En mand blev i 2012 kendt skyldig for at have slået sin ægtefælle med en træhammer og for at have truet hende med en køkkenkniv. Forud for volden havde manden indledt et helt umotiveret skænderi. Byretten idømte manden 60 dages betinget fængsel samt vilkår om samfundstjeneste, hvilket i landsretten blev sat ned til 30 dage.
Ved begge retsinstanser lød begrundelsen for dommen, at det var formildende, at volden var udøvet i forbindelse med et skænderi i parforholdet.
I en anden sag fra 2011 hentede en mand sin ekskone i lufthavnen med blomster, selv om forholdet var forbi, og hun ikke havde bedt om det. Da hun i bilen på vej hjem fortalte, at hun havde mødt en ny mand, slog han hende flere gange i ansigtet og rev hende i håret.
Byretten idømte ham 30 dages betinget fængsel. Landsretten gjorde dommen betinget med henvisning til, at manden havde gode personlige forhold, og at volden hang sammen med tiltaltes sindstilstand i diskussionen med den fraseparerede ægtefælle.
Begået i ’oprørt sindstilstand’
Sagerne er to blandt mange eksempler på, at danske domstole i sager om vold i parforholdet formilder domme med henvisning til, at volden er begået i ’oprørt sindstilstand’. Og det er i strid med konventionen på området, påpeger flere organisationer og eksperter.
»Danmark har ukritisk skrevet under på konventionen og sagt, at vi lever op til den. Problemet er bare, at det gør vi ikke,« siger Lisbeth Mosebo, souschef i Danner.
I 2014 ratificerede Danmark Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder i nære relationer – også kaldet Istanbulkonventionen. Og næste år skal staten til eksamen hos det uafhængige ekspertgruppe GREVIO, der overvåger gennemførslen af konventionen.
Som Information tidligere har beskrevet, lever Danmark ifølge en række juridiske eksperter ikke op til konventionens bestemmelser om psykisk vold.
Et andet eksempel er, at den gennemsnitlige straf i sager om samlivsrelateret vold i Danmark gennemsnitligt er lavere end i andre typer voldssager. Ifølge kritikerne er det indirekte en kønsdiskriminerende praksis, fordi kvinder bliver slået langt oftere end mænd- og dermed bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt.
Istanbulkonventionen opfordrer til, at der ved domstolene skal være mulighed for at gøre det til en skærpende omstændighed, at volden foregår i en nær relation. Men det er altså ikke tilfældet i Danmark. Tværtimod.
Sekretariatschef i Mødrehjælpen Trine Schaldemose kritiserer også, at der ikke findes tilbud om ambulant behandling til voldsramte mænd, kvinder og børn, og at Danmark også på det punkt er fodslæbende i forhold til konventionen.
»Vi mangler ikke mindst at sikre behandling til alle dem, der ikke henvender sig på krisecentrene. Og så skal vi uddanne frontpersonale som eksempelvis pædagoger, sygeplejersker, politi og medarbejdere i statsforvaltningen bedre til at genkende de mange former for vold: psykisk, digital, økonomisk og seksuel vold,« siger hun.
»Jeg tror, vi har nogle blinde punkter. Nogle udfordringer, som vi ikke ønsker at se, fordi vi tænker, at vi har et frit og lige samfund, og at vi i øvrigt ikke skal blande os i, hvad der foregår i familien.«
»Det er en sovepude«
I september fik den danske stat tilsendt et såkaldt Questionnaire fra den uafhængige ekspertgruppe GREVIO, der overvåger gennemførslen af Istanbulkonventionen. Danmark skal senest medio januar have lavet en rapport om, hvilken lovgivning eller andre foranstaltninger der er gennemført for at leve op til konventionens bestemmelser.
GREVIO har opfordret Kvinderådets ekspertgruppe Det Nationale Voldsobservatorium til at lave en skyggerapport, som er klar den 9. januar. Kvinderådets sekretariatsleder Randi Theil Nielsen er formand for voldobservatoriet:
»Det at Danmark skal afrapportere på Istanbulkonventionen, giver os en mulighed for at se på, hvad vi ikke gør særlig godt på det her felt. Som det er nu, er der en række punkter, hvor vi mener, Danmark ikke gør det særligt godt i forhold til konventionen. Jeg tror, vores forestilling om, at vi er et meget ligestillet land, er en af forklaringerne. Det er en sovepude.«
Psykisk vold i parforholdet
I en række artikler sætter Information fokus på gentagen kontrollerende og nedværdigende adfærd i parforholdet – også kaldet psykisk vold.
Seneste artikler
Psykisk vold i parforhold: Derfor går hun ikke bare sin vej
28. december 2016Kan det virkelig være rigtigt, at vi kun kan straffe det, vi kan påvise med rifter og blå mærker? At vi ikke med lovgivning kan slå fast, at det er fundamentalt forkert og strafbart at udøve psykisk vold i nære relationer?’Kvinder og børn måtte tidligere finde sig i mænds overgreb i et omfang, som ikke længere bør tolereres’
27. december 2016Danske strafferetseksperter er uenige om, hvorvidt man bør sætte ind mod psykisk vold med ny lovgivning. Er der behov for at sende et klart budskab om, at krænkelser skal retsforfølges, eller vil det i for høj grad tilsidesætte retssikkerheden?Hvis en mand vil dominere en frigjort kvinde, er han nødt til at kontrollere hende mentalt
20. december 2016Den amerikanske professor Evan Stark gør op med forståelsen af vold i nære relationer som en enkeltstående, fysisk handling. Han ser volden som et kontrollerende adfærdsmønster, der bruges til at undertrykke kvinder
Nå, den lever DK heller ikke op til. Jeg kan ikke sige, at jeg længere overraskes. Var det ikke lettere, at lave en liste over hvilke konventioner og int. bestemmelser, som DK overholdt.
Frygter dog, at den liste vil blive meget kort.
Jeg har personligt aldrig fattet hvordan det kan passe at mor og børn skal flygte fra hjem og voldelig mand og bo på "kvindehjem" mens den voldelige mand bliver i hjemmet. Er det normalt ikke sådan at forbryderen skal straffes ikke offeret? og da slet ikke børnene?
Nu er den almindelige opfattelse, og den officielle opfattelse, at danske kvinder er nogle snerper (hvem husker ikke reaktionerne på EU-rapporten on seksuel chikane og seksuel vold), nogle hystader og helt sikkert selv ude om det de bliver udsat for.
Så længe ting foregår inden for hjemmets fire vægge, eller i mellem mennesker der har, eller har været i, et forhold, så er ligegyldigheden så larmende at man ikke kan høre ofrenes skrig.