Læsetid: 4 min.

Mandlige forskere citerer sig selv langt oftere end kvindelige

Mandlige forskere citerer deres egen forskning langt oftere end deres kvindelige kolleger gør, viser amerikansk studie. Selvcitation kan bidrage til at puste mænds karrierer kunstigt op, påpeger kønsforskere, der mener, at det er på tide at gøre op med citationer som en objektiv målestok for, hvor god en forsker er
Mandlige forskere citerer deres egen forskning langt oftere end deres kvindelige kolleger gør, viser amerikansk studie. Selvcitation kan bidrage til at puste mænds karrierer kunstigt op, påpeger kønsforskere, der mener, at det er på tide at gøre op med citationer som en objektiv målestok for, hvor god en forsker er

Nilas Røpke Driessen

12. december 2016

Mandlige forskere citerer sig selv 70 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det viser amerikansk forskning om selvcitation og køn baseret på 1,5 mio. forskningsartikler fra 1779 til 2011.

Forskellen skyldes ikke, at der er flere mandlige forskere, viser artiklen. Tendensen til selvcitation blandt mænd er derimod især steget de seneste to årtier, hvor der er kommet langt flere kvindelige forskere.

Selvcitation er helt normalt - cirka 10 procent af alle forskerreferencer er ifølge artiklen Men set their own cites high til ens eget arbejde. Men forskellen mellem mænds og kvinders praksis for selvcitation kan skrue kunstigt op for mandlige forskeres karriere, fordi antallet af citationer er af stor vigtighed, påpeger danske eksperter.

Molly King, der er hovedforfatter til artiklen og ph.d.-studerende i sociologi på Stanford University i USA, mener, at den akademiske verden er det perfekte sted at studere kønsforskelle, fordi forskeres produktivitet er relativ nem at måle i modsætning til mange andre professioners. 

Produktivitetsmålene for både mandlige og kvindelige forskere er: Hvor mange artikler forskeren har fået publiceret, i hvilke tidsskrifter, og hvor meget vedkommende er blevet citeret. Alle mål, der er lette, at få indsigt i.

»Med disse angiveligt præcise mål for produktivitet, så skulle man forvente, at ikkemeriterende faktorer som køn havde mindre effekt på forfremmelser i forskningsverdenen end andre steder, hvor produktivitetsmålene er mindre klare,« skriver Molly King i en email til Information.

Selvvurdering og netværk 

På spørgsmålet om, hvorfor mænd mon citerer sig selv mere, henviser King til tidligere forskningsartikler, der viser, at mænd vurderer deres egne evner mere positivt, end kvinder gør. Mænd bliver desuden udsat for mindre social fordømmelse, hvis de fremhæver egne evner, ligesom flere mandlige forskere specialiserer sig meget, hvilket kan føre til mere selvcitation.

Molly King mener dog stadig, at selvcitation er et vigtigt spørgsmål at se på i forhold til ligestilling i forskningsverdenen.

»Selvcitation øger det samlede antal citationer og hæver ens gennemslagskraft som forsker, derfor bør de udvalg, der vurderer forskeres værdi, være opmærksomme på det her,« skriver Molly King.

Kønsforsker Inge Henningsen, der er professor emeritus i matematik på Københavns Universitet, mener derimod, at det er åbenlyst, hvorfor mænd citerer sig selv mere.

»Hvis en forsker har et højt antal citationer, så gavner det vedkommendes karriere. Det er derfor, de gør det,« siger Inge Henningsen og påpeger, at selvcitation kan være både normalt og legitimt, da ens tidligere produktion ofte rumme forudsætningen for at forstå nye forskningsresultater.

»Derfor er vi også nødt til at se på, om selvcitation sker i et omfang, som ikke er rimeligt begrundet,« siger Inge Henningsen og påpeger, at det i dag er muligt at slå artikler op i en database, der sorterer selvcitationer fra. Det er dog umuligt at rense forskningsartikler for en anden form for skævvridning: eksistensen af netværk, der systematisk citerer hinandens artikler, forklarer Inge Henningensen:

»Det sker i stort omfang, og vi ved, at mandlige forskere har et større netværk end kvinder, så det kommer også til at spille en rolle i antallet af citationer.«

Drude Dahlerup, der er professor med speciale i køn på statskundskab på Stockholms Universitet mener, at det kan blive en karrierestrategi at citere sig selv meget, men understreger, at hun også citerer sig selv.

»Det er et interessant studie, fordi det her er den enkeltes handling, men vi ved jo ikke, om det er manipulation og en måde at puste sig selv op. Det, vi ved, er, at antallet af citationer har store konsekvenser for ens karriere, så spørgsmålet er, om selvcitationerne bliver lavet bevidst for at fremme karrieren,« siger Drude Dahlerup.

Ud med citationer

Selv om der i dag er et kodeks for god videnskabelig praksis om, hvordan man bør citere, så ophører dets funktion, hvis alle citerer sig selv og deres venner.

»Måske betyder citationer for meget for beslutningstagere i forskningsverdenen. Når citationer i den grad kan korrumperes og forvrænges, så er det i hvert fald udtryk for en høj grad af dovenskab, hvis man bliver ved med at bruge dem som mål for, hvor god en forskers produktion er, som ikke fungerer,« siger Inge Henningsen.

At tendensen til, at mænd citerer sig selv, kun er steget de sidste 20 år, mener Inge Henningsen kan skyldes, at kampen om forskningsmidler og stillinger udelukkende er blevet skærpet i den periode.

Drude Dahlerup mener, at den øgede tendens til at selvcitere blandt mænd kan skyldes, at diverse citationsindex i dag bruges overalt ved bedømmelse af forskningsansøgere.

Selvom der i dag er stort set lige så mange kvinder som mænd blandt de ph.d.-studerende, så viser flere svenske studier, at de mandlige forsker-studerende på en årgang har dobbelt så stor chance for at blive professorer som kvinderne, forklarer Drude Dahlerup.

»Der er masse ulighedsskabende strukturer i akademia, og selvcitation er et nyt og interessant aspekt, som ikke bare handler om, at kvinderne er for beskedne. Universiteterne er en af de sidste institutioner i samfundet, som stadig tror, at de har et kønsneutralt meriteringssystem, hvor den bedste får jobbet, men jeg tror efterhånden, at de har opfattet, at der er masser af bias på spil,« siger Drude Dahlerup og henviser til Københavns Universitets krav om, at der fremover skal være både kvindelige og mandlige ansøgere til et lektorat eller professorat, ellers må ansættelsesproceduren gå om igen.

De amerikanske forskeres studie af selvcitation rummer dog et problem:  Et stort antal forfattere til forskningsartikler bruger kun initialerne i deres fornavne, derfor er de blevet sorteret fra. Drude Dahlerup mener især, at den strategi er blevet brugt af kvindelige forskere før i tiden.

»Det har været en helt rationel strategi for kvindelige videnskabsfolk at skjule deres køn, ligesom kvindelige forfattere har gjort det, men jeg kender ikke til en sådan praksis i dag,« siger Drude Dahlerup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så er de nået til citationerne
Én tør næsten ikke nævne det - men kunne det muligvis være, fordi de mandlige forskere har produceret 70% flere artikler, eller deromkring? - og måske er det også et udtryk for det modsatte af dovenskab, at tallet ikke er - lavere ... ;-)

Det er simpelthen et misbrug af en gængs måde at skrive akademisk litteratur på! Der er intet, der kan måles og vejes med nogen fordel, det er en praksis, der følger tiden og interesserne, og det er det vigtigste, der foregår i verden. Det kan ikke forceres og det kan ikke måles, kun diskuteres blandt ligemænd - og være tilgængeligt for dem, der henad vejen får brug for det. Men forskning og publicering er sit eget formål.

Artiklens hovedsynspunkt er diskutabelt, og desværre er emnet præsenteret og formidlet på en overfladisk måde. Jeg synes, at det et problem, at Lise Richter, der har skrevet artiklen, ikke har henvendt sig til akademisk ekspertise på området her i landet, og den findes jo på Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), indenfor inden for bibliometri, informetrics.

Jeg har nogle mærkelige konvulsioner i maven, hver gang jeg bliver konfronteret med, at Biblioteksskolen nu hedder Det Informationsvidenskabelige Akademi. Og åbenbart har lagt om fra at gøre åndens arbejde til talgymnastik.

Det er vel en del af mænds strategi for at få noget mere af det frække. Lad mig citere mig selv " Jeg er så god, at jeg kan ikke finde andre at citere.".....
... Før hen var folk der gentog sig selv kedsommelige, men det åbenbart nye tider...

Lennart Kampmann

Jeg synes man skulle slå en bod op i Kabul og fortælle kvinderne der om dette væsentlige problem.

Det eneste der er vist her er at nogle kvindelige forskere åbenbart ikke er kvikke nok til at gennemskue citationsmetoden. Hvis de var, ville de jo have lige så mange citationer....

Flamers, start your engines....( vi får at se om folk her humor)

Med venlig hilsen
Lennart

Man er nødt til at tage en lang række forbehold f.eks.: At mænd ofte skriver langt flere artikler; at de ofte er mere specialiserede og/eller har publiceret igennem flere år end kvinderne. For ikke at tale om fordelingen på mere eller mindre ansete tidsskrifter, eller om der er få eller mange andre forskere der har citeret de selv-citerede artikler.
Et hurtigt kig i artiklen viser at man dog også er opmærksomme på denne slags forbehold. F.eks.:

“A bigger problem is that, since we cannot track individual authors over time, we
cannot control for differences in career stage or individual productivity...”
“...men authors may, on average, have more papers they can self-cite than do women authors.”

Information lægger vægten på den letkøbte tolkning, suppleret med et par rygmarvsreaktioner fra danske kønsforskere.

Det er dog forbandet, hver gang nogen påviser forskel på de to køns adfærd. Jeg ville ønske, at mennesket snart forstod, at kvinde og mand er skabt ens, og derfor bør opfører sig ens ved altid at træffe de samme valg og gøre de samme ting på samme tid og på samme måde. Jeg hader bare diversiteten og alle de ufrugtbare spændinger den medfører mellem de to køn.

Lad os allesammen arbejde for ligeværd gennem ensretning, og ikke accepterer unik adfærd hos ét af kønnene. Vi ved idag, at den slags udskejelser altid er motiveret af et ønske om at nedgøre det andet køn. Stor tak til Alternativet, der har sat sig grundigt ind i problematikken.