Stigende fokus på elite og talent risikerer ifølge uddannelsesforskere at være ulighedsskabende eller blot uden effekt, hvis ikke man forstår, hvad talent er, og hvordan det udvikles i samspil med andre.
Undervisningsminister Merete Riisager mener dog stadig, det er minimalt, hvad der er af tilbud til de særligt dygtige på de danske skoler og ungdomsuddannelser.
»Vi har stadig meget lidt fokus på de dygtigste børn og unge i Danmark i forhold til andre lande. Fordi vi har stort fokus på dem, der har det svært, glemmer vi tit dem, der klarer sig godt, så vi skal have arbejdet med at få de dygtigste integreret bedre i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne,« siger Merete Riisager.
Hun forstår godt, det kan være svært at rumme både de fagligt svageste og stærkeste på skoler og ungdomsuddannelser. Men det er idealet frem for at dele eleverne op.
»Ideelt set skal vores folkeskoler og ungdomsuddannelser prøve at integrere undervisning også til dem på det højeste niveau i skolernes dagligdag,« siger Merete Riisager, der godt er klar over, at talent og høj begavelse langtfra er nok.
»Der skal masser af hårdt arbejde til for at blive dygtig, så selv om du er ekstremt intelligent, kan du få meget lidt ud af det. Og det er vigtigt at kommunikere til de dygtige unge, at hvis de skal profitere af det, de kan, så må de ikke læne sig tilbage. Der er vi tilbøjelige til at holde os lidt på det jævne i Danmark og sige, du er jo dygtig, så det er fint at slappe lidt af,« siger Merete Riisager.
Talentopdeling på trods
Opdeling af eleverne på erhvervsskolernes i særlige talentspor har dog ifølge ministeren været nødvendig for at gøre uddannelserne mere attraktive.
»Talentsporene retter sig mod de teknisk meget dygtige unge, i erkendelse af at der har siddet for mange unge på erhvervsuddannelserne, der ikke gider at være der,« siger Merete Riisager og påpeger, at også adgangskravet på mindst to i matematik og dansk skal skabe nogle bedre rammer for undervisningen på erhvervsuddannelserne.
»Både talentsporene og adgangskravet skal gøre erhvervsuddannelserne til mere privilegerede steder, som er attraktive for både for de dygtigste og de svageste,« siger Merete Riisager.
– Men forskerne påpeger jo netop, at de særlige talentspor skaber problemer med, at de svageste elever falder fra og risikerer slet ikke at få en uddannelse. Er det ikke et problem?
»Jeg er enig i, at det er noget, man skal arbejde med, men intentionen med talentsporene har været at lave nogle mere attraktive uddannelser, hvor også de dygtigste unge fra folkeskolen har lyst til at være. Om de her tiltag er nok, må vi se på, men det er sket for at lave nogle mere spændende faglige miljøer,« siger Merete Riisager.
– Så det handler altså ikke om at skabe flere talenter, men at skabe mere prestige om erhvervsuddannelserne?
»Det handler om at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, så flere af de unge vælger dem til. For lige nu er der er alt for mange unge, der ikke får noget ud af gymnasiet,« siger Merete Riisager.
Artiklen er sammen med artiklen et godt indspark i tidens debat om fakta. Post faktuel, faktaresistens og andet af samme skuffe.
Det drejer sig åbenbart ikke kun om fakta, men lige så meget om at vælge og prioritere de fakta, der er til rådighed. Det hele bliver så misket sammen med viden og overbevisninger, og ud af det kommer så vores livssyn.
Jeg ønsker af hjertet, at jeg kunne affeje ministerens holdning som forkerte. Men vi mennesker og vore børn er alt for forskellige, og de situationer vi aktuelt står i, kalder ofte på forskellige løsninger.
Hvis de daglige rammer er gode vil alle talenter trives uden speciel opmærksomhed, faktisk også der hvor rammerne er mindre gode, måske specielt der hvor rammerne ikke er for omklamrende.
men det er typisk for middelmådige borgerlige politikkere at de mener nogen er bedre end andre, de fatter intet.
Alle er unikke og det er ikke en opgave at pege nogen ud.
Jeg tror man skal være lidt mere generel og sige at der er megit lidt fokus på den enkelte.
Det gælder dem, der har det let og behøver stimulering og udfordringer. Det gælder dem, der har det svært og behøver anden type af støtte. Det gælder også alle dem, der er midt imellem og som også har brug for at udvikle sig optimalt.
Problemet et at det har man ikke tid til fordi man skal "effektivisere". Et ord, som i praksis ikke betyder at man skal optimere noget, men at man bare skal sørge for at det koster så lidt nu, som muligt.
Det er ikke effektivisering i det større og længere perspektiv.
Samme vrøvl, nyt ansigt.