Hvis en mand vil dominere en frigjort kvinde, er han nødt til at kontrollere hende mentalt

I 1990’erne blev sociologen Evan Stark kaldt ind som ekspert i en række sager, hvor kvinder havde slået deres mænd ihjel. Som ekspert i partnervold skulle han udlægge deres motiver.

Samtalerne med kvinderne var en øjenåbner for den amerikanske professor, der for første gang forstod alvoren af den usynlige vold i parforholdet:

»Kvinderne havde alle været udsat for vold. Men det, de angav som motivet til drab, var manglen på frihed og autonomi. Det var truslerne og den nedværdigende, kontrollerende behandling, som drev dem til det,« husker Evan Stark

Efterfølgende studerede han forskning i hjernevask samt krigsfanger og torturofres oplevelser. Han fandt en lang række ligheder mellem deres reaktionsmønstre og voldsramte kvinders fortællinger.

Derfra begyndte han i sin forskning at fokusere mere på den ikkefysiske vold i nære relationer, og i 2009 skrev han bogen Coercive Control – How Men Entrap Women in Personal Life. Bogen satte kontrol, trusler og nedværdigende opførsel i parforholdet på dagsordenen i både USA og England.

På dansk kalder eksperter fænomenet for psykisk vold, men ifølge Evan Stark er det meget mere end det. Frit oversat betyder hans begreb coercive control noget i retning af ’tvangsmæssig kontrol’. Og det skal forstås som et handlingsmønster, forklarer han:

»Vold er mere end en fysisk kamp. Det er et særligt mønster. En strategisk serie af handlinger med det formål gennem kontrol, intimidering og isolation at udnytte og undertrykke sin partner og ofte også sine børn.«

’Volden var ikke det værste’

Evan Stark er 74 år og professor på Rutgers University i New Jersey, og han anses for en af verdens førende eksperter i vold i nære relationer.

Hans begreb coersive control bliver anvendt internationalt og er et opgør med den traditionelle forståelse af vold som enkeltstående kriminelle handlinger, der efterlader et aftryk på ofret.

»Jeg plejer at kalde fysisk vold for den maskuline definition af overgreb. Hvis man spørger manden, hvad vold er, svarer han, at det handler om, hvorvidt der faldt et slag eller ej. Men hvis man stiller kvinden samme spørgsmål, kan de fortælle en anden historie: Om at være isoleret, om at han hele tiden tjekker, hvor hun har været, at han ringer til hende 50 gange om dagen. Og det er denne oplevelse af overgreb, vi skal lytte til.«

Evan Stark har arbejdet med voldsramte kvinder siden 1970’erne. I 1976 var han sammen med sin hustru, som er læge, med til at starte et af de første krisecentre i USA; New Haven Project for Battered Women.

»Fra kvinderne på krisecentret hørte vi de mest utrolige historier om fysisk vold. Men de var ofte ledsaget af en bemærkning om, ’at volden var ikke det værste’,« siger Evan Stark.

Dengang var han ikke opmærksom på kvindernes mange eksempler på undertrykkelse, som ikke handlede om slag og spark:

»Når man hører historierne første gang, lyder det måske ikke af særligt meget: En mand ville have temperaturen i sit badekar på en bestemt varmegrad, en anden ville have støvsuget i et særligt mønster, en tredje ønskede, at hun satte håret op på en bestemt måde. I mange år afskrev jeg det blot som excentrisk opførsel. Først senere gik det op for mig, at alle disse små ting var del af et større spil.«

Men lovgivningen bygger i mange lande stadig på den – ifølge Evan Stark – fejlagtige opfattelse af vold i nære relationer som enkeltstående tilfælde af fysisk vold:

»Og derfor er den meget ineffektiv til at reducere partnermisbrug og beskytte kvinder og børn,« siger Evan Stark, der understreger, at han ikke ønsker at fjerne fokus fra den fysiske vold.

»Vi skal bare udvide og ændre den måde, vi ser på det. Og så skal vi lytte til det, kvinderne fortæller. Der er en kæmpe kløft mellem den oplevelse, mange kvinder har, og den intervention samfundet tilbyder. Myndighederne oplever at komme tilbage igen og igen til det samme hus og køre den samme kvinde på krisecenter. Og bruge en masse kræfter på at skærme kvinden fra den fysiske vold. Men det er jo alt det andet udenom, der holder kvinden fanget i volden, og det er der, man skal gribe ind,« siger Evan Stark.

Radiosoap

Der er dog lande, der forsøger at gå nye veje. I England og Wales vedtog man for et år siden en lov mod gentagen tvang og kontrol i nære relationer. Den bygger blandt andet på Evan Starks definition, og han har i flere omgange været i England for at undervise politifolk, socialarbejdere og dommere.

Om få måneder tager han afsted igen. For det er frontpersonalet som skal se mønstrene og handle på dem, og dermed være med til at gøre loven til en succes, siger Evan Stark, der interesseret følger med i, hvordan de første domme falder ud. Det første halve år af 2016 blev der rejst 62 sager.

Hvad siger du til det forholdsvis lille antal?

»Det kommer an på, hvad man vil opnå med loven. Det er klart, at det peger på, hvor svært det er at rejse sagerne,« siger Evan Stark.

Lovgivningen har også forplantet sig ind i populærkulturen, påpeger Evan Stark. Verdens længstkørende radiosoap, den britiske ’The Archers’ på BBC Radio 4 satte hen over 2016 emnet på dagsordenen, da en af hovedpersonerne, Helen Tichener, blev udsat for massiv kontrol af sin mand, Rob.

Hun endte med at slå manden ihjel, og den fiktive retssag, hvor Helen Titchener blev frikendt, skabte enorm debat i Storbritannien. Der blev lavet særudsendelser, hvor fagfolk debatterede emnet, og telefonrådgivninger om vold i familien oplevede en storm af henvendelser:

»Den slags kan rykke stemningen i en befolkning. Ligesom det betyder kolossalt meget, hvordan der bliver skrevet om det i medierne. At der bliver fokuseret mere på kontrollen og dominansen og ikke kun på den fysiske vold. Det handler om at skabe en fælles samtale,« siger Evan Stark.

En fond i Helen Ticheners navn har sidenhen indsamlet over 1,5 mio. kroner til voldsramte kvinder og børn.

Rammer også børnene

Evan Stark ser både fysisk og psykisk vold som del af et større strukturelt billede på forholdene mellem kønnene. Og som en forbrydelse mod kvinders frihed og rettigheder, snarere end enkeltstående kriminelle handlinger.

»Der er mænd, der forhindrer deres kærester i at forlade hjemmet. Styrer hvordan de klæder sig. Misbruger dem seksuelt. Alt sammen adfærd, som, hvis det foregik ude i samfundet, aldrig nogensinde ville blive accepteret. Men fordi det sker i parforholdet, har man ikke samme syn på eller blik for det.«

– Der er vel også mænd, der bliver udsat for psykisk vold i parforholdet?

»Vi ser også kvinder, som fysisk misbruger mænd eller udøver samme kontrollerende adfærd. Det sker bare slet, slet ikke så ofte. Og når mænd kontrollerer kvinder, gør de det ved at udnytte den ulighed, som allerede findes, og på den måde er dynamikkerne endnu mere ødelæggende.«

Derudover fokuserer mænd i deres kontrollerende vold ofte på, hvordan kvinder udfylder de stereotype kønsroller, påpeger Evan Stark:

»Det handler ofte om, hvordan hun gør rent, laver mad, hvordan hun er mor og seksualpartner, altså hvordan kvinden udfylder sin kønsrolle.«

Hans næste bog kommer til at handle om, hvordan børn bliver påvirket af gentagen kontrollerende adfærd. Hvad enten de selv bliver udsat for den eller overværer den.

Ifølge dansk forskning bliver 9 pct. af alle børn udsat for psykisk vold, hvilket kan være med til at børnene reproducerer adfærden senere som voksne.

»Børn bliver efter min opfattelse mere skadede af at overvære psykisk end fysisk vold. Ikke mindst i sager, hvor børnene bliver et instrument til at fortsætte kontrollen af kvinden, efter at hun har forladt manden,« siger Evan Stark.

Mental kontrol over frigjorte kvinder

Han kalder sig selv feminist, og når man spørger ham, hvordan det kan være, at der findes denne form for undertrykkelse mellem mænd og kvinder i lande som eksempelvis i Danmark, der hylder ligestilling og kvinder rettigheder, svarer han:

»En af årsagerne til, at de her ting foregår, er faktisk, at kvinder formelt set er blevet mere ligestillede. Historisk set var undertrykkelsen af kvinden en selvfølge: kvinder kunne ikke stemme, de var ikke seksuelt frie, de måtte ikke selv bestemme over deres økonomi. Samfundet kontrollerede kvinden, og manden kunne lovligt få sin vilje i hjemmet med fysisk vold. Men i dag har vi frigjort kvinderne. De kan gå ud i samfundet, tjene deres egne penge, og gå deres vej eller ringe til politiet. Så hvis mænd vil dominere kvinder, er de nødt til at kontrollere dem på andre måder.«

– Så du siger, at kvinders voksende rettigheder har flyttet volden ind i hjemmet og gjort den mere usynlig?

»Jeg siger, at hvis en mand skal undertrykke en kvinde i dag, og forhindre hende i at bruge sin nyfundne ligestilling, er han også nødt til at tage kontrollen over hende mentalt.«