. Men luk kassen og bed dem sørge for sig selv, hvis nogen ikke taler dansk efter et år eller to. Det er kun fair

Man tager hvad man kan (jakken på strøget)
Det er menneskesynet, der afgør hvordan man vælger at indrette et samfund

Kjeld Brodersen

Den her artikel vil jeg kåre til "Årets dummeste avisartikel". At betegne vores tillidssamfund som "naivt" og at man er dum, hvis man betaler for noget, man blot kunne have stjålet... jeg savner ord. Artiklens forfatter underviser indsatte i Vestre Fængsel. Det lyder lovende...
Jeg lige tilbragt en uge i "eventyrland" (Østfyn), hvor man fra utallige tag-selv-boder kunne forsyne sig med æbler, grøntsager, juletræer, pyntegrønt og pejsebrænde. Dum som jeg er, puttede jeg hver gang penge i cigarkassen. Hvis man ikke lige kunne finde boden med pejsebrænde, kunne man ringe på i et tilfældigt hus uden at blive mødt af en person med et ladt skydevåben. Så naivt...
Artiklen må dog lige være guf for de kulturradikales "cultural cringe" - dejligt med lidt autoflagellation oven på julen.

Birger Klünder Karlsson

Hvis en Bertel Haarder er nødt til at fortælle mig, hvad det vil sige at være dansk, så er det fordi, jeg har glemt det og derfor ikke er det. Jeg har heldigvis altid været lykkeligt uvidende om, hvad en dansker er. Et gæstfrit menneske hører åbenbart ikke til definitionen, så det er synd, at den amerikanske - også denne variant af menneske synes ud fra mange af sidens kommentarer at være et entydigt defineret begreb - herre skal trækkes ind i dette identitetskrisenonsens. Glo ned i din indkøbsvogn, du der kalder dig dansk. Der ligger den du er.

Jeg forstår når mennesker fra andre lande ser undrende på Danmark, kulturen, systemerne og vores måde at være på. Men jeg forstår ikke kritikken…

At vores sundhedssystem ikke virker, er for mig en helt forkert opfattelse. Jeg indrømmer at det ikke er perfekt, men der skal også være en økonomi som hænger sammen. Det er et spørgsmål om prioritet, altså om man skal have en forsikringsbetalt ordning eller betaling over skatten. Jeg synes det er bedst over skatten da man derved undgår forskelsbehandling.

At skolereformen ikke fungerer, er der delte meninger om. Til gengæld kan jeg sige, at der, hvor min søn går i skole, fungerer det rigtig godt. Igen er det ens opfattelse der skal være gældende, og ikke nødvendigvis det man hører fra andre. Der har længe været et skolesystem i Danmark, hvor tiden som lærerne brugte på opgaver og forberedelse ofte foregik som hjemmearbejde. Igen er det en mening man selv skal drage…er det rimeligt at man arbejder hjemmefra, hvor det ikke er muligt at kontrollere om der reelt bruges den tid som man siger man gør. Der synes jeg det er mere rimeligt at man er på sin arbejdsplads indtil man er færdig, det er alle andre jo..og igen er det et spørgsmål om prioritet. Men jeg kan godt nævne mere end én god folkeskole i Danmark.

Jeg ved godt at vores system er i stykker, men min forklaring på det, er at vi selv er begyndt at pille i de grundværdier som har været grundessensen af Danmark og vores kultur. Især fordi vi er begyndt at gøre alle ting op i penge, noget man i mange år har gjort i USA. Grundlaget for fællesskabet forsvinder når der fjernes eller røres ved de ting som vi i mange år har kaldt det sociale sikkerhedsnet, en rimelig garanti for at man ikke falder ud af systemet, hvis man mister sit job, bliver syg eller på andre måde en del af den udsatte gruppe.

Det er så nemt at sige ”det er lige meget med de andre, når bare jeg- JEG kan spare nogle penge i skat”. Det er denne egoistiske tankegang vi i dag er oppe imod, et opgør med fællesskabet, samhørigheden og den reelle del af det ”gamle” Danmark og dets grundstamme. Det er det vi i fagbevægelsen blandt andet kæmper imod, at politikerne og arbejdsgivere piller ved eller i værste fald fjerner grundlaget for DEN DANSKE MODEL. Noget dansk kultur, arbejdskamp…men også en aftale som er indgået for at skabe et stabilt arbejdsmarked….og det virker. Det kunne de lære noget af i mange andre lande- også USA.

Og ja, det er jo derfor nogle danskere snyder i skat, men se nu der, det er jo tit og ofte dem som har mest som gør det..! Hvorfor det..?

Det må jo være fordi de har et stort ønske om at få mere, eller, et ønske om IKKE at være en del af fællesskabet, hvor alle er med til at betale deres del af kagen, for at vores samfund har en rimelig mulighed for at kunne bestå.

Det er rigtigt at janteloven florerer i Danmark, big time. Det skal måske ikke være med hjælp fra janteloven, men er det ikke meget sundt at vi er med til at holde hinanden, bare en smule, nede på jorden.!

Ellers ville mange af os rende rundt og opføre os som Trump, hvor man rent ud sagt blæser på alle andre, gør som man vil, selvom det endda er helt over grænsen, uetisk eller direkte ubehøvlet- bare fordi jeg, JEG har ret, eller fordi JEG kan, eller JEG tør, uanset om det er rigtigt eller forkert.

Med hensyn til forskelle i Danmark, ja så er der jo forskel. Vi er jo alle sammen med til at skabe den forskel. De fleste af dem som kommer til Danmark, holder jo på deres egen kultur, de lever efter deres egen overbevisning, nogle af dem er endda imod det danske system. Hvorfor kommer de så hertil..?

Vi vil gerne integrere udefra kommende, i Danmark, men så lær dog lidt om Danmark, vores kultur og om, hvorfor vi er eller gør som vi gør. Jeg kender og omgås en del fra andre lande og fremmede kulturer, og de har netop lært sig selv, Danmark at kende- men det kræver en indsats ud over en forventning om at man bare skal vente på at vi danskere kommer og serverer det hele på et sølvfad. Jeg husker tydeligt første gang jeg kom til USA i starten af 80’erne, hvilken modtagelse jeg fik, der fik man da helt klart indtrykket af, at man er skeptiske overfor fremmede, den skepsis består jo stadig i Guds forjættede land.

At vi danskere er naive, ja måske. Men at det skulle være idiotisk at forretningerne har deres ting hængende på stativer ude på gaderne, uden at folk stjæler det- forstår jeg ikke. Det er da mere idiotisk, at have tankegangen om, hvorfor man ikke bare stjæler varerne når de hænger frit fremme.

Det kan da godt være vi danskere er naive, men vi drømmer ikke. Vi prøver at tilpasse os globaliseringen samtidig med at vi passer på og kæmper for de værdier vi har kære og sætter en ære i.

Det gør amerikanerne også, de er bare gode til at gøre det med magt.

Fremmede, som kommer til Danmark kunne lære meget af, at vi har noget unikt som vi gerne vil dele med alle jer som kommer. Vi er også skeptiske, fordi der hele tiden er kræfter som bekæmper dem, som kæmper for fællesskab, ligeværd og værdier som støtter op om dem som er svagest i samfundet. Jeg ville aldrig tage til USA for at bekæmpe det faktum, at individet er sin egen lykkes smed- ved at tvinge jer til at indføre et socialt system som det vi har i Danmark, ved at opkræve en højere skat -ALDRIG- men i vil meget gerne komme herover og lave en handelsaftale, som skal foregå på jeres præmisser..! Det skaber helt sikkert grundlaget for en god dialog, det er jo en del af globaliseringen..!

Globaliseringen burde ikke komme til Danmark, for at ødelægge vores system, men for at tilføre os flere gode ting.

Hvis man er så utilfreds med Danmark og dets værdier, er man stadig så fri at man kan forlade landet. Vi er mange som er gode til at hygge, være sammen og dyrke fællesskabet også i foreninger…det er nogle af mange værdier vi kæmper for her i Danmark. Det skal globaliseringen, hvis det står til mig, ikke ødelægge. Vi har ikke brug for amerikanske levevilkår, et system som ikke tilgodeser de svage i samfundet, et system som i en lind strøm hylder de rige, de perfekte, de kendte, et system som i bund og grund er baseret på rigdom, succes, selvoptagethed og egoisme, og lader handicappede, syge, svage, arbejdsløse i stikken i kampen for at flyde ovenpå.

Hvis i skulle lave en kulturkanon i USA, skulle det så være en, som bevare de oprindeligt indfødte, de blev jo aldrig spurgt omkring globaliseringen da den i sin tid startede.

Det er altid nemt nok at komme udefra, og kritisere det som stikker en i øjnene. Det er sværere at tage sig den ulejlighed, og sætte sig ind i tingene- inden man udtaler sig kritisk om dem man lever sammen med.

Hvis det er et udtryk for globaliseringen, så vil jeg gerne være fri.

Ret vildt at se at kommentarerne til Ron da Costa's ord deler sig i tre grupper: de hellige højreorienterede, som er rasende over, at denne udlænding vover at sige noget som helst, som de for en sikkerheds skyld opfatter som negativt om Danmark; de hellige venstreorienterede som farer lige i sulet på manden, alene fordi han er amerikaner og derfor pr definition kommer fra et ondt land, hvis befolkning dæleme ikke skal lære os noget. Og så os få der nikker genkendende til hvert et ord, han siger.

Hvis flere tænkte som ham, var Danmarks problemer færre og mindre. Tak for artiklen.

Hans Larsen, Viggo Okholm og Mads Berg anbefalede denne kommentar

Fordi man nikker genkende har man da ikke nødvendigvis ret. ;-) Vi andre vil kunne nikke genkende til andre beretninger om danskhed.

Trump naevnes mange gange i denne traad, ligeledes USAs udenrigspolitik mm. Lad mig i den forbindelse goere opmaerksom paa, at det er en meget naiv og overfladisk betragtning, at slaa alle amerikanere i hartkorn med at vaere Trumptilhaengere og trofaste stoetter af USAs udenrigspolitik.
Ovennaevnte artikel er generaliserende til det ulidelige, men det er en stor del af bemaerkningerne ogsaa.
Som sagt, artiklen er ulidelig, men den har tilsyneladende roert ved noget centralt taget de mange og ofte lidenskabelige poster i betragtning.

jens peter hansen

Ja selvfølgelig er der generaliseringer. Jeg tror såmænd at Ron er en rigtig flink fyr, som næppe var blevet ansat i New York for at lære de indsatte der at spille football. Det er måske en dansk naiv tankegang, men hvis Ron Da Costa ikke indgyder de indsatte en fornemmelse af at tillid er vigtig mellem mennesker, så giver jeg ikke en pind for nok så megen football, hvor fysisk styrke stort set er det eneste der tæller. At være den bedste til football i DK er stort set det samme som at være den bedste til langrend i Costa Rica. Men alligevel tror jeg på at han kan gøre en positiv forskel. Måske fordi jeg naivt har tillid til ham.

En vurdering af Ron Da Costa's personlige og faglige kvalifikationer? ...Ja, så fik han alligevel afsløret en lidt mindre heldig udgave af den danske nationalkarakter: "Ingen skal komme her og kritisere danskerne uden at få igen med grovfilen". Ok, Ron Da Costa du vandt.

Efter min mening er der nogle ting, den interviewede ikke har forstået.

1. Han gør sig lystig over tillidskulturen, som han betegner som naiv.
Tillidskulturen er netop en at årsagerne til, at de skandinaviske samfund har været stabile og succesfulde.
At bonden kunne sætte sine varer ud på mælkebordet i forvisning om, at 95% betaler for varen. At du kan bede dem ved nabobordet om at holde øje med din taske, når du skal på toilettet. At du kan sætte barnevognen udenfor butikken.
jeg synes faktisk det er rart, at man som udgangspunkt kan stole på sine medmennesker.
At man ikke skal sikre sig i hoved og røv og have alt på skrift.

Så nævner han Sandemoses Jantelov, men selvom den kan være kvælende, er den ikke entydig negativ.
Janteloven er også en mekanisme, der sikrer de svageere og langsommere en plads, ligesom den (rigtigt forvaltet) også kan være befordrende for prisværdige egenskaber for beskedenhed og ydmyghed.
Det er som regel de stærke og kynikerne, der beklager sig over janteloven.

Min påstand er, at det inkluderende og solidariske velfærdssamfund næppe var muligt uden høj interpersonel tillid og en vis grad af jantelov.
Det samfund som den interviewede også nød godt af, da ham valgte at slå sig ned i DK og som han åbenbart er glad for, siden han stadig er her.

Formentlig ufrivilligt kommer den interviewede til at give nogle gode argumenter mod det multikulturelle samfund.
Hvis disse værdier (som han åbenbart pga multikulturalisme mener er tabte) mistes, er det da om at slå bremserne i og det gennemhuller for så vidt det mantra, vi hørte fra venstrefløjen i flere årtier. At den danske kultur var stærk og ikke truet af indvandring af folk fra meget anderledes kulturer.

Michael Reves, Britt Kristensen, Jesper Nielsen, Jonathan Smith og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Han goer sig lystig over tillidskulturen, skriver en.
Hvilket hoejst sandsynligt har at goere med, at der hvor han kommer fra er tillid noget man goer sig fortjent til, ikke noget der automatisk er inkorporeret i den kultur, han kommer fra.

Har vi ikke ytringsfrihed? Kan vi ikke tåle sarkasmen? Lidt drilleri?
Hvorfor tror I at manden underviser og arbejder i dette land? Mon ikke fordi han inde bag de lidt grove generaliseringer synes vi har et ret godt system med bl.a. tillid? Har vi ikke mange foreninger o.s.v.?
Men er vi,eller en del af os, ikke ved at smide de gode begreber og normer væk i unødvendig brok, skepsis halvracisme fordi nye verdensborgere af lyst og nød vil have del i vores kage, men ikke lige med det samme forstår vores indforståede regler. Den med de frie tøjstativer og ærlighed opfatter jeg som en ros. Men sådan kan vi altså opfatte skrift og adfærd helt forskelligt og det sker vel på grund af eget menneskesyn og erfaring. Ja sandheden har altså mange ansigter.